Velkommen til RumSnak episode 123, hvor vi denne gang lukker sæsonen med et kig tilbage på rumåret 2025.
Ligesom de foregående år laver vi her ved juletid en slags Året der Gik i Rumland, hvor vi vælger vores favoritter i en masse forskellige kategorier.
Denne gang skal vi blandt andet se på Årets Opsendelse, Årets Mission, Årets RumSnak-episode og hvad vi ser mest frem til i 2026.
Tusind tak for i år, og tak fordi I lytter med!
Vi høres ved igen i 2026 🚀 ❤️
LINKS
RumNyt kommer igen vidt omkring – fra mos på Den Internationale Rumstation og dobbeltstjernesystemer til ozonhuller og skaller af stjernestøv. Og så har vi altså også en hel håndfuld opfølgning fra tidligere, som vi også skal igennem – blandt andet om Katalysts redningsmission, Tiangong-taikonauterne og Blue Origins New Glenn-raketter.
I vores hovedhistorie sætter vi fokus på Merkur, eller rettere på BepiColombo-fartøjet, der i talende stund forventes at ankomme til sit kredsløb om Merkur om et år – og det bruger vi altså som anledning til at se nærmere på både planeten og missionen.
Lyt med 🚀
LINKS
OPFØLGNING
NYHEDER
BEPICOLOMBO
I denne episode af RumSnak har vi endelig fået opfyldt drømmen om at optage en episode af RumSnak ombord på Den Internationale Rumstation...næsten.
For nylig havde vi nemlig fornøjelsen af at besøge Andreas Mogensen på ESAs Astronaut Center i Køln, og vi optog altså interviewet i en kopi af det europæiske Columbus-modul fra ISS.
Andreas er blevet chef for det europæiske astronaut-korps, og fortæller en masse om hvad man egentlig laver som astronaut og ikke mindst hvordan man træner og bliver undervist som astronaut.
I de korte rumnyheder fortæller vi denne gang blandt andet om opsendelsen af NASAs ESCAPADE-mission til Mars, og om de kinesiske taikonauter der var strandet oppe på Tiangong.
Lyt med! 🚀
LINKS
NYHEDER
BONUS
ESA ASTRONAUT CENTER
RumNyt skal igen denne gang vidt omkring i tid og rum!
Vi besøger nogle af Universets tidligste stjerner, tager på tur med de strandede taikonauter på Tiangong og undersøger om nogle af vores mest grundlæggende teorier om kosmos faktisk ikke holder vand?
I hovedhistorien ser vi nærmere på klimaovervågning og jordobservation i anledning af COP30 i Brasilien. Det handler blandt andet om ESAs COPERNICUS-program, om CO2-udslip og massevis af avancerede instrumenter.
Lyt med! 🚀
LINKS
NYHEDER
HOVEDHISTORIE: JORDOBSERVATION
BONUS
Forestil dig at kigge op på en stjerneklar nattehimmel. Hver eneste stjerne, galakse og støvsky, du kan se – alt det, vi kalder almindeligt stof – udgør kun en lille brøkdel af, hvad universet i virkeligheden består af.
Langt størstedelen af vores kosmos er en usynlig og ukendt substans, en slags kosmisk klister, hvis tyngdekraft holder galakserne samlet og former universets struktur.
Det er det vi kalder mørkt stof. Og denne gang skal vi blandt andet se nærmere på nogle af de forskellige måder man forsøger at observere det dér mærkelige noget på, når nu vi ikke kan se det direkte.
Det er lektor Sofie Marie Koksbang fra Syddansk Universitet, der fortæller.
I de korte nyheder vender vi (igen) 3I/ATLAS, hvide dværgstjerner og en gammel supernova.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
BONUS OG TYCHO BRAHE
MØRKT STOF
I denne uge skal vi blandt andet høre om japanske rummissioner, om rumskrot og om rumtornadoer, og i vores hovedhistorie sætter vi fokus på årets Rumkonference, hvor især forsvar og europæisk selvstændighed fyldte allermest blandt oplægsholderne – der måske glemte forskningen lidt i farten...
Der bliver også tid til at vende private rumteleskoper, høre Tina forklare hvordan magnetfelter vender, og dele et par bonus-links blandt andet til sites hvor man kan leje sin ind på teleskoper i Spanien og Texas.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
RUMKONFERENCE
BONUS
I denne episode ser vi på den danske Máni-mission, der – hvis missionen bliver til noget – skal at sende et lille fartøj på godt 210 kilo op at tage billeder af Månens overflade.
Fartøjet skal ifølge planen tage billeder af overfladen fra mange forskellige vinkler og så bruge variationen i lys og skygger til at rekonstruere terrænet i ekstrem detaljer. Det kan både bruges til forskning og til at planlægge landingssteder og måske baser for kommende missioner til Månen.
Máni er et dansk forslag, men er samtidig et internationalt samarbejde med en lang række partnere. Udover flere universiteter, herhjemme og i Frankrig, er også DMI med i gruppen. Danske Space Inventor skal bygge satellitten, og det polske firma Scanway leverer teleskopet.
Vi dykker meget dybere i ideerne og teknologien bag Máni, når vi har besøg i studiet af Jens Frydenvang fra Københavns Universitet.
Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder, denne gang blandt andet med friske historier fra årets rumkonference i Aalborg – og om et helt vildt projekt der vil bruge gigantiske spejle i kredsløb om Jorden til at sende sollys ned på planeten, der hvor der er mørkt.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
BONUS
MÁNI
I denne uge skal vi blandt andet høre om Jordens magnetfelt, gas i rummet mellem galakserne og om kvantekryptering i satellit-kommunikation.
Og i vores hovedhistorie sætter vi fokus på space safety og vores viden om potentielt farlige asteroider, i anledning af vi netop har fejret et-årsjubilæum for opsendelsen af Hera-missionen.
Lyt med!
LINKS
NYHEDER
SPACE SAFETY
BONUS
I denne RumSnak ser vi nærmere på det spritnye Vera C. Rubin Observatory, et stort teleskop i Chile, der for ganske nylig er begyndt at tage billeder, og som de næste ti år skal tage massevis af billeder at den sydlige himmel.
Der er mange videnskabelige mål med Vera Rubin – man vil både fotografere milliarder af galakser og samle data der kan hjælpe forskerne med at forstå mørkt stof, men observatoriet skal også kortlægge små objekter her i vores Solsystem og være med til at kortlægge Mælkevejen.
Vi har besøg af Christa Gall fra Niels Bohr Institutet, som kan fortælle meget mere om hvad Vera Rubin skal bruges til.
Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder, denne gang blandt andet om en grovædende planet og spændende molekyler på en af Saturns måner.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER OG OPFØLGNING
VERA RUBIN
I denne RumNyt skal vi blandt andet høre om dannelsen af Merkur, om det sorte hul M87 der er vendt på en tallerken, og om udfordringerne med at give hjertemassage i rummet.
I vores hovedhistorie sætter vi fokus på Artemis 2-missionen, der jo for nylig kom i kalenderen med en planlagt opsendelse mellem februar og april 2026.
Den ubemandede Artemis 1 var jo afsted i 2022, og nu kommer turen til den første bemandede mission med SLS-raket og Orion-rumfartøjet, hvor man skal teste en masse kritiske systemer, inden Artemis 3 så ifølge planerne skal landsætte astronauter på Månen.
Vi har også flere podcast-anbefalinger fra lytterne – tak for dem!
Lyt med i denne omgang RumNyt 🚀
LINKS
NYHEDER
ARTEMIS 2
BONUS
Flere lytter-anbefalinger
I denne RumSnak skal det handle om multiverser - altså ideen om at der på en eller anden måde findes parallelle universer som enten kan ligne vores eget eller være helt forskellige.
Vi dykker meget dybere i både kvantemekanik, matematiske modeller og filosofiske udfordringer, når vi har besøg af professor Klaus Mølmer fra Niels Bohr Institutet.
Vi skal blandt andet tale om fire forskellige typer af multiverser – inklusive kvantemekanikkens mangeverdens-fortolkninger – og så skal vi også høre om de kvantecomputere, som Klaus arbejder med til hverdag.
De giver nemlig også anledning til diskussion om hvorvidt verden hele tiden spaltes i et uendeligt antal parallelle universer – eller om det "bare" er matematik...
Udover at høre om multiverser skal vi også have et par aktuelle nyheder, denne gang blandt andet om Hayabusa2-fartøjets næste asteroidelanding, og om næringsfattig rumsalat.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
BONUS – PODCAST-ANBEFALINGER
MULTIVERSER
MULTIVERS-SCIFI
I denne uge skal vi blandt andet høre om kraftige gammastråle-glimt, flydende vand på asteroider, og to lasere på Tenerife, der skal bruges i kampen mod rumskrot.
Og i vores hovedhistorie følger vi op på sidste uges store rumnyhed om fundet af mulige spor efter liv på Mars, blandt andet ved at se tilbage på tidligere missioners jagt på liv på den røde planet.
Vi beder også om forslag til (andre) gode podcasts om rummet, som I kan anbefale til os og de andre RumSnak-lyttere – send os en mail eller skriv på en af vores sociale profiler 👍 🎧
Lyt med 🤖
LINKS
NYHEDER
MARS-MISSIONER
BONUS
Denne gang tager vi fat i et af de mere triste aspekter af vores rumaktiviteter. Det skal nemlig handle om militær og forsvar, og hvilken rolle rummet spiller i den aktuelle geopolitiske situation.
For uanset FNs ambitioner om at holde rummet som et frit og åbent domæne der er til menneskehedens fælles bedste, så er rummet også i de sidste 5 års tid blevet noget der betragtes som krigens femte domæne – på lige linje med land, vand, luft og cyber-krig.
Vi får besøg af major Jakob Clod Asmund fra Forsvarsakademiet, som både fortæller om lasersatellitter, dansk overvågning af Arktis, og Trumps drømme om en Golden Dome, der kan beskytte USA.
Vi skal dog også have et par aktuelle nyheder, denne gang blandt andet om exoplaneter og nye detektioner af tyngdebølger.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
BONUS-LÆSNING
FORSVAR I RUMMET
Interstellare objekter har jo været i nyhederne de seneste uger, fordi NASA i begyndelsen af juli bekræftede observationen af den tredje kendte interstellare komet, der fik navnet 3I/ATLAS.
I den anledning har vi valgt at dykke lidt dybere ned i disse besøgende langvejs fra, og se nærmere på hvad de består af, hvordan de bevæger sig, hvor de kommer fra og er på vej hen, og hvad vi forhåbentlig kan lære af dem.
Derudover er der naturligvis masser af andre korte rumnyheder fra hele Universet. De handler denne gang blandt andet om mystiske supernovaer, klimadata fra ESA, kinesiske Måneraketter og meget mere.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
INTERSTELLARE OBJEKTER
Gode artikler på Wikipedia:
BONUS
I denne RumSnak skal vi høre om fundet og udforskningen af Universets hidtil yngste galakse, MoM z14, der er blevet observeret blot 280 millioner år efter Big Bang.
Vi har besøg af astrofysiker Kasper Elm Heintz fra Niels Bohr Institutet for at høre om, hvordan hans forskerteam – ved hjælp af data fra James Webb Space Telescope – har undersøgt den hidtil ældste galakse vi kender.
MoM z14 har overrasket Kasper og hans kolleger, og kan være med til at give os et unikt indblik i universets spæde begyndelse.
Vi dykker også ned i en håndfuld nyheder fra rummets verden, hvor vi blandt andet runder en succesfuld testflyvning af SpaceX's Starship-raket, opdagelsen af en ny måne omkring Uranus og analyser af klippefragmenter helt tilbage fra Apollo 17-missionen i 1972.
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
TIDLIG GALAKSE
Normalt samler vi i RumNyt hveranden uge historier med rumstof fra hele Universet. Men denne gang er der jo gået en hel sommer, og derfor er der ekstra meget rumnyt i posen.
Så i denne RumNyt skal vi altså blandt andet høre om billeder fra Vera Rubin-observatoriet, en interstellar komet fuld af vand, en dansk-europæisk rumhavn ved Esbjerg, amerikansk rum-kaos og meget mere.
Velkommen tilbage til RumNyt 🚀 😎
LINKS
NYHEDER
BONUS
Velkommen tilbage til RumSnak.
Vi tænder op under raketterne på efterårssæsonen med en bonus-bonus!
Som man måske vil huske gik vi gang med at bygge en LEGO-model af Marsroveren Perseverance inden sommerferien – men efter 2 timers byggeri måtte vi holde pause.
I denne episode bygger vi derfor resten af Perserverance færdig, mens vi taler om roverinstrumenter, Marsmissioner og meget mere.
Det bliver igen langt og rodet, med perioder af intenst koncentreret byggeri – men forhåbentlig bliver det også hyggeligt!
Lyt med 🚀
LINKS
PERSEVERANCE OG INGENUITY
Velkommen til den sidste RumSnak inden vi går på ferie.
Som traditionen byder, så er sidste episode hver sæson en bonus, hvor vi gør tingene lidt anderledes end vi plejer.
Denne gang har vi ladet os inspirere af en af vores første bonusser – helt tilbage fra sommeren 2020 – hvor vi byggede en LEGO-model af Den Internationale Rumstation for åben mikrofon.
Det synes vi simpelthen var så sjovt, at vi har besluttet os for at lave endnu en Hyg & Byg, som det hedder.
Denne gang skal vi dog ikke samle en rumstation, men marsroveren Perseverance – og marshelikopteren Ingenuity.
Mens vi bygger fortæller vi også om marsrovere, den røde planet, og ser lidt tilbage på sæsonen der er gået.
Det bliver langt, ustruktureret – og forhåbentlig superhyggeligt!
Lyt med 🚀
PS. Vi kan afsløre allerede nu, at vi ikke blev færdige – så der kommer endnu en bonus efter sommerferien, hvor vi laver modellen færdig 😉
LINKS
PERSEVERANCE OG INGENUITY
Artemis Akkorderne er en international rumaftale fra 2020, som Danmark underskrev i november 2024.
Nogle betragter det som en efterfølger til Outer Space Treaty fra 1967, andre er mere skeptiske, og ser på det som et amerikansk og kommercielt drejet projekt.
Selve Akkorderne er et relativt overskueligt dokument. På bare syv sider beskriver aftalen i 13 dele målet med aftalen (at sikre en fredelig og fordragelig brug af rummet) og en række lidt mere konkrete aspekter af hvordan det så skal foregå.
Det handler blandt andet om at man skal dele information og viden med andre lande, om at man vil fremme brugen af standardiserede komponenter og softwaresystemer, og at man vil komme andre rumfarende nationer til undsætning, hvis for eksempel en astronaut skulle komme ud for et uheld under en mission og har brug for hjælp.
Og så handler det ikke mindst om hvordan man må udnytte ressourcer i rummet, fx Helium-3 på Månen eller metaller på asteroider, eller hvad man nu kan drømme om.
Akkorderne er en politisk aftale mellem USA og de andre lande, men er ikke – ligesom FN-traktaten – et juridisk bindende multilateralt dokument.
For at høre mere om Artemis Akkorderne og hvilken rolle de spiller i det internationale rumsamfund har vi denne gang haft besøg i studiet af Danny Johansen, der har en Ph.D i international rumjura.
I de korte nyheder taler vi blandt andet om Trump-administrationens Golden Dome-projekt og om at Mælkevejen og Andromeda-galaksen måske alligevel ikke brager ind i hinanden om 5 milliarder år...
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
ARTEMIS AKKORDERNE
I denne uge skal vi blandt andet høre om magnetisme på Månen, exomåner i kredsløb om fjerne planeter, og et rumskrot-skjold på den kinesiske Tiangong-rumstation.
Og i vores hovedhistorie sætter vi fokus på en helt aktuel politisk begivenhed, nemlig den høring om den danske rumstrategi, der fandt sted på Christiansborg her onsdag den 28. maj.
Den var Erhvervsudvalget som sammen med Uddannelses- og Forskningsudvalget havde inviteret til det de kaldte "en åben høring om Danmarks rumstrategi med fokus på rumforskning, rumteknologi og de kommercielle muligheder, der ligger heri."
Lyt med 🚀
LINKS
NYHEDER
HOVEDHISTORIE
BONUS