Data-drevne beslutninger, skal vi sælge drømme eller dashboards?
I hverdagen træffer vi tusindvis af intuitive beslutninger uden problemer, men i virksomheder "tæller" pludselig kun det målbare. Thomas og Henning afslører sandheden: Data bruges ikke til at træffe beslutninger, men til at legitimere beslutninger, vi allerede har taget. Det er nødvendighedens tyranni – en psykologisk beskyttelsesmekanisme der lader os sige "det var ikke mig, det var data'et" når tingene går galt. Mens vi alle bare køber en god-nok vaskemaskine, kræver vi pludselig optimeringsalgoritmer på arbejdet. Resultatet? Vi træffer dårligere beslutninger, langsommere, mens vi foregiver det modsatte.
Dagens fund i affaldscontaineren er Power Point - værktøj eller hersker?
Thomas og Henning dissekerer PowerPoint-kulturen i moderne virksomheder med humor og selvindsigt. De viser, hvordan værktøjet er blevet selve måden, vi tænker og beslutter på – fra Challenger-katastrofen til Irak-krigen. De diskuterer PowerPoints dobbeltrolle som præsentations- og dokumentationsværktøj, den hustle-kultur det afspejler, og hvordan bullet points tvinger kompleksitet ind i farlige forsimplinger. Med praktiske tips (tryk B for sort skærm!) og filosofiske overvejelser navigerer de mellem værkstøjskritik og større civilisationskritik: Er vi på vej tilbage til Aristoteles’ mundtlige tradition, bare med TikTok i stedet for talerstolen? Og skal verden forstår i landskab eller portræt?