Elevfordelingsaftalen fra juni 2021 bliver rullet tilbage. SVM-regeringen har sendt et lovudkast i høring, der fjerner kriteriet om at fordele elever efter forældrenes økonomi i de såkaldte fordelingszoner. Hvad betyder det for opgøret med skæv elevfordeling? Og hvad siger GL til en delvist afpillet elevfordelingsaftale? Hør GL’s formand Tomas Kepler og konsulent Anette Rachlitz vurdere, hvad en ændret elevfordelingsaftale får af konsekvenser i podcasten ” Elevfordelingsaftalen der forsvandt”. Kepler og Rachlitz kommer omkring temaerne: GL og elevfordeling (00:00 – 12:40) Stram Kapacitetsstyring (12:50 – 20:10) Status og perspektiver for de 6 skoler, der ikke har ikke måttet optage elever i år (20:20 – 24:30) Brev med løsninger til ministeren og ordførerne (24:40 – 33:44) Profilgymnasier og regioners rolle (33:52 – 42:25) Eftertilmeldinger med usikkerhed for ansøgere til hf og VUC og det fortsatte politiske arbejde (42:33 – 50:31)

Færre skal i gymnasiet og flere i erhvervsuddannelserne, skriver SVM-regeringen i ”Ansvar for Danmark”. Der er med andre ord dækket op til en hård kamp mellem aktørerne i uddannelsessektoren om at opnå politisk indflydelse på regeringens beslutninger. Hør hvad Kasper Palm, forbundssekretær i Dansk Metal og formand for Danske Erhvervsskoler – og Gymnasier – Bestyrelserne, og Tomas Kepler, formand for Gymnasieskolernes Lærerforening, har af bud på bl.a. forholdet mellem erhvervs- og gymnasieuddannelser i podcasten ”Kvikke hænder og hoveder”. Palm og Kepler kommer omkring temaerne: Regeringens uddannelsespolitiske planer i ”Ansvar for Danmark” (0- 21:45 min.) Loft over adgangen til gymnasiet (21:55 – 41:26 min) Konkrete forsøg med praksisretning af undervisningen i stx (41:34 – 49:40 min.) Ungdomsuddannelsers betydning for den grønne omstilling (49:48 – 55:17) Kampen for at styrke eux - den kombinerede gymnasie- og erhvervsuddannelse (55:20 – 1:04:20) Fremtidens ungdomsuddannelser (1:04:28 – 1:11:18) Palm og Kepler bytter roller(1:11:26 – 1:15:20)

Unge, som er kommet dårligt fra start i livets første år, kan få stor og afgørende gavn af en hjælpende indsats i de tidlige teenageår. Det viser ny forskning fra ROCKWOOL Fondens Forskningsenhed, der er lavet sammen med forskere fra Tempel University Philadelphia, Pennsylvania og University of California. Hør hvorfor teenageårene – på linje med de tidlige år i barndommen – er et åbent vindue for at påvirke unge i en positiv retning. Gæster: Signe Hald Andersen, Ph.d., Interventionschef og forskningsprofessor ved Rockwool Fondens Forskningsenhed, Anders Frikke, næstformand i Gymnasieskolernes Lærerforening. Tilrettelægger og vært: Lars Prestien, GL. Lyd og teknik: Jakob Flygare, GL. Varighed 28:53 min.

Politikere og opinionsdannere skriger på mere dannelse - ikke mindst i uddannelserne. Hvad er det i tiden, der gør dannelse så hot, og hvad skal vi forstå ved dannelse i dag? Og hvorfor siger flere, at unges mistrivsel i høj grad skyldes et dannelsestab? Det kan du høre mere om i GL Passiar ”På sporet af dannelse”, hvor Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, og Jan Maintz, lektor på Virum Gymnasium og medlem af GL’s hovedbestyrelse, reflekterer over dannelsesbegrebet, tager temperaturen på tidsånden og byder ind med værdier, som de mener, vi bør sætte i højsædet. Stefan Hermann er aktuel med debatbogen ”En varm tid”, der kaster et kritisk blik på sin samtid med dannelse som klangbund. Og Jan Maintz skrev i sensommeren Kronikken i Ræson ”Tidsånden er kulturkonservativ – men de borgerlige mangler et stort kulturkonservativt projekt”. Gæster: Stefan Hermann, rektor for Københavns Professionshøjskole, og Jan Maintz, lektor på Virum Gymnasium og medlem af GL’s hovedbestyrelse Vært: Lars Prestien, GL Teknik og lyd: Jakob Flygare, GL Varighed 94 min. Temaer i podcasten: Hvad er dannelse i dag? 00 – 35 min. Dannelse i en moderne tidsånd - hvilke værdier bør vi tage med fra Covid-19-pandemien? 35 – 73 min. Mistrivsel set i lyset af et dannelsestab 73 – 94 min.

Gymnasielærere er glade for deres arbejde. Det fremgår af en helt ny GL-undersøgelse om medinddragelse og medindflydelse i gymnasieuddannelserne. Hele 87 procent af lærerne siger i undersøgelsen, at de er glade for deres arbejde. 80 procent er motiveret i arbejdet, og 70 procent betegner deres skole som en god arbejdsplads. På erhvervsgymnasierne er lærerne dog udfordret på tilliden mellem ledelse og medarbejdere, viser undersøgelsen. Det gælder særligt i forhold til den øverste ledelse på større erhvervsgymnasier med flere afdelinger. Hvad vil GL med undersøgelsen, og hvor er det især vigtigt at bide mærke i dens resultater? Hør mere i GL-Passiar ”Medinddragelse og indflydelse i gymnasieuddannelserne” Gæster: Helene Caprani, forkvinde for GL’s Arbejdspladsudvalg og medlem af GL’s hovedbestyrelse. Thomas Christensen, konsulent i GL’s sekretariat. Vært: Lars Prestien, GL Teknik og lyd: Jakob Flygare, GL

Nødvendigt at gøre op med skæv arbejdsbelastning og bureaukratiske benspænd, viser GL-evaluering af toårigt hf. Lyt til Passiar Gæster: Kåre Blinkenberg, fmd. GL’s uddannelsesudvalg, Therese Holter, konsulent i GL Vært: Lars Prestien, GL Teknik og lyd: Jakob Flygare, GL Varighed 31 min. GL har evalueret 2-årig hf i 2022. Resultaterne viser, at der bl.a. skal ændres på: • obligatoriske klasseskift midt i uddannelsen • strukturelle barrierer for at praksis- og professionsrette uddannelsen • skæv arbejdsbelastning for lærere • ressourceforbruget til organisering af projekt-praktikforløb og tab af kontinuitet og fordybelse i undervisningen • eksamensformen i KS og NF – der ikke har god sammenhæng med de faglige mål, er unødigt tids- og ressourcekrævende og medvirker til skæv arbejdsbelastning • muligheder for at tage overbygningen til hf Sådan skal den 2-årige hf-uddannelse ændres: Eleverne skal starte direkte i den stamklasse, de skal følge i uddannelsens to år, og hf’erne skal have reel mulighed for at blive klar til lange videregående uddannelser. Eksamensformen i KF og NF skal afspejle de flerfaglige mål, og skæv arbejdsbelastning skal mindskes, bl.a. ved at reducere brug af vintereksamen.

Afskaf grundforløbet og juster de nye og brede kompetencemål. Det er nogle af hovedbudskaberne i en ny GL-evaluering af gymnasiereformen på de treårige gymnasieuddannelser. Hør, hvad lærerne siger om reformen i podcasten “Tid til ændringer”. Gæst: Anders Pors, konsulent i GL og hovedforfatter på evalueringen Vært: Lars Prestien, GL Teknik og lyd: Jakob Flygare, GL

Tillidsvalgte skal arbejde tættere sammen om at sikre gymnasielærere bedre vilkår på skolerne, fastslår GL i ny arbejdsmiljøstrategi. På Frederiksberg hf-kursus har tillidsrepræsentant (TR) Manisha De Montgomery Nørgård og arbejdsmiljørepræsentant (AMR) Anne Dorte Fridberg fundet sammen i et tættere samarbejde. Det udfolder sig især om det psykiske arbejdsmiljø, hvor de to tillidsvalgte giver udtryk for, at det er en stor styrke at være fælles om at drøfte problemstillinger og sammen kunne byde ind med løsningsforslag over for ledelsen. Desuden er det godt at være sammen om at forberede SU-møder og lægge strategi for, hvordan man kan tackle eventuelt opståede problemstillinger som medarbejdergrupper, understreger de to tillidsvalgte. Både Manisha og Anne Dorte tilslutter sig GL’s mål om at opbygge og facilitere netværk for arbejdsmiljørepræsentanter, som kan mødes og i fællesskab udveksle erfaringer, problemstillinger og løsningsforslag i arbejdsmiljøarbejdet på tværs af gymnasieskolerne. Desuden foreslår de to tillidsvalgte, at GL kan arbejde for at støtte yderligere op om SU-arbejdet med råd og anbefalinger til, hvordan man kan arbejde mere målrettet med arbejdsmiljøet i SU. Lyt til podcasten ”Sammen er vi stærkest”. Medvirkende: Tillidsrepræsentant Manisha De Montgomery Nørgård og arbejdsmiljørepræsentant Anne Dorte Fridberg, Frederiksberg hf-kursus, og Ditte Rask, arbejdsmiljøkonsulent i GL. Vært: Lars Prestien, GL. Teknik og lyd: Jakob Flygare, GL.

​​​Skal gymnasieuddannelserne og GL som fagforening gå foran for at fremme bæredygtighed og et bedre klima? Og hvordan kan gymnasielærere arbejde med bæredygtighed og klimaforbedringer på skolen og i undervisningen? Hør podcasten "Kampen om bæredygtighed" del 1 og 2. Gæster i studiet: Janni Petersen, gymnasielærer på KVUC, og Anders Frikke, næstformand i GL og gymnasielærer på Middelfart Gymnasium og HF. Øvrige medvirkende: Asger Wille, næstformand i GL og gymnasielærer på Køge Gymnasium, og Jeppe Læssøe, prof. ved DPU, Aarhus Universitet. ​ Vært: Lars Prestien, GL. Teknik og lyd: Jakob Flygare, GL. Del 1 I første del tager vi luppen frem og undersøger, hvad begrebet bæredygtighed er for en størrelse. Og hvordan det bliver brugt i den nationale handleplan for at fremme udvikling af bæredygtighed i uddannelser og i netværket Broen til fremtiden. Begge initiativer indgår GL i. Vi ser også på, om det er en god idé at skrive bæredygtighed ind i gymnasieuddannelsernes formålsparagraf og i flere fags læreplaner. Desuden drøfter vi, om klimadagsordenen lægger ansvaret for at redde verden over på de unges skuldre og puster til deres klimaangst. Del 2 ​I anden del kigger vi på, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed på skolen og i sin undervisning. Vi kommer blandt andet ind på samarbejdsprojekter om bæredygtighed i Uganda og Sisimiut i Grønland og ser på, hvad de to prismodtagende gæster, Janni Petersen og Anders Frikke, konkret har gjort for at fremme bæredygtighed på KVUC og Middelfart Gymnasium og HF. Sidst i udsendelsen er der en anbefaling til, hvordan gymnasielærere kan komme i gang med arbejdet efter de syv trin i projektet Grøn Skole​.​

​​​Skal gymnasieuddannelserne og GL som fagforening gå foran for at fremme bæredygtighed og et bedre klima? Og hvordan kan gymnasielærere arbejde med bæredygtighed og klimaforbedringer på skolen og i undervisningen? Hør podcasten "Kampen om bæredygtighed" del 1 og 2. Gæster i studiet: Janni Petersen, gymnasielærer på KVUC, og Anders Frikke, næstformand i GL og gymnasielærer på Middelfart Gymnasium og HF. Øvrige medvirkende: Asger Wille, næstformand i GL og gymnasielærer på Køge Gymnasium, og Jeppe Læssøe, prof. ved DPU, Aarhus Universitet. ​ Vært: Lars Prestien, GL. Teknik og lyd: Jakob Flygare, GL. Del 1 I første del tager vi luppen frem og undersøger, hvad begrebet bæredygtighed er for en størrelse. Og hvordan det bliver brugt i den nationale handleplan for at fremme udvikling af bæredygtighed i uddannelser og i netværket Broen til fremtiden. Begge initiativer indgår GL i. Vi ser også på, om det er en god idé at skrive bæredygtighed ind i gymnasieuddannelsernes formålsparagraf og i flere fags læreplaner. Desuden drøfter vi, om klimadagsordenen lægger ansvaret for at redde verden over på de unges skuldre og puster til deres klimaangst. Del 2 ​I anden del kigger vi på, hvordan man kan arbejde med bæredygtighed på skolen og i sin undervisning. Vi kommer blandt andet ind på samarbejdsprojekter om bæredygtighed i Uganda og Sisimiut i Grønland og ser på, hvad de to prismodtagende gæster, Janni Petersen og Anders Frikke, konkret har gjort for at fremme bæredygtighed på KVUC og Middelfart Gymnasium og HF. Sidst i udsendelsen er der en anbefaling til, hvordan gymnasielærere kan komme i gang med arbejdet efter de syv trin i projektet Grøn Skole​.​

De unge kan ikke lære noget, hvis ikke de trives. Det er den korte konklusion fra Mai Møller Nielsen, gymnasielærer på Aurehøj Gymnasium. Hør hende fortælle, hvordan lærerne og gymnasieskolerne kan arbejde med at forbedre elevernes trivsel. Det kan fx ske ved at fokusere på sunde fællesskaber, etablere præstationsfrie rum for eleverne og passe på ikke at overpsykologisere og individualisere problemer, som grundlæggende er kollektive. ”Det er meget afgørende for de unges trivsel, at de indgår i nogle sunde fællesskaber. Nogle af de unge, der har det allersværest, er dem, der ikke tilhører et gruppefællesskab, eller som hænger lige på kanten af dem. På uddannelsesinstitutionerne er det vigtigt for de unges trivsel, at vi ved, hvad det er for fællesskaber, der er etableret allerede, og om vi gør nok for at facilitere de sunde og inkluderende fællesskaber på skolerne”, understreger Mai Møller Nielsen.

Dystre udsigter og dommedagsprofetier på ungdommens vegne. ​​​Sådan ser mediebilledet ofte ud, når talen falder på unges trivsel. Mistrivselen blandt unge er steget markant over de seneste år. Men går man tættere på, er mistrivsel ikke én størrelse - billedet er langt mere broget og nuanceret. Det siger Noemi Katznelson, professor, ph.d. og leder af Center for Ungdomsforskning – CeFU - ved Aalborg Universitet. Hun bygger det på helt nye forskningsresultater fra projektet "Ny udsathed – nuancer i forståelser af psykisk mistrivsel". Hør Noemi Katznelson fortælle om de nye forskningsresultater, og hvad gymnasierne kan gøre for de udsatte unge i podcasten "Ny udsathed - om unges mistrivsel".

Passiar med Trine Vorre og Anders Nørgaard, undervisere på EUX, henholdsvis merkantil og teknisk.

Der er perioder, hvor arbejdslivet kokser. Opgaverne tårner sig op, og man mister overblikket. For nogen er perioderne kortvarige. For andre længevarende. Uoverskueligheden bosætter sig i psyken og skaber ravage. Det kan give søvnproblemer, irritabilitet, hukommelsessvigt og apati. En bekendtgørelse om psykisk arbejdsmiljø - og en ny vejledning om stor arbejdsmængde og tidspres - skal hjælpe med at forebygge psykiske arbejdsmiljøproblemer på blandt andet gymnasieskolerne. Bekendtgørelsen indeholder ikke nye krav, men samler de mest relevante regler om psykiske arbejdsmiljø. Hvordan kan bekendtgørelsen og vejledningen hjælpe med at forebygge problemer i det psykiske arbejdsmiljø på gymnasieskolerne? Og hvordan kan lærerne arbejde med forebyggende tiltag? Hør rådene fra GL’s arbejdsmiljøkonsulent, Ditte Rask. ”Psykisk arbejdsmiljø betyder rigtig meget for gymnasielæreres dagligdag. Men det er først nu, at reglerne om psykisk arbejdsmiljø bliver skrevet ind i en bekendtgørelse, som konkretiserer området tydeligere”, siger Ditte Rask ”Det er vigtigt at blive klar over kravene i arbejdet. Hvad skal vi leve op til? Hvornår kan vi gå hjem fra arbejdet med god samvittighed? Det er et ansvar, der ligger hos arbejdsgiverne, men det er også noget, man kan tale med hinanden om som kolleger. Hvad oplever vi egentlig hver især, hvad er det for nogle problematikker, vi står med? Det er et kollektivt anliggende”, understreger Ditte Rask.

En særudgave i to dele af GL’s podcast Passiar. I denne andel del bliver undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil interviewet og mødt med spørgsmål fra de delegerede på GL’s repræsentantskabsmøde. Ministeren forholder sig bl.a. til udfordringer i grundforløbet, økonomiske vanskeligheder for VUC, taxametersystemet og opbygningen af EUX-uddannelserne. I podcastens første del kan du høre børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils tale til repræsentantskabet.

En særudgave i to dele af GL’s podcast Passiar. I første del kan du høre børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theils tale på GL’s repræsentantskabsmøde. Ministeren takker gymnasielærerne for en stor indsats under Coronapandemien og GL for et godt samarbejde. Rosenkrantz-Theil inviterer også GL til at gå ind i et nyt stort partnerskab, der skal være med til at udvikle ungdoms- og voksenuddannelserne. Andel del af podcasten er et opfølgende interview med ministeren og spørgsmål til hende fra de delegerede.

”Vi har været oppe på 800 elever i 2016, og nu er vi nede på 470 elever. Vi bløder simpelthen elever. Det er, fordi eleverne siger: ”Vi har ikke lyst til at gå i et ungdomsmiljø, som er præget af noget andet”. Det er bare virkeligheden og de hårde facts i jernindustrien, og det bliver jeg nødt til at forholde mig til. Jeg har fyret 20 lærere på grund af de generelle besparelser og nedgangen i elevbestanden. Derfor er jeg glad for, at der endelig kommer en løsning. Jeg havde foretrukket en anden løsning, hvor man bare sagde: ”Du skal gå i gymnasiet dér, hvor du bor”. Så havde man undgået indirekte snak om, at der er en sammenhæng mellem indtægt, social baggrund og etnicitet. Og man havde undgået alle omsvøb og ladet være med at stigmatisere nogen, men bare skabt et bedre undervisningsmiljø for alle.” Jan Vistisen, rektor Herlev Gymnasium & HF 6 gymnasier med skæv elevfordeling må ikke optage nye elever næste år. Hvordan flugter det med, at skolerne skal opnå et bedre image og tiltrække flere elever fra lokalsamfundet året efter? Er der ikke en betydelig risiko for, at opbakningen til skolerne i lokalsamfundet svigter med et år uden nye førsteårselever? Hør buddene fra Jan Vistisen, rektor Herlev Gymnasium & HF, Birgitte Thomassen, tillidsrepræsentant på NEXT Sydkysten Gymnasium, og GL’s uddannelseschef, Gitte Grønnemose Butler, i podcasten ”Stop for elevoptag - logik fra Omvendtslev?”

Man får et fagligt og kulturelt udbytte og kommer hjem med en ny autenticitet over for eleverne fra et udenlandsophold på en partnerskole, siger Benedikte Neergaard Andersen, international koordinator og lærer på Frederiksborg Gymnasium og HF. Hør om erfaringer fra udenlandsophold, og hvad du skal gøre for at komme afsted med EU-støtte. Gæster: Gymnasielærer og international koordinator Benedikte Neergaard Andersen og fuldmægtig Lise Frank fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

En ny uddannelsesvision for voksne med VUC i centrum er på gaden. Hør initiativtagerne Kepler, Pontoppidan og Brøndum fortælle, hvorfor visionen er brandvarm og afgørende for de voksne og det danske samfund i podcasten ”Videre som voksen”. De 14 anbefalinger i ”Videre som voksen”: 1. Fjern deltagerbetalingen på AVU og hf-enkeltfag 2. Indfør uddannelsesorlov til beskæftigede, rotationsmuligheder for ledige og forhøjet dagpengesats til almen voksenuddannelse 3. Indfør et afdelingstaxameter for at sikre en bred geografisk dækning 4. Skab bedre rammer for at onlineundervisning kan være en del af løsningen ift. at sikre uddannelse i hele landet 5. Fasthold VUC som en samlet indgang til almen kompetencegivende voksen- og efteruddannelse 6. Indfør systematisk uddannelsesplanlægning og konkrete måltal 7. Hæv kvaliteten for ordblindeundervisning for voksne (OBU) 8. Giv VEU-godtgørelse til almen VEU 9. Giv virksomhederne mulighed for at betale pr. hold 10. Indfør særskilt refusion til kommunerne for uddannelse af ledige 11. Fasthold forberedende voksenundervisning i IT og engelsk 12. Skab bedre rammer for efteruddannelse af flygtninge og nydanskere 13. Etabler smidige, målrettede og synlige overgange fra VUC til velfærdsuddannelserne 14. Skab reelle uddannelsesmuligheder for at voksne kan kvalificere sig til lang videregående uddannelse

Det er nødvendigt for nogle af vores medlemmer, at de finder overskuddet og tiden til at deltage mere i samtalerne i GL-klubben, end de måske har følt, at de har kunnet i de forgangne år. Hvis vi står sammen i stærke lærerkollegier, vil vi rigtig mange steder kunne flytte virkeligheden i en positiv retning, siger GL-formand Tomas Kepler i podcasten ”Hvordan kan OK21 forbedre hverdagen for gymnasielærere”. I podcasten giver Tomas Kepler sine bud på, hvad de nye retningslinjer for gymnasielæreres arbejdstid kan betyde for den enkelte lærer og for lærerkollegiet samlet. Målet med retningslinjerne er at sikre lærerne en mere jævn arbejdsbelastning. Samtidig skal retningslinjerne skabe en større grad af åbenhed om planlægningen af lærernes opgaver og den tid, der er afsat til at løse dem.