Description - P-pillen til mænd blev faktisk opfundet helt tilbage i 50’erne, men en lille bivirkning gjorde, at den aldrig kom på markedet. I stedet tager 200.000 kvinder dagligt p-piller med hormoner - og bivirkninger - hver dag. Men det kan være ved at ændre sig.
Værter Thomas Djursing og Mie Stage
Gæst Læge og forsker i prævention til mænd, Anders Rehfeldt
Forestil dig at tage elevatoren op til en rumstation. Det har været en drøm siden rumalderens begyndelse, og i dag arbejder ingeniører stadig på den drøm - så hvornår kan vi trykke på knappen?
Værter Thomas Djursing og Ditte Vinterberg Weng
Gæst Rumingeniør, René Fléron
Ville du få indopereret en chip i din hjerne? Altså, hvis du kunne forstå alverdens sprog og kommunikere med dine venner ved tankens kraft? Teknologien åbner nu døren til den virkelighed - men er det et mareridt?
Værter Ditte Vinterberg Weng og Thomas Djursing
Gæst Læge og hjerneforsker Benjamin Svejgaard.
Vært
Mie Stage
Henrik Heide
Medvirkende
Jonas Astrup, udviklings- og innovationschef hos Meyers
Sisse Fagt, Seniorrådgiver på DTU Fødevareinstituttet
Ledende brygmester i Carlsbergs laboratorier, Zoran Gojkovic
I denne episode
Julefrokosten er en tradition med mange ritualer og regler. De fleste har deres ret, der bare SKAL med på bordet. Derfor var det noget af en udfordring vi tog på os, da redaktionen bag Fremtidens Mad satte sig for at gennemføre en julefrokost med det hele - men UDEN kød overhovedet. Altså en julefrokost medDer sild, fiskefilet, steg, risalamande og det hele med. Helt uden kød. Men vi allierede os med stærke kræfter, der kender hemmelighederne bag den gode smag - og med holdninger til madlavning og ølbrygning.
Links:
Vært
Mie Stage
Medvirkende
Ole Mouritsen, professor emeritus i gastrofysik ved Københavns Universitet
I denne episode
Julen dufter helt særligt - den smager helt særligt. Der er flæskestegen, anden og den brune sovs. Men hvad er det, der får tænderne til at løbe i vand ved tanken om sovs? Det er umami-smagen.
Mød Ole Mouritsen. Han er professor emeritus i gastrofysik ved Københavns Universitet og derfor ekspert i de fysiske og kemiske forhold, der bestemmer, hvordan tingene smager. Få de bedste råd til, hvordan man får umami i julemaden med et par simple greb.
Vært
Henrik Heide
Medvirkende
Johan Bruun Hartmann, CEO & Co-founder UnseenBio
I denne episode
For få år siden var bakterier i tarmen noget med farlige kolibakterier, der optrådte i drikkevandet, når en kloak var løbet over. Eller noget med dårlig mave på ferieturen. I dag ved vi, at mikrobiomet i vores tyktarm er afgørende for langt flere sider af vores liv, end vi nogen sinde har været klar over. Forklaring: Nu kan alle og enhver få en test, der dna sekventerer hver eneste type bakterie i tarmen og giver svar på en lang række ting om helbredet. Vi har taget testen og får en grundig gennemgang af svaret fra manden bag.
Vært
Mie Stage
Medvirkende
Morten Arendt Rasmussen, professor ved afdeling for food science ved Københavns Universitet
I denne episode
Fremtidens mad handler ikke bare om at lave opskrifter på retter med mindre kød. Vi skal også finde nye måder at producere al den mad til de 9 milliarder mennesker vi bliver med tiden.
Morten Arendt Rasmussen, der er professor ved afdeling for food science ved Københavns Universitet, fortæller i denne episode om, hvordan AI og data science får indflydelse på fremstillingen af fremtidens mad.
Vært
Henrik Heide
Medvirkende
Torsten Nygård Kristensen,professor ved Aalborg Universitets Institut for Kemi og Biovidenskab
I denne episode
På et tidspunkt var det en gimmick at servere ristede græshopper og sige, at vi i fremtiden skal sise insekter. Så gik dillen over. Men ideen om at forvandle insekter til føde lever i bedste velgående. Men i fremtiden bliver det som proteintilskud i fødevarer, skabt ved systematisk avl af fluer. Hør hvordan man holder styr på, hvilke fluer der parrer sig med hinanden, og hvoran forskerne så udvælger de bedste eksemplarer.
Links:
Vært
Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet
Medvirkende
Rasmus Dahlberg, tidl. leder, Center for Samfundssikkerhed, Forsvarsakademiet (nu: vicecenterleder, SECURE, RUC)
Jesper Florin, leder, Resilienscenter Danmark
Aleksander Moos, Principal Security Advisor, Alexandra Instituttet/NFC
Simon Pedersen, lektor, AAU
Simon Møiniche Skov, souschef, Teknologisk Institut
I denne epsiode
Når vi nu om dage taler så meget om hybridkrig, skyldes det en kollektiv erkendelse af, hvor sårbare vi er overfor prisbillige og enkle angreb med droner eller malware. Det er en forståelse af, at et lands stabilitet ikke bare handler om en stærk ydre grænse. Det handler lige så meget om at få alt det indenfor grænserne til at virke.
Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode ser vi på truslerne mod vores kritiske infrastruktur og vores evne til at modstå dem. Resiliens. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.
Vært
Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet
Medvirkende
Jakob Clod Asmund, militæranalytiker, Forsvarsakademiet
Henning Heiselberg, professor, DTU
Preben Mogensen, professor, AAU
Lars Krogh Alminde, Chief Product and Innovation Officer, GOMSpace
I denne epsiode
Krigens kamplads rykker ikke bare i lav højde med droner. I kredsløb omkring jorden skal satelitter samle livsvigtige data om bevægelser på jorden og til søs. Her er Danmark godt med i udviklingsarbejdet, og med den seneste satellit Bifrost kan vi blandt andet holde øje med 'darkships' i farvandene omkring os.
Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode om udviklingen af våbenteknologi udenfor atmosfæren. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.
Vært
Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet
Medvirkende
Jimmy Binderup, direktør, Defence Tech Denmark
Zachary Davies, souschef, Teknologisk Institut
Christian Rein, faglig leder, Teknologisk Institut
Trine Rolighed, projektchef, Teknologisk Institut
I denne epsiode
Vikingerne havde skjolde. Ridderne havde rustninger. Soldater i dag har fragmentationsveste. Soldaten af i morgen har intellige nt beklædning, der kan ikke bare kan beskytte, men også hjælpe, når soldaten bliver såret eller presses for hårdt.
Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode om specialsyet tøj og grej til fremtidens soldater. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.
Vært
Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet
Medvirkende
Henning Heiselberg, professor, DTU
Karsten Marrup, major, chef for Center for Luft- og Rumoperationer, Forsvarsakademiet
Stig Hestbech, major, militæranalytiker, Forsvarsakademiet
Henrik Sommer, pens. brigadegeneral, director, Systematic
I denne epsiode
Skridtet fra F16 til F35 er mere end blot kampkraft og stealth egenskaber. Mængden af info om alt, hvad der bevæger sig omkring F35 er langt større end noget menneske kan håndtere. Derfor hjælper flyets software med at sortere og hjælpe piloten med at tage beslutninger. Og som noget nyt kan piloten se alt omkring sig, og kan så at sige se ned gennem gulvet via flyets mange kameraer og sensorer.
Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode om de krav moderne krig stiller til nye generationer af kampfly og piloter. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.
Vært
Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet
Medvirkende
Torben Mikkelsen, pens. Kontreadmiral, seniorkonsulent, NFC
Niels Henrik Mortensen, professor, DTU
Kåre Groes Christiansen, CEO, OMT Group
I denne epsiode
Engang var krigsskibe flydende fæstninger. De kunne beherske deres havområde med rå kampkraft. Magtforholdet bestod i styrke og størrelse. Og det har Nato fint kunnet indrette sin doktrin efter. Men også på det maritime område har krigen i Ukraine udfordret kampens anatomi. Fra at være en central muskel vil fremtidens krigsskibe være platforme for mindre, autonome fartøjer.
Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. I denne episode skal vi på værftet og se på, hvordan vi her i Danmark vil kunne bygge de skibe, der skal beherske havene. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.
Vært
Kasper Junge Wester, journalist og tidligere marineoverkonstabel i Søværnet
Medvirkende
V'yacheslav Shvadyak, CEO, Dropla Tech
Ole Kværnø, direktør, Danish Centre for Defense Robotics and Autonomy
Andreas Graae, militæranalytiker, Forsvarsakademiet
Jerome Jouffroy, professor, SDU
Kurt Nielsen, teknologichef, Teknologisk Institut
Roberto Galeazzi, lektor, DTU
Mads Helle, CTO, Bionic Systems Solutions
I denne epsiode
Dronerne har indvarslet et paradigmeskifte på slagmarken og står i dag for 70 procent af alle tab i den ukrainske krig. Udviklingshastigheden har nået et punkt, hvor der blot er få uger mellem nye modeller, der kræver et nyudviklet forsvar. Det kan kun lade sig gøre ved at have specialisterne og udviklerne tæt på den reelle kampplads. Det stiller nationer overfor hårde krav til helt nye måder at udvikle våbenteknologi.
Med podcastserien om det automatiserede forsvar ser vi på, hvordan ny teknologi og AI forandrer fremtidens krige. Og i denne episode ser vi på droneudviklingen sammen med en række eksperter på området. Serien er lavet i samarbejde mellem Ingeniøren, Nationalt Forsvarsteknologisk Center, NFC, Syddansk Universitet, Aalborg Universitet og Teknologisk Institut.
Vært:
Mie Stage, journalist Ingeniøren
Medvirkende:
Anja Olsen, Forskningsgruppeleder, Kræftens Bekæmpelse. Forfatter til bogen ’Spis rigtig mad’. Forsker i sammenhængen mellem kost og sygdom.
Mads Bjørlie, Postdoc DTU Fødevareinstituttet. Forsker i forarbejdning og ingredienser.
Frederikke Fester, Chefkonsulent, DI Fødevarer. Udfordrer begrebet ultraforarbejdet mad og bringer fødevareindustriens erfaringer og synspunkter til bordet.
I denne episode af Fremtidens Mad
Ultraforarbejdet mad fylder en del i medierne for tiden. Ernæringseksperter har fået øjnene op for, at det kan have store og hidtil ukendte helbredsmæssige konsekvenser, når vi i stadig højere grad køber mad, der er færdiglavet. Og det er ikke mindre end 60 procent af de fødevarer, der sælges i danske fødevarer.
Men hvad ER ultraforarbejdet mad egentligt? Er det for eksempel også rugbrød eller ost? Det kan gøre det svært at vide, hvornår det egentligt er usundt.
Derfor satte vi os for i projektet Fremtidens Mad at finde ud af hvad der er op og ned i debatten om ultraforarbejdet mad. Det gjorde vi ved at samle tre førende eksperter på området i vores tv-studie.
Den næste time kan du her lytte til lydsiden af programmet mens du gør andre ting. Hvis du imidlertid vil se vieoudgaven - så har vi lagt link til den nede i shownotes.
Links:
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Sisse Fagt, seniorrådgiver ved Forskningsgruppen for Ernæring, Bæredygtighed og Sundhedsfremme ved DTU Fødevareinstituttet
I denne episode
Der er meget snak om, at danskernes madvaner har ændret sig. At det der med suppe, steg og is hører fortidens forsamlingshuse til. Men vi kan ikke slippe tanken om, at alle måltider har kødet i centrum. Hør hvorfor vi ikke kan skifte ud på tallerkenen, om ultraforarbejdet mad, hvordan vores madvaner nok ser ud i 2050, og hvorfor vi går alt for meget op i proteiner. Undtagen de ældre, der gerne må tage de proteiner i stedet for kage og rødvin.
Links:
Vært:
Mie Stage, journalist på Ingeniøren
Medvirkende:
Mette Lübeck, professor på Institut for Kemi og Biovidenskab på Aalborg Universitet og en central stemme i forskningen i mikroorganismer og bioraffinering. Hun bidrager med et skarpt blik på, hvordan genteknologi og mikroorganismer kan – og måske bør – forme vores fødevarer i fremtiden.
I denne episode
Da Ingeniørens Fremtidens Mad-hold besøgte festivalen Copenhagen Cooking d. 16. august 2025, optog vi denne podcast på Køkkenscenen. Her taler vi om nye forædlingsteknikker med gen-saksen CRISPR, og så dykker vi ned i forskningen i nye smagsgivende fermenteringssvampe og præcisionsfermentering, hvor svampe bliver dresseret til f.eks. at fremstille mælkeproteiner. Lyt med her og bliv klogere på fremtidens smagfulde fødevarer.
Links:
Vært:
Henrik Heide
Medvirkende:
Zoran Gojkovic, director of brewing science and technology ved Carlsberg
Birgitte Skadhauge, forskningsdirektør Carlsberg Laboratorium
Kim Hegelstrup, forsker Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi
I denne episode
De første spor af ølbrygning ligger i en hule i Mellemøsten og kan spores 13000 år tilbage. Brygget i fordybninger, hugget ud af klippen. Det har nok ikke smagt af kølige klar pilsner. Nok nærmere en lunken, næringsrig grød, der havde en mindre rus som gunstig bivirkning.
I dag udfører knap 100 forskere, laboranter og brygmestre samme gerning på toppen af Valby Bakke i Carlsbergs laboratorier. Kom med indenfor til øllets historie og mød blandt andre bryggeren, der skal forudsige, hvordan fremtidens øl kommer til at smage.
Links:
Vært
Henrik Heide
Medvirkende
Kim Hebelstrup, forsker ved Aarhus Universitets Institut for Agroøkologi Flakkebjerg
I denne episode
Vi har skabt et landbrugseventyr med kartoflen. Men nu er den blevet svar overfor sygdomme og fremtidens klimaforandringer. For at gøre kartoflen stærk og resilient er forskerne taget tilbage til Sydamerika for at genfinde kartoflens fjerne forfædre og trække de gener ud, vi kom til at fjerne gennem systematisk forædling gennem flere hundrede år. Men der er andre planter i den danske natur, som kan give kartoflen konkurrence.
Links:
Vært: Mie Stage
Medvirkende: Torben Toldam-Andersen, lektor på Afgrødevidenskab ved Københavns Universitet samt medejer af Vrangbækgaard Vin Aps.
Klimaforandringerne er ikke at spøge med, medmindre man er en vinstok. For vinmarken byder varmen velkommen.
Lektor på Københavns Universitet Torben Toldam-Andersen fastslår dog, at klimaforandringerne ikke bringer gængse champagnesorter til de danske vinmarker inden for de næste 100 år. Til gengæld er planteforædlingen så effektiv, at vi snart vil kunne dyrke sorter, der i dag ser umulige ud. F.eks. dem, der giver god rødvin.
Hør her Torben Toldam-Andersen fortælle om sit mangeårige projekt på Vrangbækgaard på Fyn, hvor vi er gået med ham i vinmarken for at høre om fremtidsvine, fast grapes og alle de optimeringer i plantegenerne, som snart vil bringe den gode rødvin til de danske vinglas.
Links: