What do we actually know about creating science-based learning environments in early childhood — and what makes it so challenging to turn research into everyday practice? In this episode, three international researchers share different perspectives on how children learn with the world through science, nature, play, and sustainability. They speak about the dilemmas educators face in practice, the challenges researchers encounter when translating knowledge into real-life settings, and the questions that continue to keep them curious. Rather than offering final answers, this conversation opens space for reflection, dialogue, and disagreement — acknowledging that learning, like childhood itself, is complex, relational, and always in motion. The episode is hosted and moderated by Mille Bruun Sjøgren, who guides the conversation with a focus on dialogue, curiosity, and lived experience. Featuring: Marilyn Fleer, on learning in play and deep conceptual understanding Christine McWayne, on relationships, inclusion, and connecting learning to children’s everyday lives Sean Blenkinsop, on wild pedagogies, cultural change, and staying connected to the natural world This episode is part of the NAVADA project, which explores how science, mathematics, nature, and sustainability can be meaningfully integrated into early childhood education — not through fixed solutions, but through ongoing inquiry.

Hvad vil det egentlig sige at forstå hvordan viden bliver til – og hvorfor er det vigtigt for børns dannelse og demokratiske forståelse? I denne episode af NAVADA-podcasten dykker vi ned i begrebet Nature of Science – eller NOS. Vi undersøger, hvordan NOS ikke bare handler om naturvidenskab, men om noget langt større: At invitere børn til at være medskabere af viden. At tage deres undren alvorligt. Og at se dem som deltagere i et fællesskab, hvor der ikke altid er ét rigtigt svar. Du møder forskerne Birgitte Damgaard og Katrine Dahl Madsen fra Københavns Professionshøjskole, som har brugt NOS som fagligt kompas i deres arbejde med daginstitutioner. De fortæller, hvordan nysgerrighed i praksis kan se ud – og hvordan børns eksperimenter med fx dej, lyde og spørgsmål åbner døre til større forståelser: Om dannelse, medbestemmelse og demokrati i en kompleks og ukendt fremtid.

Hvordan leder man et projekt, hvor man ikke kender alle svarene på forhånd? I denne episode dykker vi ned i det ledelsesperspektiv, der har været en vigtig og til tider udfordrende del af NAVADA-projektet. Du møder klyngeleder Rikke Sjøgren og institutionsleder Berit Vilsbøll, som deler deres erfaringer med at lede medarbejdere i et forskningsprojekt, hvor både tempo, formål og metode adskiller sig fra hverdagen. Det handler om modet til at slippe kontrollen og i stedet skabe rammer, hvor medarbejdere kan være nysgerrige, tage ejerskab og finde løsninger i fællesskab. Samtalen kredser om betydningen af langsommelighed som læringsgreb, værdien af fællesskab på tværs af institutioner, og om at opdage, at ledelse nogle gange begynder med at turde stille sig midt i det uvisse – og blive stående.

I denne episode dykker vi ned i tankerne bag Vild Pædagogik – en tilgang, der handler om at give slip, lytte til det levende og lade børn undersøge verden i eget tempo. 

Forskerne Nanna Jordt Jørgensen og Theis Møller guider os gennem idéerne, der netop nu opleves som mere relevante end nogensinde. 
 Hvordan fungerer det i praksis? Hvorfor har pædagogerne i NAVADA-projektet grebet idéerne med sådan en kraft?
 Du kommer med ind i samtalen, hvor forskerne deler deres observationer, etiske dilemmaer og ikke mindst de store spørgsmål, som vild pædagogik rejser. Er det her en ny vej for fremtidens pædagogik? Lyt med og bliv klogere på en pædagogik, der tør give slip og tror på, at det er i det ukontrollerede, børnene (og vi) lærer allermest.

I Mikkelborg Udflytterbørnehave har pædagogerne Mie og Editha sat gang i et eksperiment, der undersøger, hvordan skovens lyde kan påvirke børns opmærksomhed, ro og selvforståelse. Børnene blev lydforskere for en dag – og i stedet for at lege, som de plejer, skulle de stoppe op og lytte. Hvordan lyder det, når vinden danser gennem grenene? Hvad sker der, når vi giver os tid til virkelig at høre efter? Forsker Katrine Dahl Madsen deler sin viden om, hvordan lydopmærksomhed ikke kun skaber en stærkere forbindelse til naturen, men også kan gøre børn mere trygge i sig selv. For når børn får øje – eller rettere øre – på lydene omkring sig, opdager de også, at de selv er en del af noget større.
 Lyt med og bliv klogere på, hvordan naturens lyde kan skabe ro, nærvær og styrket selvværd hos børn.

I Den Grønne Kastanje på Østerbro har pædagogerne sammen med otte børnehavebørn udforsket et vigtigt spørgsmål: Hvordan lærer børn egentlig at passe på naturen? Hvad gør man, når børn vil klatre i træer? Er det en naturlig del af legen, eller risikerer vi at skade naturen? Denne undren blev afsæt for et eksperiment, hvor pædagogerne undersøgte, hvordan man kan balancere børns lyst til at udforske med en dybere forståelse for naturens sårbarhed. I afsnittet møder vi også Liselotte, der står midt i et pædagogisk paradoks: Skal vi tage naturen med hjem for at lære af den tæt på – eller lade den være og studere den på afstand? Det viser sig, at børnene selv har overraskende refleksioner om emnet, som udfordrer vores traditionelle måder at tænke pædagogik og natursyn på. Lyt med og få inspiration til, hvordan vi kan skabe større respekt og omsorg for naturen – uden at bremse børns nysgerrighed og leg.

I den integrerede institution 100 Meter Skoven på Østerbro har pædagogerne undersøgt, hvordan ro, forudsigelighed og gentagne naturoplevelser kan skabe en dybere følelsesmæssig forbindelse til naturen hos de mindste børn. 
 I afsnittet dykker vi ned i hvordan pædagogerne har gjort nye opdagelser om betydningen af at sænke tempoet og give børnene tid til at sanse og udforske omgivelserne i deres eget tempo. Erfaringerne viser, hvordan enkle gentagelser og rolige rammer kan åbne for en stærkere tilknytning til naturen – selv hos de allermindste. Medvirkende: Dorthe Weismann, Stine Søndergaard, Michael Wahl Andersen Vært og redaktør: Mille Sjøgren Produceret af Podads for Københavns Professionshøjskole

Hvordan kan vi give plads til børnenes nysgerrighed uden at lade hverdagens faste og vante rutiner stå i vejen?
 I den integrerede institution Lundsgade har pædagogerne arbejdet med at lade børnenes tempo og interesser lede aktiviteterne. Med et fokus på processerne, bliver man ofte ført andre steder hen end forventet og der kan opstå læringsprocesser for både børn og voksne, som ellers kunne være blevet overset i hverdagens faste rammer.
 I dette afsnit dykker vi ned i erfaringerne, hvor blandt andet dedikeret refleksionstid og en tryg kultur, hvor det er okay at fejle, har været afgørende, for at kunne gøre eksperimenter til en del af hverdagen.

Når børn skaber deres egne erfaringer i naturen, er det med til at danne dem og klæde dem på til at tage stilling til den omverden, de er en del af. men erfarings-skabelse kræver tid, plads og langsommelighed, så hvordan skaber man den gode ramme, som understøtter børnenes naturlige nysgerrighed, uden at man blander sig for meget og fratager børnene initiativet? Det har det pædagogiske personale fra den integrerede institution Søstjernen i Rønne, sammen med forskere fra Københavns Professionshøjskole, lavet en række forsøg for at undersøge. Eksperimentet har skabt en række konkrete erkendelser og læringer, som pædagoger og forskere bag projektet deler i dette afsnit. Medvirkende: Marta Thorsen, Charlotte Rasmussen, Michael Wahl Andersen, Nanna Jordt Jørgensen Vært og redaktør: Christian Frederiksen Produceret af Podads for Københavns Professionshøjskole NAVADA er et science-pædagogisk forskningsprojekt udført af forskere fra Københavns Professionshøjskole og pædagogisk personale fra 10 daginstitutioner. Projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden. Formålet med NAVADA er at undersøge, hvordan vi kan blive bedre til at understøtte børns naturvidenskabelige dannelse og grundlæggende forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Læs mere om NAVADA på www.navada.dk

Vuggestuebørns glæde ved matematik og generelle forståelse for, hvordan verden hænger sammen, har stor indflydelse på, hvordan de klarer sig senere i folkeskolen og på videregående uddannelser. Derfor har pædagoger og forskere tilknyttet det science-pædagogiske forskningsforsøg NAVADA eksperimenteret med, hvordan de kan understøtte og udvikle børnenes naturlige matematiske opmærksomhed. Det er der kommet en række konkrete erkendelser og læring ud af, som pædagoger og forskere bag projektet deler ud af i dette afsnit. Medvirkende: Rikke Bechmann, Michael Wahl Andersen og Anne Lund Christensen Vært og redaktør: Christian Frederiksen Produceret af Podads for Københavns Professionshøjskole NAVADA er et science-pædagogisk forskningsprojekt udført af forskere fra Københavns Professionshøjskole og pædagogisk personale fra 10 daginstitutioner, og projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden. Formålet med NAVADA er at undersøge, hvordan vi kan blive bedre til at understøtte børns naturvidenskabelige dannelse og grundlæggende forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Læs mere om NAVADA på www.navada.dk

Hvad sker der, hvis de voksne følger børnenes nysgerrighed og lader dem vælge, hvad der er spændende at undersøge, når institutionen er på udflugt i naturen? Det pædagogiske personale fra den integrerede institution Natur og Skovbørnehuset i Rønne har lavet et eksperiment, hvor de voksne lader børnene vælge hvad, hvordan og hvorfor noget skal undersøges på en række udflugter i naturen. Pædagogernes rolle har været at følge børnenes naturlige nysgerrighed og bruge det som udgangspunkt til at skabe naturvidenskabelig viden. Det er der kommet en række konkrete erkendelser og læringer ud af, som pædagoger og forskere bag projektet deler ud af i dette afsnit. Medvirkende: Charlotte Kjaer, Hanne Fischer Bech, Katrine Dahl Madsen Vært og redaktør: Christian Frederiksen Produceret af Podads for Københavns Professionshøjskole NAVADA er et science-pædagogisk forskningsprojekt udført af forskere fra Københavns Professionshøjskole og pædagogisk personale fra 10 daginstitutioner, og projektet er støttet af Novo Nordisk Fonden. Formålet med NAVADA er at undersøge, hvordan vi kan blive bedre til at understøtte børns naturvidenskabelige dannelse og grundlæggende forståelse af, hvordan verden hænger sammen. Læs mere om NAVADA på www.navada.dk