Et af de 15 didaktiske principper for FGU drejer sig om dannelse. De unge skal gennem uddannelsen gøres til mennesker, medmennesker, borgere og arbejdstagere, der kan indgå i fællesskaber… vi udlægger teksten i samtaler med lærere, elever og en ekspert

Hvad gør man, når unge er så sårbare at de ikke engang er i stand til at møde på skolen. Elever der lider er svær social angst eller som måske har autisme i en grad, at de ikke magter at møde op.

Det har de måske fundet en løsning på i Vejle, hvor den lokale FGU har oprettet et særligt hold - den såkaldte FGU-virtuel. Otte elever får hjemmeundervisning over computeren – en særlig undervisning, der retter sig mod langsomt at få dem tilbage til fysisk undervisning.

Selve det at sætte ord sammen og udtrykke sig sprogligt volder problemer for mange FGU-elever. De kan lide af den sproglige udviklingsforstyrrelse DLD – (Development Language Disorder). Den forekommer hyppigt, men er ukendt for de fleste – fortæller audiologopæden Rikke Vang Christensen. I befolkningen som helhed er det ca. fem procent. På FGU sikkert betydeligt mere.
Andre mangler ordforråd, fordi de har et andet sprog end dansk som modersmål.

Helhedsorienteret undervisning er det store dyr i åbenbaringen på FGU. Noget alle undervisere skal prøve kræfter med og stræbe i mod. Men det er ikke nemt. I dette afsnit prøver vi at komme lidt rundt om det fine begreb.

1) Drop GPS’en og brug et kort – det styrker sprog og orientering. 2) Vær opmærksom på de to-sprogede, der taler perfekt, men mangler ord. 3)Radioavisen er det perfekte morgenbånd til PASE og almendannelse. 4) En introtur til Skåne med værktøjslære, humlebier, kirkebesøg, verdensmål, amerikanerbiler og masser af matematik – et bombardement af helhedsorienteret undervisning.

Vi var på Bornholm og kom hjem med FGU-ideer.

Hvad kendetegner Forberedende grunduddannelse? Hvad er det særlige ved den? En ny uddannelse som FGU har brug for tid til at finde en identitet. Vi taler med elever, lærere og eksperter om deres bud.

Begrebet uddannelsesparat står centralt i FGU-universet. Målet er at gøre de unge uddannelsesparate – og det er det, de vurderes på. Men ordet risikerer at blive en del af magtens sprog overfor sårbare elever, som føler, at de presses ud i kanten af samfundet. Så nogle i FGU-verdenen bryder sig ikke om ordet.

Motivation
Hvis dine elever på FGU skal lære noget, så skal du være i stand til at motivere dem. Men hvordan får du selv den nødvendige motivation til at gøre det? Motivation kommer ikke indefra, men opstår i den enkeltes møde med omverdenen. I episoden gennemgås tre-fire faktorer, der spiller ind på motivationen. Medvirkende: Lærere og elever fra FGU og lektor Pernille Henriksen fra Københavns Professionshøjskole.

Det er dem det hele drejer sig om – eleverne: Den meget omtalte "restgruppe" blandt de unge, de unge som ikke har taget en ungdomsuddannelse eller er kommer i job. Mød nogle af dem her, og hør om, hvordan de oplever Den forberedende grunduddannelse.

Omkring halvdelen af eleverne på FGU har læsevanskeligheder – og omkring halvdelen af dem har ordblindhed. Her fortæller nogle af dem om, hvordan de oplever det. Og du kan høre om nogle af de greb du kan bruge i din undervisning for at hjælpe de ordblinde. De gode råd kommer fra Vibeke Søndergaard Asmussen fra Københavns Professionshøjskole, der er specialist på området.

Han har sat sine elever til et bygge et kvashegn og har sendt dem på genbrugspladsen for at finde materialerne til deres insektspiral. Jens Kragh Nielsen er stor tilhænger af udeundervisning, som virkeligt flytter eleverne.

De mange unge med diagnoser er en kæmpe udfordring på FGU. Som lærer skal man favne, forstå og støtte dem alle – og samtidigt kunne differentiere, så man også holder fast i og udfordrer alle de andre elever. Vi møder lærere, elever og ungdomsforsker Anne Görlich fra Aalborg Universitet.

Som lærer på FGU, skal du være autentisk. Det står der i de 15 didaktiske principper. Men hvad vil det sige? Og hvordan gør man? Vi møder lærere, elever og en ekspert, Helle Kloppenborg fra Københavns Professionshøjskole, der forholder sig til, hvad der skal til for at leve op til det fine ord.

Autisme, angst, asbergers, ADHD. På FGU er diagnoser en del af dagligdagen – ofte tilsat stofmisbrug. Diagnoser og stoffer skygger for det der er bagved. Unge der kæmper, der gør sig mange tanker om egne vanskeligheder, om hvad de vil og om hvorfor de har svært ved at nå derhen. Har kan I møde to unge mænd med diagnoser og indlæringsvanskeligheder – og som fortæller om, hvordan de har det på FGU.

Vejledning er i centrum på FGU. Men fra Ministeriet findes ikke nogen vejledning i, hvordan vejledningen skal organiseres, og hvordan vejlederne skal gribe det an. Her giver to vejledere og en rektor deres bud på god vejledning.