Jeg er glad for at kunne fortælle at sæson 2 af Bygget på relationer udkommer på mandag d. 12. januar.
I efteråret hørte vi fra 6 forskellige eksperter, der fortalte om deres erfaringer, succeser og læring på dette område – social bæredygtighed, eller som det også kan hedde naboskabsudvikling, relations opbygning, fokus på livskvalitet. Det var både set fra et forskningsperspektiv, sociologen, arkitekten, kulturudvikleren og koordinatoren. Håber det har inspireret. Og ellers kan de fortsat lyttes til, der hvor du lytter til podcast.
Når vi bygger byer, bygger vi ikke bare mursten, udvælger sunde materialer og udvikler masterplaner. Vi bygger rammer for folks liv — deres hverdagsrytmer, deres små ritualer, deres måder at høre til på. Vi danner rammen for de steder, hvor menneskers minder vil opstå, hvor deres liv skal leves. Og lige dér, i det levende mellemrum mellem boligerne og erhvervet og parkeringspladserne, opstår den sociale bæredygtighed, eller det er der vi skal have fokus hen – og det er denne podcasts formål.
Jeg laver Bygget på relationer, fordi jeg igen og igen ser det samme ske: Når relationer får lige så meget plads som økonomi og teknik, skifter et projekt karakter. Det bliver mere robust. Mere værdiskabende. Mere menneskeligt. Og det er præcis her, bygherrer, projektejere, boligudviklere og rådgivere får en enorm — men ofte underudnyttet — mulighed for at forme fremtiden.
I denne sæson skal vi bl.a. dykke ned i: Bofællesskaber. Hvad kan de, hvad kan vi lære af dem. Hvad gør det ved os at indgå i stærke hverdagsfællesskaber. Hvordan arbejder man helt konkret med nabofællesskaber, hos en entreprenør, der vil tage ansvar for gode lejeboliger. Hvordan kan vi alle hjælpe socialt udsatte igennem det sociale frikort. Hvordan arbejder vi med de fysiske planer, for at sikre at vores fysiske rum og fællesrum fordre gode møder mellem naboer? Hvordan gør vi social bæredygtighed konkret, målbar og forankret Og meget mere. Podcasten er til dig, der arbejder med by- og boligudvikling og ved, at relationer ikke er et blødt add-on — men selve motoren i de projekter, der holder i længden.
Velkommen til sæson 2 af Bygget på relationer.
Lad os undersøge, hvordan mennesker, steder og beslutninger flettes sammen — og hvordan vi bygger med både hjerte og ansvar sammen – det kræver nemlig et fuldt hold af mange forskellige kompetencer for at nå mål.
God lytning. Fra på mandag af.
Og tak fordi du lytter med.
Show more...