Velkommen til endnu en episode med sort skærm.
Vi dykker mere ned i fænomenet aphantasia, altså mangel på indre billeder, og vi snakker om, hvordan det hænger sammen med de øvrige sanser og med følelseslivet.
Der er enighed om, at vi begge ville være utroligt dårlige vidner, og at det ville være helt håbløst at sidde med en fantomtegner og prøve at forklare noget, man dårligt eller slet ikke kan se for sig.
Vi er også lige omkring seksuelle fantasier og meningsløsheden i frække sms'er, hvis de absolut ingen indre billeder skaber. "Show, don't tell" får en helt ny betydning.
Anette giver "Hulebjørnens Klan 4" hårde ord med på vejen, mens Stephen King åbenbart skriver bedre end Helle Helle, hvis man ikke har nogen indre billeder.
Det er en helt vildt spændende snak om alt det, som foregår (eller netop IKKE foregår) inde i hovedet, og som man aldrig havde forestillet sig var anderledes hos andre.
God fornøjelse.
Find Anette på
LinkedIn eller på hendes
hjemmesideFind Katrine på
LinkedIn eller på Neurospicys
insta