Vanen tro er Peter og JABS gået i studiet – én iført en lidt dummere hat end normalt – for at skyde nytåret ind med pompt og pragt! Vi genoplever sejren mod Lyon, skandalen mod Grimsby, snøvle-JABS på Grotten efter EL-finalen, stadionprojektet, mindes Rashford og Lindelöf, får lytternes inputs og gennemgår alt det andet, der har defineret 2025 for vores kære fodboldklub. Og nå ja – så har JABS da selvfølgelig også skrevet en nytårstale, fordi… football, Bloody Hell! Skål og godt nytår 🥂🎆🥳
I kampen mod Aston Villa skete det, som ingen troede var muligt: Bruno gik i stykker, og vi må nok undvære den portugisiske magiker i en periode.
Foruden Bruno mangler holdet efterhånden en hel del vigtige spillere på grund af skader og AFCON. Så hvad gør Manchester United nu? Vi prøver at finde løsninger her – alt sammen krydret med lidt hyggelig julepejs.
Værter 🎙️ Rasmus Dines, Svante Wettergren og Martin Svarre
Den er helt genial i Gravøl-studiet. Den lange jyde er genopstanden - og -forelsket, og Jabs må snakke ekstra meget om Ugartes utallige pølserier for at holde fornemmelsen af nederlag bare nogenlunde intakt. Heaven er fed, Cunha ligeså og Martinez, altså ham fra Villa, er en pik i en målmandstrøje. Glædelig jul – og football, Bloody Hell 🍻🎄
Når værten udebliver, danser gæsterne på bordet. Ud over at danse rundt om den hektiske kamp mod Bournemouth, tager de en sving om med Kobbie’s irriterende halvbror, Amorims udtalelser om akademispillerne og interviewet med Bruno om sommerens mulige skifte til Saudi.
It takes two to Manchester United-tango.
Værter/Gæster: Jabs & Peter Strange 🎙
Truppen har angiveligt fået nok af United-legenders mange meninger om holdet. I ugens afsnit diskuterer Jabs og Dines, om også vi fans er trætte af at høre på, hvordan alt var bedre i gamle dage, og hvorfor Neville, Scholes, Ferdinand, Keane osv. altid står klar med en kritisk kommentar fra sofarækkerne. Og skader det klubbens mulighed for genrejsning? Vi vender også 4-1-sejren over elendige Wolves med særligt fokus på manden med nr. 7. Og så ser vi frem mod mandag, hvor Bournemouth kommer på besøg. Vært: Søren Engelbrecht.
I sejren over Crystal Palace rundede Luke Shaw 300 kampe for Man Utd. Det er dog efter 11½ skadesplagede år i klubben. Når han rent faktisk spiller, er det ofte på et meget højt niveau. Så spørgsmålet må være; Har Luke Shaw en fremtid i klubben?
Værter: Peter Eichler Christensen, Svante Wettergren og Martin Svarre
Den er helt gal i Gravøl-studiet. Den lange jyde er på desperationens – og depressionens – rand, og Jabs må diske op med alt fra Chuck Norris-jokes til almen livsvisdom for at holde toget nogenlunde på skinnerne. Og nå ja, så gør chokfasen comeback, når vi diskuterer en af de ringeste indsatser og mest pinlige resultater siden… Grimsby Town. Som var i august. Football, motherf*cking Bloody Hell 🍻
De famøse første ti kampe er spillet - og dermed kan vi endelig kigge nærmere på tallene. For hvad afslører de egentlig om, hvordan vi spiller, og hvor gode vi er sammenlignet med tidligere sæsoner? Og kan vi allerede nu forudsige, hvor vi ender i tabellen?
Det gør Twittertrådsdregene Nikolai, Peter Strange og Svante dig meget klogere på her.
I weekendens kamp mod Tottenham var Jack Fletcher den eneste spiller af egen avl i førsteholdstruppen, efter en skade til Kobbie Mainoo. Med andre ord bibeholdes 'rekorden' endnu, men den hænger i en tynd tråd.
Derfor tager vi et dyk ned i Manchester Uniteds akademi og ser på tingenes tilstand: Holder vi akademirekorden kunstigt i live – eller er der stadig liv i den stolte United-tradition?
Værter: Peter Strange, Svante Wettergren og Martin Svarre
Forfatter Morten Pape gæster ugens Djævlepagten, hvor han og Peter Eichler diskuterer, hvad vi fans synes om den nye taktik med mange lange bolde, der har givet United tre sejre og en uafgjort. Vi vender også 2-2-kampen mod Forest og ser frem mod revanchen mod Spurs. Morten deler også fananekdoter fra 90’er og 00’erne. Blandt andet en demo på Rådhuspladsen i 2004 mod Glazer-familiens opkøb. Vært: Søren Engelbrecht.
For godt fem måneder siden – tilbage i maj efter sidste kamp mod Aston Villa – sagde Ruben Amorim de berømte ord: "The good days are coming."Men hvor bliver de af? Er tre sejre i streg begyndelsen på de gode dage – eller bare endnu et midlertidigt opsving? Hvad siger statsene? Hvad siger vibes'ne? Find ud af det her!
Værter: Rasmus Dines, Nikolai "Tournesol" og Martin Svarre
Manchester United har vundet på Anfield. Det er næsten ti år siden, man sidst kunne sige det, men søndag headede Maguire en 2-1-sejr hjem til United ude mod Liverpool, og det skal ugens udgave af Djævlepagten selvfølgelig handle om, hvor vibe-kongerne Dines og Jabs er i hopla. Vi deler også nogle fantastiske anekdoter fra jer lyttere om live-oplevelser med Manchester United og kårer vinderen af et gavekort på 1.000 kr. til Groundhopping Tours. Vært: Søren Engelbrecht.
Sir Jim Ratcliffe har givet udtryk for, at Ruben Amorim fortjener tre år som træner i klubben. Men er det klogt at melde så kontant ud, når Amorim ifølge mange hænger i en tynd tråd? Risikerer Ratcliffe ikke blot, at det falder tilbage på ham selv, hvis han ender med at fyre ham inden længe?
Værter: Peter Strange, Svante Wettergren og Martin Svarre.
Der var bred opbakning i fanbasen til en udrensning i United-truppen denne sommer. Men er det de rigtige spillere, der er smidt over bord, og har vi fans stolet for blindt på Wilcox, Berrada og Amorim i processen? Det diskuterer Svante og Peter Eichler i denne udgave af Djævlepagten, der er optaget live foran lyttere på Den Glade Gris. Vi vender også nyheden om venskabskampe i Saudi Arabien.
Vært: Søren Engelbrecht.
Luppen har været over spillerne, Amorim og systemet – og nu tager vi den et nøk op til ledelsesgangen, mere specifikt til manden med det mere sportslige ansvar: Jason Wilcox.
For hvad er hans andel i denne suppedas? Som ledelsens udøvende arm har hans beslutninger en vis tyngde i klubben. Lyt med her.
Værter: Peter Strange, Rasmus Dines og Martin Svarre
Desperate times calls for desperate measures! Den lange jyde er udeblevet, Svante er mødt op i hans sted med tyndt øl, sorgfaserne er kastet ud ad vinduet og Jabs gider ikke tale hverken taktik eller formation. (Så på den måde er noget ved det gamle).
Men efter at have adspurgt lytterne om beskaffenheden af deres mentale United-helbred, må vi gå til dagens episode med særlig omhug.
Vi inviterer til podcastens svar på gruppeterapi, hvor personlige historier udveksles til fordel for fælleskabet.
SKÅL! 🍺
Manchester United har offentliggjort en omsætning på £666 millioner, og selvom der stadig er røde tal på bundlinjen og stigende gæld, mener vores finanskyndige djævle, Josephine og Nikolai, at der er grund til optimisme. Vi vender selvfølgelig sejren over Chelsea i dommesdagsregn på Old Trafford, og så diskuterer vi, om europæisk fodbold burde lade sig inspirere af de økonomiske regler i amerikansk sport. Vært: Søren Engelbrecht.
Efter et trist Manchester-derby, hvor Manchester United igen havde en svær sen eftermiddag, er der hældt mere benzin på det bål, hvor fans og følgere snart gerne vil se et skifte. Men hvilket skal det være? Systemet, filosofien – eller Amorim selv?
Og vil han overhovedet være villig til at ændre noget?Det tager vi en snak om i dagens afsnit.
Værter: Svante Wettergren, Peter Eichler Christensen og Martin Svarre
Ugens afsnit er dedikeret til en evaluering af transfervinduet. De to nørdede djævle Peter Strange og Nikolai agerer censorer ved eksamensbordet, og de er ikke helt enige om, hvordan Berrada og co. klarede sig. De forsvarer deres karakterer, giver bud på, hvor holdet havde brug for at blive styrket og roser den mindre udrensning i truppen. Vært: Søren Engelbrecht.
Er sæsonstarten bedre end sit ry? Dines er tilbage, og han og Peter Strange ser nærmere på sæsonens første kampe, tager temperaturen på stemningen i klubben, samler op på transfermarkedet og siger endeligt farvel til drømmen om en fremtid med de tre unge mænd på bandereklamen. Vært: Søren Engelbrecht.