En dag i ambulatoriet med dobbeltbookninger på hver eneste tid følte overlæge Vibeke Brix Christensen, at hun sad ved et samlebånd, som bare kørte hurtigere og hurtigere. På vej hjem var hun svimmel, havde hjertebanken og var bekymret for at have begået fejl. Næste dag gik hun til sin leder. Hun sagde fra og blev hørt.Måske skal vi væk fra at se ansatte på hospitalet som en ressource, der skal udnyttes så effektivt som muligt – og i stedet se dem som mennesker med individuelle behov. Det er i...