I dette tredje afsnit om Gennøgler dykker vi endnu længere ned i en af de vigtigste rødder under Gennøgler, nemlig I Ching.
Afsnittet er særligt vigtigt for mig, fordi det handler om noget helt grundlæggende, vores forbindelse til naturen, kosmos og vores forbindelse til hinanden.
Vi ser på I Chings natur-elementer, trigrammerne, de otte grundkræfter som systemet er bygget på, himmel, jord, torden, vind, vand, ild, bjerg og sø.
Jeg forklarer, hvordan de fungerer som et præcist sprog for bevægelse og forandring, og hvordan de bliver lagt oven på hinanden og danner de 64 hexagrammer, som Gennøgler bygger på.
Her deler jeg fortællingen om Gennøgler, ikke som et system man skal forstå med hovedet alene, men som et levende sprog for liv, natur og bevidsthed. En måde at se mennesket som en del af en større sammenhæng, hvor vores indre bevægelser spejler de samme rytmer, som findes i naturen og i kosmos.
Undervejs flettes perspektiver fra shamanisme, animisme og spirituel filosofi ind, ikke som teorier, men som måder at forstå relation, timing og forbundethed på.
Podcasten er for dig, der mærker, at der er mere i livet end det målbare. For dig, der er nysgerrig på menneskets oprindelige natur. Og for dig, der ønsker et sprog, der kan forbinde det indre liv med naturens bevægelser og den større kosmiske orden.
Her er der plads til fordybelse, nærvær og langsom forståelse. Ikke hurtige svar, men dybere indsigter, der kan folde sig over tid.
Det her er næste afsnit i rækken, hvor jeg fortæller om Gennøgler step for step.
Denne gang handler det om en af de vigtigste rødder under hele systemet, nemlig I Ching og de 64 hexagrammer.
Hvis du har hørt ordene “I Ching”, “hexagrammer” eller “yin og yang”, men aldrig helt har fået det forklaret på en måde der giver mening, så er det her afsnittet, der samler trådene.
Jeg fortæller, hvad I Ching er, hvordan det historisk har udviklet sig, hvor gammelt det er, og hvorfor det gennem så lang tid har været brugt som et levende sprog for forandring.
Du får også en helt konkret forklaring på, hvad et hexagram er, hvorfor der er 64, og hvordan trigrammerne, de otte naturkræfter, bliver lagt oven på hinanden og skaber et system, der beskriver bevægelse, timing og udvikling.
Undervejs binder jeg det tilbage til Gennøgler på en enkel måde, så du kan forstå, hvorfor tallet på en gennøgle ikke bare er et tal, men en direkte forbindelse til et bestemt hexagram i I Ching.
Lyt med. Og hvis du kender en, der også har brug for ro og retning, så del den gerne. Du kan også finde episoden på YouTube og Spotify.
Like gerne.
Du er også velkommen til at skrive til mig på mariamiret@gmail.com og besøge min hjemmeside www.mariamiret.dk
I denne meditation arbejder vi med Gennøgle 54, som handler om drivkraft. Den kraft i os, der vil fremad, som vil opnå noget, og som kan føles som pres i kroppen. I skyggen kan den blive til grådighed, ikke kun efter penge, men som en uro og en frygt for at mangle, der kan få os til at miste os selv, og gå på kompromis med vores integritet.
I meditationen guider jeg dig med en enkel og rolig metode, hvor du hele tiden kan følge med. Vi bruger åndedrættet som anker, vi mærker kroppen som et sikkert sted at lande, og vi øver os i at se det, der presser på, uden at dømme det. Når vi kan se det klart, begynder energien at forandre sig af sig selv.
Det er her Gennøgle 54 åbner sig. Fra pres til aspiration, en renere længsel efter mening, retning og et liv, der føles sandt. Og hele meditationen peger mod siddhien i Gennøgle 54, opstigning. Ikke som noget, du skal presse frem, men som en stille forfinelse, hvor du bliver mere rolig, mere klar, og mere fri indeni.
Hvis du har haft en periode med stress, uro, indre kamp, eller hvis du kan mærke, at du hele tiden skal videre, så er den her meditation til dig. Den kan give dig et sted at lande, og den kan hjælpe dig med at finde en renere retning, uden at du skal tage dig sammen.
Du kan lytte liggende eller siddende. Hvis du bliver søvnig, er det helt okay. Kroppen tager imod det, den har brug for.
Lyt med nu. Og hvis du kender en, der også har brug for ro og retning, så del den gerne. Du kan også finde episoden på YouTube og Spotify.
Du er også velkommen til at skrive til mig på mariamiret@gmail.com og besøge med hjemmeside www.mariamiret.dk
Nu har jeg lavet en del afsnit om gennøgler, hvor jeg har taget én gennøgle ad gangen og fokuseret på den.
Og jeg kan godt forstå, hvis nogle af jer sidder og tænker, hvad er det egentlig for noget, de der gennøgler Maria taler om. Hvor kommer det fra, hvad er det for et system, og hvordan hænger det sammen.
Jeg kan se, at der er brug for en forklaring. En tydelig fortælling om oprindelsen, og om hvad Gene Keys egentlig er for et system.
Derfor har jeg lavet en række afsnit i podcasten, hvor jeg forklarer gennøglerne step for step. Jeg går i dybden med forskellige dele af systemet i hvert afsnit, så du kan få det ind i et roligt tempo, og så det giver mening undervejs.
I det her afsnit, som er det første i den række, får du en overordnet introduktion. Jeg fortæller om oprindelsen, historien bag gennøglerne, og det grundlag systemet bygger på.
Jeg håber, du vil lytte med og synes, det er interessant.
Og hvis du har lyst til at støtte podcasten, betyder det meget, hvis du deler, liker og følger med, så flere, der taler dansk, også kan få glæde af en podcast om gennøgler.
Du kan kontakte mig per e-mail: mariamiret@gmail.com eller via min hjemmeside: www.mariamiret.dk
Du lytter til en guidet meditation over Gennøgle 38, rejsen fra Kamp, gennem Vedholdenhed, til Siddhien, Ære.
Gennøgle 38 rører ved noget meget gammelt i os.
En overlevelseskraft.
En instinktiv energi, der vågner, når noget føles truet, når vi mærker modstand, når livet ikke giver os, det vi ønsker, eller når vi mister kontakten til en dybere retning.
På skyggens niveau kan den energi blive til kamp uden formål.
Nogle gange viser den sig som reaktivitet, skarphed, vrede, et pres der vil ud.
Andre gange som en indre undertrykkelse, en dæmpning af livskraften, en tunghed, der kan minde om opgivenhed.
Og for mange af os kan kampen også snige sig ind i relationer, som en måde at holde noget i gang på, når der mangler sand kontakt, sand retning, sandt formål.
I denne meditation gør vi ikke kamp til et problem, der skal løses.
Vi møder den som et kropsligt signal.
Som en spænding.
Som et beredskab.
Som et mønster, der prøver at beskytte noget sårbart i os.
Og vi udforsker en af de mest enkle, men dybe nøgler i denne gennøgle, åndedrættet og pausen.
For det øjeblik vi trækker vejret bevidst og skaber et mellemrum, kan mønstret brydes.
Der opstår et sted, hvor vi ikke længere er fanget i reaktionen, og hvor en dybere intelligens kan vise sig.
Vi bruger ekstra tid på gaven Vedholdenhed.
Ikke som stædighed, men som en rolig, levende styrke, der hjælper os med at skelne mellem modstand, der gør os hårde, og forhindringer, der faktisk træner os, og kalder vores dygtighed og vores hjerte frem.
Og til sidst åbner vi mod Ære.
Ikke som moral eller overlegenhed, men som en renhed i hjertet.
Som en indre værdighed, hvor kampen ikke længere handler om at vinde eller tabe, men om at blive ved kærligheden, og blive ved sandheden, også midt i frygtens felt, både i os selv, og i det kollektive.
Find et sted, hvor du kan ligge ned uforstyrret.
Hvis du kan, så giv dig selv et par minutter bagefter, hvor du ikke skal noget, så meditationen kan lande i kroppen.
Den her meditation er lavet til Gennøgle 58. Og den er særlig god for os mennesker, fordi vi så let kommer til at leve i et indre forbedringspres.
Vi mærker et lille ubehag, en uro, en tomhed, en irritation, og næsten uden at opdage det begynder vi at lede efter en vej ud. Vi tænker os ud af det. Planlægger os ud af det. Optimerer os ud af det. Som om roen først findes i fremtiden, når barevi får styr på det hele.
Det er utilfredshed. Og det er mere almindeligt, end vi tror.
I Gennøgle 58 er utilfredshed ikke bare noget negativt. Det er en stærk energi i os, der længes efter mere liv, mere mening, mere ægte glæde. Problemet er, at når den energi bliver fanget i hovedet, bliver den til stress, rastløshed og en konstant følelse af, at noget mangler.
Denne meditation guider dig i en meget blid, dyb afspænding, og den afspænding er ikke bare “for at slappe af”. Den er en direkte nøgle ind i temaet for Gennøgle58.
For når kroppen slipper, slipper også det indre pres. Og når det indre pres slipper, bliver den energi, vi har brugt på at holde fast, frigivet som vitalitet.
I meditationen bruger vi et enkelt billede, is der smelter. Det handler om de steder i kroppen, hvor vi holder igen, spænder op, lukker ned, beskytter os. Det koster enormt meget energi at holde hjertet lukket, og meget af den energi ligger gemtsom utilfredshed. Når isen får lov at smelte, bliver den til vand, noget blødere og mere levende. Og når vandet får lov at hvile i varme længe nok, kan det fordampe, som om tyngden letter. Det er en kropslig måde at opleve, at vi ikke behøver at holde så hårdt.
Gennøgle 58 kaldes også “Den Glædelige”. Men glæde findes ikke uden sorg. Vi mister, vi bliver skuffede, vi knytter os, og hjertet kan blive brudt. En del af vores utilfredshed kommer netop fra den kamp, vi fører mod livet, hvor vi prøver atundgå det, der gør ondt. I denne nøgle ligger læringen i at møde livet ansigt til ansigt, med mod, og med en blød overgivelse. At lade livet skære os, uden at vi lukker helt ned.
Der er også noget befriende i at opdage humoren i det, der ellers plager os. Ikke en hård humor, men en mild varme, hvor vi kan se sindets gamle mønster, igen og igen, og ikke behøver at adlyde det. Og det er her, vi langsomt opdager noget vigtigt, at lyksaligheden ikke ligger langt væk. Den er allerede til stede inde i skyggen, ligesom blomsten allerede er til stede inde i frøet.
Gennøgle 58 har en programmerende partner, Gennøgle 52, stress, tilbageholdenhed, stilhed. Det er derfor denne meditation også arbejder med at hvile i en stille opmærksomhed, hvor vi ikke skal fokusere hårdt, men bare være. Stilhed er ikke noget, vi skal skabe. Stilhed er det, der viser sig, når vi holder op med at presse.
Til sidst peger Gennøgle 58 mod noget helt enkelt, tjeneste. Ikke som at redde nogen eller yde sig selv tom, men som den naturlige bevægelse i vitaliteten, at vores livskraft gerne vil bruges til noget, der gavner. At vi er en del af helheden. At vores tilstedeværelse kan forbedre noget i verden, bare en smule.
Du kan lytte til meditationen når du mærker indre uro, rastløshed, irritation, eller når du har svært ved at slappe af, selv når du har tid. Du kan også lytte, når du har brug for at blødgøre hjertet og vende tilbage til en ro, der ikke skal fortjenes.
Denne meditation bruger vinterens ro som ramme.
Vi begynder med væren som det primære, vi møder selvoveroptagethed som det, der forstyrrer roen, og vi ladernaturlighed opstå, når vi gør mindre og slipper behovet for at definere os selv.
Til sidst hviler vi tættere på væren, som noget enkelt og stabilt, der allerede er her.
Dette er en liggende, modtagende meditation ind i Gennøgle 11’s Siddhi, Lys.
Vi synker ned under tankerne, ind i det mørke der ikke er forkert, og der genkender vi den åbne vågenhed, som allerede ser.
Projektioner mister greb, udåndingen bliver enbølge af fred, og en klar, ren gennemsigtighed breder sig indefra.
Dualitetens historie slipper, og verden kan ses enkelt og frisk.
I denne episode guider vi en meditation ind i gennøgle 11,rejsen fra obskuritet til idealisme og videre ind i lys.
Meditationen begynder stående, så du kan bruge kroppen som indgang. Vi starter med blid rystelse, så spændinger og mental støj kan slippe lidt, før vi sætter os ned. Undervejs arbejder vi med det, der kan sløre synet indefra, de tanker og mønstre der kører i ring, og den følelse af tåge, som kanfjerne os fra vores egen kreativitet og klarhed.
Når vi bevæger os ind i gaven, idealisme, retter vi opmærksomheden mod et indre ideal, ikke som et projekt du skal bevise, men som en ild der kan samle din energi og give retning. Og i den sidste del hviler vi mere direkte i siddhiens energi, lys som en klarhed og et nærvær, der ikke skalskabes, men som kan mærkes bag og inden i alt.
Indret dig gerne til, at du først står op og bagefter skalsidde ned. Hav en stol eller en pude klar.
Hvis du bliver svimmel eller utilpas, så gør bevægelsernemindre, eller sæt dig ned med det samme.
I dag går vi ind i Mandalaen af Ren Tone og Fælles Bærekraft. Den består af gennøglerne 9, 16, 26 og 45.
Det her er et rum hvor du ikke skal præstere noget. Du skal ikke finde den rigtige følelse, og du skal ikke forstå dig selv på en ny måde. Du skal bare lytte, og lade kroppen få lov at falde lidt mere til ro, mens ordene peger dig tilbage til noget enkelt.
Vi læser mandalaen som ét samlet felt. Fire energier, der arbejder sammen. Det kan føles som klarhed der skærer igennem støj, som en indre retning der bliver mere stabil, som en varme i det fælles, og som en stille evne til at gøre det dugør, mere sandt.
Vi bevæger os gennem tre lag. Skyggefeltet, hvor vi møder det der spænder, beskytter og prøver at få kontrol. Gavefeltet, hvor noget samler sig, og bliver mere klart.Siddhifeltet, hvor der bliver stille, og hvor du ikke skal gøre noget, men bare være.
I denne episode inviteres du ind i energien fra Gennøgle 26– rejsen fra stolthed, gennem kunstfærdighed, til en stille smag af usynlighed.
Meditationen væver Gennøglernes’ visdom sammen med I Ching-hexagrammet Den Stores Tæmmende Kraft.
Vi undersøger, hvordan vores vilje og ego er blevet “tæmmet”af det kollektive ego, og hvordan vi kan genfinde et sundt, indre nej uden at lukke hjertet.
Undervejs arbejder vi med thymuskirtlen og immunsystemet som et kropsligt center for værdighed og selvrespekt, og vi inviterer egoet til at blive et kreativt redskab i hjertets tjeneste, i stedet for en hård forsvarsmur.
Meditationen er til dig, der længes efter at slippe kampenfor hele tiden at bevise din værdi, og i stedet hvile mere i den, du alleredeer, i levende kontakt med Kosmos.
I denne episode inviteres du ind i en guidet meditation på Gennøgle 5, hvor vi undersøger rejsen fra utålmodighed til tålmodighed og videre ind i en smag af tidløshed.
Meditationen hjælper dig til at lande blidt i kroppen, lægge dig i livets egen rytme og møde uro, frygt og kontrolbehov med venlig opmærksomhed.
Undervejs arbejder vi med både den undertrykkende pessimisme og den anmassende trang til at presse livet, og åbner langsomt for Gavens levende tillid.
Dette er en praksis til dig, der længes efter at slippe kampen med tiden og i stedet lytte til den subtile metronom i dit eget hjerte.
I denne episode guides du ind i meditationen over Gennøgle 9 – fra skyggesiden inerti til gaven beslutsomhed og den dybe følelse af uovervindelighed.
Vi forbinder Gennøgle 9 med I Chings billede af Tæmmekraften hos det små – vinden over himlen, tætteskyer, ingen regn – og undersøger, hvordan de små skridt kan ændre retningen i dit liv.
Med roligt kropsnær nærvær får du mulighed for at se, hvor du går i ring, og finde ét konkret, kærligt skridt, du kan tage allerede i dag.
Meditationen er til dig, der mærker trætheden ved hverdagens småting, men som inderst inde ved,at de mindste handlinger kan bære den største kraft.
Denne komtemplative meditation åbner for den oprindelige, instinktive livskraft, der har båretlivet på Jorden siden de første dyr kæmpede for at overleve.
I sin lave frekvens viser den sig som tvang, selvoptaget overlevelsesdrift og en trang til at kontrollere andre eller sig selv.
I den højere frekvens bliver den samme kraft til ren, menneskelig styrke – enkel, naturlig, effektiv og i dyb kontakt med kroppens intelligens.
På det højeste plan blomstrer Majestæt: en tilstand, hvor livet bevæger sig gennem kroppen uden modstand, som om hele universet handler gennem dig.
Meditationen hjælper dig til at slippe tvang, møde frygten for sin egen kraft, og langsomt overgive viljen til en dybere mave-intelligens, der ved, hvornår det er tid til at handle, og hvornår det er tid til at være stille.
Denne meditation guider dig ind i hjertet af Gennøgle 14, hvor du undersøger, hvordan du bruger din livsenergi i arbejde og hverdag.
Du får mulighed for at mærke, hvor du går på kompromis med dig selv, hvor du nøjes med det næstbedste eller bliver i roller, der dræner dig.
Gennem kroppen og åndedrættet åbner du for gaven: din naturlige kompetence, den stille ild i maven, der ved, at du har noget særligt at bidrage med.
Til sidst anes Siddhi’en, over-generøsitet, som en dyb følelse af overflod, hvor din energi ikke kun er til dig, men også kan nære andre – uden at du mister dig selv.
Meditationen er en invitation til at hædre din sjæls arbejde og tage dine drømme alvorligt.
Hvis du ønsker at gå dybere, tilbyder jeg Gennøgle-readingspå netop din hologenetiske profil, så du kan få en personlig og dybtgående spejling af dit unikke sjælsdesign.
Læs mere om det på min hjemmeside www.mariamiret.dk