Har du nogensinde tænkt over, hvor gudsfrygten egentlig er blevet af? Vores sprog, relationer og handlinger sår nogen gang tvivl på, om der er nogen “gudsfrygt” tilstede? Men, skal vi så være bange for Gud, eller er han ikke blevet vores “bedste buddy” og vores ven? Hvordan kan jeg være gudfrygtig uden at være bange for Gud og hvad er gudsfrygt for en størrelse?