I denne episode dykker vi ned i fibrenes betydning for soens sundhed, trivsel og ydeevne. Cevas Henrik Bech Pedersen har inviteret Anders Hedegaard fra Nutrimin og Thomas Bruun fra SEGES i studiet til en snak om, hvordan den rigtige tildeling af fibre kan styrke både mavesundheden, so-overlevelse og samtidig løfte produktiviteten i besætningen.
Lyt med, og få indblik i forskellen på opløselige og uopløselige fibre, fermenterbarhed og resistente fibre, samt hvordan de rette betingelser styrker soen gennem hele dens cyklus. Få mere inspiration og faglig viden på
www.ceva.dk.