Her er en lille lyddagbogs episode. Om paralyse efter diagnosen.
Jeg, Charlotte, har lige været hjemmefra i to dage for at lave nogle spændende episoder for to forskellige foreninger om at være ramt af sygdom eller pårørende.
Det var virkelig en fin oplevelse. Ja nærmest livsændrende hver gang et menneske åbner op for noget sårbart. Det er som om, at man bliver klogere og mere rummelig, når man kommer tæt på et menneskes historie. Også selvom det bare er et brudstykke.
Så det er er meget meningsfyldt arbejde, jeg elsker og trives med.
Men det var en kamp at komme frem, pakke og huske min bagage. Jeg tjekkede, at mit udstyr var der, så mange gange, at jeg godt kan forstå, at mange med adhd kan have mistanke om ocd.
Men det er fordi, at ting tit bliver væk for mig, at jeg må tjekke tusind gange. Og nogle gange er det endda en gang for lidt. Min tidsblindhed blev også udfordret på to pakkede arbejdsdage med transport og koordinering.
Derfor er jeg som voksen blevet tidspessimist og er ofte fremme en time før aftalen. Så kan jeg sætte udstyr op og forberede mig mentalt. Og har regnet ind, hvis jeg har glemt noget eller farer vild. (Og ja den ene ting skete).
Nu har jeg fantastiske optagelser i kassen. Og er tudetræt. Ikke over selve arbejdet men det udenom.
Og at få øjnene op for, hvor ramt jeg er på mærkelige områder.
https://www.harjegadhd.dk/https://www.instagram.com/har.jeg.adhd/ 
