Vi har åbnet den 4. og sidste låge i dette års adventskalender. Bag lågen gemmer sig en indbrudstyv. Han har ganske vist maske på, men det har de skurke vi skal møde i denne julefilm faktisk ikke. De har til gengæld et andet kendetegn, et vandmærke kunne man næsten kalde det.
Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.
Redigering: Niels Wilde
Det er den 3. søndag i advent i dag og bag dagens låge gemte der sig en pølsevogn foran Christiansborg.
Så fik vi åbnet den anden låge i vores adventskalender. Denne gang skal vi langt nordpå.
Så fik vi åbnet den første låge i dette års adventskalender.
Olsenbanden deruda' byder både forfald og fornyelse i bandens univers. Et centralt tema er Egons begyndende senilitet. Denne mulig brist bryder med hans ellers urokkelige status som den geniale planlægger. Yvonne, Benny og Kjeld minder ham gentagne gange om glemsomheden, og da han mislykkes i at huske pengeskabets "zonetal," bryder det velkendte mønster for filmens traditionelle indledende kup. Dermed stilles spørgsmål ved, om Egon stadig kan bære rollen som leder og geni. Filmen flytter samtidig bandens forbrydelser fra de små kup til en større politisk arena. Denne gang handler kuppet om EF’s smørpukle og europæisk politik. Hallandsen træder frem i egen høje person, og med introduktionen af den rivaliserende tyvebande ledet af Mester Hansen skabes et spil, hvor Olsenbanden både udfordres internt og eksternt.
Vi har set Olsenbanden deruda' (1977). Nordisk Film A/S.
Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.
Vi rykker ind på slottet Borreholm hos lensbaron Ulrik Christian Frederik Løvenvold - én af Danmarks store sønner (og store svindlere åbenbart). Hvad sker der, når den hvide greve viser sig? Er det et udtryk for at følge med tiden, når man murer folk inde i kælderen, borgerlige eller ej? Og så skal vi tale om én af de mest legendariske scener i den danske filmskat overhovedet, kuppet i Det kongelige teater - en kortfilm i filmen, et lille mesterstykke til lyden af Fabricius-Bjerres lettere omskrevet version af Kuhlaus ouverture til Elverhøj.
Vi har set Olsenbanden ser Rødt (1976). Nordisk Film A/S.
Værter: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.
"Der er ingen ost!" Til gengæld er der hvide mus i soveværelset, bloody Mary, og det store danske morgenmadsbord. Olsenbanden lever livet på solkysten, men er de lykkelige, som Egon påstår? Hvad er lykke overhovedet? Har Hr. Gotfredsen og Hr. Brodersen i virkeligheden verdens bedste job? Hvad laver Olsens flyttebil pludselig midt i det hele og er det Tue og Rikke vi ser være på picnic? Vi har set Olsen-banden på sporet (1975).
Demoafsnit af "Den tænkte verden", en ny podcastserie fra holdet bag Matador ReMix.
Året er 1813. Danmark er gået statsbankerot og befinder sig i et økonomisk uvejr efter Napoleonskrigene. Men vi befinder os også i begyndelsen af den danske guldalder, en blomstrende periode i dansk kulturhistorie, der fra 5. maj i dette herrens år 1813 også talte Søren Kierkegaard, der senere skulle blive en verdensberømt filosof, teologi og digter. Hvad var han inspireret af? Hvad gik hans tænkning ud på? Hvilke aftryk har han sat? Hvem var Søren Kierkegaard? Denne særlige personage, der travede rundt i huset på Nytorv i et øjeblik fordybet i tanker, i et andet manisk griflende med pen og papir, når han altså ikke talte med menigmand på gaden på en af sine utallige gåture rundt i København. Georg Brandes udtrykker det så rammende: "Således så sært og monotont tog ydersiden sig ud af et af de indvortes mest bevægede liv, der nogensinde er ført i Danmark."
Vært: Sune With
Gæst: Niels Wilde
Redaktion: Kristian-Alberto Lykke Cobos
Så er vi landet på Mallorca eller vent, er det i virkeligheden Costa del Sol? Alberto tager os med en tur down memory lane, for han er født og opvokset i lige præcis det område, hvor Egon, Benny, Kjeld, Yvonne og Børge er på ferie i begyndelsen af filmen. Egon bliver snydt for 250 millioner pesetas af konsortiet med den tidligere og nu afdøde bagmand Hallandsen og vekselerer Holm Hansen Jr. Banden må stjæle de eftersøgte Bedford-diamanter, så Egon kan få genoprejsning hos det klientel, han så gerne vil anerkendes af - de multinationale finanskredse, men det ender i psykisk nedsmeltning og en tur i havnebassinet. Til sidst lykkedes det dog at få fingre i alle millionerne, men er det virkelig sandt, at venskab ikke spiller nogen rolle, når det drejer sig om milliarder og kan det passe, at de helt store forbrydere ikke er nogen politiet bør arrestere, men snarere beskytte?
Vi har set Olsenbandens sidste bedrifter (1974).
Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.
Lyd og redigering: Sune With.
Så er vi nået til afslutningen på bogen Matador & Filosofien. Bogens epilog er skrevet af Anette Prehn og stiller det grundlæggende spørgsmål: Hvem er Agens i Matador? Er det de enkelte karakterer, samfundsstrukturerne, eller selve fortællingen, der driver udviklingen frem?
Vi taler om seriens vedvarende relevans – og hvorfor den stadig optager så mange, selv flere årtier efter dens første visning. Samtidig spørger vi, om den stadig er relevant for yngre generationer, og hvad det betyder, når der ikke nødvendigvis er en fælles referenceramme tværs af generationer. Hvad går tabt, og hvad kan vi måske vinde ved at insistere på intergenerationel samtale og kulturel forankring? Vi afslutter vores gennemgang af bogen med en følelse af nostalgi, men nu mere oplyste end før og med fortsat fokus på de filosofiske spørgsmål om.
I denne episode gennemgår vi Ronald Risvig's kapitel om folkekirkens og kristendommens rolle i Matador. Risvig påstår om Lise Nørgaard: "Som jeg ser Matador, har hun ville formidle et livssyn og en etik, der har sin rod i kristendommen og dermed en nøgle til hedens grundlæggende værdier". Det er noget af en påstand. Lyt med på diskussionen og skriv gerne dit synspunkt i kommentarerne.
Mads Skjern ankommer til Korsbæk i året 1929. Det er en søvnig provinsby med gamle familier, der har gjort tingene på samme måde i generationer. Fra første scenesekvens får vi etableret det sociale hierarki i byen, da Daisy går fra favn til favn, fra herskabet upstairs til arbejderne downstairs. Vi får urscenen, der kickstarter fortællingen - Mads Skjerns afvisning i Damernes Magasin og senere i banken. Dansk tv-dramas kulturelle sværvægter skal til at begynde. Vi har genset episode 1 og 2 af Matador.
Benny og Kjeld har fået arbejde i et gammelt velrenommeret firma og har vendt både Egon og Harry ryggen lige indtil den dag Egon hjælper dem ud af spjældet. Hvad er det egentlig for en type venskabsrelation de har? I denne film møder vi for første gang kriminalassistent Jensen og bagmanden Hallandsen.
I denne episode er det Albertos eget kapitel, vi kaster os over. Vi får simpelthen et overblik over 4 forskellige livsanskuelser, som er repræsenteret i Matador igennem en analyse af forskellige karakterer og deres livssyn, idealer, og måder at orientere sig i verden på.
I denne episode dykker vi ned i én af seriens helt centrale karakterer nemlig Maude og prøver at forstå, hvorfor hun går i seng. Vi skal have fat i Søren Kierkegaard og hans begreb om angst som et menneskeligt grundvilkår. Hvor frygt altid er rettet mod noget bestemt, er angsten genstandsløs. Det handler snarere om, at det vi ofte ængstes for, er en usikker fremtid. Og er det netop lige præcis ikke fremtiden, der bliver usikker for Maude, da rygterne går på, at der skal være grisehandel på den anden side af gaden eller at hun må forvente at få Kristen Skjern som svoger? Vi har læst kapitel 10 i Matador og filosofien - Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen fra forlaget Frydenlund.
Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.
Lyd og redigering: Sune With.
I dette afsnit afMatador Remix retter vi blikket modOlsenbandens store kup – en klassisk fortælling om snedige planer, uundgåelige forviklinger og jagten på den store gevinst. Egon har endnu en genial plan, men som altid truer både ydre omstændigheder og interne udfordringer med at spænde ben for bandens succes. Med vanlige intriger, præcise kup og samfundets magthavere som både mod- og medspillere sætter filmen scenen for endnu et Olsenbande-eventyr fyldt med humor, spænding og en vis portion skæbnetro.Værter og tilrettelæggelse:Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde Langballe.Lyd:Sune With
I denne episode dykker vi ned i abortspørgsmålet og skal endnu engang forbi en af eksistentialismens store tænkere nemlig Simone de Beauvoir. Vi skal gennemgå de forskellige syn på abort. Mads repræsenterer et generelt problem ved det patriarkalske samfund. Og hvad med Kresten? Han mener jo, at Elisabeth har brug for en mand til at passe på sig, så er han meget anderledes end Mads på det punkt? Elisabeth bliver et eksempel på en person, der overskrider samfundets forventninger til sit køn. Og hvad med de andre Korsbækborgere? Hvad er deres syn på svangerskabsafbrydelse? Vi har læst 9. kapitel: ”Abortkamp i Korsbæk” af Cecilie Cedergren. God fornøjelse.
Matador og filosofien: Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen, Forlaget Frydenlund, 2024.
Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde.
Lyd: Sune With.
I dette afsnit dykker vi ned i kapitel 8 af Matador og filosofien, hvor vi skal fokusere på brødrene Varnæs og brødrene Skjern. Broderskabet er en stærk social relation, men måske netop derfor, er der stor risiko for at man kan lukke andre ude, se igennem fingre med aktiviteter, der ikke er helt fine i kanten, men hvor langt bør man gå?
Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde
Lyd og redigering: Sune With.
Matador og filosofien: Korsbæk til eftertanke, redigeret af Morten Bønke Pedersen, forlaget Frydenlund 2024.
Vi ser tilbage på året der gik i Matador ReMix, hvor vi både fik afsluttet anden sæson om Huset på Christianshavn, fik påbegyndt vores tredje sæson om Olsenbanden samt vores miniserie om Matador og filosofien. Her i december har vi for første gang også bragt en adventskalender. Derudover taler vi om nytårsklassikeren over dem alle - 90-årsfødselsdagen.
Vi har inviteret vores lydmand Sune med i dagens anledning og ønsker alle et rigtig godt nytår.
Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos, Niels Wilde og Sune With
Lyd og redigering: Niels Wilde.
Disneys store varietéshow er blevet en fast del af sendefladen den 24. december herhjemme. Selvom det er et amerikansk program, har vi taget det med, fordi det for så mange af os netop er blevet en tradition og integreret del af vores måde at fejre jul på. Børn og voksne samles i de oplyste stuer, når klokken nærmer sig 16, for at se Disneys juleshow. Vi taler om showets historie, Disney-magi, hvad der kom før de klassiske kortfilm, som i dag er ikoniske og kaster et feministisk blik på værten - Jesper Fårekylling.
Fra alle os til alle jer: Rigtig glædelig jul.
Værter og tilrettelæggelse: Kristian-Alberto Lykke Cobos og Niels Wilde Langballe.