Velkommen til AI Denmark og endnu en episode i serien om AI og demokrati, som udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet.
Målet med denne serie er at udforske potentialerne i især generativ AI, og se på nogle af de måder AI kan bruges til at udnytte de positive muligheder i teknologien.
I denne episode dykker jeg ned det, man kalder symbolsk AI – en type af AI som i langt højere grad end generativ AI bygger på klare og reproducerbare regler.
Jeg har talt med Jonas Vistrup, der er PhD-studerende på Syddansk Universitet, og som har dedikeret en stor del af sit studie og sin forskning til symbolsk AI. Målet er at lave explainable eller forklarbar AI.
Symbolsk AI kan – måske – være med til at tackle nogle af de særlige udfordringer ved generativ AI, nemlig den indbyggede tilfældighed i deres svar og det grundlæggende problem at vi faktisk ikke kan forklare præcis hvordan en chatbot er kommet frem til sit svar.
Og det skal vi altså høre meget mere om i denne episode af serien fra Digital Democracy Centre her i AI Denmark.
Lyt med!
LINKS
Velkommen til endnu en episode i serien om AI og demokrati.
Målet med serien er at udforske potentialerne i især generativ AI i forhold til at støtte og måske endda revitalisere demokratiet, og i denne episoder handler det om nyheder og journalistik.
Der er selvfølgelig masser af udfordringer i hvordan AI påvirker både journalisternes arbejde, mediernes skrantende økonomi og så videre – men denne gang dykker vi altså ned i et par eksempler på, hvordan nyhedsmedier faktisk forsøger at forme teknologien, så den passer til journalistiske idealer og demokratiske ambitioner.
Først ser jeg nærmere på anbefalings-algoritmer med postdoc Lynge Asbjørn Møller fra Syddansk Universitet, og bagefter skal vi høre om en særlig chatbot, der kan hjælpe blandt andet journalister med at sætte fokus på hvad EU-parlamentarikerne egentlig går og laver. EU-chatbotten er lavet af det lille firma DemAI, og jeg har besøg af stifterne Michael Birkebæk Jensen og Kristian Thorsted Madsen.
Lyt med!
LINKS
Velkommen til endnu en episode i serien om AI og demokrati.
Målet med serien er at udforske potentialerne i især generativ AI, og se på nogle af de måder AI kan bruges til at "tage kontrollen tilbage" og udnytte mulighederne i teknologien.
Noget af det mest oplagte i den sammenhæng er de mange open source AI-modeller man kan downloade til sin egen computer, og som også i mange tilfælde kan køres helt offline.
Open source AI-modellerne kan anvendes til hvad man nu har lyst til, og det giver muligheden for at få LLM'er til at hjælpe fx i værktøjer fra Polis, der bruger AI til at forsøge at skabe overblik og konsensus i offentlige debatter.
Og det er altså noget af det vi skal se nærmere på i dag – med lektor Roman Jurowetzki fra Aalborg Universitet og med AI-konsulent Mikkel Freltoft Krogsholm.
Lyt med!
LINKS
Velkommen til den første "rigtige" episode i en serien om AI og demokrati.
Kunstig intelligens er allerede ved at forandre fundamentet for vores demokrati med alt fra deepfakes til privatlivskrænkende chatbots.
Min forsigtige hypotese er, at AI også rummer potentialet til at gøre demokratisk deltagelse mere tilgængelig, mere informeret og mere inkluderende.
Men i denne første episode ser vi først og fremmest på nogle af de udfordringer, AI har ført med sig, når det gælder demokratiet og de demokratiske debatter og processer.
Serien udspringer af mit fellowship på Digital Democracy Centre på SDU, og i denne første episode har jeg derfor talt med professor Claes de Vreese, der netop er centerleder på DDC.
Claes har forsket i digitalisering og senest selvfølgelig også AI, og set på hvordan teknologieen har forandret vores samfund og udfordret vores demokrati.
Lyt med!
LINKS
Velkommen til den første korte pilot-episode i en særlig serie om AI og demokrati.
Kunstig intelligens er allerede ved at forandre fundamentet for vores demokrati med alt fra deepfakes til privatlivskrænkende chatbots.
Der findes dog også en mindre udforsket, men potentielt lige så vigtig historie: nemlig muligheden for – eller håbet om – at bruge AI til at støtte, styrke og revitalisere vores demokrati og de demokratiske processer.
Min forsigtige hypotese er, at teknologien ikke andet så i hvert fald rummer potentialet til at gøre demokratisk deltagelse mere tilgængelig, mere informeret og mere inkluderende.
Spørgsmålet er dog, hvordan vi former denne hypede, men samtidig revolutionerende teknologi, så den bedst tjener demokratiet og os som borgere?
Serien har sit udspring i mit fellowship på Digital Democracy Centre på Syddansk Universitet, hvor jeg i 2025 netop har udforsket det demokratiske potentiale i AI – og nu bliver det altså til en serie her i AI Denmark-feedet.
Og her i pilotepisoden fortæller jeg om baggrunden og målet med serien.
Lyt med!
LINKS
- Digital Democracy Centre på SDU
Det er godt et år siden, at "hele Danmarks AI-supercomputer" Gefion blev åbnet med det fulde udtræk af pinger og VIP'er fra øverste hylde – inklusive Hans Majestæt Kong Frederik og grundlægger og direktør Jensen Huang fra Nvidia.
Den 700 millioner kroner dyre maskine er udrustet med 1528 Nvidia H100 GPU'er, et lynhurtigt netværk og en frygtelig masse lagerplads, og er unægteligt noget mere potent end en standard skrivebords-computer.
Nu er der så som sagt gået lidt over et år siden der blev tændt for strømmen til den energislugende AI-supercomputer, og i dén anledning har jeg besøg af Ulrik de Lichtenberg fra Dansk Center for AI Innovation for at høre mere om hvad Gefion så bliver brugt til?
Lyt med! 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
GEFION
Hvad skal danske bibliotekarer bruge chatbots til, og hvordan sørger man for at de både beskytter data og ikke er fulde af fejl? Det er nogle af de udfordringer, som AI-teamet hos DBC er igang med at tackle i projektet Chatbib.
Foreløbig er der hele fire forskellige chatbots i Chatbib, der kombinerer store sprogmodeller med særlig biblioteksfunktionalitet. De er stadig i beta, men de er altså åbne for at prøve, hvis man har lyst.
Udfordringerne lægger en del begrænsninger på hvad man overhovedet kan, og det hører også med til historien at DBC (tidl. Dansk Bibliotekscentral) er klassificeret som kritisk infrastruktur og derfor skal køre deres chatbots på et par håndfulde grafikkort nede i kælderen.
AI Denmark har besøg i studiet af Noah Torp-Smith fra DBC Digital, som er med til at udvikle de fire chatbots – og som også modigt kaster sig ud i en lille demo.
Lyt med! 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
- KODA lægger sag an mod musik-generatoren Suno
- OpenAI udvikler også AI-musikgenerator
- Common Crawl kanaliserer betalte artikler til AI-udviklere
- AI-søgemaskiner bruger mindre populære kilder, viser forskning
- Google udforsker rumbaseret AI-infrastruktur med solcelledrevne satellitter
- Bruxelles ofrer privatlivsbeskyttelse for at fremme AI-udvikling
- Verdenskendt AI-forsker frygter for udviklingen
CHATBIB
- Noah Torp-Smith fra DBC Digital
- Chatbib: En eksperimentel AI-platform - DBC DIGITAL
I denne episode tager jeg fat i en diger rapport med 10 anbefalinger til hvordan vi her i Danmark – og måske også i EU – kan tackle nogle af udfordringerne med ophavsret og generativ AI.
Der er nemlig masser af udfordringer i krydsfeltet mellem kreativitet, ophavsret og generativ AI – udfordringer der ikke bliver løst lige med det samme.
Anbefalingerne kommer fra en ekspertgruppe, som Kulturministeren nedsatte sidste år, og handler både om transparens, om fælles licensaftaler og om hvordan man kan bruge AI kreativt uden samtidig at fjerne livsgrundlaget fra de kreative brancher.
Jeg har besøg i studiet af Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen og Nicky Trebbien fra KODA til et kig på udfordringerne og hvordan anbefalingerne måske kan være med til at hjælpe.
I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om browser-krig og en certificering af bøger uden AI.
Lyt med 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
AI OG OPHAVSRET
I denne episode ser vi nærmere på hvad der skal til, når man gerne vil indbygge AI-assistenter i wearables. Det er afgjort en kategori som mange forventer sig meget af, men det er naturligvis ikke noget man bare lige bygger.
Jeg har talt med Nikolaj Hviid, som er direktør i hovedtelefon-firmaet Bragi, der har hovedkvarter i München. Bragi var tidligt ude med lanceringen af ægte trådløse ørepropper, som også havde indbygget AI.
Siden skiftede Bragi fokus fra hardware til software, og har senest indgået en aftale med OpenAI om indbygningen af ChatGPT i Bragis ChatAI.
Lyt med 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
BRAGI
I denne episode ser vi på det man kunne kalde psykologien bag vores brug af chatbots.
Jeg taler med Anders Colding-Jørgensen, der er psykolog og ekspert i samspillet mellem mennesker og teknologi. Han har i mange år arbejdet med, hvordan vi som mennesker interagerer med maskiner – og de senere år især set på hvordan vi mennesker taler med chatbots.
Vi taler om antropomorfisering, om hvorfor så mange bruger chatbots som en digital ven eller sparringspartner – og om de særlige psykologiske mekanismer, der bliver aktiveret, når teknologien taler og “lytter” til os.
Man kan også høre om begrebet “dybe chats”, hvor brugere i lange, fortrolige samtaler kan komme ind i digitale bobler, og hvilke problemer det kan føre med sig.
Og så ser vi også på nogle af de mest tragiske historier, hvor teenagere ligefrem har taget deres eget liv efter lange snakke med en chatbot.
LINKS
SIDEN SIDST
- OpenAIs seks nye gigantiske datacentre
- Brugen af AI er næsten tredoblet hos danske virksomheder
- Inception Point AI vil fortsætte med at masseudgive AI-podcasts trods modstand
- Spotify begynder endelig at tackle sit AI-problem
- Outlier - Tjen penge på at udføre opgaver hjemmefra
- Appen Neon vil betale dig for at optage og dele dine samtaler som træningsdata
CHATBOT-PSYKOLOGI
- Elektriske Anders – AI-terapeut
- Udrulningen af GPT-5 blev ikke godt modtaget
- GPT-5 bliver venligere efter kritik
- Dybe samtaler med chatbots kan føre brugerne på vildveje
- Terapeuter bruger hemmeligt ChatGPT
- Forældre hævder, at ChatGPT bidrog til deres teenagesøns selvmord
- Blinde Vinkler – podcast med Anders om AI-terapeuter
Som de fleste nok ved efterhånden, så koster det kolossale mængder af strøm, vand og ressourcer, når millioner af mennesker hver dag laver milliarder af prompts på ChatGPT, Copilot, Claude og de andre chatbots.
Et af problemerne med at tackle udfordringen er dog, at vi faktisk ikke ved hvor meget strøm, vand og materiale, techgiganterne bruger på at lade os skrive rapporter og lave billeder og sætte agenter til at lave vores arbejde for os.
For nylig udgav Google dog en teknisk rapport, der beskriver, hvor meget energi deres Gemini-apps bruger til hver enkelt forespørgsel.
Og ifølge rapporten bruger en medianforespørgsel til Gemini 0,24 watt-timer elektricitet, hvilket svarer til at køre en standardmikrobølgeovn i cirka et sekund.
Her kan man jo godt tænke, at pft – et sekund med en mikrobølgeovn per forespørgsel, det er jo ingenting! Problemet er jo bare, at stadig flere bruger AI stadig mere – så alt i alt kan det stadig komme til at koste stigende mængder af strøm, og har i øvrigt en masse andre afledte konsekvenser.
Derfor er der også nogen der hejser det røde flag, og beder om refleksion og regulation. En af dem er Raghavendra Selvan, der er lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Han har været medforfatter på adskillige artikler om algoritme-effektivitet, CO2-aftryk og bæredygtighed, og er også ved at lægge sidste hånd på en bog om udfordringerne – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at tackle problemerne.
Lyt med 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
EFFEKTIVITET OG BÆREDYGTIGHED
I denne episode skal det handle om hvordan radiografer og radiologer på hospitalernes røntgen-afdelinger har brugt AI-systemer til at afkode røntgenbilleder.
Vi skal især se nærmere på de psykologiske aspekter af arbejdet – altså hvad det gør ved fagfolkene at de skal "arbejde sammen med maskiner"?
Jeg har haft besøg i studiet af psykolog Astrid Galsgaard, der i flere år har lavet studier af røntgen-eksperternes arbejde med de nye AI-værktøjer, og udforsket forskellige måder menneske og maskine kan samarbejde på.
Det er også det felt, Astrid lidt bredere kalder 'teknopsykologi'.
Men resultaterne er ikke "kun" relevante for røntgenafdelingerne. De spørgsmål der handler om selvstændighed, følelsen af kontrol, tillid, ansvar, beslutningskraft, ekspert-roller og meget mere er naturligvis også relevante for de mange andre, der i dag bruger og samarbejder med AI-værktøjer.
Lyt med! 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
TEKNOPSYKOLOGI
"Vi skal ikke nødvendigvis have mere kunstig intelligens, men bruge kunstig intelligens bedre." Sådan skriver de tre forfattere til bogen "AI på arbejde", der udkommer den 18. august 2025.
Bogen indholder både gode råd om at prompte, vurderinger af hvordan AI påvirker det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden, og ikke mindst en form for kortlægning af hvordan AI kan rulles ud i virksomheder, og hvilke spørgsmål ledere og medarbejdere bør stille sig selv og hinanden i løbet af processen.
En af de tre forfattere er Christian Hendriksen fra CBS, der forsker i brugen af generativ AI i forsyningskæder og organisationer.
Han fortæller om hvilke forskellige typer af opgaver AI måske kan hjælpe med at løse, og om hvordan virksomheder og organisationer typisk gennemgår forskellige faser, når man udforsker brugen af AI.
Målet er at hjælpe ledelse og medarbejdere med at svare på to spørgsmål: Hvis vi bruger AI, hvorfor gør vi det så? Og hvis vi ikke bruger AI, hvorfor så ikke?
I AI Siden Sidst forsøger jeg på 10 minutter at samle op på bare et lille udvalg af de mange ting der er sket i AI-land i løbet af sommeren.
Lyt med 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
AI PÅ ARBEJDE
I denne sidste AI Denmark inden sommerferien skal vi lidt op i perspektiv, og selvom vi stadig har blikket rettet mod den hjemlige andedam, så går turen over Atlanten og videre over hele USA til Silicon Valley.
Silicon Valley er stadig – på godt og ondt – dér hvor en meget stor del af vores gennemdigitaliserede hverdag bliver skabt og styret, og målt på økonomi og indflydelse er techbranchen jo på størrelse med et mellemstort land.
Det er også en af årsagerne til, at Danmark for cirka 8 år siden valgte at etablere en tech-ambassade i San Francisco, i håbet om at kunne interagere mere direkte med de gigantiske firmaer.
I denne episode har jeg besøg af Claus Mackinney-Valentin fra den danske techambassade til en slags sommersamtale med fokus på AI i Silicon Valley set med danske briller, ikke mindst i lyset af de senere års geopolitiske omvæltninger.
LINKS
SIDEN SIDST
SILICON VALLEY
Der er næppe tvivl om, at behovet for massive mængder regnekraft og ikke mindst et kolossalt energiforbrug er nogle af de store udfordringer ved AI.
Datacentrene, hvor modeller som GPT 4, Llama, Claude og Gemini bliver trænet, er på det nærmeste rødglødende allerede, og kravet om stadig flere GPU'er med stadig flere processorer bliver nok ikke mindre lige med det samme.
Men hvorfor er det egentlig, at machine learning, deep learning og generativ AI kræver så meget processorkraft, og er der noget der tyder på at det vil ændre sig?
Det har jeg spurgt professor Søren Hauberg fra DTU Compute om.
Lyt med! 🤖
LINKS
NYHEDER
AI COMPUTE
Råmaterialet for kunstig intelligens er data. Masser af data. Det gælder for machine learning, deep learning og især for de store sprogmodeller og moderne chatbots – og den almindelige konsensus er nok, at de store AI-firmaer mildest talt overskredet grænserne når det angår legitimiteten af deres dataindsamling.
Men rundt omkring er der også projekter og organisationer der forsøger at indsamle data på en forsvarlig og juridisk vandtæt facon, specifikt til AI-træning.
Denne gang har jeg besøgt Open Data DK, der formidler adgang til mange slags datasæt til fri anvendelse, og som altså nu også udforsker mulighederne i at lave datasæt specifikt til AI-træning.
I første omgang handler det om kommunale tekster og om stemmeprøver med danske dialekter, og det kan man høre meget mere om lidt senere, når jeg har selskab af Amalie Stauner og Birgitte Kjærgaard.
I Siden Sidst skal det blandt andet handle om LEGO, Corti og Apple (såkaldt) Intelligence.
Lyt med 🤖
LINKS
NYHEDER
ÅBNE DATA
Bioteknologi er et af de områder, hvor AI bliver spået en stor fremtid. Ved at bruge alt fra "gammeldags" machine learning til avanceret generativ AI kan forskere tage syvmileskridt i deres arbejde, både når det gælder grundforskning og når det handler om udviklingen af nye lægemidler eller andre produkter.
Det er i hvert fald håbet.
I denne episode sætter vi fokus på to af de værktøjer, som måske kan hjælpe forskerne. Tim Jenkins fra DTU Bioengineering har sammen med sine kolleger og firmaet InstaDeep skabt to AI-modeller, InstaNovo og InstaNovo Plus som har særligt fokus på studiet af proteiner.
Normalt kræver identifikationen af proteiner i en given prøve at man slår op i en database over allerede kendte proteiner – og identificeringen af hidtil ukendte proteiner kræver masser af tid og energi.
Men med de nye modeller håber man altså, at avancerede AI-modeller kan speede processen op, og gøre det meget nemmere og hurtigere at analysere nye proteiner.
I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om AI-regulering, AI-hype og bøger der ikke eksisterer...
Lyt med! 🤖
LINKS
NYHEDER
AI-MODELLER FRA DTU
I denne episode skal vi høre hvordan DSB bruger mange forskellige slags AI til mange forskellige slags opgaver – ude på sporene og inde i kontorerne.
Et af de største projekter er Train Tracking Intelligence, TTI, som med masser af data og maskinlæring forudsiger forsinkede togs rejse gennem landet.
Vi vender dog også et andet projekt, der analyserer video-feeds for at advare lokomotivførere hvis der er mennesker på sporene, og dykker ned i DSBs mere generelle anvendelse af AI, inklusive selvfølgelig generativ AI.
I Siden Sidst skal det blandt andet handle om LEGO, NotebookLM og Gefion.
Lyt med! 🤖
LINKS
NYHEDER
DSB
Firmaet Howdy laver trivselsundersøgelser i større virksomheder og organisationer, og hjælper blandt andet medarbejdere med at få nem kontakt til erhvervspsykologer, hvis det ser ud som om de har en eller anden form for krise.
Igennem deres forretning samler Howdy en hel masse data om de deltagende medarbejdere hos kundernes, og de data ville man gerne se om kunne bruges til at forsøge at fange potentielle stress-situationer eller andre kriser tidligere, altså måske en dag en form for præventiv indsats.
I første omgang har arbejdet dog handlet om noget så lavpraktisk om at sørge for, at Howdys data overhovedet kan bruges til at træne algoritmerne – og det skal vi høre meget mere om lige om i denne episode.
Lyt med 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
HOWDY
Peter Stenbæk – multimedial instruktør, reklamemand, musiker og kreativt hoved – har i det sidste års tid kastet sig ud i at eksperimentere på livet løs med videoskabende AI-værktøjer.
Nogle af videoerne laver han for sine kunder, men derudover bruger han rigtig meget tid på at lege med værktøjerne og se hvad de kan – og resultaterne deler han løbende på sin YouTube-kanal.
Idag er der massevis af værktøjer som kan lave AI-video ud fra prompts eller still-billeder – Adobe Firefly, Sora, Pika, Runway og mange andre – og selvom kvaliteten afgjort er svingende, så sker udviklingen også her i fuld fart.
Videoerne giver – som alle de andre slags generativ AI – anledning til en hel masse diskussioner. Men i denne episode omfavner vi mulighederne, og ser på om og hvordan videoskabende AI også kan ses som en ny slags pensel eller kamera.
Hør mere når Peter fortæller om sine eksperimenter og erfaringer med video-AI.
Lyt med 🤖
LINKS
NYHEDER
AI-VIDEO MED PETER