Alle gode gange tre!
Maria fra podcasten, Frygteligt Fascinerende, har nok engang fundet vej til vores podcast, og hun fortæller os denne gang om en i sandhed frygtelig katastrofe i den walisiske mineby, Aberfan, i 1966. Det kunne ligne en naturkatastrofe, da byen pludselig blev oversvømmet og dækket af en sort masse, men der var meget lidt naturligt over det.

I dette afsnit skal det handle om noget, der er særdeles relevant ude i verdenen - amerikansk ekspansion. Hvis man troede, at det, der foregår lige nu ift. Grønland og Canada, er nærmest historisk uhørt, så tro om igen. Amerikanske politikere har med jævne mellemrum luftet tanker om især at indlemme det canadiske territorie i De Forenede Stater. Tættest på at forsøge kom de i 1866.

Vi har endnu endnu engang budt Maria fra Podcasten Frygteligt Fascinerende ind i Fortids Forglemmelser, og hun fortæller os den utrolige historie om Magdalenahjemmene i Irland, hvor kvinder blev sendt hen for at blive gemt væk og arbejde, hvis deres liv var endt i synd. Det er i sandhed en af Fortidens Frygteligt Fascinerende Forglemmelser.

J.J. Dampe var en mand, der i 1820, om nødvendigt, ville afskaffe enevælden med vold. Vi kan vist godt afsløre, at hans forehavende ikke lykkedes og var heller ikke i nærheden af at lykkes. I stedet tilbragte han flere årtier i isolation på Danmarks mest isolerede fængsel. Dømt til glemslen.

I 1588 stod et af historiens mest betydningsfulde søslag ud for den engelske sydkyst, da den såkalde Spanske Armada var rejst nordpå for at besejre den engelske flåde, gå i land og invadere England og afsætte den engelske dronning, Elisabeth 1. 
Grundlaget for invasionsforsøget havde flere sider, men den primære drivkraft var at få genindført katolicismen i landet, som ellers var overgået til protestantismen. Men det, som spanierne havde forventet skulle blive en kæmpe sejr med deres store flåde og mægtige hær, endte i en total taktisk fiasko, og blev generelt starten på en nedgang for et ellers mægtigt og blomstrende Spanien.

I dette særafsnit har vi fået besøg af Maria fra Podcasten, Frygteligt fascinerende, som fortæller den spændende historie om, da London i 1952 blev indhyldet i en tyk tåge; en tåge, der viste sig at være mere end først antaget, og som krævede tusinder af menneskeliv.

Historien i Sydafrika er som så mange andre steder i verden præget af europæisk kolonisering og krige om magt og kontrol, men i Sydafrika er det, som om alt er lidt større og med mere på spil. Boerne, efterkommerne af de hollandske kolonister, prægede i mange år landet, men med briternes indtog fulgte boerkrigen og derpå et samlet Sydafrika, der mest af alt er defineret ved de godt 40 år med det forfærdelige Apartheid-system.

Højgaardkredsen var en kreds af berømte og indflydelsesrige erhvervsmænd, tidligere politikere samt få medlemmer af den danske adel. Kredsens formål var at afsætte den daværende Stauning-regering grundet håndteringen af den tyske besættelse af Danmark i april 1940, men også hvordan regeringen havde ageret over for den senere tyske besættelsesmagt i årene op til krigen. De mente, at der manglede handlestærke, hårde mænd, der ikke lå under for parlamentarismens luner.

Den mytiske danske by, Rungholt, blev, ifølge myten, oversvømmet under en mareridtsagtig storm i Vadehavet i januar 1362. Det, man i mange hundrede år havde troet var en myte, kom igen til syne i 1921 med tidevandet.

Fra 1855 og helt frem til 1980-erne eksisterede den såkaldte Åndssvageforsorg i Danmark. At være åndssvag var en ringe defineret "lidelse", som alt for mange mennesker blev stemplet og anbragt med uden god grund. Selvom oprettelsen af åndssvageanstalter var et forsøg på at give et sted at være for mennesker, som ellers blev gemt væk i samfundet, og de var med til at udvikle behandlingen og omsorgen for mennesker med forskellgie udfordringer til det, det er i dag, så var behandlingen af "de åndssvage" indtil for relativt få år siden på mange måder forrykt med fiksering, tvangssterilisationer og meget andet, som vi heldigvis er blevet klogere omkring i dag.

Konflikterne i Mellemøsten, der involverer både Israel, Hamas og Hizbollah, er ikke noget nyt i sig selv. Dog er den aktuelle situation, hvor alle tre parter er involveret samtidig, noget nyere i den betændte region.
Det kan være svært at finde ud af, hvad det hele drejer sig om, og hvem de forskellige aktører egentlig er. Derfor dykker vi ned i, hvilken type grupperinger Hamas og Hizbollah er, hvad de historisk set kommer fra, hvad deres konflikter med Israel drejer sig om, og hvordan der kan ses en sammenhæng mellem dem.

Det er ingen hemmelighed, at der engang i USA fandt en stor raceadskillelse og - diskriminition sted. Dette til trods for, at den amerikanske forfatning klart og tydeligt sagde, at alle mennesker var født lige og det ikke burde være muligt at gøre forskel på folk blot på grund af deres hudfarve eller andre forskelle. Det var resultatet af et avanceret system af love og bestemmelser, der formåede at raceadskille uden direkte at sige, det var det, der foregik. Dette system blev kendt som Jim Crow-lovene, og det fandt sted i en knap 100-årig periode fra slutningen af 1800-tallet til 1960'erne - og måske kan det siges, at nationen fortsat i dag er mærket deraf.

Den private,amerikanske nødhjælpsorganisation, "The American Emergency Rescue Comittee", var frontet af den amerikanske journalist, Varian Fry og opererede ud fra havnebyen Marseille. Fry og få andre ligesindede amerikanere var med lovlige og ulovlige midler med til at sikre evakueringen af over 2000 primært tyske kunstnere, fritænkere, forskere og intellektuelle fra nazismens kløer.

I dag kan dét, at være en amatør, ofte forbindes med noget negativt, eller i hvert fald noget mindre prestigefyldt. Men da der i løbet af 1800-tallets industrialering af den vestlige verden begyndte at opstå organiseret sport, havde amatørbegrebet en helt anden betydning over sig.
Vi dykker ned i, hvordan amatørsport over tid er gået fra at være noget man stræbte efter, og som der var ekstremt stramme regler for, til at blive noget, man ikke rigtig regner for noget særligt i dag.

USA indtrådte relativt sent i Første Verdenskrig i 1917. Det er meget velkendt, at en række tyske torpederinger af amerikanske skibe var grundlaget for dette, men hvad mindre kendt er, at det også var et hemmeligt tysk tilbud til en daværende fjende af USA, der var den berømte dråbe, der fik bægeret til at flyde over for amerikanerne.

Den amerikanske specialenhed, Ritchie Boys, var med til at vende Anden Verdenskrigs gang i Europa efter D-dag.
Det særegne ved enheden var at størstedelen var tyskfødte jøder.
Enheden var især kendt og berygtet for deres forhørsteknikker, der var uhyre effektive.

Efter at den danske neutralitet under 1. Verdenskrig var blevet sikret, stod den radikale regering med en ny stor udfordring, nemlig at få landet trygt og sikkert igennem krigen - både socialt og økonomisk. Til at hjælpe med dette blev der i al hast udformet en reguleringslov, der gav regeringen mulighed for at styre markedspriserne og rationere vitale varer. I 1916 gjorde indenrigsminister, Ove Rode, så status på effekten af disse reguleringer med sin berømte Gimletale, der på mange måder kan ses som en tidlig proklamation af den senere danske velfærdsstat.

Mineudlægningskrisen kan måske betegnes som det danske svar på Cubakrisen - et udenrigs- og forsvarspolitisk spil, hvor store beslutninger kunne få store konsekvenser. Danmark stod i en situation i begyndelsen af første verdenskrig, hvor det lille land og dets regering skulle tage stilling til, hvordan man ville reagere på et tysk krav om udlægning af miner i Storebælt for at spærre Østersøen af for England. Det var en prekær situation, hvor der i både det ene og det andet scenarie sås en risiko for, at den danske neutralitet under krigen kunne blive bragt i fare, og en potentiel besættelse kunne være nærtstående.

Nogle gange sker der ting i verden, som gør historien ekstra aktuel, og det er den nuværende, betændte situation i Taiwan ikke mindst et eksempel på.
For hvordan kan en lille region, der er mindre end Danmark, være genstand for et stort politisk spil, som afholder et ellers etableret demokrati for at blive en selvstændig nation?
Vi tager et nærmere kig på Taiwans historie fra den spæde begyndelse med både kinesiske og europæiske bosættelser i midten af forrige årtusinde, til tiden efter 2. verdenskrig, hvor en borgerkrig i Kina skabte to sider, der begge hævdede, og for nogens vedkommende stadig gør det, at være Kinas retmæssige styre.

De fleste forbinder nok Dannevirke med et fejlslagent forsøg på at forsvare Danmark under krigen i 1864. Men det enorme forsvarsværk har en historie, der går langt længere tilbage. Så langt tilbage, at vi ikke engang ved, hvem der dog formåede at organisere det kæmpe projekt at bygge danmarkshistoriens største bygningsværk.
Vi kigger nærmere på, hvorfor mon denne kæmpe vold blev lavet. Hvem skulle den forsvare os imod? Hvordan blev den bygget? Spørgsmålene er mange, og kilderne er få, hvilket tilsammen bidrager til det, der nærmest er et mytisk, men særdeles vigtig symbol i dansk historie.