Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Business
Society & Culture
Sports
History
News
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts211/v4/65/56/e9/6556e999-c862-21d9-2b1d-dace04fc96dd/mza_13918475932128649004.jpg/600x600bb.jpg
Den yderste grænse
Vores Tid - Nationalmuseets mediehus
196 episodes
6 days ago
Den yderste grænse handler om historiens største opdagelsesrejsende. De mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.

Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.

Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus. Vært: Bjørn Harvig. Tilrettelægelse og producering: Nikolai Sørensen. Redaktør: Troels Donnerborg.
Show more...
History
Places & Travel,
Society & Culture
RSS
All content for Den yderste grænse is the property of Vores Tid - Nationalmuseets mediehus and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Den yderste grænse handler om historiens største opdagelsesrejsende. De mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.

Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.

Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus. Vært: Bjørn Harvig. Tilrettelægelse og producering: Nikolai Sørensen. Redaktør: Troels Donnerborg.
Show more...
History
Places & Travel,
Society & Culture
Episodes (20/196)
Den yderste grænse
S18E9 Daniel Bruun: Huleboerne i Tunesien
Inspireret af sin tid i Fremmedlegionen i Nordafrika rejste danske Daniel Bruun i 1893 til det sydlige Tunis. På hest og med en pistol i buksekanten red han ud i ørkenen, hvor han drømte om at studere det berbiske Matmata-folk; også kendt som Huleboerne. Daniel var hårdt ramt af sin tid i krig i Nordafrika. Han var hærget af ptsd, angst og rastløshed og havde svært ved at finde sig til rette i livet. Nu vendte han retur til regionen for at få et andet blik på kulturen.  Lykkedes det Daniel Bruun at møde disse spændende huleboere? Og lykkedes det ham at finde sig selv?  

Medvirkende: Jesper Kurt Nielsen, historiker, forfatter og museumsinspektør på Nationalmuseet. Jesper er en stor kender af dansk ekspeditionshistorie. Han var redaktør på museets trebindsværk om Dansk Ekspeditionshistorie, hvori, han skrev om netop Daniel Bruun.

Vært: Bjørn Harvig, tilrettelæggelse og lyddesign Nikolai Sørensen, redaktør Troels Donnerborg. 
Show more...
6 days ago
32 minutes

Den yderste grænse
S18E8 Estrid Bannister Good: Tsunamien kommer
Estrid Bannister Good var den ene af de to kvinder, der i 1938 var med til at stifte Eventyrernes Klub. Estrids liv var helt særligt. Det var ét langt eventyr og hun kastede sig hele tiden hovedkulds ud i alt hun syntes lød spændende, selvom hun ikke havde prøvet det før. Alle var fascinerede, og mange var forført af Estrid, og hun var faktisk inspirationen bag Barbara, hovedpersonen i den berømte kærlighedsroman af samme navn. I dag skal vi høre om hendes utrolige liv og så skal vi med hende til Japan, hvor hun - og hendes spædbarn - den 1. september 1923 stod midt i den værste naturkatastrofe i landets historie.  

Medvirkende: Line Friis Frederiksen, biolog, bjergbestiger, dykker og isklatrer og medlem af Kvindelige Eventyreres Klub. I forbindelse med at Line skrev børnebogen Eventyrlige Ekspeditioner og Opdagelsesrejser blev hun grebet af Estrids historie. 

Vært: Brjørn Harvig. Tilrettelæggelse og producering: Nikolai Sørensen. Redaktør: Troels Donnerborg
Show more...
1 week ago
33 minutes

Den yderste grænse
S18E7 Ole Olufsen: På jagt efter ildtilbederne i Pamir
Det var i årene 1897-98. Olufsen ville finde resterne af Zoroastrierne, bedre kendt som “Ildtilbederne”, en oldgammel religion i området. Ole Olufsen var ekspeditionsleder på den 1. & 2. danske Pamir ekspedition, der som de første udlændige flere uvejsomme bjergdale og høje bjergpas. Naturen er storslået - rå og barsk og det samme er folk, nogle endda vinde og skæve på opium. Mens ekspeditionen langsomt rider frem, truer kirgisiske røverbander overalt. Finder de ildtilbederne?

Medvirkende: Søren Sattrup. Søren er uddannet antropolog, medlem af Eventyrernes Klub, Fellow i The Explorers Club, og har været på en lang række store ekspeditioner, bl.a. stod han for den 3. Danske Pamir Ekspedition i 1993, da han rejste i fodsporene på Olufsen. Og så planlægger Søren, sammen med vært Bjørn Harvig, faktisk den 5. Danske Pamir Ekspedition, når de i sommeren 2026 rejser til Wakhan Korridoren i det afghanske – tadsjikiske grænseland, i fodsporene på dagens ekspedition.
Show more...
2 weeks ago
29 minutes

Den yderste grænse
S18E6 Niels Ventegodt: I robåd mod Indien i gigantiske bølger
I 1923 sejlede Niels Ventegodt ud fra Sønderborg i en spinkel kaproningsbåd. Han havde en fuldstændig vanvittig plan. Han ville bevise, at det var muligt at ro langt - rigtig langt og ville nu ro hele vejen til Indien. Ventegodt ønskede at teste grænserne. Og nu ville han bevise, at det, som alle andre synes var vanvittigt, godt kunne lade sig gøre i en lille tomands robåd. Ventegodt var allerede inden rejsen en kendt figur i Danmark. Han havde lavet spektakulære sejladser, bl.a. andet havde han roet til Stockholm og senere forsøgt at ro til Nordkap, så mange var fascinerede af ham, mens andre var trætte af ham. De syntes, han var en pestilens og en gal mand. Hvorfor var det, at folk var så sure på Ventegodt? Og hvad skete der den skæbnesvangre dag, da Ventegodt og hans makker skulle kæmpe for livet i Atlanterhavets gigantiske bølger?  

Medvirkende: Gunvor Bjerre. Journalist, skuespillerinde og forfatter og gennem 36 år ansat på DR og mangeårigt medlem af Danske Studenters Roklub, som Ventegodt i sin tid også var medlem af.
Show more...
3 weeks ago
30 minutes

Den yderste grænse
S18E5 Jette Bang: De sidste beduiner i Qatar
I 1959 rejste Jette Bang til Qatar, som en del af en ekspedition ledet af professor og arkæolog og senere chef for Nationalmuseet, P. V. Glob. Det var helt uhørt, at en kvinde, i Qatar, fik tilladelse til at være med som fotograf. Men det fik hun altså! Sammen med etnografen Klaus Ferdinand fulgte og dokumenterede hun de stadig færre, men endnu eksisterende, kamel-nomader. Hendes helt utrolige billeder kom til at stå som et vidnesbyrd for en kultur som snart ville forsvinde. Hvad var det Jette Bang kunne, der gjorde, at hun kom ind bag de ellers lukkede og konservative døre? Og hvad var det for en verden hun oplevede og hvad skete der med Qatars beduiner?  

Medvirkende: Peter Wandel, cand. mag i Nærorientalsk Arkæologi fra det tidligere Carsten Niebuhr Institut og i dag museumsinspektør på Davids Samling og kurator på udstillingen: “Jette Bang - portræt af beduinerne i Qatar”.   Tak til Det Danske Filminstitut for at give os lov til at bruge lyd fra filmen ”Beduiner”.

Vært: Bjørn Harvig. Tilrettelægelse og producer Nikolai Sørensen. Redaktør Troels Donnerborg. 

Foto: Moesgaard Museum
Show more...
1 month ago
32 minutes

Den yderste grænse
S18E4 Eik Skaløe: Den rejsende steppeulv
I denne episode tager vi hjem til musikeren Stig Møller, som fortæller om sin gamle bandkammerat Eik Skaløe, fra den legendariske hippiegruppe; Steppeulvene. Eik Skaløe var 24 år gammel, da han i 1967 sammen med en kammerat hoppede på en motorcykel, kørte ned gennem Europa, tværs over Tyrkiet for at komme frem til Afghanistan og Nepal. Eik var en pioner, og på mange plan forud for sin tid. Han havde tidligere rejst på tommelfingeren gennem Nordafrika og på tommelfingeren til Irak. Det var før folk begyndte at tomle ud på The Hippie Trail. Eik skrev altid og hele tiden: politisk, poetisk, skævt, anderledes, nytænkende - og hans digte og musiktekster til Steppeulvene var inspireret af hans rejser og drømme. Hvad var det, der drev ham ud på denne rejse? Og hvad skete der, da Eik i oktober 1968 besluttede sig for at gå ud i ørkenen i grænselandet mellem Pakistan og Indien?  

Medvirkende: Stig Møller, musiker og stifter af bandet Steppeulvene. Vært: Bjørn Harvig. Tilrettelægelse og producer Nikolai Sørensen. Redaktør Troels Donnerborg.
Show more...
1 month ago
30 minutes

Den yderste grænse
S18E3 Prins Peter: Flere mænd til én hustru under Jordens Tag
Prins Peter af Grækenland og Danmark, ja sådan hedder en af de måske mest oversete danske eventyrere, som igennem hele sit liv var forgabt i Tibet. I 1950 drog han ud for at dokumentere den tibetanske kulturarv, før kineserne overtog landet. Prins Peters rejse skulle blive en tur, der kom til at inkludere spioner, storpolitik og hans drøm om at finde den afskyelige snemand. Men han var især fascineret af det mystiske flermanderi. Traditionen, hvor én kvinde tager flere ægtemænd, hvilket er særlig udbredt i netop Tibet. Men kunne en prins beskæftige sig med den slags og ville Tibets porte åbne sig for ham?  

Medvirkende: Miriam Koktvedgaard Zeitzen, ph.d. fra Cambridge, tidligere museumsinspektør på Nationalmuseet og nu ansat på Københavns Universitet. Miriam har skrevet adskillige videnskabelige artikler om Den 3. Danske Centralasiatiske ekspedition og Prins Peter og har sågar rejst i hans fodspor i Sikkim i Indien.
Show more...
1 month ago
33 minutes

Den yderste grænse
S18E2 Olga Eggers: I hængekøje gennem Liberias jungle
I 1931 drog den kendte danske forfatter og kvinderettighedsaktivist Olga Eggers til Liberia. Et sted ingen danskere havde nogen relation til. Det var helt uhørt, at en kvinde skulle rejse afsted alene. Olga havde, siden hun var en lille pige, drømt om at rejse gennem det, hun forestillede sig, var det såkaldt rigtige Afrika for at møde den oprindelige befolkning. Men lykkedes det? Hvad blev den største udfordring på den 4 måneder lange rejse? Og hvad var det, der gjorde, at Olga Eggers - efter sin hjemkomst - blev en af de mest forhadte kvinder i Danmark?

Medvirkende: Sofie Lene Bak, historiker, ph.d., lektor på Københavns Universitet med speciale i bl.a. Social- og kulturhistorie i Anden Verdenskrigs epoke. Sofie har skrevet biografien om Olga, ”Trods og Tragedie”. Vært: Bjørn Harvig. Tilrettelægelse og producering: Nikolai Sørensen. Redaktør Troels Donnerborg
Show more...
1 month ago
30 minutes

Den yderste grænse
S18E1 Jan Eske Bertelsen: Min fars 18000 sømil midt i verden
Jan Eske Bertelsens fortælling kan noget ganske særligt. For den er indbegrebet af eventyr. Af ungdommeligt vovemod. Jan var kun 19 år gammel, da han med skibet Frøj i september 1974 sejlede ud af Sønderborg. Jans blod boblede af udlængsel. Han havde brugt et par år på at ombygge skibet, og i lommen havde han 500 kroner. Jans kæreste Lisbeth kom snart med om bord og i lang tid levede de det liv, de begge havde drømt om. Friheden var skibets kompas - men så blev Lisbeth gravid. Kunne man have et barn med om bord? Og var familielivet foreneligt med det frie eventyrliv? Det kan hans søn Ask måske svare på, når han kommer i studiet og er med til at fortælle historien.  

Medvirkende: Ask Moana Johannsen. Ask er Jan og Lisbeths søn og er født undervejs på den lange rejse. Han kender rejsen indgående og har fået bogen om rejsen - “18.000 sømil midt i verden” - genudgivet i 2021.
Show more...
2 months ago
33 minutes

Den yderste grænse
S17E6 Vincent Seremet: Virkelighedens Georg Gearløs
Det er sommeren 2012. Danske Vincent Seremet skal lige om lidt kastes ud over den svenske sø Vätteren fra en flyvemaskine, i 800 meters højde. I en gummikapsel - han selv har tegnet. Og han er 82 år gammel! ”Hvordan mon jeg klarer det” tænker han selv. “Mon han overlever” tænker alle andre, der er involveret i projektet. Vincent Seremet var virkelighedens Georg Gearløs. Han konstruerede og byggede gennem 50 år mere end 40 flyvende objekter; det ene mere eventyrligt end det andet. Han byggede og fløj en autogyro, et motoriseret katapultsæde, et raketbælte og ikke mindst en ryghelikopter til James Bond filmen "You only live twice. En titel der passede godt på Vincent! Alt hvad han lavede, var farligt og han brækkede mere eller mindre alle sine knogler i kroppen. Hvordan gik, da Vincent blev smidt ud af flyvemaskinen? 
 
Medvirkende: 
Lasse Spang Olsen, medlem af Eventyrernes Klub, stuntmand, dykker og filminstruktør. Lasse har lavet film med en af Vincents opfindelser. 

Show more...
3 months ago
32 minutes

Den yderste grænse
S17E5 Hjalte Tin og Nina Rasmussen: Første el-bil rundt om jorden
De to danske eventyrere Nina Rasmussen og Hjalte Tin havde i årevis arbejdet på et visionært projekt. De ønskede at køre en elbil jorden rundt, som de første nogensinde. Det er faktisk ret vildt at tænke på, at den her historie udspiller sig i 2010. Det er ikke lang tid siden, men der kørte ingen elbil rundt i Danmark. El ladestandere var en by i Rusland. Hjalte og Ninas plan var at køre op gennem Skandinavien, gennem Sibiriens uendelige hullede veje, Mongoliets støvede steppe, til Verdensudstillingen i Shanghai, hvor Den Lille Havfrue skulle udstilles, for dernæst at krydse USA. Hjalte og Nina drømte om at bevise, at elbilen var fremtiden. Men rejsen dertil var forbundet med store udfordringer. Hvad ville folk sige? Hvor i alverden skulle de lade bilen op i den bagende sol på den øde mongolske steppe?  

Medvirkende: Nina Rasmussen og Hjalte Tin, forfattere til mange rejsebøger, bl.a. bogen ”Helt elektrisk jorden rundt” om rejsen i elbilen.
Show more...
3 months ago
30 minutes

Den yderste grænse
S17E4 Andreas Peter Hovgaard: Søvejen fra Danmark til Nordpolen
Det er den 17. september 1882. Kaptajn Andreas Peter Hovgaard står på rælingen af skibet Dijmphna. For to måneder siden stak han af sted fra Danmark. De befinder sig nu i Karahavet, det mystiske hav nord for Sibirien, hvor meget få folk har været tidligere og hvor de leder efter en mulig sejlrute til Nordpolen. Det er bidende koldt. Isen er ved at sætte sig rundt om skibet. Pludselig i tågen hører de tre skud. De er ikke alene.  

Medvirkende: Anders Bilgram, medlem af Eventyrernes Klub. Driver til dagligt Nordisk Brænderi. Fra 1999-2008 var Anders leder af ekspeditionen “Polar Passage 2000”, der som de første i åben båd sejlede rundt om Nordpolen, delvist i kølvandet på dagens hovedperson Anders Peter Hovgaard. Før Dijmphnaekspeditionen opnåede Hovgaard at blive den første dansker på Kap Tjelyuskin, verdens nordligste fastlandspunkt og Anders Bilgram var anden dansker - 125 år senere.
Show more...
3 months ago
30 minutes

Den yderste grænse
S17E3 Thomas Stevens: Verdensmand på væltepeter
I 1884 sætter Thomas Stevens sig op på sin væltepeter. Planen er at komme hele jorden rundt. 


Medvirkende: Mads Kring
Show more...
3 months ago
31 minutes

Den yderste grænse
S17E2 Aloha Wanderwell: Den første kvinde i bil rundt om jorden
Blot 16 år gammel deltager hun i 1922 i en ekspedition, der skal køre verden rundt i en Ford T. Det bliver begyndelsen på en vild karriere for kvinden, der starter ud som Idris Hall, men ender som Aloha Wanderwell, landevejens dronning. Vi skal høre om de udfordringer, de mødte undervejs på det, der skulle blive den første rejse rundt om jorden i bil for en kvinde. 

Medvirkende: Mads Kring, Danmarks Tekniske Museum. 
Show more...
3 months ago
30 minutes

Den yderste grænse
S17E1 Robert Svendsen: Den første flyvetur til Sverige
Det er tidlig morgen den. 17 juli 1910. Klokken er 03.30. Vi befinder os på Kløvermarken på Amager i København. Der er en konkurrence i gang, som medierne har fulgt igennem flere uger. Tusindvis af nysgerrige københavnere har kigget på de håbefulde danskere og svenskere der forsøger at blive den første til at krydse Øresund i en flyvemaskine. Den 25-årige dansker, Robert Svendsen drømmer om at flyve afsted i sin Dania - om at slå sine konkurrenter og gode venner og vinde den skinnende sølvpokal og den store pengepræmie. Flyvningen foregår i noget der ligner en cykel med vinger og drømmen om at krydse Øresund skubber grænserne for datidens teknologiske muligheder og må betragtes som enormt farligt. Hvilke problemer løb Robert Svendsen ind i og kunne han gennemføre flyvningen?

Medvirkende: Susanne Krogh Jensen, historiker, samlingsinspektør på Danmarks Tekniske Museum og en stor kender af Roberts Svendsens bedrifter.
Show more...
4 months ago
28 minutes

Den yderste grænse
S16E12 Everett Ruess Vagabondering for skønhedens skyld
Amerikanske Everett Ruess var en ung, drømmende maler og skrivende poet, der kaldte sig selv for “A Vagabond for Beauty”. Som teenager drog Everett afsted i starten af 1930’erne og sagde farvel til det sikre og komfortable liv. Han forlod civilisationen for at være fri. Helt fri! Og gennem ensomme og strabadserende rejser i vildmarken kastede han sig ud i kunsten med livet som indsats. Som vinden svævede den unge poet gennem de smukke landskaber, men vildmarkens farer lurede konstant. Lykkedes det Everett at finde skønheden i naturen?

Medvirkende: Tore Grønne. Medlem af Eventyrernes Klub, journalist, chefredaktør på Opdag Verden og forfatter til flere bøger, bl.a. ”VELO - de danske verdenscyklister”. Tore har boet 10 år i USA og delvist rejst i fodsporene på Everett Ruess, og skrevet om ham i sin egen bog “På Drømmenes Afveje i USA”.
Show more...
7 months ago
33 minutes

Den yderste grænse
S16E11 Wanda Rutkiewicz: Den største kvindelige bjergbestiger
Vi skal med den berømte polske bjergbestiger, Wanda Rutkiewicz ud på hendes forsøg på at blive den første kvinde på K2, verdens næsthøjeste bjerg. Det var i 1986. På det tidspunkt døde halvdelen af de folk, der forsøgte at komme på toppen af K2. Wanda var allerede en berømthed og uden tvivl verdens mest kendte kvindelige bjergbestiger og havde et par år før været på toppen af Everest. Hun nåede faktisk toppen samme dag, som paven - der også var polak -  blev indsat, og hjemme i Polen, mente man, at det var Guds vilje, at de to ting skulle ske samme dag. Wanda var i de her år blevet besat af K2. Hun havde forsøgt to gange tidligere, men det var ikke lykkedes. Bestigningen og måden hvorpå Wanda ville gøre det i det her tredje forsøg, kunne cementere hendes plads som den dygtigste kvindelige bjergbestiger i verden.  

Medvirkende: Søren Smidt, medlem af Eventyrernes Klub. Bjergbestiger og guide gennem fire årtier. Søren har stor erfaring fra de høje bjerge i Himalaya, har været på flere 8000 meter toppe og så har han mødt Wanda Rutkiewicz.
Show more...
7 months ago
33 minutes

Den yderste grænse
S16E10 Rory Stewart: En brutal og hurtig død
Blot få uger efter Talebanstyrets fald i Afghanistan i 2002 og amerikanernes invasion begynder den 29 år gamle britiske historiker Rory Stewart en 700 km lang vandring tværs over landet fra Herat i vest til Kabul i øst. Trods talrige advarsler om en brutal og hurtig død, vil han følge den historiske rute, som stormogulen Babur tilbagelagde fem århundreder tidligere. Til fods rejser Rory gennem flere af Afghanistans højeste bjergpas, gennem resterne af ældgamle civilisationer og gennem fjerne, fattige områder uden elektricitet, hvor krigsherrer skiftes til at overtage magten. Rory er første udlænding i meget lang tid, der vover sig gennem bjergene. Mange års krig har lukket landet for omverdenen. Han overnatter hos landsbybeboere og hører deres historier, men ikke alle bryder sig om hans besøg, nu netop efter Talebans fald. Afghanistan må betragtes som et af de absolut farligste steder i verden. Hvad er det, der driver Rory på denne farlige og spektakulære rejse? Og hvordan klarer han sig?  

Medvirkende: Simi Jan. Simi har som journalist igennem 20 år været korrespondent for TV2, bl.a. med mange lange ophold og rejser i Afghanistan og Centralasien. Simi er desuden forfatter til tre bøger bl.a. “Kære Kabul” om Kabuls fald i 2021.
Show more...
7 months ago
32 minutes

Den yderste grænse
S16E9 Shipton og Tilman: Vejen til Det Hellige Bjerg
Det legendariske makkerpar, Eric Shipton & Bill Tilman, forsøgte i 1934, at blive de første til at komme ind i det lukkede område omkring det hellige bjerg, Nanda Devi. Ind til The Sanctuary, Helligdommen, som området rundt om bjerget bliver kaldt. Nanda Devi er det højeste bjerg i Indien, der ikke deles af en landegrænse. Det højeste bjerg i det tidligere engelske imperium. Næsten 8000 meter over havet. Man skulle tro, at området er taget ud af en Tolkienbog, for Nanda Devi er omkranset af en cirkulær bjergkæde, der gør, at man faktisk skal bjergbestige for bare at komme frem til det. Det betød, at der for 100 år siden ikke engang havde været ét eneste menneske for foden af det, og at intet menneske havde set hele bjerget. Mon det lykkes Shipton & Tilman at finde vejen til den mystiske dal, der omkranser Nanda Devi, og blive de første på toppen af det hellige bjerg?

Medvirkende: Lars Gundersen, medlem af Eventyrernes Klub. Lars er indehaver af Kipling Travel, driver hjemmesiden Mountains.dk og har været overalt i Himalaya på mere end 100 rejser de sidste 40 år og har en stor viden om alle de ekspeditioner, som har været med til at kortlægge området - og så har han bidraget med flere kapitler om netop bjergbestigning i de to ”Den Yderste Grænse”-bøger.
Show more...
7 months ago
28 minutes

Den yderste grænse
S16E8 Isabella Bird: Helbredt af Rocky Mountains
I dag skal vi stifte bekendtskab med den britiske opdagelsesrejsende Isabella Bird, der blev det første kvindelige medlem af Royal Geographical Society i London. I en tid, hvor kvinder helst skulle blive hjemme, brød Isabella med alle regler og stak, fra 1850’erne og mange år frem, af sted på ufattelige rejser gennem Japan, Tibet, Korea, Kina, Persien og Afghanistan. I dag koncentrerer vi os om hendes store rejse gennem det Vilde Vesten i Amerika. Det var her hun fik sit gennembrud som nysgerrig rejsende og forfatter. I selskab med desperadoen og vildmanden, den enøjede Rocky Mountain Jim, krydsede hun på hesteryg The Rockies om vinteren, hvor hun ville forsøge at bestige bjerget Longs Peak. Hvem var hun egentlig denne victorianske kvinde? Og hvad var det der drev hendes livslange udlængsel?  

Medvirkende: Lone Theils, journalist, som igennem 16 år arbejdede som korrespondent i London for henholdsvis Berlingske Tidende og Politiken. Lone er forfatter til en lang række af kriminalromaner, og nu aktuel med bogen “En Djævelsk Plan”.
Show more...
8 months ago
32 minutes

Den yderste grænse
Den yderste grænse handler om historiens største opdagelsesrejsende. De mænd og kvinder, hvis nysgerrighed overvinder farer og formaninger. Om dem, som drager på ekspedition til verdens ende for at udvide vores perspektiver. Det er historier om møder med fremmede, som måske ikke er så fremmede endda, og om oplevelser, der ender med at forandre de rejsende og give dem nye indsigter i de uendeligt mange måder, mennesker kan leve livet på.

Vært er eventyreren Bjørn Harvig. Han har selv rejst verden rundt til fods og på cykel og er medlem af Eventyrernes Klub. Sammen med historikere og eksperter fortæller han de mest dramatiske kapitler i ekspeditionshistorien.

Følg Vores Tid - Nationalmuseet på Facebook og Instagram og få endnu flere fascinerende fortællinger.

Produceret af Vores Tid, Nationalmuseets mediehus. Vært: Bjørn Harvig. Tilrettelægelse og producering: Nikolai Sørensen. Redaktør: Troels Donnerborg.