Jeg er en mor til en voksen datter, som jeg hele tiden kommer i konflikt med. Det er virkelig ærgerligt, for jeg vil hende hendes bedste, men hun provokerer mig simpelthen så voldsomt, fordi jeg synes, hun hele tiden gør sig selv til offer. Det er altid nogle andres skyld, at der sker noget dårligt i hendes liv, selvom hun er voksen. Hun klager over sin barndom og over, at jeg har været en hård mor. Jeg ved godt, at jeg kan have et heftigt temperament og jeg fortryder altid bagefter, men jeg mener selv, at jeg har opdraget hende til, at man gør noget ved sine problemer selv og at man er sin egen lykkes smed. Jeg vil bare gerne hjælpe hende med at tage ansvar. Hvordan undgår jeg at vores samtaler ender i et skænderi?