Det handler blandt andet om at give mennesker deres frihed tilbage, når ergoterapeut Sanne Skjellerup Meng møder borgere med funktionelle lidelser.

Et eksempel kan være at hjælpe en borger til at kunne tage bussen igen - et lille skridt, der har stor betydning for borgeren.

Sanne Skjellerup Meng arbejder i Aarhus Kommunes Neurocenter og har de seneste to år haft til opgave at hjælpe mennesker med funktionelle lidelser, der ofte er sat ud af spillet på grund af smerter, træthed eller andre voldsomme symptomer. Lægerne kan ikke afsløre funktionelle lidelser med blodprøver eller skanninger, og derfor blev personer med diagnosen tidligere kaldt indbildsk syge, men i dag ved man, at symptomerne er reelle.

Ergoterapeuter spiller en væsentlig rolle i arbejdet med at skabe en tålelig tilværelse for personer med funktionelle lidelser. Det mener Marian Dalgaard Høeg, der er overlæge på Aarhus Universitetshospitals afdeling for funktionelle lidelser. Hun peger særligt på ergoterapeuters kvalifikationer inden for energiforvaltning, som et værdifuldt redskab.

Hør også, hvordan gruppen af unge i 20-erne fylder særlig meget blandt dem, som Sanne Skjellerup Meng møder i sit daglige arbejde.

Mød de to nyuddannede ergoterapeuter Bethel Makumbu og Christina Rathleff, der havde vidt forskellige debuter på arbejdsmarkedet.

Christina fik job to uger efter endt uddannelse, mens Bethel måtte igennem syv-otte samtaler, inden det efter tre måneder endelig lykkedes at finde et job.

I podcasten "Første job" fortæller de to om de udfordringer og erfaringer, de har gjort sig med at skifte undervisningslokalet ud med jobsøgning og fast arbejde.

Selv om et blankt CV umiddelbart kan gøre det vanskeligt at sælge sig selv på arbejdsmarkedet, er der - trods alt - arbejdspladser, der ligefrem kan se fordele i at ansætte nyuddannede, der møder op med friske øjne på de fastgroede rutiner.

Om det fortæller Bethels chef, Kim Julien Kermabon fra Gladsaxe kommune.

Lyden af blafrende rotorblade fra helikoptere hører til ergoterapeut Cristina Ebeling Jensens hverdag. Hun er ansat som arbejdsmiljøkoordinator i Helicopter Wing, som omfatter Flyvevåbnets tre helikoptereskadriller med hjemsted på Flyvestation Karup med 500 medarbejdere.

– Jeg arbejder bredt inden for både det fysiske, psykiske, kemiske og miljømæssige arbejdsmiljø. Det indebærer for eksempel risikovurdering ved brug af skadelige kemikalier, forebyggelse af miljøskader fra helikoptere og brandbiler og håndtering af psykiske belastninger i en hierarkisk og operativ organisation, siger Cristina.

Inden hun blev uddannet som ergoterapeut, var hun ansat 12 år i Forsvaret og var blandt andet udsendt til Afganistan, og den baggrund er nyttig for at forstå Forsvarets særlige hieraki og kommandoveje. Selv om hendes arbejdsplads er usædvanlig for en ergoterapeut, bruger hun mange af fagets redskaber i sin hverdag.

– Jeg bruger for eksempel de ergoterapeutiske metoder til at analysere, hvordan medarbejderne i Helicopter Wing løser aktiviteter på den mest forsvarlige måde, siger hun.

– Det er virkelig spændende, og jeg vil slet ikke udelukke, at jeg en dag vil gå forskningsvejen, siger ergoterapeutstuderende Anne-Christine Fritsen, der har været i seks uger praktik som forskningsassistent på VIA University College.

Praktik er et værdifuldt redskab, hvad enten man er ergoterapeutstuderende eller erfaren forsker inden for ergoterapi, og det er derfor temaet i podcasten "Forskeren og Praktikanten".

Anne-Christine går på syvende semester på ergoterapiuddannelsen på VIA University College og fik mulighed for at komme i praktiskforløbet som forskningsassisten hos docent Louise Møldrup Nielsen fra VIA University College.

I praktiktiden har Anne-Christine haft mulighed for selv at arbejde med forskning i forbindelse med det canadiske målbaserede og opgaveorienterede program, Co-op, som Louise Møldrup Nielsen arbejder med at tilegne til danske forhold. Anne-Christine har blandt andet kodet svarene i 18 kvalitative interviews. Hun har også deltaget i forskernes møder og været med til at sætte litteratursøgninger i gang.

Louise Møldrup Nielsen kan godt se Anne-Christine som forsker om nogle år.

– Hvis man gerne vi arbejde meget - og det vil Anne-Christine – så har man et godt udgangspunkt, siger Louise.

Hun har selv som erfaren forsker været i praktik for at lære, hvordan fysioterapeuter og ergoterapeuter arbejder i praksis.

– Jeg har et stort ønske om at udføre forskning, som er relevant for praksis, og derfor er det nødvendigt for mig at kende praksis, siger hun.

For Anne-Christine bliver første skridt i retning af en mulig forskningskarriere en kandidat i folkesundhedsvidenskab, som hun er optaget på og begynder på, så snart hun er færdig på ergoterapeutuddannelsen.

Hvordan lærer man et barn, der er født uden en arm, at bruge en avanceret protese? Og hvordan tilpasser man en skinne, så det passer til lige præcis det behov, patienten har? Svarene har de to ergoterapeuter Else Vestergaard og Louise Askov Bonde Steimann, der har arbejdet med specialiseret håndterapi på Aarhus Universitetshospital i henholdsvis 20 og 18 år - og som stadig finder specialet spændende og udfordrende.

I podcasten "De uundværlige hænder" fortæller de, hvordan de i tæt samarbejde med læger og sygeplejersker, arbejder for at hjælpe patienter med skader efter ulykker eller sygdomme, der har indflydelse på hændernes funktion, med at finde fodfæste i hverdagen igen.

"Godt det ikke er mig!" Sådan reagerer Cecilie Juel Verlands fagfæller nogle gange, når de hører, at hun arbejder med at visitere hjælpemidler i Frederiksberg Kommune. Kollegerne reagerer på den del af jobbeskrivelsen, der handler om nogle gange at skulle give afslag på et borgerønske om et hjælpemiddel.

Men man behøver ikke at være hård og afvisende for at bestride jobbet som visitator. Cecilie har gjort det til en dyd at give et afslag på en værdig og respektfuld måde, så borgerne ofte siger "tak", når samtalen er slut - selv om de ikke går hjem med det hjælpemiddel, de har sat næsen op efter.

Cecilie og hendes kolleger har gået på kurser i god kommunikation med borgerne, og desuden søger de altid efter at finde en god løsning for borgerne, selv om den ikke omfatter det hjælpemiddel, de havde i tankerne.

I podcastepisoden fortæller Cecilie også om de dilemmaer, der trods alt opstå, når hendes faglighed som ergoterapeut indimellem kolliderer med lovgivningen - for eksempel når en borger efterspørger en tyngdedyne.

Aktiviteter er et vigtigt element i enhver hverdag - også selv om man bor på et plejecenter. Plejecenter Violskrænten og Grønnegården har sat særlige resurser af til at skabe aktiviteter for beboerne, og en af drivkræfterne er ergoterapeut Heidi Kjeldsen Kolding.

Podcastvært Jakob Kehlet har fået lov til at følge en af de mange aktiviteter, sundhedsfremmende sang, som henvender sig til beboere med åndedrætsproblemer for eksempel som følge af KOL. En af dem er Anette Brink, der har stort udbytte af aktiviteten.

"Før kunne jeg næsten ikke sige noget, men lød som et damplokomotiv. Jeg skal stadig nogle gange hive efter vejret, men det er blevet bedre," siger hun.

Samtidig har hun fået mod på at deltage i andre aktiviteter og møde andre af plejecentrets beboere frem for at sidde alene i sin lejlighed.

Ergoterapeut Heidi Kjeldsen Kolding vurderer, at der sagtens kunne skrues op for aktivitetsniveauet på landets plejecentre, og hun har samlet over 30 aktiviteter i en bog, som hun gerne vil dele med personalet på andre plejecentre.

" Det er vigtigt at dele sin viden med andre. Man behøver ikke at opfinde den dybe tallerken to gange," siger hun.

Er du nysgerrig på livet som forsker? Så lyt med, når UCN-forsker Jacob Østergaard Madsen tager vores podcastvært Jakob Kehlet med på arbejde.

Et godt netværk, disciplin, vedholdenhed - og lidt held.

Sådan lyder Jacob Østergaard Madsens opskrift på, hvad det kræver at etablere sig som forsker.

Og når man så er nået så langt, at man faktisk kan kalde sig forsker, så er opgaven rigtig meget andet end at gennemføre omstændelige studier og skrive lange forskningsartikler. Fx er det et krav, at man skal kunne formidle sin viden, så et bredere publikum kan forstå den — og det er netop en af de opgaver, der er på dagsordenen, da fagbladet Ergoterapeutens podcastvært Jakob Kehlet med tændt mikrofon følger i hælene på sin navnebror for at give et indblik i, hvordan en forskerhverdag på UCN ser ud.

Som lytter kan du bl.a. høre, hvordan det lyder, når forskeren i formidlingens navn på video fortæller om InnoCompTec. Jacob Østergaard Madsen kan nemlig i dag kalde sig ekspert i aktivitetsvidenskab og digitale sundhedskompetencer, og hans viden er efterspurgt.

Men faktisk er det først i de seneste år, at han for alvor har fået fodfæste som forsker. Med en far, der var bankmand, og en mor, der var bogholder, stod det nemlig ikke skrevet i hverken sol, måne eller stjerner, at Jacob skulle vælge forskervejen. Men da han i gymnasiets blå bog blev spået en fremtid som nørd og siden i sit første job som ergoterapeut brugte sine pauser til at læse teorier, endte det alligevel med, at han først blev Danmarks yngste underviser i ergoterapi og siden gik forskningsvejen.