
Hvordan balancerer man tro, tvivl og forskerdrømme i en verden, hvor forventningspresset er højt – og idealerne endnu højere?
I denne episode møder vi Simone Vejlgaard Holm, ph.d.-studerende i astrofysik, som til dagligt forsker i nogle af universets mest ekstreme og lysstærke objekter: kvasarerne.
Men samtalen kredser også om de indre kampe. Hvordan er det at navigere som kristen kvinde i et mandedomineret forskningsmiljø? Hvor går grænsen mellem karriere og kærlighed? Og hvad gør man, når vejen frem føles uklar?
En ærlig og tankevækkende samtale om at være noget så menneskeligt som i tvivl – og alligevel vælge.
* Denne samtale blev optaget den 1. februar 2024, og der kan derfor være sket ændringer i både forskningen og i Simones liv siden da.