”Under en himmel plettet af ild og mudder: Nekrologen over Gud” undersøger begrebet om ”Guds død” inden for den vestlige idéhistorie.
Formuleringen om Guds død, som Friedrich Nietzsche ikke var den første til at formulere, men måske den som er blevet mest krediteret for det, var en proces, der blev indledt med Immanuel Kants kritik af gudsbeviserne. Guds død var snarere et langsomt forfald af et fundamentalt verdenssyn end en enkeltstående begivenhed. Analysen uddyber dette tema ved at udforske værker af det 19. århundredes digtere såsom Heinrich Heine, Charles Baudelaire, Arthur Rimbaud og Comte de Lautréamont, der på forskellig vis skildrer den religiøse autoritets tilbagegang og søgen efter nye værdier i en profan, moderne verden.
Wilde, Niels (2020). "Under en himmel plettet af ild og mudder", Paradoks: Tidsskrift for filosofi og teori.
In this paper I argue that Søren Kierkegaard's work provides a foundation for a necessary deep ethics framework suited for the conditions of the Anthropocene and the challenges of anthropogenic climate change. This analysis integrates Kierkegaardian philosophy with Timothy Morton’s concept of dark ecology, which describes contemporary ecological awareness as a profound, troubling darkness where the human is both the criminal and the detective regarding global planetary destruction. Traditional anthropocentric ethics is insufficient for responding to crises of such novel scale and "deep time," which requires accountability stretching across vast temporal gulfs. Through an interpretation of the Genesis narrative, I reconstructs Kierkegaard’s anthropogenesis to establish that responsiveness precedes accountability, creating an inter-generational freedom that allows the individual to act on an ethical demand now. This framework is temporally deep via the inheritance of response-ability and spatially deep through a non-anthropocentric restoration of the concept of nature as an inter-sectional ecology of both human and non-human life. Ultimately, this deep ethics is structured by Kierkegaard’s idea of contemporaneity, allowing for a response to the distant call of future generations without claiming full comprehension of their unknown reality.
Wilde, Niels (2025). "Kierkegaard's Dark Ecology: The Quest for an Ethical Framework in Face of Climate Catastrophe", Kierkegaard Studies Yearbook, Vol. 30, No. 1, pp. 307-328.
I denne episode kunne programmet simpelthen ikke levere et lydoverblik, som var godt nok. Det blev for mekanisk og der var mange sproglige fejl hele tiden. Det er jo i sig selv noget, man kan kommentere på og forholde sig til, men i denne episode valgte jeg i stedet, at lave det som en slags lydbog, hvor jeg læser artiklen op.
Wilde, Niels. "Ansatser til en planøkologi" (2025) i En anden økologi: Antikapitalistisk håndbog, redigeret af Tobias Dias og Kristoffer Balslev Willert, Antipyrine, s. 487-508.
Præsentation af "Fear of artificial intelligence or fear of looking in the mirror? Revisiting the Western machine-takeover imaginary" (2025). AI & Society.
Artiklen udforsker den vestlige forestilling om maskinernes magtovertag i relation til kunstig intelligens og argumenterer for, at frygten for AI grundlæggende er en frygt for os selv. Denne analyse er struktureret omkring to primære kulturelle narrativer: frygten for ikke-menneskelig autonomi, som trækker på historiske vestlige myter om skabninger, der gør oprør mod deres skabere, såsom Golem og Pandora, og lampeåndens logik, som indrammer AI som en assistent, der opfylder ønsker og hvis bogstavelige udførelse af kommandoer kan føre til utilsigtede, perverse resultater. Skellet mellem menneske og maskine har altid været porøs, men med AI-systemer, der skaber feedback-loops og forstærker vores bias og etablerede epistemiske regimer, bliver udviskningen endnu mere kompleks. Dette antyder, at AI fungerer som et spejl, der reflekterer det algoritmisk ubevidste. I sidste ende konkluderer artiklen, at de formodede farer ved autonome robotter og teknogenier er symptomer på en dybere ontologisk bekymring omkring denne porøse adskillelse mellem menneske og kunstig intelligens.
Excerpt from W.W. Jacobs, "The Monkey's Paw", narrated by Peter Bishop, audiobook FULL CAST RADIO DRAMA ― Chilling Tales for Dark Nights, https://www.youtube.com/watch?v=NmYDQcaB2c8
Clip from "The Man in the Bottle", episode 38 of The Twilight Zone, Directed by Don Medford (1960), aired on CBS.
Clip from Walt Disney's Aladdin: The Return of Jafar (1994).
Præsentation af "Anthropocene Horcruxes: Toward a Theory of Distributed Identities" (2022). SubStance, Vol. 51, No. 2 pp. 73-89.
Af Niels Wilde.
Artiklen præsenterer en ontologisk ramme til at håndtere spændingen mellem individuelt ansvar for klimaforandringer og kollektiv "agentiel ansvarsevne" ved at skelne mellem "Anthropos" (menneskeheden som en samlet helhed) og "anthropo(i)s" (de enkelte individer inden for denne helhed).
For at konceptualisere denne distribuerede identitet låner jeg begrebet "horcrux" fra fiktionen og definerer det som et objekt, der fungerer som bærer af en fragmenteret stedfortrædende essens af en anden entitet. Dette muliggør en ramme kaldet "horcruxologi".
Præsentation af "Nekrofauna: Om arternes genopstandelse" (2024). Slagmark: Tidsskrift for Idéhistorie nr. 88: Naturens kriser, s. 201-227.
Af Niels Wilde
Episoden præsenterer tekstens undersøgelse af begreberne omkring artsudryddelse og det fremvoksende felt de-extinction. Artiklen fokuserer især på brugen af spøgelses- og hjemsøgelsesmetaforer i den miljøhumanistiske diskurs og sporer denne idé tilbage til Jacques Derridas teori om hauntologi, der beskriver den fortsatte indflydelse fra en fysisk fraværende fortid på nutiden.
En kort præsentation af podcasten og idéerne bag.