
I dette afsnit ser vi tilbage på, hvordan og hvorfor vi startede podcasten Hvad skete der lige? Vi taler om vores motivation, vores første optagelser og de små ting, der satte det hele i gang.
Undervejs kommer vi vidt omkring. Vi snakker om tv-programmet Luksusfælden, og undrer os over, hvorfor så mange er bange for klovne. Vi forsøger at forstå, hvad det handler om, når voksne dyrker kæphest som sport – og vi stiller det lidt ømtålelige spørgsmål: Må man godt synes, at andre folks børn er irriterende, og må man sige det højt?
Det bliver som altid ærligt, nysgerrigt og lidt skævt. Velkommen til endnu et afsnit af Hvad skete der lige?