I andet afsnit af vores serie om den store hedenske hærs færden i 800-tallets England kan de invaderende horder nærmest gå på vandet og vinder det ene slag efter det andet. East Anglias konge, Edmund, falder på slagmarken og bliver siden helgenkåret. Mercias konge Burgred må drage i landflygtighed, og til sidst står kun Wessex' nye konge, den unge Alfred, tilbage. Hvem løber med sejren? Og hvem er de der hedninge egentlig?

Fra 865 og mere end et årti frem blev de angelsaksiske kongedømmer i England hærget af en “micel hæðen here” - en stor hedensk hær. Siden har invasionen været genstand for stor interesse blandt historikere og arkæologer, og i de seneste år har skikkelser som Ivar Benløs, Halfdan og Alfred den Store også fyldt meget i populærkulturen. Men hvad sagn, og hvad kan vi tro på? I tre afsnit prøver vi at hitte rede i det hele, og i første afsnit præsenterer vi den spændende historie og følger hærens ...

Ukraine var et af de lande, hvor Anden Verdenskrigs for alvor kostede menneskeliv. Op mod 14 mio. ukrainere døde under krigen, og den kolde krig fristede landet en anonym og undertrykt tilværelse. Men efter murens fald i 1989 trådte Ukraine for alvor ind historiens scene, og i det nye årtusind vaklede landet længe mellem øst og vest. Resultatet af den kamp kender vi. Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet ...

I kølvandet på Første Verdenskrig lykkedes det ikke de ukrainske selvstændighedskræfter at opnå et frit Ukraine. I stedet blev Ukraine i 1922 en republik i det nye Sovjetunionen, og Vladimir Lenin måtte anerkende, at Ukraine og Rusland ikke var to sider af samme mønt. Det anså Josef Stalin for at være en stor fejl, og i 1930'erne forårsagede hans politik i Ukraine en ufattelig hungersnødskatastrofe, der siden er blevet kendt som Holodomor - mord ved sult. Serien udgives i samarbejde med...

I begyndelsen af 1600-tallet opstod en ny magt på stepperne mellem Moskvastaten, Polen-Litauen og Osmannerriget: Kosakstaten, eller Hetmanatet, forløberen for vores dages Ukraine. Kosakkerne var ofte bortløbne bønder og valgte på semidemokratisk vis deres leder, hetmanen. Men trods kosakkernes militære styrke og diplomatiske snilde var de presset til alle sider… Serien udgives i samarbejde med Ukraine House in Denmark og med støtte fra Politiken-Fonden samt Kulturministeriet og Slots - ...

I begyndelsen af 1978 vidste ingen, at Iran stod overfor en revolution. Men oprøret kom, og i januar 1979 måtte shah Mohammed Reza Pahlavi måtte forlade Iran for aldrig at vende tilbage. Men hvad nu? Snart kom Ayatollah Khomeini hjem fra sit eksil, og snart blev den folkelige revolution til en islamisk revolution. Serien udgives med støtte fra Carlsbergfondet.

Efter mange år uro og bitter strid tog autokraten Reza Shah Pahlavi magten og blev shah i 1925. Han forsøgte op at modernisere det tilbagestående Iran, men hans lidt for tætte samarbejde med tyskerne betød, at han blev tvunget til at abdicere under Anden Verdenskrig. Han blev afløst af sin søn, Mohammad Reza Pahlavi, og i årene efter 1945 blomstrede de demokratiske kræfter i Iran. Men i 1953 blev den populære premierminister Mohammad Mosaddegh væltet i et USA-støttet kup, fordi han vill...

1800-tallet blev en sej kamp for at reformere det tilbagestående Iran. Igen og ogen stillede snævre interesser sig i vejen for fremskridtet, mens shaher med lommesmerter solgte landets ressourcer til fremmede magter. Det udløste i 1890'erne nærmest oprør, da shahen solgte alle rettigheder på tobakshandel til et britisk selskab. Til sidst gik den ikke længere. Gejstlige, handelsfolk og progressive intellektuelle fremtvang i 1906 grundlovsrevolutionen, og shahen måtte give afkald på sin u...

I løbet af 1600-tallet gik det ned ad bakke for den engang så stærke safavide-slægt, hvis herskere i eftertiden fremstår som en flok fordrukne horebukke uden politiske evner. I 1722 blev de væltet af pinden af afghanske oprørere, der indtog Isfahan. Ud af det efterfølgende kaos tog en ekstraordinært effektiv hærfører med turkmensk baggrund magten. Han lod sig i 1736 krone under navnet Nadir Shah, hvorefter han slog osmannerne og retableret rigets gamle grænser. Og så kunne man jo påstå, at de...

Efter en lang periode under invaderende rytterfolks åg fik en halvobskur religiøs orden fra en afsidesliggende egn pludselig store ambitioner. Slægten er kendt som safaviderne og gradvis tog de magten i Iran i 1500-tallet. Under deres herredømme gik Perserriget ind i en storhedstid - i hvert fald i en periode. Men det måske vigtigste ved safavidernes herredømme var deres tro. De gjorde nemlig shia-islam til statsreligion, og dermed blev Iran ledt ind på en anden religiøs vej end de øvrige mus...

Efter den arabiske invasion i 600-tallet begyndte islamisering af Persien, men efterhånden begyndte perserne at bruge sproget som en form for modstand mod den arabiske dominans. Faktisk gik persisk litteratur fra 1000-tallet og frem ind i lidt af en guldalder, som er blevet kendt som den persiske renæssance med store digternavne såsom Ferdowsi, Hafez og Rumi. Denne 'åndelige oprustning' blev også nyttig, da Persien under dramatiske omstændigheder blev invaderet af stærke rytterfolk som først ...

Sassaniderne sad på magten i Iran i flere hundrede år og gjorde den i dag nærmest glemte religion zarathustrisme til statsreligion. Men mens sassaniderne havde travlt med at bekæmpe byzantinerne, opstod islam pludselig på Den Arabiske Halvø, og snart rettede muslimerne blikket mod Persien. Snart var sassaniderne fortid, og Iran blev en del af den muslimske verden. Men det betød bestemt ikke, at Irans kulturelle indflydelse forsvandt. Serien om Irans historie er støttet af Carlsbergfondet.

Alexander den Store underlagde sig Perserriget, men han levede ikke længe, så en af hans generaler, Seleukos Nikator, tog magten i den Persien. Hans slægt, seleukiderne, holdt på magten i omkring 250 år, mens de introducerede en græsk-persisk blandingskultur - den såkaldte hellenisme, alt i mens de kæmpede med romerne og stammer fra Centralasien. Efter seleukidernes fald tog en af disse stammer, partherne, over. I dem fandt Rom en formidabel modstander, og den romerske feltherre Crassus...

Achaimenide-dynastiet holdt fast i det enorme persiske imperium, og i 500-400-tallet f.Kr. opførte storkongerne Dareios 1. og Xerxes den ceremonielle hovedstad Persepolis, som i dag er et af antikkens helt store hotspots. Xerxes havde dog ikke stort held med at undertvinge sig de græske bystater, og i 300-tallet f.Kr. blev perserne løbet over ende af Alexander den Store. Dermed var Achaimenidernes tid forbi. Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Storkongen Kyros samlede for 2.500 år siden det største imperium, verden hidtil havde set, og både hos den græske historiker Herodot og i Det Gamle Testamente kan vi i dag læse Perserrigets store betydning for datidens verden. Og selvom Kyros den Store ikke var muslim, hyldes han den dag i dag af nutidens islamiske republik i Iran, og det hævdes ligefrem, at han stod bag ‘verdens første menneskerettighedserklæring’. Men kan det nu være rigtigt? Serien er støttet af Carlsberg...

Vi runder vores serie om blindhedens historie af med en helt anden form for blindhed, nemlig ordblindhed. Begrebet ordblindhed har været kendt siden slutningen af 1800-tallet, men fænomenet er naturligvis ældre. For mens vi har flere tusind breve fra Christian 4., så findes der næsten intet fra hans fars, Frederik 2.s, hånd. Hvordan kan det være? Det skyldes naturligvis, at den succesrige renæssancekonge led af ordblindhed, længe før ordet fandtes. Det var dog tilsyneladende ingen forhindring...

I disse år er der stort fokus på Danmarks omsorgsvæsen i perioden 1930-80, og det har ikke skortet på kritik af socialdemokraten K.K. Steinckes socialreformer i 30’erne og de institutioner, der opstod i denne periode. Og det da heller ingen dans på roser at være barn på statens blindeinstitutter i denne periode. Erindringer fra livet på statens blindekostskole ved Kalundborg kredser i hvert fald om stor sorg over at være sendt på børnehjem eller kostskole som helt lille. Og i vidnesbyrdene fr...

Det var bestemt ikke luksuriøse forhold, elverne på Danmarks første blindeinstitut blev tilbud. De opholdt sig i det samme rum til både overnatning, undervisning, arbejde og ophold i øvrigt, og det blev så tidligt som i 1820’erne anset for at være et problem. Derfor tager staten over i 1850’erne, og den smukke skole på Kastelsvej i København bliver opført. Nu hedder institutionen Det Kongelige Blindeinstitut, og målet er især at styrke elevernes boglige egenskaber, men snart løb tiden o...

Det franske blindeinstitut i Paris blev en inspiration for det øvrige Europa, og i 1805 kom danskere på besøg og tog ideerne med tilbage til Danmark. I 1811 blev dørene slået op i et privat blindeinstitut under den såkaldte Kjæde-Orden. Men det blev en spæd start. Der var plads til blot 12 elever. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.

Længe var flertallet af blinde henvist til et liv med tiggeri, men i oplysningstiden begyndte der at ske noget. Den blinde komponist og sangerinde Maria Theresia Paradis (som i øvrigt udviklede sin egen form for punktskrift) skabte opmærksomhed om blindesagen, og det var med til at bane vejen for den første moderne institutioner for blinde i Paris i 1785. Nu skulle blinde lære at forsørge sig selv. Serien udgives i samarbejde med Det Kgl. Biblioteks Nota-service.