Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
History
TV & Film
Technology
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts211/v4/d0/46/4a/d0464a74-c572-7510-700b-654fc88fd24c/mza_5158210978945227130.jpg/600x600bb.jpg
Jung i virkeligheden
Anna & Lilla
16 episodes
1 day ago
I denne podcast bliver du inviteret med ud, hvor Carl Gustav Jungs tanker møder virkeligheden.
Hvordan lever hans idéer om det ubevidste, arketyperne og individuationen videre i vores liv i dag?

Værterne er Lilla, kunstterapeut og jungiansk psykoanalytiker, og Anna, der er nysgerrig på at forstå, hvem Jung egentlig var – og hvorfor han stadig taler så stærkt til os.

Sammen møder de mennesker, der på forskellig vis er stødt på Jungs psykologi: i terapien, i kunsten, i drømmene eller i livets kriser.

Nogle gange spørger de, hvad mødet med Jung har betydet. Andre gange dykker de direkte ned i et tema, der optager gæsten – og måske også dig.

En podcast om det, der foregår under overfladen – i os selv og i verden omkring os.
Show more...
Philosophy
Society & Culture
RSS
All content for Jung i virkeligheden is the property of Anna & Lilla and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
I denne podcast bliver du inviteret med ud, hvor Carl Gustav Jungs tanker møder virkeligheden.
Hvordan lever hans idéer om det ubevidste, arketyperne og individuationen videre i vores liv i dag?

Værterne er Lilla, kunstterapeut og jungiansk psykoanalytiker, og Anna, der er nysgerrig på at forstå, hvem Jung egentlig var – og hvorfor han stadig taler så stærkt til os.

Sammen møder de mennesker, der på forskellig vis er stødt på Jungs psykologi: i terapien, i kunsten, i drømmene eller i livets kriser.

Nogle gange spørger de, hvad mødet med Jung har betydet. Andre gange dykker de direkte ned i et tema, der optager gæsten – og måske også dig.

En podcast om det, der foregår under overfladen – i os selv og i verden omkring os.
Show more...
Philosophy
Society & Culture
Episodes (16/16)
Jung i virkeligheden
Kristine Gazel om det onde
Velkommen til podcasten ”Jung i virkeligheden”
I denne episode taler vi med Kristine Gazel.
Kristine er bibliotekar og cand.scient. bibl. Hun er uddannet jungiansk psykoterapeut og er seniorkandidat ved Jung Instituttet i København.
Hun har i mange år været redaktør på ressourceguiden Jung for Alle sammen med Thomas Nordby og Hanne Urhøj og har skrevet flere artikler der.
Hun skriver på sin personlige blok Kvintessensen og er interesseret i divination.
I denne episode taler Kristine om det onde belyst gennem den danske film ”Speak no evil” af Christian Tafdrup og gennem Grimms eventyr ”Fitchers fugl”. 

https://kristinegazel.dk/

https://www.jungforalle.dk/ Artikel om Jung og det onde: https://www.jungforalle.dk/wp-content/uploads/Jung-og-det-onde.pdf 
Bogen af Karen Blixen under pseudonymet Pierre Andrezel: ”Gengældelsens veje”.
Desuden taler Kristine om Zygmunt Baumann begreb ”Det flydende moderne”, Hartmut Rosas bog ”Resonans” og om Hannah Arendt.
Show more...
1 day ago
59 minutes

Jung i virkeligheden
Dorte Odde om Persona
I denne episode taler vi med Dorte Odde.
Dorte er uddannet i kultursociologi, filosofi, og religionshistorie og har en baggrund som forsker og underviser.
Hun er ph.d. og har efterfølgende uddannet sig til jungiansk analytiker og certificeret imago parterapeut og integrationsterapeut.
Dorte underviser på Jung Insituttet i København samt på NTNU i Trondheim i Norge.
Dorte har præsenteret papers på mange internationale konferencer. Hendes speciale områder er aktiv imagination og Jungs røde bog i forhold til kreative processer, alkymi, traumer og socioanalyse.
I denne episode taler Dorte om Jungs begreb ”persona”, og om når persona bryder sammen - belyst gennem Ingmar Bergmanns film af samme navn.  

 www.ontheedge.dk.

Udvalgte titler på præsentationer:
"The Red Book as auto-ethnography", 'I Feel, Therefore I Am': Interdisciplinary Perspectives on Emotions and their Impact, Küsnacht 2023

"SOMATIC (UN)CONSCIOUSNESS: in-between body/matter, affect and imagination", Pittsburgh, US, IAJS conference, 2021

"Some reflections on archetypal sexuality, imaginatio, the subtle body and the psychoid." 
International congress, IAAP, Vienna, 2019

Dorte har publiceret artikler om socioanalyse i JAP sammen med Arne Vestergaard:
"A preliminary sketch of a Jungian socioanalysis – an emerging theory combining analytic psychology, complexity theories, sociological theories, socio- and psycho-analysis, group analysis and affect theories."
"Jungian Socioanalysis, Social Dreaming and the emerging complexity of
Europe."
Show more...
1 week ago
1 hour 21 minutes

Jung i virkeligheden
Thomas Nordby om Skibet som symbol
I denne episode taler vi med Thomas Nordby.
Thomas er cand.phil. i dansk. Han har arbejdet som seminarielærer det meste af sit arbejdsliv og er i dag pensioneret.
Thomas har interesseret sig for Jung siden 80’erne og har gået i jungiansk analyse i mange år. Thomas sidder i bestyrelsen for Jung Foreningen København og har gjort det i næsten 20 år. Han er desuden medredaktør på hjemmesiden ”Jung for Alle”.
Thomas er en erfaren foredragsholder, og har holdt flere litterære foredrag med en jungiansk fortolkning i Jung Foreningen København.

I denne episode taler Thomas om symbolske betydninger af Skibet.

https://cg-jung.dk/jung-foreningen-kbh/program/

 https://www.jungforalle.dk/
Show more...
2 weeks ago
1 hour

Jung i virkeligheden
Aksel Haaning om Marie Louise von Franz
I denne episode taler vi med Aksel Haaning. Aksel er mag. Art og ph.d. og har været ansat på Roskilde Universitet i en årrække, hvor han blandt andet har forsket i middelalderfilosofi. Han er på nuværende tidspunkt lektor emeritus. Aksel har udgivet en række bøger, blandt andet:
  • Jung- en stemme fra dybet, Akademisk Forlag 2016
  • Naturens lys, C.A. Reitzels Forlag 2017, Forlaget Virkelig 2024
  • Aurora eller Morgenrøde, Forlaget Virkelig 2025
I denne episode taler Aksel om Marie-Louise von Franz. Han fortæller dels om hendes nære samarbejde med Jung og hendes betydning for Jung, dels om hendes selvstændige forfatterskab efter Jungs død.

Aksel refererer blandt andet til en mindre kendt, dyb bog af Marie-Louise von Franz: 
"projection and re-collection in jungian psychology - refections of the soul".

Man kan læse mere på: https://www.marie-louisevonfranz.com/en/home
Show more...
3 weeks ago
56 minutes

Jung i virkeligheden
Thomas Gitz om troldmanden og præstinden i Ursula Le Guins serie om Jordhavet
I denne episode har vi fået besøg af Thomas Gitz-Johansen.

Thomas er cand. mag i geografi og pædagogik og Ph.d. i uddannelsesforskning. Han er lektor på Roskilde Universitet og har udgivet en række bøger og artikler om sin forskning i børneliv.
Thomas er desuden Jungiansk analytiker og har skrevet sin afsluttende opgave på Jung Instituttet om åndsbegrebet.
I dagens episode taler Thomas ud fra Ursula le Guins bogserie om Jordhavet om den gode og den onde troldmand som symbol på åndens lyse og mørke side. Desuden fortæller han om ypperstepræstinden, den kvindelige helt, som vi møder hende i de sidste bøger i serien.

Du kan læse mere om Thomas Gitz-Johansen og få overblik over hans publikationer på https://www.thomasgitz.dk/
Show more...
4 weeks ago
1 hour 8 minutes

Jung i virkeligheden
Lilla Monrad om tomhed
Velkommen til podcasten ”Jung i virkeligheden”. I denne episode taler vi med Lilla Monrad, som også er en af redaktørerne på denne podcast.
Lilla har flere uddannelser bag sig og er således både pædagog og Ingeniør. Hun er uddannet kunstterapeut og har efterfølgende taget uddannelsen som jungiansk analytiker.

Hun skrev sin afsluttende opgave på Jung Instituttet om vanskeligheder ved at være i en gruppe.
I denne episode taler Lilla om den ubærlige tomhedsfølelse, der udspringer af tidlig forladthed, og om forskellige strategier, vi tyer til, i forsøget på at fylde tomrummet ud – med særligt fokus på mad. I slutningen af episoden taler Lilla om heling af forladtheden.

Lilla Monrad er desuden formand for Jung Foreningen København, der er et oplysningsforbund under Folkeoplysningsloven og har til formål er at være et forum for spredning af kendskab til analytisk psykologi og et samlingssted for udveksling af erfaringer og viden inden for området. 
Du kan læse mere om Jung Foreningen København på https://cg-jung.dk/jung-foreningen-kbh/

Du kan læse mere om Lilla Monrad på https://lilla-monrad.dk/
Du kan læse Lilla Monrads artikel om gruppen her: https://www.jungforalle.dk/wp-content/uploads/Lilla-Monad-paper-final-dec-17-2.pdf. Artiklen er på engelsk.

Litteratur om tomhed og forladthed:
Paul W. Ashton, From the Brink, Routledge 2007 
Kathrin Asper, Ravnen I Glasbjerget, Gyldendal 1988
 Alice Miller, Det selvudslettende barn, Munksgaard Paperbacks, 1982
Show more...
1 month ago
1 hour 15 minutes

Jung i virkeligheden
Nikolaj Knub om Jungs Røde bog
I denne episode er vi taget på besøg hos Nikolaj Knub i Helsingør.
Nikolaj er uddannet cand.mag. i filosofi og historie fra Roskilde Universitet, og han har sidenhen uddannet sig som jungiansk psykoterapeut fra Jung Instituttet i København.
Nikolaj har arrangeret studiekredse og erfaringsbaserede gruppeforløb. Det første om Liber Novus (dvs. Jungs Røde Bog) i 2018 og sidenhen om alkymi og “Jungs myte for vores tid”.
Nikolaj har ad flere omgange rejst i Central - og Sydamerika og har en særlig interesse for shamanistiske traditioner. I forlængelse heraf har han i en årrække faciliteret kakaoceremonier.
I denne episode taler Nikolaj om Jungs Røde Bog.

Læs mere på: https://nikolajknub.dk/
Podcast om kakaoceremonier: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/samtale-med-nikolaj-knub-om-hjertets-virkelighed-ceremoniel/id1528689869?i=1000591279681

Podcast-serie om den Røde Bog, Liber Novus: https://podcasts.apple.com/dk/podcast/84-om-sj%C3%A6lens-virkelighed-c-g-jung-den-r%C3%B8de-bog-1-kontekstualisering/id1528689869?i=1000544052166
Show more...
1 month ago
1 hour 3 minutes

Jung i virkeligheden
Hanne Urhøj om synkronicitet
I denne episode taler vi med Hanne Urhøj.
Hanne er uddannet sociolog på Roskilde Universitet og har efterfølgende uddannet sig til Jungiansk Analytiker på Jung Instituttet i København.
Hun blev færdig som analytiker i 2012. Hun skrev afsluttende opgave om arketypiske modsatte par i et portræt af Bob Dylan. 
Hun har gennem mange år beskæftiget sig med Jungs Typologi.
I dagens episode vil Hanne fortælle om en række stærke oplevelser af synkronicitet, der endte med at bringe hende på sporet af Jungs psykologi.

Hanne er medredaktør på hjemmesiden ”Jung for alle” https://www.jungforalle.dk/
Show more...
1 month ago
42 minutes

Jung i virkeligheden
Birgitte Baadegaard om usynlige strukturer i samfundet og kvinders udfordringer, del 2
I denne episode taler vi igen med Birgitte Baadegaard.
Birgitte er Cand. Merc. og NLP-master.
Birgitte har efterfølgende uddannet sig til Jungiansk Analytiker på Jung Instituttet i København. Birgitte skrev afsluttende opgave om Kunsten at stå som hel kvinde i et halvt samfund.
Birgitte er en aktiv samfundsdebattør.
I denne anden episode med Birgitte vil hun gå dybere ind i beskrivelsen af de samfundsmæssige strukturer, der gør det svært for kvinder at have en reel stemme i samfundet.
Samtalen med Birgitte er en fortsættelse af første episode. De to episoder kan lyttes til uafhængigt af hinanden.
Du kan læse mere om Birgitte Baadegaard på: https://baadeog.baadegaard.dk/ og på https://www.baadegaard.dk/
Show more...
1 month ago
1 hour 7 minutes

Jung i virkeligheden
Birgitte Baadegaard om det feminines vilkår del 1, personlige erfaringer
I denne episode taler vi med Birgitte Baadegaard.
Birgitte er Cand. Merc. og NLP-master. Birgitte har efterfølgende uddannet sig til Jungiansk Analytiker på Jung Instituttet i København.
Birgitte skrev afsluttende opgave om Kunsten at stå som hel kvinde i et halvt samfund. Birgitte er en aktiv samfundsdebattør.
I denne første episode med Birgitte vil hun fortælle om de ting i hendes liv, der førte til hendes store interesse for kvinders liv og kvinders manglende stemme i samfundet. Vi hører også om, hvordan hun fik interesse for Jungs psykologi.
Samtalen med Birgitte fortsætter i endnu en episode. De to episoder kan lyttes til uafhængigt af hinanden.
Du kan læse mere om Birgitte Baadegaard på: https://baadeog.baadegaard.dk/ og på https://www.baadegaard.dk/
Show more...
2 months ago
52 minutes

Jung i virkeligheden
Aksel Haaning taler om sin bog: Jung, En stemme fra dybet
Velkommen til denne episode, hvor vi taler med Aksel Haaning.
Aksel er mag. Art og ph.d. og har været ansat på Roskilde Universitet i en årrække, hvor han blandt andet har forsket i middelalderfilosofi. Han er på nuværende tidspunkt lektor emeritus.
Aksel har udgivet en række bøger. I denne episode taler Aksel om, hvordan han fattede interesse for Jung, og om sin bog: ”Jung-en stemme fra dybet”, som udkom i 2016 på Akademisk Forlag. I bogen præsenterer han Jungs arbejde og opdagelser, og sætter dem ind i en samtidig historisk og kulturel kontekst.
Desuden vil vi fremhæve yderligere to titler: Naturens lys, C.A. Reitzels Forlag 2017, Forlaget Virkelig 2024 Aurora eller Morgenrøde, Forlaget Virkelig 2025
Show more...
2 months ago
1 hour 3 minutes

Jung i virkeligheden
Typologi med Preben Grønkjær
I denne episode er vi taget til Århus og har en spændende samtale med Preben Grønkjær.

Preben er magister i idéhistorie og har blandt andet skrevet ”CG Jungs analytiske psykologi” om de grundlæggende begreber i Jungs psykologi og ”Forståelse fremmer samtalen” om typologi. Han har desuden skrevet opslagsværket: ”Politikens bog om drømme”. Derudover har han skrevet flere bøger om organisationspsykologi og senest ”C.G. Jungs menneskesyn” i 2025 i anledning af 150-året for C.G. Jungs fødsel. Han blev som ganske ung mand optaget af Jung og Kierkegaard.

I dagens episode taler vi om hans møde med Jung, og hans vej, og hans arbejde med typologi – og om meget andet.

Bøger af Preben Grønkjær: 

  • C.G. Jungs menneskesyn. Saxo Publish 2025.

  • Kend din ledelsesstil. Typologi og det personlige lederskab. Dansk Psykologisk Forlag 2013.

  • Politikens bog om drømme. Politikens Forlag 2005.

  • Forståelse fremmer samtalen. 16 mennesketypers kommunikationsstil. Gyldendal 2004. Organisationens ånd. Realisering af Selvet i virksomheder og andre fællesskaber. Hovedland 2000.

  • Fri og afhængig. Om mænds forhold til Selvet og til kvinder. Hovedland 1997.

  • Jung og skønlitterære tekster. Findes i Vibeke Blaksteen (red.): Tekster og Arketyper. Jung og litteraturlæsning. Dansklærerforeningen 1996.

  • C.G. Jungs analytiske psykologi. Gyldendal 1994 / Jungs analytiske psykologi. Hans Reitzel 2010.Mand søger sig selv – Muligheder for psykisk vækst. Hovedland 1990.


E-bøger af Preben Grønkjær: 

  •  Introduktion (2017) (Gratis e-bog).  https://www.smashwords.com/books/view/736800
  • Typologi (2018) https://www.smashwords.com/books/view/876404
  • Psykens strukturer (2019)  https://www.smashwords.com/books/view/948577
  • Psykisk lidelse og terapi (2020) https://www.smashwords.com/books/view/1017267

Show more...
2 months ago
1 hour 12 minutes

Jung i virkeligheden
Etableringen af Jung-miljøet i Danmark med Misser Berg
I denne episode taler vi med Misser Berg. Misser er arkitekt og har været medejer af en tegnestue i en årrække. Hun uddannede sig til Jungiansk analytiker i 1992.

Misser har været med til at etablere og organisere det jungianske miljø i Danmark. Hun har været studieleder på CG Jung Instituttet i København i 13 år og sidder i dag i Instituttets studieledelse. Hun har været aktiv i det internationale selskab for analytisk psykologi, IAAP i over 15 år; de seneste 6 år som hhv. President Elect og President. I dagens episode vil Misser fortælle historien omkring etablering af det jungianske miljø i Danmark.

  • Du kan læse mere om Misser Berg på https://misserberg.dk
  • Du kan læse mere om CG Jung instituttet i København på https://cg-jung.dk/cg-jung-institut-kbh/
  • Du kan læse mere om Jung Foreningen København på https://cg-jung.dk/jung-foreningen-kbh/
  • Du kan læse mere om det internationale selskab for analytisk psykologi, IAAP på https://iaap.org/
Show more...
2 months ago
59 minutes

Jung i virkeligheden
Ånd med Thomas Gitz-Johansen
I denne episode har vi fået besøg af Thomas Gitz-Johansen. Thomas er cand. mag i geografi og pædagogik og Ph.d. i uddannelsesforskning. Han er lektor på Roskilde Universitet og har udgivet en række bøger og artikler om sin forskning i børneliv.

Thomas er desuden Jungiansk analytiker og har skrevet sin afsluttende opgave på Jung Instituttet om åndsbegrebet. I dagens episode taler Thomas om udfordringen ved at leve i spændingsfeltet mellem den materielle og den åndelige virkelighed og folder Jungs syn på ånd ud.

Thomas indleder podcasten med at fortælle om sit eget møde med Jung.

Du kan læse mere om Thomas Gitz-Johansen og få overblik over hans publikationer på: https://www.thomasgitz.dk/
Show more...
2 months ago
1 hour 1 minute

Jung i virkeligheden
Eventyr og kvindelighed med Pia Skogemann
I denne episode taler vi med Pia Skogemann. Pia er cand. mag i forhistorisk arkæologi og religionshistorie. Pia uddannede sig i en ret ung alder til Jungiansk analytiker. 

Hun er studieleder på CG Jung Instituttet i København og har været det ad flere omgange.Pia har skrevet flere bøger om Jungs psykologi, blandt andet ”Kvindelighed i vækst”, som udkom i 1984 og ”Det dobbelte bryllup” om eventyr, som blev genudgivet i 2023, men den udkom første gang i 1998.

I dagens episode vil Pia tale om kvindelighed og eventyr. Der vil gentagne gange i løbet af samtalen blive refereret til ”bogen, og det er Kvindelighed i vækst, der menes.

Du kan læse mere om Pia Skogemann og få overblik over Pias publikationer på: https://piaskogemann.dk/
Show more...
3 months ago
55 minutes

Jung i virkeligheden
Kort om CG Jung ved Lilla Monrad
I denne korte introduktion til Jung i Virkeligheden giver Lilla Monrad et overblik over, hvem Carl Gustav Jung var, og hvorfor hans tanker stadig taler stærkt ind i vores tid.Lilla er kunstterapeut og jungiansk analytiker med baggrund som både pædagog og ingeniør.

Hendes afsluttende speciale på Jung Instituttet handlede om de udfordringer, der kan opstå i det at være en del af en gruppe – et tema, der også præger hendes arbejde og interesse for den menneskelige psyke.

Hun er desuden formand for Jung Foreningen København, et oplysningsforbund, der arbejder for at udbrede kendskabet til Jungs analytiske psykologi og skabe et levende forum for udveksling af viden og erfaring.Læs mere på

🌐 cg-jung.dk/jung-foreningen-kbh
🌐 lilla-monrad.dk
Show more...
3 months ago
6 minutes

Jung i virkeligheden
I denne podcast bliver du inviteret med ud, hvor Carl Gustav Jungs tanker møder virkeligheden.
Hvordan lever hans idéer om det ubevidste, arketyperne og individuationen videre i vores liv i dag?

Værterne er Lilla, kunstterapeut og jungiansk psykoanalytiker, og Anna, der er nysgerrig på at forstå, hvem Jung egentlig var – og hvorfor han stadig taler så stærkt til os.

Sammen møder de mennesker, der på forskellig vis er stødt på Jungs psykologi: i terapien, i kunsten, i drømmene eller i livets kriser.

Nogle gange spørger de, hvad mødet med Jung har betydet. Andre gange dykker de direkte ned i et tema, der optager gæsten – og måske også dig.

En podcast om det, der foregår under overfladen – i os selv og i verden omkring os.