Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
Business
Sports
TV & Film
Technology
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts112/v4/e2/c1/7b/e2c17b76-43f2-65d3-6ac6-eb18a93fc1d7/mza_4765655357738031610.jpg/600x600bb.jpg
MUSIKLOKALET
Musiklærerforeningen
17 episodes
2 weeks ago
MUSIKLOKALET er Musiklærerforeningens podcast om musikfaget i de danske grundskoler. Her sættes fagets potentialer og aktuelle udfordringer under lup gennem samtaler med musiklærere, skoleledere, forskere og politikere. Der gives også idéer og inspiration til musiklærerne.
Show more...
Music Commentary
Music
RSS
All content for MUSIKLOKALET is the property of Musiklærerforeningen and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
MUSIKLOKALET er Musiklærerforeningens podcast om musikfaget i de danske grundskoler. Her sættes fagets potentialer og aktuelle udfordringer under lup gennem samtaler med musiklærere, skoleledere, forskere og politikere. Der gives også idéer og inspiration til musiklærerne.
Show more...
Music Commentary
Music
Episodes (17/17)
MUSIKLOKALET
Episode 17 – Ny fagbeskrivelse for musik – so far

I 2027 kan vi se frem til en ny fagbeskrivelse for musik igrundskolen. Derfor har vært Jenny Høilund inviteret lektor Jesper Juellund Jensen og musiklærer Henrik Peder Christophersen, der begge sidder i fagbeskrivelsensskrivegruppe, til en snak i studiet.

Fagfornyelsen gælder alle fag i folkeskolen, og formålet erat gøre folkeskolens læreplaner enklere og mere overskuelige. For musikfaget betyder det, at antallet af mål skal reduceres med mindst 90%. Skrivegruppen har allerede offentliggjort første råudkast af den nye fagplan, som skal afprøves ude i skolerne i dette skoleår.

Men hvori består forenklingen for musikfaget, der før havdetre kompetenceområder og nu har fem indholdsområder? Og har det påvirket skrivegruppens arbejde, at vi er i en tid, hvor der både mangler musiklærere på skolerne samt studerende på læreruddannelsen, og at kravet om fuld kompetencedækning er afskaffet i indskolingen?

Disse og mange flere spørgsmål kan du få svar på i denneepisode af MUSIKLOKALET.

Podcasten er produceret af Joviale Medier.

Show more...
2 weeks ago
41 minutes 51 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 16 – Musiklærerforeningen i dag – og i fremtiden

Musiklærerforeningen fylder 90 år. I særudgaven af musiklærerforeningens blad, MUSIKLÆREREN (1.77), følger vi den lange og interessant historie for den gamle forening.

Men hvor står foreningen i dag? Foreningen skal nu agere i entid, hvor der mangler musiklærere og antallet af lærerstuderende med musik styrtdykker. I 2027 kan vi se frem til en ny fagbeskrivelse for musik.


Vi har inviteret følgende personer til en snak i studiet:

Karen Kjær Johansen – Formand for Musiklærerforeningen

Jan Marc Ahlers Marino – Musiklærer i grundskolen

Søren Bechmann – Ansvarshavende redaktør på Dansk Sang, Musiklærerforeningens forlag


Show more...
1 month ago
49 minutes 40 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 15 – Bjarne List Nissens morgensangs-odyssé

Morgensang i grundskolen er kommet på den politiske dagsorden. I august sidste år lancerede kulturminister Jacob Engel-Schmidt og dirigent Phillip Faber nemlig Morgensangmissionen med en dertilhørende pulje, som de danske skoler i dette skoleår har kunnet søge til at løfte morgensangen.

Dagens gæst i MUSIKLOKALET har også nydt godt af den nye pulje, men han har beskæftiget sig med morgensang længe før Christiansborg kom med på vognen. Bjarne List Nissen er uddannet lærer og har i en årrække arbejdet som musiklærer på en københavnsk folkeskole, inden han sprang ud som freelance kursusinstruktør for andre lærere. Udover sin komponistvirksomhed har han de sidste 11 år fokuseret på at facilitere fællessang og morgensamling, og bare i år har han gennem morgensangspuljen været ude på 40-50 grundskoler.

Hør om Bjarne List Nissens morgensangsodyssé, når han gæster podcaststudiet i Lydens Hus og vært Jenny Høilund.

Podcasten er produceret af Joviale Medier i samarbejde med Musiklærerforeningen.

Show more...
6 months ago
39 minutes 42 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 14 – Furesø-modellen (musik i specialundervisning)

Der er musik på skemaet på Lille Værløse Skoles gruppeordning for børn og unge på autismespektret. Men sådan har det ikke altid været. For hvordan underviser man elever med et følsomt sanseapparat i sammenspil? Og hvordan tilgodeser man deres behov for struktur og genkendelighed i et ”kaosfag” som musik? Det var nogle af de forbehold, skolen havde, da de indledte forsøgssamarbejdet ”Mød Musikken” med Furesø Musikskole i 2022. Et samarbejde, der ikke alene erblevet en del af den daglige drift på Lille Værløse Skoles gruppeordning, men også har fået andre kommuners øjne op for musikkens potentiale for netop den gruppe af elever. Hør hvordan i denne episode af Musiklokalet.

Medvirkende: afdelingsleder Emilie Schou Svejstrup,skolelærer Lis Pørksen, musikskolelærere Philip Knudsen og Steen Markmann samt udviklingslederaf børn- og ungekultur i Furesø Kommune Jes Gram.

Podcasten er Produceret af Jenny Høilund og Joviale Medier

Show more...
8 months ago
27 minutes 25 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 13 – I fællesskabets tjeneste

I denne episode sætter MUSIKLOKALET fokus på, hvad der kendetegner et godt musikalsk fællesskab. For ifølge efterskolelærer Tore Nissen er det ikke nok bare at samle en gruppe børn i et musiklokale. Fællesskab kan faciliteres på mange måder, mener guitarlærer Henrik Bay Hansen, der har skrevet et pædagogisk udviklingsprojekt om ”Det gode fællesskab”. Det vigtigste ifølge ham er, at man er bevidst om sin læreridentitet og har blik for den enkeltes rolle i den større sammenhæng.

Jenny Høilund har været på besøg på Sejergaardens Musikefterskole for at møde nogle af eleverne, og høre hvordan skolen helt konkret faciliterer det at være fælles om musikken.  

Podcasten er klippet og produceret af Jenny Høilund og Joviale Medier

Show more...
10 months ago
29 minutes 25 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 12 – Hiphop i skolehøjde

EPISODE 12 Hiphop i skolehøjde

Rap, hiphop, freestyle og battle – lyder det som discipliner, du bare lige giver dig i kast med i musiklokalet? Måske ikke, men det vil Anna Spejlæg og Johnny Ligeglad gerne lave om på. Sammen er de HipSomHap og laver hiphop i børnehøjde, der skal inspirere både lærere og elever til at slippe tøjlerne – og vanerne – og lege med ord, rytme og attitude. Jenny Høilund har mødt Anna Bukh Jakobsen og Andreas Seebach, som makkerparret hedder i virkeligheden, til en snak om en genre, en disciplin og en livsstil, som har trange kår i de danske musiklokaler.

I denne episode af MUSIKLOKALET kan du høre, hvordan de arbejder på at få mere street og mindre skolebænk i musikundervisningen.


Podcasten er klippet og tilrettelagt af Jenny Høilund 

Show more...
1 year ago
28 minutes 19 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 11 – De 5 Musikdage

Reportage fra De 5 Musikdage

I episode 11 af MUSIKLOKALET er Jenny Høilundtaget til Nørgaards Højskole i Bjerringbro, hvor Musiklærerforeningen afholder De 5 Musikdage hver sommer. En tradition som stammer helt tilbage fraMusiklærerforeningens begyndelse og hører til foreningens dna.

Kom med til kurser, kor og cabaret, mød deltagere og instruktører, og hør hvorfor nye som gamle musiklærere valfarter til musikkursus i deres sommerferie år efter år.

 

Podcasten er produceret af Jenny Høilund

Show more...
1 year ago
29 minutes 21 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 10 – Inger Marie Grell

I denne episode er podcast-vært Jenny Høilund på besøg hos tidligere formand for Musiklærerforeningen Inger Marie Grell. Den 89-årige forhenværende musiklærer er lige så gammel som foreningen og kan berette om fagets udvikling fra 50'rne frem til årtusindeskiftet. Desuden ligger hun inde med en skattekiste af undervisningsmaterialer og gamle udgivelser af foreningsbladet. Hør hendes unikke beretninger om en forening og et fag i med- og modvind i denne sæsonafslutning af MUSIKLOKALET, der fejrer bladet MUSIKLÆRERENs 75 års jubilæum.

Medvirkende: Inger Marie Grell

Vært og tilrettelægger: Jenny Høilund

Show more...
1 year ago
22 minutes 57 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 9 – Hvordan styrker vi morgensangen i skolerne?

Denne gang stiller MUSIKLOKALET skarpt på morgensang. Jenny Høilund er nemlig taget til Lærfest24 i Bella Center, hvor Dansk Sang præsenterer deres nye morgensangsportal morgensangiskolen.dk. Ved samme lejlighed præsenterer morgensangskonsulenterne Johanne Elise Schack vonBrockdorff og Trine Lund Sørensen deres pilotprojekt på Øster Åby Friskole, hvor de over to eftermiddage har givet lærerteamet nogle værktøjer til at styrke morgensangen på skolen.

For hvordan får man flere børn til at synge med?

Hvordan kan lærerteamet nå til enighed og løfte morgensangen i flok?

Og kræver det i virkeligheden lige så meget respekt for børnene som det gør for morgensangstraditionen?

Lyt med når MUSIKLOKALET taler med de to morgensangseksperter samt skolelærer Trine List fra Øster Åby Friskole, og hør, hvorfor begreber som ”tryghed”, ”livsytring” og ”rollemodeller” er vigtige nøgleord, når man skal facilitere morgensang.

Podcasten er produceret af Jenny Høilund

Show more...
1 year ago
18 minutes 29 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 8 – Samskabelse og tværfaglighed i musikundervisningen

I dette afsnit går vi under jorden og flyder med strømmen i projektet ”Flaskepost fra Cisternerne”. Tilbage i november indtog 5. D fra Søndermarkskolen nemlig Cisternerne under Søndermarken på Frederiksberg sammen med en musiklærer, en musikskolelærer og en klubpædagog. Det gjorde de som et led i en opgave på Masteruddannelsen i musikpædagogisk udvikling – en videreuddannelse der har til formål at opkvalificere lærere, pædagoger, musikere og musikpædagoger på tværs af fagligheder og sektorer, og hvor samskabelse og kreativ agens står i højsædet. 

Hør mere om projektet, når journalist Jenny Høilund interviewer skolelærer Amalie Pilmark, musikskolelærer Lene Wændelin, elever fra Søndermarkskolen, samt uddannelsesansvarlig Astrid Elbek. 

 

Podcasten er produceret af Jenny Høilund

Show more...
1 year ago
22 minutes 20 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 7 – Den nye læreruddannelse

I denne episode af MUSIKLOKALET zoomer vi ind på den nye læreruddannelse, og hvad den potentielt set kan komme til at betyde for de musiklærerstuderende. For selvom den nye musikfagbeskrivelse ifølge hjernernebag måske ikke er den store revolution, så tager den fat i nogle essentielle problematikker omkring fagets opbygning og sammenhængskraft, ikke mindst i forhold til elevernes praktikforløb.

Hør lærerstuderende Rasmus Uldahl fortælle om sineoplevelser med den gamle læreruddannelse, musiklærer og formand for Pædagogisk Udvalg i Musiklærerforeningen, Bente Vestergaard, om at have praktikanter, samt JesperJuellund Jensen om tankerne bag den nye beskrivelse af musikfaget. Og så skal vi et smut forbi Musiklærerforeningens konferencedag for musiklærerstuderende.

God fornøjelse! 

Podcasten er produceret af Jenny Høilund

Show more...
2 years ago
17 minutes 34 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 6 – Valgfagseksamen - hvordan er det gået?

I Musiklærerforeningens podcast er blikket rettet mod den netop overståede musikvalgfagseksamen. Vi har talt med en håndfuld musiklærere og elever, samt været på besøg på Islands Brygge Skole i København. Her har både elever og lærer haft en overraskende god oplevelse med prøven. Men har det forløbet lige så smertefrit på andre skoler?

Det forsøger podcastens vært og producent Jenny Høilund at finde svar på i denne episode af MUSIKLOKALET. 

Show more...
2 years ago
21 minutes 37 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 5 – Strøm til børn

I dette skoleårs sidste afsnit af MUSIKLOKALET bliver det helt elektrisk. Vi skal nemlig med til et ”Strøm til børn”-forløb på Skolen ved Bülowsvej på Frederiksberg. Til trods for at det er kommunens største folkeskole, så har mange af klasserne slet ikke musik på deres faste skema. Derfor falder "Strøm til børn", som er et musiktilbud til mellemtrinnet, på et tørt sted hos skolens fjerdeklasser.

Vi skal møde Jeanette Frederiksen, som er projektleder for Strøm til børn, skolelærer Dorthe Olsen og skoleleder Lars Westh samt børn fra fjerde årgang på Skolen ved Bülowsvej.  


Show more...
2 years ago
21 minutes 44 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 4 – Inklusion i musikfaget

I fjerde episode af podcasten MUSIKLOKALET kan du høre inklusionsforsker Lotte Hedegaard-Sørensen og musiklærer Jens Larsen fortælle om, hvordan man kan arbejde med inklusion i musikfaget. Forskning peger nemlig på, at faget har et helt særligt potentiale for at række ud af faglokalet og bidrage til en samlet demokratisk og inkluderende skolekultur. Samtidig kan en større variation i repertoire og læringstilgange i undervisningen være med til at favne og spejle den diversitet, som findes i en skoleklasse. Det er en stor opgave, som kræver lærerkræfter, plads til at eksperimentere og ikke mindst at vi lytter til børnene. På Øster Farimagsgade Skole i København har de gjort forsøget.

Medvirkende:

Lotte Hedegaard-Sørensen, ph.d. og lektor i specialpædagogik og inklusion på DPU, Aarhus Universitet

Jens Larsen, musiklærer i indskolingen på Øster Farimagsgade Skole

Podcasten er produceret af Jenny Høilund

Show more...
2 years ago
19 minutes 50 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 3 – Hvordan løfter vi musikfaget i folkeskolen?

Hvordan løfter vi musikfaget i folkeskolen? DEBAT

I tredje episode af MUSIKLOKALET har musikreporteren Jenny Høilund bevæget sig hjem fra marken og ind i podcast-studiet i Lydens Hus i København. Her har hun inviteret en musiklærer, en musikunderviser på læreruddannelsen og en forsker i musikpædagogik til at debattere musikfaget.

De tre debattører diskuterer blandt andet, hvordan man kan skabe et bæredygtigt musiklærerliv, hvordan vi kan italesætte musikfagets eksistensgrundlag i folkeskolen og øge samfundets forståelse for faget.

Medvirkende i debatten er musiklærer Bea Møller Schmidt, lektor, ph.d. på Københavns Professionshøjskole Jesper Juellund Jensen samt lektor på Danmarks Pædagogiske Universitet Frederik Pio.

Moderator og producent: Jenny Høilund

Show more...
2 years ago
28 minutes 11 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 2 – Musikbyens folkeskole – en reportage fra musiklokalet på Nordskolen i Jyllinge

Nordskolen er den ene af to sammenslåede skoler i Roskilde Kommune – en kommune, som har satset stort på at profilere sig som Musikby. 

I 2. afsnit af MUSIKLOKALET er Jenny Høilund på besøg til en musiktime med 3. F for at undersøge om den musikfaglige krise, som flere rapporter peger på, også kan mærkes på Nordskolen. Samtidig undersøger hun om Roskildes musikby-strategi når helt ind i musiklokalet på kommunens skoler.

I denne episode møder du Aisha og Frederik fra 3. F, musiklærerne Thomas Jepsen og Tina Enevold, skoleleder Brian Venneberg og byrådspolitiker Bent Jørgensen.

Show more...
3 years ago
18 minutes 39 seconds

MUSIKLOKALET
Episode 1 – Det nye valgfag

Det nye valgfag er en realitet. Beslutningen om at styrke de praktisk-musiske fag i folkeskolen kunne tyde på, at politikerne rent faktisk tager musikfaget seriøst. Men hvad batter det egentlig, når skolerne fortsat mangler kvalificerede musiklærere, passende fysiske rammer, og måske ikke har opbygget den musikkultur i de mindre klasser, der skal danne grundlaget for valgfaget?

I dette afsnit møder du musiklærerne Thomas Raun Bøg og Cecilie Lindvig fra Nørrebro Park Skole, Formand for Musiklærerforeningen Karen Kjær Johansen, forsker og lektor i musikpædagogik Finn Holst, samt børne- og undervisningsordfører for det Radikale Venstre Lotte Rod.  

Produceret af Jenny Høilund.


Show more...
3 years ago
19 minutes 6 seconds

MUSIKLOKALET
MUSIKLOKALET er Musiklærerforeningens podcast om musikfaget i de danske grundskoler. Her sættes fagets potentialer og aktuelle udfordringer under lup gennem samtaler med musiklærere, skoleledere, forskere og politikere. Der gives også idéer og inspiration til musiklærerne.