Tænk hvis sandstrand er en overset metan-kilde? Nyt studie peger på, at mikroorganismer i sandkyster æder løs af tang- og ålegræsstoffer og pumper metan ud.Danmark har ca. 8.500 km kyst, og globalt er ca.1 mio. km isfri kystlinje. Dermed kan den nye opdagelse få stor betydning for vores klimabudgetter.Lyt med når professor på SDU Ronnie Glud forklarer konsekvenserne af det nye fund.ShownotesMedvirkende: Ronnie Glud, der er professor på SDU og leder af grundforskningscenteret Danish center for Hadal Research.Tilrettelæggelse og produktion: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience I samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Tænk hvis en AI kunne forudsige hvilke sygdomme jeg vil få i løbet af de næste 20 år. Diabetes, cancer, hjerte-karsygdomme? Ville jeg virkelig gerne vide det? Nu har forskere bygget en kunstig intelligens – trænet på 400.000 britters sundhedsoplysninger og valideret på 1,9 mio danskere, der kan lige præcis det. Spørgsmålet er naturligvis - Hvad kan den? Hvad kan den ikke? Og tør vi lade en algoritmen kigge i vores helbredsskæbne? Lyt med...ShownotesLæs mere om studiet her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/Forsker: Søren Brunak, professor på institut for folkesundhedsvidenskab på KU og Novo Nordisk fondens center metabolic research og medforfatter til studiet bag Delphi-2MTilrettelæggelse og produktion: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA Bioscience og IDA FremtidsteknologiI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Vi hører ofte om, hvor vigtige de bakterier, vira og svampe, der lever i vores tarm, er for vores sundhed. Vores mikrobiom virker til at spille en rolle i alt fra kræft og type 2-diabetes til psykiske sygdomme. Men kan vi faktisk udvikle en individuelt baseret kost, der passer præcis til vores unikke mikrobiom – og dermed leve sundere?I denne episode af Biotopia undersøger vi, om forskningen kan følge med hypen. Vi har besøg af Tine Rask Licht, direktør for Fødevareinstituttet på DTU, som i mange år har forsket i mikrobiomet. Undervejs smager vi også på forskellige fødevarer – blandt andet kombucha – for at finde ud af, hvad de egentlig gør ved vores tarmbakterier.Lyt med og bliv klogere på, hvor langt vi er fra den personlige kostrevolution.ShownotesMedvirkende: Professor og direktør på DTU fødevarerinstitut Tine Rask Licht.Tilrettelæggelse og produktion: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Når vi trækker i toilettet, tænker de færreste på, at vi samtidig sender små informationspakker om vores sundhed afsted gennem kloakrørene. Men det gør vi. Spildevandet rummer nemlig værdifuld viden om alt fra vores alkoholvaner til udbredelsen af narkotiske stoffer – og endda hvor og hvornår influenzaepidemier bryder ud.Under COVID-19-pandemien lærte Danmark at aflæse kloakvandet. Den erfaring har sat nye perspektiver på affaldets rolle: spildevand er ikke længere bare noget, vi skyller væk, men et redskab, der kan hjælpe med at overvåge folkesundheden i realtid.I denne episode møder vi Steen Ethelberg, leder af Sektion for Fødevarebårne og Zoonotiske Infektioner på Statens Serum Institut. Han giver et unikt indblik i, hvordan forskere udvinder sygdomsinformation fra spildevand, og hvad det betyder for fremtidens sundhedsvæsen.Lyt med i denne episode af Biotopia og bliv klogere på, hvordan en lille, mudret flaske fra kloakken kan være nøglen til at forstå og bekæmpe sygdomme i Danmark.ShownotesSpildevand er ikke bare affald – det er fremtidens sundhedsbarometer. Hør hvordan kloakvand kan afsløre sygdomme og styrke vores sundhedsvæsen.Medvirkende: Professor og epidemiolog Steen Ethelberg fra Statens Serum InstitutTilrettelæggelse og produktion: Science Media CompanyVært: Kristoffer Frøkjærmusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

I mange år har vi fået at vide, at en del af løsningen på biodiversitetskrisen er at plante træer. Men ny forskning udfordrer den fortælling. For i nogle af klodens vigtigste økosystemer – fra savanner til græslande – kan træplantning ligefrem skade mere, end det gavner.Et internationalt forskerhold, med dansk deltagelse, har kortlagt hvordan verden ville se ud uden menneskers indgriben. Resultatet er opsigtsvækkende: ændringer i brandfrekvens og store planteæderes tilstedeværelse kan flytte enorme arealer mellem forskellige vegetationsformer – endda i samme grad som klimaforandringerne. Og give en tiltrængt hjælpende hånd til biodiversiteten.Det rejser et centralt spørgsmål:Er det tid til at slippe kontrollen og give naturens egne kræfter – som brande, floder og store dyr – magten tilbage?Svaret peger i retning af rewilding. En tilgang, der både fascinerer og provokerer, fordi den kan skabe selvopretholdende økosystemer – men også fx bringe ulve tættere på landsbyerne og udfordre vores brug af landskabet.I denne episode af Biotopia møder vi professor Jens-Christian Svenning, en af verdens førende forskere i rewilding. Sammen dykker vi ned i den nye forskning – og spørger, om vi kan og tør leve i en verden, hvor naturen igen tager styringen.ShownotesHvis du vil blive klogere på den diæt, som nævnes, så tjek her:https://eatforum.org/eat-lancet/the-planetary-health-diet/ , hvor der også er opskrifter at finde.Medvirkende: Professor på Aarhus universitet Jens Christian Svenning, centerleder på center for ecological dynamics in a novel biosphere.Vært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh og Clavier ClavierBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

For nylig offentliggjorde forskere det hidtil stærkeste tegn på, at der engang har været liv på Mars. Et fund, der igen sætter gang i fantasien om, hvad der skal til for, at mennesker en dag kan leve på den røde planet.Men hvis vi virkelig skal kunne bo på Mars, er der ét helt grundlæggende krav: en atmosfære. Spørgsmålet er derfor, hvordan vi kan skabe en – og hvilke udfordringer, der følger med.I dette afsnit har vi besøg af astrofysiker og rumformidler Tina Ibsen, som mange kender fra podcasten RumSnak. Sammen dykker vi ned i de nyeste opdagelser fra Mars og undersøger, hvad forskerne egentlig har fundet, og hvordan det peger mod mulige spor af tidligere liv. Derudover ser vi nærmere på de vilde visioner og teknologiske udfordringer ved at skabe en beboelig atmosfære på Mars.ShownotesPodcasten RumSnak finder du her: https://www.rumsnak.dkMedvirkende: Astrofysiker og podcastsvært Tina IbsenOptagelse og tilrettelæggelse: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen, Sergei Chetvertnykh og Clavier ClavierBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

For lidt over tre år siden modtog professor Morten Meldal Nobelprisen i kemi sammen med Barry Sharpless og Carolyn Bertozzi for opdagelsen af klik-kemi. En pris, der satte verdens videnskabelige spotlight på København – og som stadig kaster nye opdagelser af sig.Klik-kemi er en enkel, men banebrydende metode til at "klikke" molekyler sammen. Allerede inden Nobelprisen havde feltet revolutioneret områder som kræftbehandling, solcelleteknologi, grundvandsrensning og udvikling af nye plasttyper. Og listen vokser stadig.Men hvad sker der egentlig med et forskningsfelt, når det modtager verdens mest prestigefyldte pris? Hvordan udvikler det sig bagefter – og hvilke muligheder åbner der sig?I denne episode af Biotopia taler vi med Morten Meldal om klik-kemiens rejse siden Nobelprisen, om de lovende perspektiver for fremtiden – og om hvorfor kemiens væsen forudsiger, der nødvendigvis MÅ være liv andre steder i universet.Lyt med, når vi dykker ned i en historie om videnskab, gennembrud og hverdagsliv i skyggen af en Nobelpris.Shownotes:Forsker: Nobelprismodtager i kemi ved Københavns universitet Morten MeldalOptagelse og tilrettelæggelse: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-JensenBiotopia Podcasten udgives af IDA Kemi ogIDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Krig efterlader ikke kun ar på kroppen og i sindet. De traumatiske oplevelser, som mennesker gennemgår under væbnede konflikter – død, vold, seksuelle overgreb og fornedrelse – kan sætte dybe spor, der rækker videre end den enkelte. Ny forskning viser, at traumer faktisk kan spores i vores gener.I mange år troede man, at vores gener var fastlåste ved undfangelsen. En unik blanding af mor, far og tilfældigheder, som herefter stod urokkeligt. Men forskningsfeltet epigenetik har de seneste 10-15 år vendt op og ned på denne forståelse. Vi ved nu, at vores gener kan ændre sig gennem livet, afhængigt af de miljøer og oplevelser, vi udsættes for.Et af de mest opsigtsvækkende eksempler kommer fra forskning i de kvinder, der under krigen i Kosovo oplevede ekstreme traumer. Sporene fra disse oplevelser kan findes i deres børns genetiske udtryk. Det betyder, at krigens ar ikke blot sidder i erindringen – de nedarves biologisk.Men her opstår et endnu mere fascinerende spørgsmål: Kan terapi ændre generne? Nye studier peger på, at familieterapi kan påvirke de epigenetiske mønstre, der ellers bærer traumernes aftryk. Med andre ord: Samtale og behandling kan måske ikke blot hele psyken – men også ændre selve biologien.I denne episode af Biotopia inviterer vi lytterne med ind i et forskningsfelt, der igen og igen overrasker. Forsker på center for metabolic research ved København universitet Line Hjort deler sin viden om, hvordan traumer, miljø og terapi kan ses i vores gener – og dermed vores forståelse af, hvad det vil sige at være menneske.Lyt med, og få et unikt indblik i, hvordan samtaler kan ændre livet – helt ned på det genetiske plan.SHOWNOTESD. 22. oktober 2025 afholder IDA Bioscience et webinar med Line Hjort, med fokus på epigenetik i forhold til livsstilsygdomme. Vær med og stil spørgsmål til Line.Forsker: Line Hjort, Center for basic metabolic researchOptagelse og tilrettelæggelse: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-JensenBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Vi lever længere end nogensinde før. I Danmark er gennemsnitslevealderen steget fra omkring 72 år i 1960 til mere end 81 år i dag, og globalt set er levealderen mere end fordoblet siden år 1900. Selvom stigningen i levealder måske ikke fortsætter i samme tempo, så kigger vi ind i en fremtid, hvor vi bliver ældre – og ældre.Men hvad afgør, om vi kan runde de 100 år? Nyere forskning viser, at generne spiller en væsentlig rolle. Det rejser spørgsmålet: Hvor meget kan vi egentlig selv bestemme over, hvor gamle vi bliver – og hvor meget er givet på forhånd af vores arvemasse?For at blive klogere på det spørgsmål har vi inviteret professor Kaare Christensen, leder af Danish Aging Research Center på Syddansk Universitet og medforfatter til et epokegørende studie, der undersøger genernes betydning for at blive over 100 år. Kaare er en af Danmarks førende forskere inden for aldring og har i mange år arbejdet med at afdække, hvorfor nogle mennesker bliver ældre end andre.I denne episode af Biotopia deler han sin viden om aldring, genetik og fremtidens muligheder for et langt liv – og vi stiller skarpt på, hvor meget vi egentlig selv kan gøre for at påvirke vores egen levealder.ShownotesLæs mere om studiet her: https://pubmed.ncbi.nlm.nih.gov/37449765/Se også webinaret med Kaare Christensen: Hvor længe kan vi leve?Forsker: Aldringsforsker ved SDU Kaare ChristensenOptagelse og tilrettelæggelse: Science Media CompanyVært: Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-Jensen og Sergei ChetvertnykhBiotopia Podcasten udgives af IDA BioscienceI samarbejde med Henriette Rimmer Caspersen

Forestil dig at stå midt i en tæt tropisk regnskov. Du ser næsten ingenting, men dine ører opfanger et væld af liv: fuglefløjt, insekternes summen og måske et fjernt brøl fra en abe. Eller under havets overflade, hvor hvaler synger, bølgerne bruser, og skibes skruer blander sig i lydbilledet.Alle disse lyde er information – små datapakker sendt direkte fra dyrene selv. De fortæller, hvem de er, hvor de befinder sig, og hvordan de har det. Denne videnskab kaldes bioakustik, og de seneste år har den fået et helt nyt løft: kunstig intelligens.AI gør det muligt at behandle enorme mængder lydoptagelser og genkende mønstre, som mennesker ellers ville overse. Det betyder, at forskere nu kan kortlægge biodiversitet, opdage truede arter og forstå, hvordan økosystemer ændrer sig – på en skala, der aldrig har været mulig før.Behovet for den viden er akut. I dag er 28 % af verdens arter truet af udryddelse. Ved at lytte til naturen med nye teknologier kan vi både lære mere om klodens liv og måske bedre beskytte det. lyt med, når seniorforsker Jeppe Have Rasmussen fra Københavns Universitet fortæller.Om Biotopia PodcastenMed Seniorforsker Jeppe Have RasmussenTilrettelæggelse og optagelse: Science Media CompanyVært Kristoffer FrøkjærMusik: Carl Frøkjær-JensenBiotopia podcasten er produceret af IDA Bioscience