I 2018 indførte Danmark et nyt system for børn ned til 10 år, mistænkt eller dømt for alvorlig kriminalitet, Ungdomskriminalitetsnævnet og Ungekriminalforsorgen. Men virker det? Og hvad betyder det for børnene, deres familier og de fagprofessionelle?

Det undersøger Velfærdsprofetens værter Stine Rahr Bruzelius og Lotte Andersen i en ny podcast med Ann-Karina Eske Henriksen, docent på Københavns Professionshøjskole og medforfatter til en ny rapport fra VIVE. Rapporten bygger på interviews med 37 børn, deres familier og fagpersoner – og peger på behovet for grundlæggende ændringer.

Ungdomskriminalitet som symptom

‍I udsendelsen fortæller Ann-Karina at sanktioner – og frygten for straf - kommer til at dominere i det nye system. Det vanskeliggør samarbejdet om bagvedliggende problematikker, hvor kriminalitet ofte er et udtryk for dybere problemer som svigt, traumer eller psykiske lidelser. Derfor advarer hun mod at reducere indsatsen til kontrol og straf.

Tre anbefalinger fra Ann-Karina:

1. ‍Trygge rammer for deltagelse
   Nuværende nævnsbehandlinger foregår i retsbygninger med mange ukendte voksne, hvilket hæmmer børns deltagelse. Der bør skabes mere trygge og børnevenlige rammer, som imødekommer børnenes deltagelsesmuligheder jf. FN Børnekonvention og Barnets Lov.
   ‍
2. ‍Fokus på støtte frem for kontrol
   I stedet for at fremhæve fejl og sanktioner, bør der fokuseres på skolegang, fællesskab og trivsel. Børn skal kunne fejle uden at blive straffet.
   ‍
3. ‍Flere og bedre værktøjer
   Systemet er blevet skærpet i form, men ikke i indhold. Der er behov for nye metoder som konfliktråd og specialiserede behandlingstilbud, inspireret af udlandet.

Tid til revision

Ann-Karina opfordrer til en gennemgang af hele reformen. Hvis vi vil hjælpe de unge, skal vi møde dem med faglighed, respekt og reel støtte – ikke kun kontrol.

‍

📄 Læs hele rapporten hos VIVE

‍