En verden med flere konkurrerende stormagter passer Brasilien godt, for her har man altid været træt af den kraftige dominans fra USA’s side. Samtidig vil landet selv gerne have en mere fremtrædende plads på verdensscenen, forklarer DIIS-forsker og Brasilien-ekspert Marie Kolling.

Gæst: Marie Kolling, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.

Værter: Maj Larsen-Lechuga og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Efter valget 29. oktober har sammenstød mellem demonstranter og politi kostet mange livet, men det er fortsat sparsomt med detaljer. Voldsomheden er kommet bag på mange, men det er måske fordi vi ikke har opfattet de signaler, som regeringen har udsendt gennem flere år.

Rasmus Hundsbæk Pedersen tager os med om bag forhænget i landet, som ellers er kendt som det lidt stille land i regionen. Han er seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier og har siden 2009 haft Tanzania som et af sine forskningsområder.

”Jeg vil gerne anfægte forestillingen om, at Tanzania har været et fredeligt land. Det er fredeligt sammenlignet med nabolandene, men der har ligget en stærk statskontrol og en eller anden implicit trussel om vold, vil jeg mene,” siger han blandt andet.

Gæst: Rasmus Hundsbæk Pedersen, seniorforsker ved Dansk institut for internationale studier.

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Tyskland og Frankrig gør det, Nederlandene gør det, og Storbritannien gør det også: skærer dybt i udviklingsbistanden. USA er gået endnu mere radikalt til værks og har mere eller mindre afskaffet sin udviklingsbistand.

Alt sammen noget, der virkelig kan mærkes, for de nævnte lande har været blandt verdens største givere af bistand.

Bistanden var ellers en del af en uformel social kontrakt om, at de rige lande i Europa – mange af dem tidligere kolonimagter – skulle hjælpe de tidligere kolonier, som blev selvstændige i 1960’erne, som Carsten Staur udtrykker det i denne episode af podcasten Højtryk.

”Mit store ønske er, at vi kommer ud af den meget kortsigtede krisehåndteringstendens, som vi har i øjeblikket – den er fuldt forståelig, for verden er et meget, meget dårligt sted. Jeg kunne godt tænke mig, at vi i de kommende år ændrer perspektivet, så vi kommer op i fugleperspektiv, når vi ser på verdens problemer.”

Gæst: Carsten Staur, formand for udviklingskomiteen DAC i den økonomiske samarbejdsorganisation OECD

Værter: Morten Scriver Andersen og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Morten Scriver Andersen kan kontaktes på morten.scriver@globalnyt.dk

Der skal være valg i Myanmar i slutningen af december – har militærstyret bestemt. Det betyder dog ikke, at der er udsigter til en tilbagevenden til de demokratiske tilstande, der herskede i landet fra 2011 til 2021. For oppositionen er enten i fængsel, i udlandet eller har bevæbnet sig og forladt byerne og trukket ind i junglen.

Militæret tog magten i landet efter uafhængigheden fra Storbritannien i 1962, men åbnede for demokratiske reformer i 2010’erne, hvilket betød frie valg og fri presse – selv om militæret blev ved med at kontrollere store dele af samfundet fra kulissen. 

Men i februar 2021 trådte generalerne atter ind midt på scenen og tog magten tilbage. Siden da er der opstået omtrent 600 såkaldte selvforsvarsgrupper, der har bevæbnet sig og nu kæmper mod militærstyret, ligesom de mange etniske oprørsgrupper, der i årtier har været i krig mod militæret og centralregeringen. 

Militæret har kun kontrol over omkring halvdelen af landet, men i år er det for første gang lykkedes militæret at tilbageerobre områder. 

Og det er ikke kun militært, at generalerne har en vis medvind. Også politisk sker der noget. Eksempelvis støtter Kina nu helhjertet militærstyret, USA er holdt op med at støtte civilsamfundet og tale om demokrati, og det kommende valg kan være en billet til politisk anerkendelse fra andre lande i regionen, vurderer Helene Maria Kyed, som er gæst i denne uges episode af podcasten Højtryk. 

Hun er seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS), som i de seneste 11 år har forsket i Myanmar og udviklingen i landet tæt.

Gæst: Helene Maria Kyed, seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier

Vært: Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Som regel er argumenter og regelrytteri nok, når man som civilsamfundsgruppe vil sidde med ved forhandlingsbordet i FN. Men det hører også med til jobbet at være rigtig besværlig.

Tove Ryding har 20 års erfaring med at bide sig fast i bordkanten, mase sig ind ad lukkede døre og tale forhandlere midt imod, hvis de ikke gør deres job ordentligt. Og som regel er det, fordi noget helst ikke skal frem, at civilsamfundet bliver søgt lukket ude.

FN-systemet plejer faktisk ikke at være så slemt som andre fora. Hun oplever, at kollegaer fra syd kan komme tættere på deres egne magthavere og diplomater i FN, end de kan derhjemme. Men i år har der været især ét grotesk eksempel.

Inspireret af et af Globalnyts medlemmer, der deltog på et åbent redaktionsmøde, har Kirsten Larsen inviteret Tove Ryding fra Det Europæiske Netværk for Gæld og Udvikling, EURODAD, i Højtryk for at tale om civilsamfundets adgang til at deltage i forhandlinger – i dette tilfælde i FN-systemet.

Gæst: Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Det store flertal af mennesker på flugt ender i et naboland eller et såkaldt nærområde – ofte er det nok til at komme i umiddelbar sikkerhed. Men hvis man tilhører gruppen af LGBT-personer, så er man ofte lige så udsat for til forfølgelse, vold og overgreb, som man var i det land eller område, man flygtede fra.

Selvom antallet af nye asylansøgere i Danmark er lavt for tiden, får LGBT Asylum stadig mange henvendelser fra flygtninge med LGBT-baggrund. Det skyldes blandt andet, at en del af dem mødes med fjendtlighed fra herboende landsmænd på grund af deres seksualitet eller kønsidentitet – netop det, som drev dem på flugt i første omgang.

Gæster: Mads Ted Drud Jensen, forperson i organisationen LGBT Asylum, og Mohammad Allou fra samme organisation

Værter: Nina Korsgaard Danielsen og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Skriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til kirsten.larsen@globalnyt.dk eller laurits.b.holdt@globalnyt.dk med ris, ros og tips.

’Folkemord’ er et ord og begreb, som de fleste af os har lært om i skolen, og som er blevet aktuelt igen, efter at en række lande og organisationer har anklaget Israel for at begå folkemord på den palæstinensiske befolkning i Gaza.

Færre er nok bekendte med begrebet ’økomord’, og det er der ikke noget mærkeligt i, for det er et begreb, som ikke er klart defineret endnu. Som ordet afslører, handler det om at gøre visse former for ødelæggelse af natur til en international forbrydelse – på linje med krigsforbrydelser og folkemord.

Begrebet folkemord kom ind i sproget og den internationale ret efter Anden Verdenskrig, men ikke før det var blevet forhandlet, på samme måde som det sker med begrebet økomord i dag. 

I denne episode af Højtryk har vi inviteret den dansk-colombianske forsker Julia Suárez Krabbe fra Roskilde Universitet i studiet for at gøre os klogere på, hvad begrebet økomord egentlig dækker over, og på, hvordan det i virkeligheden hænger sammen med begrebet folkemord.

Gæst: Julia Suárez Krabbe, lektor på Roskilde Universitet

Værter: Nina Korsgaard Danielsen og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Skriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til kirsten.larsen@globalnyt.dk eller laurits.b.holdt@globalnyt.dk med ris, ros og tips.

Højtryk er til FN’s Generalforsamling i New York, hvor Kirsten Larsen møder denne uges gæst.

Thomas Ravn-Pedersen, som Kirsten interviewede på næsten samme plet på næsten samme tid for et år siden, nægter at lade sig slå ned af den generelle krisestemning. I år finder han håbet hos de unge energiske og de gamle vise. Hvorfor, det kan I høre i denne episode af Højtryk.

Gæst: Thomas Ravn-Pedersen, direktør for Verdens Bedste Nyheder

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Skriv til Højtryk: Det er Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som tilrettelægger og producerer Højtryk. Skriv til kirsten.larsen@globalnyt.dk eller laurits.b.holdt@globalnyt.dk med ris, ros og tips.

I Vesten er mange oprørte over russiske militærfirmaers ageren, men mange i Afrika ser omvendt på det, for russerne leverer noget, Vesten ikke vil. Men det er langt fra kun i Afrika, at brugen af private virksomheder til militære opgaver breder sig, og både blandt regeringer og soldater er man mere og mere positive over for det.

Anledningen til, at vi bringer emnet på banen, er, at det amerikanske firma Vectus Global har indgået en aftale med regeringen i Haiti om at sende lejesoldater til landet for at hjælpe med at nedkæmpe de bevæbnede bander, som har taget magten i store dele af landets hovedstad. Manden bag firmaet er Erik Prince, som udover at være tæt på Trump-styret i USA også var manden bag det berygtede firma Blackwater, som blev kendt under den amerikanske besættelse af Irak.

Gæst: Thomas Mandrup, lektor på Forsvarsakademiet og på Stellenbosch University, Sydafrika

Værter: Sara Nordvig Borup og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Floderne Eufrat og Tigris skabte det, som historikere og arkæologer kalder den frugtbare halvmåne – et (nogenlunde) halvmåneformet område, hvor forholdene var så gode, at små bysamfund skabte så meget overskud, at der kunne vokse en storby frem: Babylon, som med tiden blev verdens største by.

I de omkring 2.500 år, der er gået siden, er riger opstået og bukket under, og magten har skiftet hænder mange gange. I dag er der tre lande, som deler floderne: Tyrkiet, Irak og Syrien. Ét af dem har fat i den lange ende, for begge floder udspringer her, og landet er militært meget stærkere end de to andre. Så det kan mere eller mindre gøre, som det vil med floderne. 

De to floder er nærmest livsvigtige for det ellers så tørre Irak, men irakerne har ikke været gode til at passe på deres del af floderne. Samtidig er vandmængderne i dem ved at svinde ind, så der skal gøres noget, hvis ikke de skal tørre helt ud. 

Gæst: Thomas Jazrawi, forfatter, journalist og tidliger eklima- og miljøredaktør på Globalnyt. Aktuel med bogen ’Kampen om floderne – klima, konflikt og samarbejde langs verdens store floder’.

Værter: Sara Nordvig Borup og Laurits Holdt

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Vi bliver nok nødt til det, altså at udnytte nogle af de sjældne jordarter, der ligger på havbunden. Men det kommer med en pris.

Sådan lyder vurderingen fra en forsker i det dybeste dybe. Professor Ronnie Glud kender ikke bare til dybhavets sletter, hvor manganklumperne findes i en typisk fem-seks kilometers dybde. Han speciale er de dybeste grave i havene. Dem, der kan blive dybere end 10 kilometer, hvor man engang troede, der intet liv var. Men der er masser. Og hver gang forskerne kigger, ser de noget nyt. 

Alligevel svarer han positivt på spørgsmålet om mennesker skal begynde at høste nogle af de sjældne jordarter. Forsigtigt positivt i hvert fald. 

Gæst: Ronnie Glud, professor i marin biogeokemi ved Biologisk Institut på Syddansk Universitet, på Tokyo Universitet for Marin Forskning og Teknologi og leder af grundforskningscenteret ”Dansk Center for Hadal Forskning” på Syddansk Universitet.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Efter årtiers trampen på stedet er der nu et gennembrud. Man er tættere på at lave internationale skatteregler, tættere på et opgør med skattely end tidligere. Måske har desperationen i det internationale system lettet forhandlingerne i FN, hvor USA i øvrigt trampede ud af lokalet.

“Jeg vil nærmest sige, at jeg tror, det er det største gennembrud, jeg har set i mine 20 års FN-forhandlinger,” siger Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling. 


Gæst: Tove Ryding fra EURODAD – det europæiske netværk for gæld og udvikling.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Der virker ikke som om, der er mange, som går op i, hvad de 20 milliarder kroner, der er afsat til udviklingsbistand, bliver brugt til. Så man kan sige, at de mange penge udgør et ekstra økonomisk råderum for den siddende regering.

Men nogen er der, som holder øje med pengene. Og en af dem er professor Anne Mette Kjær fra Aarhus Universitet, som udover at være udviklingsforsker også er forperson for Udviklingspolitisk Råd.

Gæst: Anne Mette Kjær, professor på Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet og forperson for Udviklingspolitisk Råd.

Værter: Kirsten Larsen og Morten Scriver Andersen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges sædvanligvis af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk. I denne episode er det dog Kirsten Larsen og Morten Scriver Andersen, der har tilrettelagt.

En bølge af besparelser skyller henover FN-systemet – voldsommere end nogensinde tidligere. Millioner af mennesker vil dø, og vigtige dele af det internationale samarbejde bliver lagt i ruiner, hvis ikke man lykkes med at få skåret de helt rigtige steder. Og der kan være mere i vente.

Gæst: Anne-Birgitte Albrectsen, direktør og partner i LEAD – Enter Next Level, der er rådgiver for flere af de største FN-organisationer.

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Styret i Iran er under pres – både indefra og udefra. Efter angrebene fra Israel og USA i juni har styret fået en del at tænke over, og samtidig har borgerne generelt ingen tillid til deres stat og dens evne eller vilje til at løse deres problemer.

De værste udfordringer lige nu er måske den akutte tørke og den kroniske korruption. Og indbyggerne går gerne på gaden for at demonstrere deres utilfredshed med alt fra den ødelæggende tørke, elforsyningen, kvinders rettigheder, pensionernes størrelse og meget andet.

Gæst: Misha Zand, Iran-kender

Vært: Kirsten Larsen

Lyddesign: Jonas Johs Andersen

Højtryk udgives af Globalnyt og produceres og tilrettelægges af Kirsten Larsen og Laurits Holdt, som kan kontaktes på kirsten.larsen@globalnyt.dk og laurits.b.holdt@globalnyt.dk

Når sygeplejerske Astrid Opstrup forlader de døende børn og deres afkræftede forældre i ruindyngerne i Gaza, ja så går hun med sin rejsetaske gennem muren og direkte ud i det moderne, pulserende liv med Ikea, tankstationer og familier med madkurve på vej på picnic. Det er den groteske forskel, der får udstationeringer i Gaza til at påvirke hende særligt meget.

Astrid Opstrup er sygeplejerske og arbejder på Rigshospitalets neonatale afdeling. Hun har været på omkring 15 missioner for Læger uden Grænser, de seneste to til Gaza, som er hegnet af fra Israel. Hun fortæller om den humanitære situation inde bag muren. 

Højtryk produceres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.

Et rent, sundt og bæredygtigt miljø er en menneskeret, og stater er juridisk forpligtede til at begrænse klimaforandringerne. Det vurderer den Internationale Domstol, ICJ, der for første gang nogensinde har vurderet staters klimaansvar.

En milepæl bliver den rådgivende udtalelse, som verdens fremmeste domstol, FN’s Internationale Domstol præsenterede i onsdags, kaldt allerede. Selv om det på papiret kun er en ikke-bindende udtalelse, som ikke pålægger verdens lande noget som helst, ja så er det også en lang gennemgang af det juridiske grundlag for netop at påstå, at verdens lande har pligt til at begrænse klimaforandringer, og at landene kan holdes ansvarlige, hvis ikke de gør det.

Sigrid Bjerre Andersen, klimapolitisk rådgiver i Globalt Fokus, giver en første vurdering af domstolens udtalelse.

Højtryk fra Globalnyt bliver bestyret af Laurits Holdt, lyddesigner Jonas Johs Andersen og Kirsten Larsen.

Jøder i Israel har ikke særlige rettigheder på grund af Holocaust, ligesom andre mennesker, der har været udsat for de værste forbrydelser, heller ikke selv må begå overgreb. Det er en absurd tanke, siger Jakob Erle, hvis far overlevede den tyske koncentrationslejr Theresienstadt.

Når Jakob Erle, tidligere direktør for det Danske Dialoginstitut i Cairo og leder af Borups Højskole, ser på situationen i Mellemøsten, ja så ser han først og fremmest nogle kriminelle bander, der har taget den politiske magt. Både i Israel og Hamas.
 
“Israel er ikke en nation, som man kan have et samarbejde med, hvor man favoriserer den på alle mulige måder. Det er tværtimod nogen, som man burde underlægge sanktioner, indtil de overholder international ret,” siger Jakob Erle til Globalnyts podcast Højtryk.

Højtryk bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.

“Det undrer mig, at folk ikke taler mere om, at menneskerettigheder er under et voldsomt pres herhjemme, i Europa og globalt. Menneskerettigheder er trods alt en af hjørnepillerne i vores demokratiske samfund.”

Morten Kjærum er jurist og har arbejdet i 40 år med menneskerettigheder – som leder på Institut for Menneskerettigheder, på EU's Agentur for Grundlæggende Rettigheder, og på Raoul Wallenberg Instituttet i Lund i Sverige. 

Nogle af de eksempler på faresignaler, han ser blinke herhjemme, er den manglende reaktion på, at den danske statsminister sætter sig ned med sin italienske kollega for at prøve at svække den Europæiske Menneskeretsdomstol. Og at den danske anklagemyndighed ikke er uafhængig, noget der fremgår meget tydeligt i denne tid.

Højtryk fra Globalnyt bestyres af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jonas Johs Andersen.

Verden blev mere uforudsigelig og voldelig end forudset i det første halve år af 2025 – netop de første seks måneder af Danmarks to-årige periode i FN’s Sikkerhedsråd. 

Den danske plads i det eftertragtede selskab har ikke udløst de store overskrifter i Danmark og da slet ikke i udlandet. Og sådan skal det være. Danmarks styrke som lille land er at arbejde diskret i baggrunden, lyder vurderingen fra to kendte forskere, der også giver deres bud på, hvordan Danmark kommer godt videre i Sikkerhedsrådet. 

Medvirkende: Fredsforsker Isabel Bramsen fra Lund Universitet, og lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet.

Højtryk fra Globalnyt bliver produceret af Laurits Holdt, Kirsten Larsen og lyddesigner Jons Johs Andersen.