Der har ikke skortet på store begivenheder i tech og omegn i 2025. Derfor vil mange kunne gøre rimelige indsigelser over denne liste de vigtigste historier, men i årets sidste afsnit af Radar-podcasten har vi alligevel gjort et forsøg på at kuratere en top 3.
Til at hjælpe med at kaste ekstra perspektiv over årets liste har vi inviteret Liberal Alliances retsordfører Steffen Larsen, der har spillet en primær rolle i diskussionerne om Chatkontrol og en ny PET-lov. Han order også med Raspberry Pie's og programmering i privaten. Her er listen. Glædelig jul og godt nytår!
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Steffen Larsen, MF og retsordfører for Liberal Alliance
Risikovurdering affejer Palantir: Topfigurs anti-demokratiske holdninger skurrer
Trump og tech-kræfter vil ødelægge EU og dominere Europa: Der er kun én måde at svare på
Hummelgaard kommer med stor politisk åbning for at kunne indføre ny PET-overvågning
Trumps har nu sanktioneret i alt ni dommere og anklagere ved Den Internationale Straffedomstol i Haag (ICC). De kan ikke bruge kreditkort, de kan ikke booke hverken flybilletter, hoteller eller købe noget som helst online. Sociale medier og alle andre digitale tjenester, der udbydes af amerikanske selskaber er de også blevet udelukket fra.
Denne uges Radar handler handler om Trumps vidtrækkende digitale sanktioner mod nogle af de mennesker, der bruger deres professionelle liv på at retsforfølge krigsforbrydere og folkemordere.
Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Louise Olifent, journalist ved Ingeniøren
Middel East Eyes interview med Luz Ibanez: My life as an ICC judge sanctioned by Trump
Den europæiske persondatalov GDPR har været årsag til episke sværdslag mellem Europa og USA gennem slut-10'erne og 2020'erne. Den østrigske advokat og datakriger Max Schrems har således brugt loven til at hamre løs på amerikanske techgiganters dataoverførsler mellem de to kontinenter. Ofte med massiv hovedpine for begge parter. Den har aflyst flere dataaftaler - ofte til stor glæde for compliancejurister.
Nu er GDPR til gengæld ved at blive opblødt som del af EU-Kommissionens såkaldte digitale Omnibus-pakke. Og det samme er AI Act. Ugens Radar prøver at besvare spørgsmålet: Er det mest til Europas eller USA's fordel?
Værter: Peter Christian Bech-Nielsen og Therese Moreau
Medvirkende: Michael Siefert, tidl. Sitecore-direktør og techinvestor, Christel Schaldemose, medlem af EU-parlamentet (S)
Kronikaffæren. Det er blevet kaldenavnet for sagen om de fire fejlcitater, som blev tilskrevet flere fremtrædende politikere og mediefolk i en kronik underskrevet af toppen i Dansk Folkeparti og publiceret i Jyllands-Posten tidligere på måneden. Det er en sag, der vakt harme.
For hvordan kan det overhovedet lade sig gøre at et mellemstort dansk folketingsparti, med deres hær af professionelle politikere, kommunikationsfolk og sekretariatetsmedarbejdere, tilsyneladende har opdigtet ikke bare ét, men fire citater i samme kronik? Svaret fik vi i sidste uge, da Morten Messerschmidt mere eller mindre indrømmede overfor Frihedsbrevet, at det var ChatGPT, der var kilden til citaterne, hvilket der da også havde været kraftige spekulationer om i pressen hele ugen igennem.
Ugen udgave af podcasten Radar handler om politikernes brug af AI og hvordan vælgerne ser på kunstig intelligens i politisk arbejde i ugens udgave af podcasten Radar. Med i studiet har vi professor Rasmus Kleis Nielsen, der står bag en ny undersøgelse af vælgernes syn på AI i politik og journalistik.
Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Rasmus Kleis Nielsen, professor i kommunikation ved Københavns Universitet
Rapport: What does the public in six countries think of generative AI in news?
Jenny Rossander med kunstnernavnet Lydmor har været omringet af trommemaskiner og synthesizere det meste af sin karriere, men det var i et musikstudie på Ibiza, at hun for alvor mærkede på egen krop, hvordan teknologi er ved at omrokere alvorligt på fødekæden i hendes branchen. Ja, sågar hele den kreative proces.
Inviteret til den spanske ferieø af en stjerne-DJ, som Ingeniørens Radar ikke må kende navnet på, var Lydmor ellers i den syvende himmel. Hun vil nemlig tættere på den elektroniske klubscene. Ned og lave nye numre.
»Det første, der sker er, at han spiller nogle numre for mig, og de her numre har både vokal, tekst og melodi. Og det undrer mig, og jeg bliver sådan: 'Har han fået andre sangskrivere til sådan at skrive et eller andet?' Jeg forstår ikke helt situationen til at starte med, og jeg må faktisk indrømme, jeg synes faktisk, det er nogle ret fine tekster og fine melodier,« siger Jenny Rossander og tilføjer:
»Og så er det han siger: 'Åh, jeg generede lige det her med Suno i morges'. Suno, som er den største AI-musikgenerator, der ligesom kan spytte alt muligt ud.«
Radar tager den store samtale om, hvad AI-kunst gør ved os som mennesker, og hvordan den rammer en branche, der i forvejen er ramt af prekære arbejdsvilkår.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Jenny Rossander aka. Lydmor, musiker og forfatter
Dansk musikfænomen blev slået opkuld af AI i et studie på Ibiza
Rockmusiker advarer mod gement AI-tyveri: Nørdens paradoks driver Big Tech frem
Kommer AI-boomet? Eller befinder vi os i virkeligheden i en AI-boble? Hvordan vil det påvirke økonomien, hvis AI begynder at give markante produktivitetsstigninger? Og hvad nu hvis AI bare er en finansiel boble - Går det så som under dot-com-boblen, hvor aktiemarkederne faldt med over 50 procent og verdensøkonomien blev slynget ud i recission? Det spørger Therese Moreau om i dagens afsnit af Radar hvor den bogaktuelle Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS, er gæst.
Vært: Therese Moreau
Medvirkende: Jesper Rangvid, professor i finansiering ved CBS og bogaktuel med Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark
Rentefald: Hvordan lave renter forandrer verden og Danmark (Djøf)
Bloomberg: OpenAI, Nvidia Fuel $1 Trillion AI Market With Web of Circular Deals
David Heinemeier Hansson, medejer og CTO af virksomheden 37signals, lægger ikke fingrene imellem.
På spørgsmålet om, hvor Europa står i kampen om digital suverænitet, lyder svaret prompte: »Vi er helt på røven«.
Sammen med fire andre i techbranchen tog han den svære debaten om Europas digitale suverænitet ved konferencen Digital Tech Summit (DTS) i København:
»Vi har selv valgt at være afhængige af amerikansk cloud og tech, og sådan har det været i mange år. Hvis vi skal ud af kloen, skal vi erkende, at vi er på røven og afhængig af USA. Og så kan vi begynde at kigge på nye systemer, som ikke skal produceres i USA,« siger Heinemeier.
Hør hele debatten, der er optaget live på DTS.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Eva Berneke, eks-topchef Eutelsat og bestyrelsesmedlem, David Heinemeier Hansson, co-owner af 37Signals, Saskia Lensing, product manager ved GTP-NL, Anna Rogers, associate professor på ITU, Rebecca Adler-Nissen, professor i statskundskab og leder af det nationale Center for AI i Samfundet, CAISA
Brutal dom over Europas digitale suverænitet: »Vi har ingen konger eller esser på hånden«
Chipgigant med opsigtsvækkende salgstal: Sælger intet til Europa
Den besked, du sendte i foråret. Hvem læste den? Du tænker sikkert kun modtageren. Men hvad nu hvis din teleudbyder også læste med? For tusindvis af danskere kan det være virkeligheden. Medarbejdere hos Telenor, 3, TDC og Norlys har siden foråret læst danskeres private SMS’er. Det har Ingeniørens journalist Mads Lorenzen afsløret i denne uge. Vi dykker ned i skandalen og drager paraller til andre overvågningstiltag som Chatkontrol og PET's drøm om en stor AI-drevet profileringsmaskine.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Mads Lorenzen, journalist på Ingeniøren, Teleanalytiker Torben Rune og Dina Raabjerg, it-ordfører i Konservativt Folkeparti
'Forstå SMS-skandalen på halvandet minut: Teleselskaber har læst dine private beskeder
Teleboss efter afsløring af SMS-snageri: »Jeg kan ikke garantere noget som helst«
Microsoft vil med egne ord hjælpe Europa med at blive digitalt suveræn. Derfor bygger selskabet i øjeblikket europæiske datacentre en masse, og giganten har givet en række løfter om at ville bekæmpe Trump-regeringen både juridisk og teknisk, hvis den amerikanske præsident vil slukke for tjenester i Europa eller tilgå data eller systemer. Men hvad er de løfter værd?
Det undersøger ugens afsnit af Radar-podcasten, hvor gæsten Rasmus Knappe, teknologidirektør og sikkerhedschef i Microsoft Danmark. Men først lidt baggrund.
NSA-whistleblower Edward Snowdens viste tilbage i 2013 viste, at Microsoft samarbejder endog meget tæt med det amerikanske sikkerhedsapparat. Dengang kom det frem ikke kun at Microsoft hjalp spiontjenesten NSA med at omgå kryptering for i mødekomme bekymringer om, at agenturet ikke ville kunne opfange chatsamtaler via den dengang relativt nye Outlook.com-portal. NSA havde allerede adgang til emails på Hotmail, før ny kryptering blev anvendt.
Så hvordan vil Microsoft agere i en verden, hvor præsident Trump forventer noget nær blind loyalitet og støtter fra sine allierede og det amerikanske erhvervsliv? Lyt med.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Rasmus Knappe, teknologi- og sikkerhedsdirektør i Microsoft Danmark
Staten vil gøre op med sin Microsoft-afhængighed: Nu udvikles nyt open source-alternativ
Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark
Mange europæere er, hvis de skal være helt ærlige over for hinanden, nervøse ved tanken om, at generativ kunstig intelligens over tid kan stjæle deres arbejde. Eller i hvert fald gøre et heftigt indhug i indtjeningen.
OpenAI's nye AI-videogenerator Sora ramte verden med det budskab fra topchef Sam Altman, at indholdsskabere, copyright-indehavere og IP-ejere skulle opt-out, hvis ikke de ville have deres figurer eller indhold til at blive brugt på platformen. Altså, OpenAI havde tyvstjålet en masse indhold og patenter, som de har trænet deres AI-video generator på, men de enkelte rettighedshavere skal både finde og afkræve OpenAI at fjerne det indhold og undlade at træne på det. Det skabte selvsagt en del furore.
Altman har siden modereret de regler til, at det nok mere bliver en slags opt-in i forhold til at lade Sora generere eksempelvis kendte figurer. Men meget tyder på, at Sora stadig vil træne vildt og voldsomt på alt indhold. Det kræver meget stærke modsvar fra de kreative brancher og uvante allierede, mener Veto-forsanger, programmør og pladeselskabsejer Troels Abrahamsen:
»Kulturbrancherne skal være langt mere proaktive end de er. Det er nemt nok at sige, men det kræver, at man indstiller sig på 10.000 forskellige vilde scenarier tidligt.«
»Det kræver selvfølgelig nogle ressourcer, og der kunne det måske være, kulturbrancherne havde godt af at finde nogle fællesskaber med nogle andre rettighedsbaserede brancher, som havde flere ressourcer. Det er nogle små brancher set i forhold til for eksempel medicinalbranchen.«
Call me, Novo. Er det, det du vil sige?
»Ja. Call me Novo.«
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Troels Abrahamsen, musiker og programmør
OpenAI's datacenter-regning eksploderer: Nu begynder selskabets »enshittification«
For at forstå den rolle, som techselskaber som Microsoft, Palantir og Amazon har spillet i Ukraine, er vi nødt til at anvende en alternativ forståelse af det velkendte forretningskoncept SaaS (Software-as-a-Service).
I Ukraine kan SaaS med rette ses som Sovereignty-as-a-Service eller suverænitet-som-en-service. Det forklarer Tobias Liebetrau, lektor med speciale i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik på Københavns Universitet, der er ugens gæstevært i Radar-podcasten.
»Hvis jeg var køber, ville jeg jo synes at det var meget interessant, at nogen kunne tilbyde mig et produkt, som de kunne vise mig faktisk igen var anvendeligt i en praktisk virkelighed, og ikke kun i en sandkasse et sted hvor man har siddet og øvet og leget. Har kan man se at det faktisk virker, og især måske i salg til nogle lande som også ser Rusland som en fjende,« siger han.
Ugens Radar kigger på omkostningerne ved, at selskaber begynder at operere på lige linje med stater, og hvad det betyder, når lande ikke længere selv har magten over infrastruktur, der er afgørende for sikkerhed og selvforsvar.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren
Medvirkende: Tobias Liebetrau, lektor i cybersikkerhed og sikkerhedspolitik, Københavns Universitet
OpenAI og Microsoft skal levere »suveræn tysk« kunstig intelligens: Eksperterne vrider sig
Endnu et europæisk militær dropper Microsoft: Eksperter har klar anbefaling til Danmark
Det skulle have været »det nye Google« og sågar et dansk et af slagsen, men i sidste uge endte det i stedet med en tvangsopløsning i Sø- og Handelsretten. I denne uges udgave af Radar opruller Frihedsbrevets chefredaktør den gamle saga om den danske edtech-komet CanopyLab, virksomhedens »crazy AI engine« og direktøren Sahra-Josephine Hjort. Og så kommer Ingeniørens journalist Mats Magnussen hvorfor tvangsopløsningen af CanopyLab måske alligevel ikke er det sidste vi har hørt til Sahra-Josephine Hjort.
Vært: Therese Moreau og Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Mads Brügger, chefredaktør ved Frihedsbrevet, og Mats Magnussen, journalist ved Ingeniøren.
'Tech-dronning' konkurs i Danmark: Canopylab kører videre i Mexico
Forstå sagen: Tech-dronningens storhed og forfald
Skandaleramt dansk it-virksomheds medarbejdere bijobber tilsyneladende som stock photo-modeller
Hvis ikke EU kraftigt lemper eller ligefrem afskaffer sine tech-reguleringer, så truer Trump med sanktioner. Og EU er der meget mere på spil end blot GDPR-petitesser, advarer sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo, som mener at EU står over for et uundgåligt brud med Trumps USA, hvor MAGA vil have magt til at bestemme andre suvræne staters love.
I denne uges udgave af Radar gennemgår vi truslerne fra den amerikanske præsident, motivationen bag, samt hvad det kan få af konsekvenser hvis unionen giver efter for amerikansk pres og hvis den ikke gør.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren
Medvirkende: Sikkerhedspolitisk rådgiver Jacob Kaarsbo
Mens Trump går i flæsket på EU's techlove, gambler Europa med meget mere
Amerikansk myndighed opfordrer Big Tech til at udfordre EU-love
Dækningen af det kontroversielle EU-forslag om scanning af digitale beskedtjenester for børnemisbrugsmateriale - med tilnavnet Chatkontrol - har handlet meget om privatliv. Formentlig med rette.
Knap så opmærksomhed har det bureaukratiske dynd, som forslaget risikerer at begrave danske og europæiske virksomheder i, fyldt i spalterne. Og særligt justitsministerens nonchalante holdning til erhvervslivets byrder vækker kritik fra Dansk Industri Digitals branchedirektør Andreas Holbak Espersen.
»Jeg så vores kære justitsminister i Politiken i weekenden sige, at han kunne ikke se byrden for erhvervslivet, medmindre man havde en sidegechäft med at dele børnepornografi. Det synes jeg måske er sådan lige lovligt kækt,« siger han.
I dagens afsnit tager vi et deepdive på forslagets teknik og konsekvenser, og vi debatterer med Digitalt Ansvar og Dansk Industri om balancerne mellem bekæmpelse af børnemisbrugsmateriale, privatliv og erhvervsinteresser.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist på Ingeniøren
Medvirkende: Andreas Holbak Espersen, branchedirektør i DI Digital og Ask Hesby Holm, direktør i Digitalt Ansvar
Digitaliseringsminister Caroline Stage har sat et ambitiøst mål for AI. Der skal spares 30.000 årsværk i det offentlige med kunstig intelligens frem mod 2035. Indtil nu er samlet facit dog 34,35 årsværk for hele landet.
En række aktindsigter viser dog, at måltallet er en ren politisk ambition. Konsulentfirmaet Boston Consulting Group, der af ministeren var sat til at regne på effektiviseringspotentialet, nåede frem til 20-25.000 årsværk. I 2023 blev der via økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne sat en ambition, der hed 10.000 årsværk i løbet af ti år. Her var sparemidlet dog bredt formuleret via implementering af »ny teknologi«.
Dansk digitalisering drives frem oftest af netop spareiver og produktivitetsgevinster, men hvor nemt er det for virkelighedens offentligt ansatte at indfri Djøf'ernes regnestykker?
»Det er en meget prognose- og scenarieorienteret måde at arbejde på. Og det er jo legitimt nok at sige, at vi har en presset offentlig sektor, og vi er nødt til at reducere, siger lektor i offentlig digitalisering Ursula Plesner fra Copenhagen Business School.
»Men hvis man gør det sådan lidt spekulativt og lidt scenariebaseret og på relativt lang afstand, er sådan en organisatorisk praksis, hvor der netop galt afsættes ressourcer til implementeringen osv., så får man problemer i en offentlig sektor, der skal løbe utrolig stærkt for at kompensere for, at tingene bliver skudt ind arbejdslivet på den måde.«
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent på Ingeniøren og Therese Moreau, journalist og lederskribent på Ingeniøren
Medvirkende: Ursula Plesner, lektor i offentlig digitalisering på CBS og Louise Olifent, journalist på Ingeniøren
Kom bag kulissen på kæmpe AI-spareplan: Sådan trak regeringen 30.000 årsværk op af hatten
»AI har brug for filosofi.«
Det mener NLP-professor og ny centerleder Anders Søgaard - Men hvorfor egentlig det?
I ugens episode af Radar fortæller professor Anders Søgaard om hans nye forskningscenter Center for Philosophy of Artificial Intelligence på Københavns Universitet, og vi vender problematikkerne omkring den måde vi taler om sprogmodeller og kunstig intelligens på i den offentlige debat, i forskning og i politik - vi er nemlig ikke enige om præmisserne for- og definitionerne af det vi taler om når vi taler om ‘AGI’, ‘transparens’ og ‘fairness’, og dét rykker konstant barren for hvornår teknologien faktisk lykkes, mener Anders Søgaard, hvis nye forskningscenter skal bidrage til at rydde op i samtalerne og begrebsforvirringen:
»Dataloger er grundlæggende rigtig gode til at komme fra A til B, men dårlige til at vælge det der B,« siger professor i sprogteknologi Anders Søgaard, som mener at det bliver en samfundsmæssig udfordring når man beder dataloger om at lave AI-løsninger, der er fair og transparente uden at vi har en fælles klar forståelse af hvad fairness og transparens konkret betyder i kontekst af teknologien, det samfund og den situation, som modellerne indgår i.
»I praksis er det komplekst at definere, hvad fairness er - det har filosoffer været optaget af i mange tusind år - og det ville være helt vildt ærgerligt hvis dataloger lidt i blinde optimerer for hjemmelavede definitioner for hvad fairness eller rimelighed er eller abonnerer på en mere eller mindre tilfældigt udvalgt definition fra samfundsfilosofiens historie.«
Vært: Therese Moreau, journalist og lederskribent, og Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent
Medvirkende: Anders Søgaard, professor i natural language processing og machine learning på Datalogisk Institut på Københavns Universitet og centerleder for Center for Philosophy of Artificial Intelligence (CPAI).
SVM-regeringens forslag til en ny PET-lov har vakt markant opsigt i forhold til, hvor meget de danske spionagenturers metoder normalvis diskuteres i den brede offentlighed.
Særligt forslaget om at lade Politiets Efterretningstjeneste sammenkøre enorme mængder data fra offentlige registre, internetaktivitet, databrokere, lovlig politisk aktivitet og diverse samarbejdspartnere for at analysere det med AI har vakt furore.
Thomas Birk Kristiansen, praktiserende læge og mangeårig aktiv stemme i debatten om sundhedsdata, mener, at PET dybest set vil være i stand til at lave genetisk profilering af hele den danske befolkning, hvis tjenesten får lov at analysere på baggrund af sundhedsdata, CPR-numre og slægtsforhold. Vi taler også med tidl. PET-agent Stiig Wæver, der er meget bekymret for, at så store mængder data kan indsamles uden dommerkendelse.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen, tech-korrespondent og Therese Moreau, journalist og lederskribent
Medvirkende: Thomas Birk Kristiansen, læge, og Stiig Wæver, tidl. PET-kildefører og selvstændig sikkerhedsrådgiver
Læge og tidligere PET-agent er enige: Hummelgaards spionlov ødelægger ret til fortrolighed i sundhed
Nye svar fra Hummelgaard om omstridt PET-lov vækker bekymring: »Det her er meget voldsomt«
Forsker har brugt tre år på at granske dansk politis brug af Palantir – hans dom er opsigtsvækkende
Kontroversiel tech-troldmand får nøglerolle i PET's kommende masseovervågning
Eks-udenrigsminister og eksperter: Ny PET-lov er ren 1984-overvågning
Karen Hao ser i OpenAI et decideret udemokratisk projekt.
»Titlen på min bog (Empire of AI. red.) henviser til, at jeg mener, at denne type virksomhed er en ny form for imperium. Virksomheden bruger ressourcer, som ikke er dens egne. (...) Og så bygger de fortællingen om, at der findes gode og dårlige imperier, og de er naturligvis selv et godt imperium, som skal være med til at slå ned på de dårlige imperier,« lyder det fra tech-journalist Karen Hao i denne podcast.
Spørgsmålet, som forsøges besvaret i dette afsnit, er, om skabelsen af OpenAI nogensinde har handlet om at lave AGI for menneskehedens skyld. Eller om løfterne om non profit og de gode ambitioner om at lægge kildekoderne frem mere var ret genial markedsføring. Og dem, der vinder mest på OpenAI's udbredelse, er måske mest stifterne bag: Sam Altman, Elon Musk, Ilya Sutskever og Greg Brockman.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Therese Moreau, Redaktør, DataTech
Amerikansk tech-forfatter: OpenAI inkarnerer en religion, der handler om at kolonisere
OpenAI har aldrig handlet om ansvarlig AI: Opblæst Altman og founder-venner klædes af til skindet
Vi er ikke i nærheden af AGI - drømmen om en generel kunstig superintelligens - som langt overgår menneskets evner. Og vi skal ikke lade os friste af Big Techs AI-løfter, som vi gjorde med sociale medier, cloud og alverdens software. Sådan lyder nogle af hovedpointerne i Gry Hasselbalchs bog Human Power - Seven Traits for the Politics of the AI Machine Age.
»Draghi-rapporten siger, at nu skal vi skynde os rigtig meget, fordi ellers er vi alt for langt bagefter i forhold til USA og Kina, og kunstig intelligens er hele løsningen på alle vores økonomiske problemer. Igen har vi den der determinisme,« siger Gry Hasselbalch.
Her får du hele svaret på, om hendes humanisme har en chance midt i krig, kaos og tech-magtkamp.
Vært: Peter Christian Bech-Nielsen
Medvirkende: Gry Hasselbalch, forfatter og Ph.D i dataetik og magt
I andet afsnit af Bandetelefonen dykker vi ned i politiets metoder til at hacke kriminelles kommunikation. Vi sætter også navn på politiets hackingværktøjer og taler med en tidl. it-tekniker i politietenheden NC3 samt eksperter og advokater, der afslører hvordan ordensmagten finder smutveje og gråzoner til at åbne beslaglagte telefoner.
Vært:
Peter Christian Bech-Nielsen, redaktionschef på Radar
Mats Magnussen, it-sikkerhedsjournalist på Ingeniøren
Medvirkende:
"Thomas", tidl. it-tekniker i politienheden NC3
Kåre Traberg Schmidt, advokat
Lene Wacher Lentz, juralektor ved Aalborg Universitet og tidl. anklager
"KB" - hacker tilknyttet Kalmarunionen
Thomas var it-tekniker i politiet: Her er de hackingværktøjer der bruges mod kriminelle