
I afsnit 29 af “Hvad skete der lige?” sidder vi i bilen og konstaterer, at sæderne er lige så kolde som vores humør, fordi der aldrig har været installeret sædevarme.
Derefter går turen til køkkenet, hvor emhætten på mystisk vis lugter af både And og David Beckham ja, vi ved heller ikke, hvordan det hænger sammen, men det er for underligt til at ignorere.
Vi når også forbi ammende kvinder i det offentlige rum, og hvorfor nogle stadig får det til at føles som en ny opdagelse, hver gang de ser det. Og selvfølgelig ender vi, på helt klassisk manér, med endnu en snak om curlingforældre. Et afsnit med kulde, kaos og duft, der på ingen måde burde give mening , men det gør det alligevel.