Tranen var længe helt forsvundet fra Danmark. Nu er trækfuglen tilbage i stor stil og vælger ligefrem at tilbringe vinteren her i landet. Natur og Miljø, november 2025. Tekst: Jonas Meldal, musik : Maja Gry Brøns.

Professor Eske Willerslev står i spidsen for et sjældent stort forskningsprojekt, der skal undersøge, hvordan ældgammel DNA kan vise vej til fremtidens klimarobuste fødevarer og skabe et bæredygtigt landbrug. Tekst: Rikke Bolander, Musik: Maja Gry Brøns

Der findes et ’stof’, som vi alle er i kontakt med hver eneste dag. Det svæver gennem luft og rum i korte og lange bølger, og vi elsker det. Samtidig har forkert brug af stoffet store skadevirkninger både på mennesker og biodiversitet. En forsker er dog optimistisk. Værktøjerne til at mindske forureningen findes – vi skal bare bruge dem. Natur og Miljø, november 2025 Tekst: Kamilla Husted Bendtsen, musik: Maja Gry Brøns

Politikerne har besluttet, at vi skal have langt mere vild natur i Danmark. Det vækker begejstring hos langt de fleste, men får også et lille mindretal op i det røde felt. Dyreholdere bliver chikaneret, hegn bliver klippet i stykker, og kommentarspor på Facebook svømmer over med hadefulde kommentarer. Selvom modstanden er drevet af et lille mindretal, så fylder den meget og risikerer at ødelægge både mennesker og natur. Hvordan undgår vi konflikter og hjælper naturen på vej? Natur og Miljø, november 2025. Tekst: Rikke Bolander, musik: Maja Gry Brøns

Intet land i EU har mindre natur end Danmark, og størstedelen af den beskyttede natur er kun beskyttet på papiret. Realiteterne ligger derfor milevidt fra de målsætninger, vi har skrevet under på i EU, men den gode nyhed er, at eksperterne godt ved, hvordan vi vender udviklingen. Tekst: Rikke Bolander, musik: Maja Gry Brøns. Natur og Miljø, november 2025.

Naturen i byen er under konstant pres. Stadig flere mennesker ønsker at bo i byen, og naturen betaler prisen i jagten på ledige kvadratmetre. Hvorfor er natur i byerne vigtig - og hvordan får vi grønnere byer i fremtiden? Det var temaet for denne panelsamtale med Franziska Meisel, global direktør for landskab for Henning Larsens Tegnestue, Solveig Roepstorff, klimapsykolog og Mads Boserup Lauritsen, stifter af TagTomat. Samtalen foregik på Dansk Arkitektur Center i forbindelse med en udstillingen Age of Nature. Musik er komponeret og produceret af Maja Gry Brøns.  

Morild er et smukt og fortryllende lysshow. Men lysfænomenet er slet ikke så unikt, som man skulle tro. Naturen er fuld af selvlysende organismer, og lyset kan have spillet en vigtig rolle i udviklingen af vores syn. Natur og Miljø, september 2025

I Midt- og Vestjylland spirer en folkebevægelse frem. De vil slippe naturen i Skjern Ådal fri. For 22 år siden blev Skjern Å genslynget i danmarkshistoriens hidtil største naturgenopretningsprojekt. Nu drømmer lokale i området om at fuldende arbejdet og genskabe naturen i resten af åsystemet. Med hjælp fra treparten og det lokale fællesskab. Natur og Miljø, september 2025

Natur er vigtig for vores sundhed, lyder det fra forsker Dorthe Varning Poulsen. Hun mener, at vi står midt i et paradigmeskifte, hvor sundhedsvæsenet er på vej i en grønnere retning. Men selvom vi ser flere og flere grønne indsatser, halter vi stadig efter lande som Sverige, der udsteder natur på recept. Natur og Miljø, september 2025.

I 72 år har Cheminova produceret sprøjtegift til hele verden. Og selvom der er blevet strammet op på miljølovgivningen, mener mange, der stadig er grund til bekymring  – ikke mindst fordi fabrikken i dag med al sandsynlighed producerer sprøjtemidler, der er så giftige, at de er ulovlige i EU. Natur og Miljø, september 2025.

En række PFAS-pesticider bliver til det ekstremt hårdføre nedbrydningsstof TFA, der bliver målt i knap 40 pct. af drikkevandsboringerne. Et nyt forbud skal gerne knække kurven, men de næste 20 år vil koncentrationen kun stige.  Natur og Miljø, september 2025

Halvdelen af Danmarks areal er dækket af konventionelt dyrkede marker, og det betyder, at rester af sprøjtegifte ender i vores vandløb og grundvand. Forbruget af pesticider er steget støt siden 2019, ligesom der fortsat bliver fundet rester af ulovlige pesticider i naturen. Hvad betyder de mange pesticider for naturen, og er en fremtid uden sprøjtegifte realistisk? Natur og Miljø, september 2025

Reklameindustrien er en milliardindustri, der skaber et overforbrug, som skader klimaet  og vores livskvalitet. Derfor er det på tide at holde reklamebranchen ansvarlig,  mener to klimaaktivister og en reklamebureau-ejer. Natur og Miljø juni 2025

Danmark er et sort forbrugsland snarere end et grønt foregangsland, lyder det fra Danmarks Naturfredningsforening (DN). Sammen med en række andre organisationer vil DN puste liv i debatten om at begrænse reklamer for klimaskadeligt forbrug i Danmark. Natur og Miljø juni 2025

Den kan løse opgaver og lave redskaber – og så er den bevidst om sin egen krop. Kragens intelligens forbløffer forskere, og den gråsorte fugl kan meget vel være en af Danmarks klogeste fugle. Natur og Miljø juni 2025.

Den selvlærte naturforvalter Martin Sandager er ikke bange for at sætte gummistøvlen på ubetrådt land. I Kragelund Mose i Sydjylland har han gang i et stort natureksperiment af den vilde slags. Naturen skal have plads, og økosystemerne skal genskabes. I dag bruser biodiversiteten frem i den nye jyske ’vildmose’ blandt geder, vandbøfler, vildheste og uldgrise. Natur og Miljø juni 2025.

Hvordan gentænker vi den såkaldte Fingerplan, der siden 1947 har sat kursen for udviklingen af hovedstaden, så den tager højde for stigende vandstande og en presset natur? Det spørgsmål har minister for byer og landdistrikter netop stillet. Tegnestuen Vandkunsten har givet et visionært bud. Men hvorfor ikke lade en ny Fingerplan være trædesten for en grøn udvikling af hele Danmark?  Natur og Miljø juni 2025.

En nærdødsoplevelse i Sibirien overbeviste professor Rane Willerslev om, at naturen har åndelige kræfter. Disse kræfter skal vi tage dybt alvorligt, for de kan hjælpe os i kampen for natur og klima, mener han. Natur og Miljø, marts 2025.

Familien Windelboe har byttet karriere- og bylivet ud med bålhygge, fællesspisning, bilklub og køkkenhave i et økosamfund. Det har givet større trivsel og tid til det nære. Og de er ikke alene. Interessen for økosamfund er stigende, oplever Landsforeningen for Økosamfund.  Artiklen er en del at et tema om en klode i trivsel. Natur og Miljø, marts 2025.

Vi står overfor et kontant opgør med den grundlæggende måde, vi har skruet samfundet sammen på, hvis vi vil sikre en klode, hvor både mennesker og natur kan trives. Vi kan ikke i fremtiden tale om vækst uden samtidig at tale trivsel. Det mener stadigt flere forskere og organisationer. De peger på begrebet trivselsøkonomi, som vejen til en klode i balance. Artiklen er en del af et tema om en klode i balance. Natur og Miljø, marts 2025