I denne episode tager jeg fat i en diger rapport med 10 anbefalinger til hvordan vi her i Danmark – og måske også i EU – kan tackle nogle af udfordringerne med ophavsret og generativ AI.
Der er nemlig masser af udfordringer i krydsfeltet mellem kreativitet, ophavsret og generativ AI – udfordringer der ikke bliver løst lige med det samme.
Anbefalingerne kommer fra en ekspertgruppe, som Kulturministeren nedsatte sidste år, og handler både om transparens, om fælles licensaftaler og om hvordan man kan bruge AI kreativt uden samtidig at fjerne livsgrundlaget fra de kreative brancher.
Jeg har besøg i studiet af Maria Fredenslund fra Rettighedsalliancen og Nicky Trebbien fra KODA til et kig på udfordringerne og hvordan anbefalingerne måske kan være med til at hjælpe.
I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om browser-krig og en certificering af bøger uden AI.
Lyt med 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
AI OG OPHAVSRET
I denne episode ser vi nærmere på hvad der skal til, når man gerne vil indbygge AI-assistenter i wearables. Det er afgjort en kategori som mange forventer sig meget af, men det er naturligvis ikke noget man bare lige bygger.
Jeg har talt med Nikolaj Hviid, som er direktør i hovedtelefon-firmaet Bragi, der har hovedkvarter i München. Bragi var tidligt ude med lanceringen af ægte trådløse ørepropper, som også havde indbygget AI.
Siden skiftede Bragi fokus fra hardware til software, og har senest indgået en aftale med OpenAI om indbygningen af ChatGPT i Bragis ChatAI.
Lyt med 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
BRAGI
I denne episode ser vi på det man kunne kalde psykologien bag vores brug af chatbots.
Jeg taler med Anders Colding-Jørgensen, der er psykolog og ekspert i samspillet mellem mennesker og teknologi. Han har i mange år arbejdet med, hvordan vi som mennesker interagerer med maskiner – og de senere år især set på hvordan vi mennesker taler med chatbots.
Vi taler om antropomorfisering, om hvorfor så mange bruger chatbots som en digital ven eller sparringspartner – og om de særlige psykologiske mekanismer, der bliver aktiveret, når teknologien taler og “lytter” til os.
Man kan også høre om begrebet “dybe chats”, hvor brugere i lange, fortrolige samtaler kan komme ind i digitale bobler, og hvilke problemer det kan føre med sig.
Og så ser vi også på nogle af de mest tragiske historier, hvor teenagere ligefrem har taget deres eget liv efter lange snakke med en chatbot.
LINKS
SIDEN SIDST
- OpenAIs seks nye gigantiske datacentre
- Brugen af AI er næsten tredoblet hos danske virksomheder
- Inception Point AI vil fortsætte med at masseudgive AI-podcasts trods modstand
- Spotify begynder endelig at tackle sit AI-problem
- Outlier - Tjen penge på at udføre opgaver hjemmefra
- Appen Neon vil betale dig for at optage og dele dine samtaler som træningsdata
CHATBOT-PSYKOLOGI
- Elektriske Anders – AI-terapeut
- Udrulningen af GPT-5 blev ikke godt modtaget
- GPT-5 bliver venligere efter kritik
- Dybe samtaler med chatbots kan føre brugerne på vildveje
- Terapeuter bruger hemmeligt ChatGPT
- Forældre hævder, at ChatGPT bidrog til deres teenagesøns selvmord
- Blinde Vinkler – podcast med Anders om AI-terapeuter
Som de fleste nok ved efterhånden, så koster det kolossale mængder af strøm, vand og ressourcer, når millioner af mennesker hver dag laver milliarder af prompts på ChatGPT, Copilot, Claude og de andre chatbots.
Et af problemerne med at tackle udfordringen er dog, at vi faktisk ikke ved hvor meget strøm, vand og materiale, techgiganterne bruger på at lade os skrive rapporter og lave billeder og sætte agenter til at lave vores arbejde for os.
For nylig udgav Google dog en teknisk rapport, der beskriver, hvor meget energi deres Gemini-apps bruger til hver enkelt forespørgsel.
Og ifølge rapporten bruger en medianforespørgsel til Gemini 0,24 watt-timer elektricitet, hvilket svarer til at køre en standardmikrobølgeovn i cirka et sekund.
Her kan man jo godt tænke, at pft – et sekund med en mikrobølgeovn per forespørgsel, det er jo ingenting! Problemet er jo bare, at stadig flere bruger AI stadig mere – så alt i alt kan det stadig komme til at koste stigende mængder af strøm, og har i øvrigt en masse andre afledte konsekvenser.
Derfor er der også nogen der hejser det røde flag, og beder om refleksion og regulation. En af dem er Raghavendra Selvan, der er lektor på Datalogisk Institut på Københavns Universitet.
Han har været medforfatter på adskillige artikler om algoritme-effektivitet, CO2-aftryk og bæredygtighed, og er også ved at lægge sidste hånd på en bog om udfordringerne – og ikke mindst hvad vi kan gøre for at tackle problemerne.
Lyt med 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
EFFEKTIVITET OG BÆREDYGTIGHED
I denne episode skal det handle om hvordan radiografer og radiologer på hospitalernes røntgen-afdelinger har brugt AI-systemer til at afkode røntgenbilleder.
Vi skal især se nærmere på de psykologiske aspekter af arbejdet – altså hvad det gør ved fagfolkene at de skal "arbejde sammen med maskiner"?
Jeg har haft besøg i studiet af psykolog Astrid Galsgaard, der i flere år har lavet studier af røntgen-eksperternes arbejde med de nye AI-værktøjer, og udforsket forskellige måder menneske og maskine kan samarbejde på.
Det er også det felt, Astrid lidt bredere kalder 'teknopsykologi'.
Men resultaterne er ikke "kun" relevante for røntgenafdelingerne. De spørgsmål der handler om selvstændighed, følelsen af kontrol, tillid, ansvar, beslutningskraft, ekspert-roller og meget mere er naturligvis også relevante for de mange andre, der i dag bruger og samarbejder med AI-værktøjer.
Lyt med! 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
TEKNOPSYKOLOGI
"Vi skal ikke nødvendigvis have mere kunstig intelligens, men bruge kunstig intelligens bedre." Sådan skriver de tre forfattere til bogen "AI på arbejde", der udkommer den 18. august 2025.
Bogen indholder både gode råd om at prompte, vurderinger af hvordan AI påvirker det danske arbejdsmarked nu og i fremtiden, og ikke mindst en form for kortlægning af hvordan AI kan rulles ud i virksomheder, og hvilke spørgsmål ledere og medarbejdere bør stille sig selv og hinanden i løbet af processen.
En af de tre forfattere er Christian Hendriksen fra CBS, der forsker i brugen af generativ AI i forsyningskæder og organisationer.
Han fortæller om hvilke forskellige typer af opgaver AI måske kan hjælpe med at løse, og om hvordan virksomheder og organisationer typisk gennemgår forskellige faser, når man udforsker brugen af AI.
Målet er at hjælpe ledelse og medarbejdere med at svare på to spørgsmål: Hvis vi bruger AI, hvorfor gør vi det så? Og hvis vi ikke bruger AI, hvorfor så ikke?
I AI Siden Sidst forsøger jeg på 10 minutter at samle op på bare et lille udvalg af de mange ting der er sket i AI-land i løbet af sommeren.
Lyt med 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
AI PÅ ARBEJDE
I denne sidste AI Denmark inden sommerferien skal vi lidt op i perspektiv, og selvom vi stadig har blikket rettet mod den hjemlige andedam, så går turen over Atlanten og videre over hele USA til Silicon Valley.
Silicon Valley er stadig – på godt og ondt – dér hvor en meget stor del af vores gennemdigitaliserede hverdag bliver skabt og styret, og målt på økonomi og indflydelse er techbranchen jo på størrelse med et mellemstort land.
Det er også en af årsagerne til, at Danmark for cirka 8 år siden valgte at etablere en tech-ambassade i San Francisco, i håbet om at kunne interagere mere direkte med de gigantiske firmaer.
I denne episode har jeg besøg af Claus Mackinney-Valentin fra den danske techambassade til en slags sommersamtale med fokus på AI i Silicon Valley set med danske briller, ikke mindst i lyset af de senere års geopolitiske omvæltninger.
LINKS
SIDEN SIDST
SILICON VALLEY
Der er næppe tvivl om, at behovet for massive mængder regnekraft og ikke mindst et kolossalt energiforbrug er nogle af de store udfordringer ved AI.
Datacentrene, hvor modeller som GPT 4, Llama, Claude og Gemini bliver trænet, er på det nærmeste rødglødende allerede, og kravet om stadig flere GPU'er med stadig flere processorer bliver nok ikke mindre lige med det samme.
Men hvorfor er det egentlig, at machine learning, deep learning og generativ AI kræver så meget processorkraft, og er der noget der tyder på at det vil ændre sig?
Det har jeg spurgt professor Søren Hauberg fra DTU Compute om.
Lyt med! 🤖
LINKS
NYHEDER
AI COMPUTE
Råmaterialet for kunstig intelligens er data. Masser af data. Det gælder for machine learning, deep learning og især for de store sprogmodeller og moderne chatbots – og den almindelige konsensus er nok, at de store AI-firmaer mildest talt overskredet grænserne når det angår legitimiteten af deres dataindsamling.
Men rundt omkring er der også projekter og organisationer der forsøger at indsamle data på en forsvarlig og juridisk vandtæt facon, specifikt til AI-træning.
Denne gang har jeg besøgt Open Data DK, der formidler adgang til mange slags datasæt til fri anvendelse, og som altså nu også udforsker mulighederne i at lave datasæt specifikt til AI-træning.
I første omgang handler det om kommunale tekster og om stemmeprøver med danske dialekter, og det kan man høre meget mere om lidt senere, når jeg har selskab af Amalie Stauner og Birgitte Kjærgaard.
I Siden Sidst skal det blandt andet handle om LEGO, Corti og Apple (såkaldt) Intelligence.
Lyt med 🤖
LINKS
NYHEDER
ÅBNE DATA
Bioteknologi er et af de områder, hvor AI bliver spået en stor fremtid. Ved at bruge alt fra "gammeldags" machine learning til avanceret generativ AI kan forskere tage syvmileskridt i deres arbejde, både når det gælder grundforskning og når det handler om udviklingen af nye lægemidler eller andre produkter.
Det er i hvert fald håbet.
I denne episode sætter vi fokus på to af de værktøjer, som måske kan hjælpe forskerne. Tim Jenkins fra DTU Bioengineering har sammen med sine kolleger og firmaet InstaDeep skabt to AI-modeller, InstaNovo og InstaNovo Plus som har særligt fokus på studiet af proteiner.
Normalt kræver identifikationen af proteiner i en given prøve at man slår op i en database over allerede kendte proteiner – og identificeringen af hidtil ukendte proteiner kræver masser af tid og energi.
Men med de nye modeller håber man altså, at avancerede AI-modeller kan speede processen op, og gøre det meget nemmere og hurtigere at analysere nye proteiner.
I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om AI-regulering, AI-hype og bøger der ikke eksisterer...
Lyt med! 🤖
LINKS
NYHEDER
AI-MODELLER FRA DTU
I denne episode skal vi høre hvordan DSB bruger mange forskellige slags AI til mange forskellige slags opgaver – ude på sporene og inde i kontorerne.
Et af de største projekter er Train Tracking Intelligence, TTI, som med masser af data og maskinlæring forudsiger forsinkede togs rejse gennem landet.
Vi vender dog også et andet projekt, der analyserer video-feeds for at advare lokomotivførere hvis der er mennesker på sporene, og dykker ned i DSBs mere generelle anvendelse af AI, inklusive selvfølgelig generativ AI.
I Siden Sidst skal det blandt andet handle om LEGO, NotebookLM og Gefion.
Lyt med! 🤖
LINKS
NYHEDER
DSB
Firmaet Howdy laver trivselsundersøgelser i større virksomheder og organisationer, og hjælper blandt andet medarbejdere med at få nem kontakt til erhvervspsykologer, hvis det ser ud som om de har en eller anden form for krise.
Igennem deres forretning samler Howdy en hel masse data om de deltagende medarbejdere hos kundernes, og de data ville man gerne se om kunne bruges til at forsøge at fange potentielle stress-situationer eller andre kriser tidligere, altså måske en dag en form for præventiv indsats.
I første omgang har arbejdet dog handlet om noget så lavpraktisk om at sørge for, at Howdys data overhovedet kan bruges til at træne algoritmerne – og det skal vi høre meget mere om lige om i denne episode.
Lyt med 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
HOWDY
Peter Stenbæk – multimedial instruktør, reklamemand, musiker og kreativt hoved – har i det sidste års tid kastet sig ud i at eksperimentere på livet løs med videoskabende AI-værktøjer.
Nogle af videoerne laver han for sine kunder, men derudover bruger han rigtig meget tid på at lege med værktøjerne og se hvad de kan – og resultaterne deler han løbende på sin YouTube-kanal.
Idag er der massevis af værktøjer som kan lave AI-video ud fra prompts eller still-billeder – Adobe Firefly, Sora, Pika, Runway og mange andre – og selvom kvaliteten afgjort er svingende, så sker udviklingen også her i fuld fart.
Videoerne giver – som alle de andre slags generativ AI – anledning til en hel masse diskussioner. Men i denne episode omfavner vi mulighederne, og ser på om og hvordan videoskabende AI også kan ses som en ny slags pensel eller kamera.
Hør mere når Peter fortæller om sine eksperimenter og erfaringer med video-AI.
Lyt med 🤖
LINKS
NYHEDER
AI-VIDEO MED PETER
I denne episode skal det handle om AI og kreative processer.
Jeg har talt med professor Peter Dalsgaard fra Aarhus Universitet, der sammen med en række kolleger har undersøgt hvordan det påvirker en kreativ samarbejdsproces, at der er en chatbot med i arbejdet.
Eksperimentet gik ud på at brainstorme på ideer til et tema-bryllup med rekvisitter og udklædning – og Peter fortæller altså meget mere om hvordan det gik og hvad forsøget siger om AI og kreativitet.
I AI Siden Sidst skal det blandt andet handle om terapirobotter, en AI Labyrint og ny ledelse af Apple Intelligence.
Lyt med 🤖
LINKS
SIDEN SIDST
KREATIVITET
I 2019 lancerede regeringen en national strategi for kunstig intelligens, som lovede, at ”Den offentlige sektor skal anvende kunstig intelligens til at tilbyde service i verdensklasse”.
I kølvandet på strategien oprettede regeringen, KL og Danske Regioner en investeringsfond på 187 mio. kr. der finansierede 40 såkaldte signaturprojekter i perioden 2020-2022.
Formålet var at teste udviklingen og anvendelsen af kunstig intelligens i den offentlige sektor, både ift. effektivisering og kvalitet i den borgerrettede service.
For nylig kom den den officielle Deloitte-evaluering, der blandt andet nævner at jura og GDPR-spørgsmål har været nogle af de største snubleklodser. Men Deloitte er ikke de eneste, der har undkastet AI signaturprojekterne et kritisk blik.
Lektor Helene Friis Ratner fra Aarhus Universitet og PhD Jakob Laage-Thomsen fra CBS har i regi af projektet Algoritmer, Data og Demokrati skrevet artiklen "Kunstig intelligens i den offentlige forvaltning: sammenhænge mellem algoritmisk regulering og automatisering af beslutninger i de danske AI ”signaturprojekter”".
Deres analyse handler blandt andet om hvordan man kan kategorisere forskellige anvendelser af AI med udgangspunkt i hvor stort indgreb det potentielt har i den enkelte borgers tilværelse, og om der er tale om brug af AI som beslutningsstøtte eller som fuldautomatiseret løsning – og generelt om begrebet 'algoritmisk regulering', der bruges som en slags samlebetegnelse for den slags projekter.
I AI Siden Sidst har jeg pga. langtrukken sygdom sny...undskyld, eksperimenteret med at få en chatbot til at finde og skrive nyhederne...
Lyt med 🤖
LINKS
NYHEDER
EVALUERING AF SIGNATURPROJEKTER
EU-forordningen for kunstig intelligens blev vedtaget for omkring et år siden, men er stadig på vej igennem systemet.
Der er stadig dele af forordningen som ikke er trådt i kraft når det gælder virksomheder og organisationers pligt til at overholde kravene, men det kommer i løbet af det næste års tid.
Rundt omkring i Europa er man nemlig igang med det lange og komplicerede arbejde at "oversætte" AI Act til standarder, som skal gøre det nemmere for virksomheder og organisationer derude at sørge for at de overholder forordningen og den danske lov.
Nogle af standarderne er dybt tekniske, andre handler mere om ledelse, og atter andre om medarbejdernes kompetencer.
Og apropos kompetencer, så skal danske virksomheder og organisationer forholde sig helt konkret til Forordningen, fordi kravene der handler om AI-færdigheder er trådt i kraft 2. februar.
I denne episode dykker vi ned i AI-standarder og AI-færdigheder, og jeg har besøg af hele tre eksperter, som er involveret i arbejdet på forskellige måder.
Det er Kim Skov Hilding fra Dansk Standard, Grit Munk fra Ingeniørforeningen IDA, og Peter Damm fra computer vision-virksomheden Milestone.
Lyt med 🤖
LINKS
NYHEDER
STANDARDER
I denne episode handler det om hvordan man kan lave meget små og effektive generative sprogmodeller, som er trænet til at løse specifikke opgaver, og som derfor kræver meget lidt energi og kan køre i noget der ligner realtid.
Det kan bruges til fx at skrive tekster og replikker i computerspil, men de små modeller har vist sig at have et meget større potentiale end "bare" i spil.
Det siger i hvert fald dagens gæster, der kommer fra det danske spilfirma Raw Power Games – eller rettere, fra firmaets research- og udviklings-afdeling Raw Power Tools.
Hør Annemette Kiil Mørup og Dirk Johannes (DJ) fra Raw Power Tools fortælle om dét, de har døbt AI Diamanter.
I Siden Sidst skal det blandt andet handle om et europæisk AI-konsortium, og nedenfor finder du også bonuslinks bla. til en artikel om selvreplikerende sprogmodeller.
Lyt med 🤖
LINKS
NYHEDER OG BONUS
RAW POWER OG DE SMÅ MODELLER
Sundheds-startuppen Melatech laver mobil-baserede værktøjer som kan hjælpe praktiserende læger og hudlæger med at identificere potentielt problematiske hudforandringer – men nu er de også igang med at bruge sprogmodeller til at hjælpe med at strømline kommunikationen mellem lægerne.
Det er ikke fancy AI-visioner om at revolutionere sundhedsvæsenet, men et hverdagsligt værktøj der kan give masser af værdi i praksis.
Scenariet er, at en borger besøger sin praktiserende læge med fx et modermærke eller en anden plet på huden, som ser lidt mystisk ud.
Lægen tager et billede, og sender det med øvrig relevant information til en hudlæge, der så vurderer om det er noget man skal undersøge yderligere.
Vurderingen kommer i form at en kort, skrevet rapport fra hudlægen til den praktiserende læge – og det er præcis dén rapport, Melatech gerne vil hjælpe lægerne med at skrive så hurtigt og klar som muligt, ved hjælp af AI.
Jeg har besøgt direktør og læge Niels Kvorning Ternov fra Melatech og Hubert Dariusz Zajac fra Københavns Universitet, der igennem AI Denmark-projektet har hjulet Melatech med at udvikle prototypen.
I AI Siden Sidst ser vi nærmere på gigantprojektet Stargate, den kinesiske opkomling Deepseek og en ny evaluering af danske offentlige AI-projekter.
Lyt med 🤖
LINKS
SIDEN SIDST:
MELATECH:
I denne episode er jeg taget ud på genbrugsstationen i Gentofte for at høre mere om udviklingen af en ny AI-guide, der skal hjælpe borgerne med at sortere ting til affald og genbrug.
Prototypen bygger på RAG-princippet, hvor AI'en kombinerer sin viden med kommunens eksisterende sorteringsguide.
På genbrugsstationen mødtes jeg med Tom Jørgensen, der er dataansvarlig i Affald og Genbrug i Gentofte, og Mathilde Henneberg, der er leder i kommunens afdeling for Digitalisering og informationssikkerhed.
Tom og Mathilde viser rundt på pladsen og giver bagefter en kop kaffe i varmen, mens de fortæller om arbejdet med at udvikle løsningen og hvorfor de synes det er en god idé.
Projektet sker i samarbejde med Alexandra Instituttet, og selvom guiden endnu ikke er klar til brug, kan den blive første skridt mod flere AI-løsninger i kommunen.
I Siden Sidst skal det blandt andet handle om BBCs udfordringer med Apple Intelligence og en supercomputer fra Nvidia – og så har jeg eksperimenteret med endnu et AI-værktøj til podcasts, denne gang også på dansk...
Lyt med 🤖
LINKS
NYHEDER
AFFALD I GENTOFTE
I denne episode skal vi på besøg hos logistikvirksomheden H. Daugaard i Kolding, der med sine cirka 90 lastbiler og 300 anhængere hvert år transporterer massevis af gipsplader og papiruller og tanke med alle mulige kemiske væsker, og i størrelsesordenen 750.000 tons stål.
Det er dog ikke en triviel udfordring at planlægge kørslen af så meget gods, for det skal jo helst ske med de kortest mulige ruter og uden alt for mange overflødige kilometers kørsel uden last – og det er så her, at algoritmerne kommer ind.
H. Daugaard har været igennem et forløb hos projektet AI Denmark, hvor de har fået hjælp fra Alexandra Instituttet til at udvikle en prototype af et værktøj, der kan hjælpe med planlægningen.
Jeg har talt med Michael Dixi Nielsen, Lars Romsøe og Mathias Bo Nielsen fra H. Daugaard og Tue Boesen fra Alexandra Instituttet.
Og i Siden Sidst skal det blandt andet handle om video-generatorer, træningsdata og militær AI.
Episoden her er i øvrigt den sidste i 2024, men AI Denmark vender selvfølgelig tilbage igen i januar 2025.
Pas godt på jer selv så længe!
LINKS
NYHEDER
- OpenAI har lanceret Sora | The Verge
- Google’s generative AI-videoværktøj VEO | The Verge
- Pika video udfordrer Sora og Google Veo
- OpenAIs 12 dages julenyheder | OpenAI
- OpenAI samarbejder med Anduril | The Verge
- Til demonstration af Andurils forsvars-tech | Technology Review
- Harvard udgiver massivt træningsdatasæt med 1 mio bøger | Wired
- BONUS: Sådan stopper du AI-firmaerne fra at træne på dine data | The Verge
LOGISTIK
- Tue Boesen, Alexandra Instituttet
- Traveling salesman problem | Wikipedia
- Tue har brugt Google OR-værktøjet til udviklingen hos H. Daugaard