”Onkel Vanja var en person, man troede fandtes, Kirsebærhaven var et sted”, siger Rosa Feigenberg, ”og Teenagerlove det var bare sådan et begreb”. Som lytteren vil fornemme er Rosa Feigenberg født ind i en teaterfamilie. Så det var ikke det, teenageren Rosa så for sig som vejen frem. Det blev det heldigvis alligevel. I stort set alle de roller, der findes i kulisserne: påklæder, regissør, rekvisitør og forestillingsleder. Gennem mange år på landevejen med turnéteatret Det Danske Teater, Grønn...
All content for Bag scenen is the property of Teatermuseet i Hofteatret og Hans Sydow and is served directly from their servers
with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
”Onkel Vanja var en person, man troede fandtes, Kirsebærhaven var et sted”, siger Rosa Feigenberg, ”og Teenagerlove det var bare sådan et begreb”. Som lytteren vil fornemme er Rosa Feigenberg født ind i en teaterfamilie. Så det var ikke det, teenageren Rosa så for sig som vejen frem. Det blev det heldigvis alligevel. I stort set alle de roller, der findes i kulisserne: påklæder, regissør, rekvisitør og forestillingsleder. Gennem mange år på landevejen med turnéteatret Det Danske Teater, Grønn...
”Onkel Vanja var en person, man troede fandtes, Kirsebærhaven var et sted”, siger Rosa Feigenberg, ”og Teenagerlove det var bare sådan et begreb”. Som lytteren vil fornemme er Rosa Feigenberg født ind i en teaterfamilie. Så det var ikke det, teenageren Rosa så for sig som vejen frem. Det blev det heldigvis alligevel. I stort set alle de roller, der findes i kulisserne: påklæder, regissør, rekvisitør og forestillingsleder. Gennem mange år på landevejen med turnéteatret Det Danske Teater, Grønn...
”Det er meget sjovt, at efter at jeg er blevet ansat af dig som chef, der har jeg fået mere at sige end da vi var et kollektiv”. Sådan sagde skuespilleren Lisbeth Knopper til Peter Westphael, da han var blevet chef for Randers Egnsteater. Peter er autodidakt skuespiller og leder – og har været den kunstneriske drivkraft og leder af teatret i et kvart århundrede, der i dag – med hans egne ord – er et moderne scenekunstnerisk kulturhus med en masse forskellige aktiviteter, der har udspring i el...
Teatret, samhørigheden og samskabelsen. Det oplevede Gitte Malling værdien af fra første færd som barn, når klassen fra Rødovre tog til Ishøj teater. Ikke så meget for forestillingerne, men for det samvær, der var med skuespillerne, mens madpakkerne blev spist bagefter. De værdier har hendes lange liv i teatret været båret af siden da. Gitte har været en kunstnerisk og organisatorisk drivkraft i dansk teater gennem årtier. Hun har været leder af Limfjordsteatret siden 2001 og bl.a. tidl. best...
På din maske skal jeg kende dig, sagde Blixen. Spørger man maskemageren, skuespilleren og teaterpædagogen Finn Hesselager er masken fyldt med magi og med virkelighed af en anden verden. På sit værksted i en nedlagt landejendom i Nørre Snede og i tilknytning til det berømte Vækstcentret. ”Hvem er det egentlig vi er?”. Det er det, skuespilleren har en større spirituel bevidsthed om. ”Skuespilleren spiller en rolle med sit eget jeg plus noget ekstra”. Og det er sådan noget, masken både kan give ...
”Og så sagde min farmor: Åh, det barn er jo et geni! Hun må jo til balletten”, fortæller Lone Hertz. Ja, men sådan skulle det ikke gå. Til gengæld fik krigsbarnet Lone siden et langt og mangeartet liv i teatrets verden. Fra ung skuespiller, der spillede sammen med de helt store stjerner i tiden som Poul Reumert, Clara Pontoppidan, Ebbe Rode og Dirch Passer, til årene som teaterdirektør sammen med Malene Schwartz og siden som rektor for Statens Teaterskole i en tid, hvor det virkelig var usædv...
Hvad har CaféTeatret, Jytte Abildstrøms Riddersalen, mågerne Kaj og Børge fra Scanlines’ berømte tv-reklame fra 1990'erne (’Hej Kaj - Halløj Bøje’), Rasmus Klump og Cirkus Nemo med hinanden at gøre? Det hele peger hen på Paul Arne Kring, dukkemager, dukkespiller og meget andet. Kring er en af dansk teaters skjulte helte gennem et halvt århundrede. Engang skabte han også tegneserier, bl.a. om detektivforfatteren Bollette Hansen, bragt i Ekstra Bladet i 1980’erne. Han går måske en stor fremtid ...
”Jeg var 800-meterløber i 10-12 år af mit liv”, siger Kitt Johnson, ”så sporten var det, der fyldte det hele, og jeg vidste meget lidt om kunst og havde været meget lidt i teatret”. Det kom hun så eftertrykkeligt efter, fra hun var midt i tyverne. I dag er Kitt Johnsen en af Danmarks internationalt anerkendte performere og dansekoreografer, der bruger det fysiske udtryk og tilstedeværelse i konkrete rum på nye og overrumplende måder – i Danmark og rundt om i mange forskellige lande og altid i...
”Jeg ville være balletdanser”, siger Jørgen Carlslund. Sådan gik det ikke, men det fortæller noget om, at ikke mindst teatrets verden er fyldt med mennesker, der er kommet snublende ind i det, der blev deres faglige skæbne. Jørgen Carlslund er som så mange andre i kunstens verden autodidakt og har i flere årtier først og fremmest været en kunstnerisk og organisatorisk drivkraft i udviklingen af dansk børneteater. Siden 2010 og indtil for nylig var han sammen med Marc van der Velden leder af b...
”Det bizarre ved min historie ind i teatret er jo”, siger Line Knutzon, ”at jeg kommer fra en teaterfamilie, men det interesserede mig ikke”. Line Knutzon er prisbelønnet dramatiker og har været det på sin helt egen måde, siden hun debuterede i starten af 1990’erne med De usynlige venner i 1992 og ikke mindst Først bli’r man jo født i 1994. Hun beskriver sig selv mere som et lydmenneske end som et skrivemenneske. ”Og jeg vidste slet ikke der var noget, der hed dramatik”. Hør Line fortælle om ...
”Vi var seks instruktørstuderende, tre fra Europa og tre amerikanere”, siger Jens Svane Boutrup. ” Vi havde intet tilfælles og det, der var dejligt ved det, det var, at vi fandt jo så ud af, hvornår noget var godt og hvornår noget ikke var godt – og at det ikke havde noget med smag at gøre”. Jens har de seneste 16 år været leder af Bornholms Teater, et af Danmarks mange mindre egnsteatre, der giver teatret liv lokalt og regionalt. Hør Jens fortælle om det teater, der både blev en livsvej og e...
”Der var ikke en af dem, der havde ti fingre på det tidspunkt”, fortæller Ruth Grønborg om dengang hun mødte de mennesker og det miljø, der viste hende vej ind i teatrets verden. Ruth er teatermaler på Aarhus Teater. Hun er en af dem, der arbejder bag og med kulisserne, og som har kæmpebeundring for de andre i teatret, for skuespillerne og instruktørerne. ”Sikke en masse snak, der er en gang imellem, hold da op!”. Hør hende fortælle bramfrit om et langt liv som teatermaler og som engageret ak...
”Sådan noget gad jeg godt at lave”, siger Michael Nøhr. Han fortæller om dengang i 1988, hvor man markerede 200-året for stavnsbåndets ophævelse. Det gjorde man også indenfor teatret, og også i Vestjylland, hvor Michael voksede op. I en forestilling om en herremand og hans stavnsbønder, var herremanden og hans folk, sådan som man også ofte ser det i Jeppe på bjerget, klædt i store rokokokostumer. Så var Michael sporet ind og hans eget personlige stavnsbånd løsnede sig. Michael er uddannet skr...
”Jeg er skideglad hver morgen, når jeg står op og ved at nu skal jeg lave det”, siger Hans Nørregaard, ”og jeg er også glad for de lange pauser ind imellem, hvor jeg ikke skal lave det”. Hans Nørregaard er 76 år og en af de seneste generationers drivkræfter inden for børneteater af forskellig slags rundt om i Danmark. I dag lever han sammen med sin kone i Mols Bjerge, i et hjem præget af et langt liv i scenekunstens tegn. Ikke mindst den scenekunst, der har børnene i centrum. Det hele started...
”I Toronto mødte jeg så andre”, siger Anne Middelboe Christensen, ”som også var bidt af tanken om at sætte ord på dans”. Anne Middelboe Christensen er en af Danmarks flittigste og mest dedikerende anmeldere af dans og scenekunst, ja og forfatter, dramaturg og underviser i kulturjournalistik. Der er ikke det hjørne af Danmark og af scenekunsten, hun ikke har været i og skrevet om. Men det startede med balletten og det fik ben at stå på i Toronto. ”Det der med, at man kan bevæge sig på en måde,...
”Da jeg startede på Møllen, havde jeg ikke set en eneste teaterforestilling”, siger Gitte Kath. Gitte er som så mange andre ildsjæle i danske teaters historie uddannet til noget andet, nemlig som væver og tekstilkunstner. Men hendes kurs tog snart en anden retning. Hendes livslange virke er tæt forbundet med Teatret Møllen i Haderslev, et af Danmarks ihærdige og ældste – nu mere end 50 år gamle – egnsteatre, ikke mindst for børn. Sans havde hun, for materialer og for børn – og den sans bragte...
”Jeg har ikke haft den der skuespillerdrøm som noget professionelt”, fortæller Marc van der Velden, ”det var bare noget man gjorde, det gjorde alle”. Efter nogle år i Italien og med inspiration i bl.a. Odin Teatrets praksis kom Marc til Danmark i 1988. Siden da har han været en af de dedikerede drivkræfter i udviklingen af teater for børn og unge. Hør ham fortælle om de kollektive, sociale, menneskelige og kunstneriske erfaringer, arbejdet som især organisator og instruktør gennem fire-fem år...
”En enorm oplevelse ”, siger Benedikte Hammershøy Nielsen, ”selv om den jo faktisk handler om Vietnamkrigen”. Det er musicalen Hair, hun taler om. Det var 1972 og hun var 12 år. Hendes forældre havde taget hende med ind i Cirkusbygningen for at se den også for hende banebrydende forestilling om nutiden og tilværelsen her og nu. Den overvældede hende og det har teatret gjort mange siden da, ikke mindst ved talrige besøg siden i Det Kongelige Teater. Og siden 1997 er hun kommet der dagligt. For...
”Jeg er jo lidt ligesom Nikolaj Lie Kaas og Nikolas Bro et af de der garderobebørn”, siger Jokum Rohde. Altså et af de mange børn, som har haft en forælder, der var skuespiller og som betød, at han ofte var med på teatret og sad i garderoben, mens hans mor spillede på scenen. Her sad han og lyttede, både til højtalerne med lyd fra scenen og til snakken blandt skuespillerne i garderoben: ”Som en anmelder skrev, at hvis Rohde løber tør for replikker, så har han altid et arsenal af sovekammerfar...
"Det var jo en kulturomvæltning uden lige", siger Claus Seidel, "det var en fremmed dreng, der gik ind i et teater og satte sig – og så kom han aldrig ud igen". Claus Seidel er tegner, teatertegner og mere end det. Seidel voksede op i et arbejderhjem, hvor teatret var en anden verden, man ikke besøgte. Det med at tegne startede ikke i barndommen, men oppe i teenage-årene, hvor han satte sig i Tivoli og tegnede mennesker, der passerede forbi. Så det med at tegne tingene i flugten blev han træn...
”Den er helt sikker”, siger Susanne Sangill om sig selv, ”hun skal ikke den vej!”. Men det skulle hun. Susanne Sangill er en af landets mange, lokalt forankrede og virkende teatermennesker. Som autodidakt regissør, skuespiller og instruktør har hun i nu mere end to årtier haft sit virke som skaber og leder af et af Danmarks mindste egnsteatre, Himmerlands Teater i Hobro. ”Jeg ansætter aldrig nogen, der ikke har mindst fire kasketter på”. Hør hende berette om et langt liv på og udenfor scenen,...
”Onkel Vanja var en person, man troede fandtes, Kirsebærhaven var et sted”, siger Rosa Feigenberg, ”og Teenagerlove det var bare sådan et begreb”. Som lytteren vil fornemme er Rosa Feigenberg født ind i en teaterfamilie. Så det var ikke det, teenageren Rosa så for sig som vejen frem. Det blev det heldigvis alligevel. I stort set alle de roller, der findes i kulisserne: påklæder, regissør, rekvisitør og forestillingsleder. Gennem mange år på landevejen med turnéteatret Det Danske Teater, Grønn...
