At udvikle nye, digitalt baserede servicekoncepter kan være en kompleks opgave. Der findes nemlig forskellige typer af services, og samtidig er der forskellige niveauer af digitalisering. Derfor skal du arbejde med begge dimensioner på én gang.
Hvordan gør du så det? Det forklarer Tobias Uhd, konsulent på Teknologisk Institut, i dette podcast-afsnit. Han kører innovationsforløb med virksomheder i regi af projektet Servitize – Fremtidens Bæredygtige Servicekoncepter og har desuden skrevet universitetsspeciale om emnet.
Søger du hjælp til at gøre din innovation og serviceudvikling mere bæredygtig og ansvarlig? Så kan du med fordel bruge guiden ”Bæredygtig og ansvarlig innovation”, der ligger på servitize.dk, som køreplan for arbejdet med at udvikle nye og mere bæredygtige services.
I dette podcast-afsnit præsenterer de to forfattere, projektleder Andrew Hoff og professor René Chester Goduscheit, guiden og forklarer bl.a. forskellen mellem den snævre bæredygtighed og den brede ansvarlighed.
Hvordan kommer du som lille eller mellemstor fremstillingsvirksomhed i gang med at udvikle nye services, der styrker bæredygtigheden? Det bliver du klogere på i første afsnit af ”Kom godt i gang”-serien, hvor vi stiller skarpt på udviklingsforløb under Servitize – Fremtidens bæredygtige servicekoncepter. I et udviklingsforløb kan din virksomhed sammen med eksperter udtænke nye bæredygtige services knyttet til de produkter, I allerede fremstiller.
I studiet er projektleder Andrew Hoff fra FORCE Technology og René Chester Goduscheit, professor på Aarhus Universitets afdeling for Forretningsudvikling og Teknologi.