Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
Sports
History
TV & Film
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts221/v4/9f/d5/98/9fd59821-354d-d31b-548e-9f2312e73f30/mza_10592515135945566504.jpg/600x600bb.jpg
GRØN DEADLINE
Energiforum Danmark
9 episodes
2 weeks ago
I GRØN DEADLINE inviteres en række markante ledere, eksperter og meningsdannere i studiet til en snak om, hvordan vi for alvor får accelereret den grønne omstilling i hele byggeriet. I hver enkelt episode rettes et kritisk blik på muligheder, erfaringer og konkrete løsninger. Det er samtaler uden filter, som går spadestikket dybere. I løbet af sæsonen vil der være fem temaer på programmet:

- Strategi og transformation
- Drift og optimering
- Ledelse og samarbejde
- Materialer, forskning og innovation
- Finansiering 

Podcasten er skabt i et samarbejde mellem KEHR+NIELSEN og Energiforum Danmark. Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr.
Show more...
Business
Education,
Management
RSS
All content for GRØN DEADLINE is the property of Energiforum Danmark and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
I GRØN DEADLINE inviteres en række markante ledere, eksperter og meningsdannere i studiet til en snak om, hvordan vi for alvor får accelereret den grønne omstilling i hele byggeriet. I hver enkelt episode rettes et kritisk blik på muligheder, erfaringer og konkrete løsninger. Det er samtaler uden filter, som går spadestikket dybere. I løbet af sæsonen vil der være fem temaer på programmet:

- Strategi og transformation
- Drift og optimering
- Ledelse og samarbejde
- Materialer, forskning og innovation
- Finansiering 

Podcasten er skabt i et samarbejde mellem KEHR+NIELSEN og Energiforum Danmark. Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr.
Show more...
Business
Education,
Management
Episodes (9/9)
GRØN DEADLINE
De grønne penge – den finansielle sektors rolle i byggeriets bæredygtige omstilling
Gæsten er Jakob Wind-Hansen, Executive Vice President og Head of Real Estate hos Nykredit og bestyrelsesformand i Rådet for Bæredygtigt Byggeri.

Jakob udtalte i 2023, at ”Bæredygtighed er gået fra at være én agenda til nu at være den vigtigste agenda”, og han har også udtalt, at Nykredit ”ønsker at tage et samfundsansvar og fremme grønnere løsninger inden for byggeriet og ejendomssektoren”.

I denne episode skal vi have svaret på, hvad der egentlig bestemmer tempoet i den bæredygtige omstilling af byggeriet. Er det lovgivningen, er det markedet – eller er det i virkeligheden slet og ret pengene? Vi dykker ned i, hvilken rolle den finansielle sektor mere specifikt spiller i den sammenhæng, og hvad de finansielle aktører forventer af bygge- og ejendomssektoren. Og så skal vi naturligvis have Jakobs bud på, hvilke muligheder det åbner for byggeriets aktører.

Vi kommer bl.a. til at berøre emner som, ESG-dokumentationskrav, renovering og transformation, risikominimering, ejendommes omsættelighed, stranded assets, taksonomi, certificeringer, differentierede lånemuligheder og meget mere.

Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
Gæst: Jakob Wind-Hansen, Executive Vice President og Head of Real Estate hos Nykredit og bestyrelsesformand i Rådet for Bæredygtigt Byggeri
Produktion: Melanie Werling, Energiforum Danmark.
Show more...
1 week ago
34 minutes

GRØN DEADLINE
Fra gatekeeper til gamechanger: Distributørernes rolle i accelerationen af det bæredygtige byggeri
Gæsten er Britta Korre Stenholt, CEO i STARK Danmark og vicebestyrelsesleder i Dansk Industri. Byggeriets grønne omstilling handler i høj grad om nye materialer, nye standarder, nye måder at bygge på, og ikke mindst kompetenceudvikling af byggeriets aktører. I den sammenhæng er der ét led i værdikæden, vi sjældent taler om, men som har en helt central funktion – og det er materialedistributøren. For hvad nytter det at udvikle verdens mest klimavenlige byggeprodukter, hvis de aldrig når ud på hylderne og ud i projekterne? Som bindeled mellem producenter og udførende har de store distributører en helt afgørende rolle. De screener producenterne og bestemmer i vid udstrækning, hvilke materialer der bliver tilgængelige, og hvordan de bliver leveret. Samtalen tager udgangspunkt i, hvorvidt distributørerne er gatekeeperne, der bremser innovationen, eller om de i virkeligheden er den skjulte motor, der kan sætte ekstra fart i byggeriets grønne omstilling.

Nogle af spørgsmålene, som værterne Flemming Kehr og Michael H. Nielsen drøfter med Britta Korre Stenholt er bl.a.:
- Hvor specifikke er STARK i kravene til leverandørerne, når det gælder dokumentation i form af f.eks. produktspecifikke EPD’er – og stiller I de samme krav til både små og store leverandører?  ---- Stiller kunderne overhovedet spørgsmål i forhold til materialers klimaaftryk og bæredygtighed generelt?
- Hvilken rolle kommer materialedistributørerne til at spille i forhold til at sætte genbrug og ressourceeffektivitet i system?
- Hvilken rolle vil og kan distributørerne påtage sig i forhold til introduktion og udbredelse af nye materialer – f.eks. biogene byggematerialer? 

Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
Gæst: Britta Korre Stenholt, CEO i STARK Danmark og vicebestyrelsesleder i Dansk Industri. Produktion: Melanie Werling, Energiforum Danmark.


Show more...
3 weeks ago
27 minutes

GRØN DEADLINE
Bæredygtighed og mega-projekter – de offentligt ejede byudviklingsselskabers rolle
Gæsten er Anne Skovbro, der siden 2018 har været Direktør i det offentligt ejede byudviklingsselskab By & Havn. Hun har således stået i spidsen for selskabet i perioden, hvor bl.a. transformationen af Nordhavn i København og projektet Lynetteholm har set dagens lys.

Samtalen tager udgangspunkt i, hvilken rolle de store offentligt ejede byudviklingsselskaber indtager i den bæredygtige omstilling af samfundet og af bygge- og anlægssektoren. Selskaberne transformerer milliarder af offentlige bygge- og anlægskroner til nye bydele og ny infrastruktur, og med deres beslutninger, definerer de rammer og kriterier for bæredygtighed i landets største byer.

Nogle af spørgsmålene, som værterne Flemming Kehr og Michael H. Nielsen drøfter med Anne Skovbro er bl.a.:
- By & Havns aktiviteter har fra tid til anden delt vandende og skabt debat. Selskabet har f.eks. været i krydsild, når det gælder projekter som Lærkesletten og Lynetteholmen.
- Hvordan balancerer By & Havn de mange og forskellige hensyn, der skal tages ift. de mange interessentgrupper i de projekter, som selskabet er ansvarlig for?
- Hvordan kan By & Havn som offentligt ejet byudviklingsselskab være katalysator for grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen generelt?
- Er de offentligt ejede byudviklingsselskaber reelt motorer for en bæredygtig transformation, eller betyder projekternes omfang og kompleksitet, at bæredygtighed i realiteten må tilsidesættes i forhold til andre politiske og strategiske hensyn?

Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
Gæst: Anne Skovbro, Direktør i det offentligt ejede byudviklingsselskab By & Havn.
Produktion: Energiforum Danmark, Melanie Werling og Dorte Nørregaard Larsen.
Show more...
1 month ago
31 minutes

GRØN DEADLINE
Uden forskning og uddannelse famler vi i blinde i den bæredygtige omstilling af byggeriet!
Gæsten er Kasper Lynge Jensen, Institutleder for BUILD, Aalborg Universitet. Da Kasper for lige over ét år siden tiltrådte som Institutleder for BUILD, argumenterede han bl.a. for, at byggeriets ressourceforbrug burde matche det fokus og de bevillinger, som landbruget modtager. Og han har flere gange efterspurgt mere målrettet forskning og deltagelse fra både stat og erhvervsliv.

Samtalen tager udgangspunkt i, at de forsknings- og uddannelsesinstitutioner, der skal udvikle de løsninger og sikre den faglighed, som kan gøre byggeriet grønnere, i mange år har stået i skyggen af andre sektorer, når der skal tildeles offentlige forsknings- og uddannelsesmidler.

Nogle af spørgsmålene, som værterne Flemming Kehr og Michael H. Nielsen drøfter med Kasper Lynge Jensen er bl.a.:
- Hvorfor har byggeriet det sværere end andre brancher, når det gælder forskning og uddannelses? - Villum Fonden har givet en rekordstor milliardbevilling til 4 universiteter til forskning i grøn omstilling af det byggede miljø. Men hvor store beløb taler vi egentlig om, for at forskning og uddannelse kan komme op på det niveau, som er nødvendigt, for at branchens behov og udvikling kan understøttes? 
- Hvad kan uddannelses- og forskningsinstitutionerne selv gøre anderledes for at imødekomme manglen på funding og styrke de direkte relationer til virksomhederne? 
- Hvordan styrker vi tilvejebringelsen, vedligeholdelsen og anvendelsen af alment teknisk fælleseje i en situation, hvor byggeriet skal til at anvende en lang række nye materialer, processer og konstruktioner i den bæredygtige transformation?  

Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
Gæst: Kasper Lynge Jensen, Institutleder for BUILD, Aalborg Universitet.
Produceret af Energiforum Danmark, Melanie Werling og Dorte Nørregaard Larsen.



Show more...
1 month ago
30 minutes

GRØN DEADLINE
Kan man forene grønne ambitioner med risikostyring og afkastkrav?
Gæsten er Henrik Dahl Jeppesen, Direktør for PKA Ejendomme og Bestyrelsesformand i EjendomDanmark. Henrik har i årevis arbejdet med at omsætte bæredygtighedsstrategier til konkrete ejendomsprojekter – og han kender både de politiske hensyn, investeringslogikken og de praktiske barrierer.

Samtalen tager udgangspunkt i følgende: I takt med at kravene til bæredygtigt byggeri skærpes, bliver det stadig tydeligere, at pengene – og ikke mindst ejendomsinvestorernes strategier – spiller en afgørende rolle i forhold til at sætte retningen for bæredygtighed. I den sammenhæng spiller pensionskasserne en enorm rolle i, hvad der bygges, hvordan der bygges – og hvem der bygges for. Nogle af spørgsmålene, som værterne Flemming Kehr og Michael H. Nielsen drøfter med Henrik Dahl Jeppesen er bl.a.:
 
- Pensionskasserne forvalter ejendomme for milliarder på vegne af danskerne – men hvor grønne er deres ejendomsinvesteringer egentlig? 
- Hvor meget handler det i praksis om klima og ansvarlighed, og hvor meget handler det om risikominimering og økonomisk optimering? 
- Er pensionskasserne first movers – eller tøver de, fordi rammebetingelserne reelt giver mulighed for at navigere udenom? Hvad fylder bæredygtighed helt konkret i forhold til PKA Ejendommes business case, når de skal renovere og udvikle ejendomme, og hvordan tilgår de området?    

Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN.
Gæst: Henrik Dahl Jeppesen, Direktør for PKA Ejendomme og Bestyrelsesformand i EjendomDanmark.
Produceret af Energiforum Danmark, Melanie Werling og Dorte Nørregaard Larsen.
Show more...
2 months ago
29 minutes

GRØN DEADLINE
Slut med gode intentioner – tiden er kommet til skalering af bæredygtigt byggeri
Gæsten er Martin Manthorpe, Direktør for Strategi og Udvikling hos NCC Building Nordics og Bestyrelsesformand i We Build Denmark. Martin er en markant stemme i den danske byggebranche, og er særligt kendt for sine klare og fremsynede holdninger til bæredygtigt byggeri.

Samtalen centrerer sig om, hvordan vi for alvor flytter bæredygtighed fra gode hensigter og enkeltstående projekter til en gennemgribende forandring af byggeriet som sektor. Nogle af spørgsmålene, som værterne Flemming Kehr og Michael H. Nielsen drøfter med Martin Manthorpe, er bl.a.: Hvordan bevæger vi os væk fra enkeltstående udviklingsprojekter og hen imod at bæredygtighed bliver en fuldt integreret og fuldt skaleret disciplin, som vi har indarbejdet i alle faser af byggeriet? Hvad kræver det mere specifikt af ændringer i samarbejdsrelationerne og processerne, for at vi får sat mere fart på den bæredygtige udvikling af byggeriet? Hvad er de største reelle barrierer i værdikæden for, at vi som branche kan arbejde med bæredygtighed i skaleret form?  

Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN
Gæst: Martin Manthorpe, Direktør for Strategi og Udvikling hos NCC
Produceret af: Energiforum Danmark, Melanie Werling og Dorte Nørregaard Larsen
Show more...
2 months ago
25 minutes

GRØN DEADLINE
De filantropiske fonde og foreninger – katalysatorer for fremtidens bæredygtige byggeri?
Gæsten er Nina Kovsted Helk, adm. direktør i Realdania. Samtalen centrerer sig om, hvilken rolle og indflydelse de filantropiske fonde og foreninger spiller i udviklingen af det bæredygtige byggeri? Nogle af spørgsmålene, som værterne Flemming Kehr og Michael H. Nielsen drøfter med Nina Kovsted Helk, er bl.a.: Hvordan balancerer Realdania sin rolle i forhold til samfundsudvikling, offentlig regulering og de ofte modsatrettede interesser, der kendetegner de forskellige aktører i byggeriets værdikæde? Med muligheder følger ansvar: Hvordan håndterer Realdania det faktum, at de med deres initiativer og støttekroner er med til at påvirke udviklingsdagsordenen og -retningen i det bæredygtige byggeri? Hvordan prioriterer Realdania forholdet mellem miljømæssig og social bæredygtighed i deres initiativer og udviklingsaktiviteter? Hvad skal branchen have fokus på, hvis den for alvor skal accelerere den bæredygtige omstilling?  

Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN Gæst: Nina Kovsted Helk, adm. direktør, Realdania
Produceret af Energiforum Danmark, Melanie Werling og Dorte Nørregaard Larsen
Show more...
3 months ago
27 minutes

GRØN DEADLINE
Fra Bruxelles til byggepladsen – hvad betyder retningsskiftet i EU’s grønne politik for den danske byggesektor?
Gæsten er Connie Hedegaard, tidligere EU-kommissær for klimahandling og bl.a. nuværende formand for OECD Round Table on Sustainable Development.

Samtalen centrerer sig om, hvilke konsekvenser det har for den danske byggesektor og den bæredygtige omstilling af byggeriet, når EU justerer kursen i den grønne politik, og hvad de afledte effekter er af den altoverskyggende magt- og sikkerhedspolitiske situation. Nogle af spørgsmålene, som værterne Flemming Kehr og Michael H. Nielsen drøfter med Connie Hedegaard, er bl.a.:
Er klimadagsordenen og dermed den bæredygtige udvikling sat på standby, eller er der endda tale om et backlash? Hvordan finder EU i deres prioriteter plads til fortsat at fremme klimadagsordenen og udviklingen af bæredygtighed – herunder bæredygtigt byggeri? Hvad kommer den nye Omnibus 2 til at betyde for danske virksomheder? Hvad er konsekvenserne for danske lovgivning, og hvordan skal virksomhederne navigere i usikkerheden?  

Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN Gæst: Connie Hedegaard Produceret af Energiforum Danmark, Melanie Werling og Dorte Nørregaard Larsen
Show more...
3 months ago
27 minutes

GRØN DEADLINE
Kan vi skabe nye bygninger uden at bygge nyt?
Gæsten er arkitekt Kasper Guldager Jensen, der er medstifter af Home.Earth og stifter af Transformer.Build. Samtalen centrerer sig om, hvorvidt vi kan skabe nye bygninger uden at bygge nyt. Nogle af spørgsmålene, som Kasper svarer på, er bl.a.:
  • Hvor står vi aktuelt med det bæredygtige byggeri – er vi reelt på vej, eller er vi på afveje? 
  • Skal vi droppe de lineære principper, som har kendetegnet byggeriet i en menneskealder, og i stedet gå all in i forhold til cirkularitet, planetære grænser og social bæredygtighed?
  • Hvordan skal vi konkret tænke transformation, levetidsforlængelse og partnerskaber?
  • Hvad er det for muligheder og udfordringer, vi i den sammenhæng ser ind i – og hvordan skal udfordringerne overkommes? 
Vi får naturligvis også Kaspers bud på, hvad der er de mest påkrævede områder, som vi skal tage fat i som branche og værdikæde, hvis vi for alvor skal sætte mere fart på den bæredygtige omstilling af byggeriet?

Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr, KEHR+NIELSEN Gæst: Kasper Guldager Jensen, Home.Earth og Transformer.Build Produceret af Energiforum Danmark, Melanie Werling og Dorte Nørregaard Larsen
Show more...
4 months ago
23 minutes

GRØN DEADLINE
I GRØN DEADLINE inviteres en række markante ledere, eksperter og meningsdannere i studiet til en snak om, hvordan vi for alvor får accelereret den grønne omstilling i hele byggeriet. I hver enkelt episode rettes et kritisk blik på muligheder, erfaringer og konkrete løsninger. Det er samtaler uden filter, som går spadestikket dybere. I løbet af sæsonen vil der være fem temaer på programmet:

- Strategi og transformation
- Drift og optimering
- Ledelse og samarbejde
- Materialer, forskning og innovation
- Finansiering 

Podcasten er skabt i et samarbejde mellem KEHR+NIELSEN og Energiforum Danmark. Værter: Michael H. Nielsen og Flemming Kehr.