Skal børnehaven have åbent i flere timer, eller skal de mange huller i vejene lappes? Skal der investeres mere i hjemmehjælp, eller skal pengene gå til flere tolærer-ordninger i folkeskolen? Det er alt sammen økonomiske afvejninger som din kommune laver hver dag – og det har betydning for din hverdag. I dette afsnit af Hjernestarter har vi inviteret Kurt Houlberg, professor i VIVE, og Niels Milo, kommunaldirektør i Halsnæs Kommune, ind til en snak om kommunaløkonomi. Hvilke prioriteringer kommunerne må lave, og hvorfor de rige kommuner ikke bare bruger alle deres penge til at forbedre servicen. Du kan også høre om, hvorfor kommunaløkonomien er vigtigt i forhold til det kommende kommunalvalg. For der er en god grund til, at ikke alle politiske ønsker kan blive en realitet i din kommune.  Medvirkende: Kurt Houlberg, professor på VIVE og ekspert i kommunaløkonomi Niels Milo, kommunaldirektør i Halsnæs Kommune Anne-Marie Dynes Møller, vært

Det er snart kommunalvalg, og derfor tager vi temperaturen på vores nærdemokrati og vores lokalpolitikeres arbejdsforhold. Hvor går det det godt, og hvor er der plads til forbedringer?  Kommunerne har ansvar for mange af de områder, som har betydning for din hverdag, som fx dagtilbud, skoler, kulturliv og ældrepleje. En helt ny undersøgelse fra VIVE viser, at otte ud af ti kommunalpolitikere ønsker at fortsætte deres politiske virke, selvom mange oplever trusler, personangreb og et stort pres på familielivet. Næsten tre ud af fire kommunalpolitikere bruger over 15 timer om ugen på det lokalpolitiske arbejde. Lyt med, og bliv klogere på, hvad der får vores nærdemokrati til at hænge sammen – og hvorfor din stemme den 18. november 2025 er vigtig. Medvirkende: Rasmus Tue Pedersen, professor MSO på VIVE Rasmus Skytte, forsker på VIVE Anne-Marie Dynes Møller, vært

Hvad tænker du om at skulle arbejde, til du bliver 70 år? I dette afsnit kan du blive klogere på vores stigende pensionsalder - og særligt de medarbejdere, der hele i sidste ende handler om.  Hvad betyder det for de mest nedslidte medarbejdere, når pensionsalderen hæves? Og hvad kan konsekvensen potentielt være, hvis de yngre generationer ikke vil arbejde til en højere alder og vælger at trække sig, før de når den fastsatte pensionsalder? Pensionsalderen er blevet hævet flere gange siden 2019. Senest er det blevet besluttet, at medarbejderne fra 2040 skal være 70 år, før de kan trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet og gå på folkepension. Det skyldes en politisk beslutning om, at vores pensionsalder skal følge stigningen i vores levetid. Samtidig er der stor forskel på, hvor nedslidte vi er efter mange år på arbejdsmarkedet. Det kan hænge sammen med vores erhverv og uddannelse. Medvirkende: Torben Tranæs, forskningsdirektør og økonomiprofessor i VIVE Helle Holt, seniorforsker og arbejdsmarkedsforsker i VIVE Mona Larsen, leder af Videnscenter for Fastholdelse af Seniorer på Arbejdsmarkedet og ph.d. i nationaløkonomi Anne-Marie Dynes Møller, vært

Den danske befolkningssammensætning bliver stadig mere divers. I januar 2024 udgjorde indvandrere og efterkommere 16 pct. af befolkningen, og ifølge Danmarks Statistik vil indvandrere og efterkommere udgøre 22 pct. af den danske befolkning i 2070.  I dette afsnit sætter vi fokus på minoritetskvinder. Hvilke udfordringer der kan opstå, når kvinderne har et ben i flere kulturer? Vi dykker ned i generationsforskelle, normer, kultursammenstød, social kontrol og de udfordringer, der følger med at have rødder i flere verdener.  Medvirkende: Anika Liversage, professor MSO på VIVE Nawal El Falaki, stifter af Mind Bee og familiebehandler Anne-Marie Dynes Møller, vært  

I Danmark har politikerne på Christiansborg de senere år haft fokus på at straffe kriminelle hårdere – og det smitter også af på indsatser for at forebygge ungdomskriminalitet. I 2019 indførte man derfor et Ungdomskriminalitetsnævn og en Ungekriminalforsorg. Kernen i reformen var, at det skal have tydelige konsekvenser, når børn og unge, der er mistænkt eller dømt for personfarlig eller anden alvorlig kriminalitet Spørgsmålet er, om vejen væk fra en kriminel løbebane går gennem straf eller støtte?

VIVEs forskning viser, at det generelt stå skidt til med LGBT+-unges trivsel og mentale sundhed, når de sammenlignes med deres jævnaldrende klassekammerater. 40 % af LGBT+-eleverne i grundskolen angiver, at de har skadet sig selv inden for det seneste år. 29 procent af LGBT+-unge lav livstilfredshed, og 48 procent viser tegn på moderat eller svær angst og depression.  I podcasten diskuterer gæsterne, hvorfor det er vigtigt, at vi bliver ved med at tale om LGBT+, ligesom de vender, hvad uddannelsesinstitutioner kan gøre for, at eleverne kan trives bedre.  Medvirkende: Jane Greve, professor i VIVE Michael Robsøe, folkeskolelærer Anne-Marie Dynes Møller, podcastvært