Rejsen til Morgenstjernen
Prædiken af Simon Griis
Juleevangeliet er en fortælling om mennesker på vandring. De vise mænd var på en lang rejse, Maria og Josef måtte tage turen til Betlehem og hyrderne vandrede ind til Jesu fødested.
Det var meget forskellige mennesker fra alle samfundslag, som blev de første vidner til Jesu fødsel, og derfor åbenbarede Gud sig også for dem på forskellig måde – Gud mødte hver enkelt på lige præcis den måde, som passede ind i deres liv og konditionering.
Det var dog ikke åbenbaringsformen og forskelligheden i denne, som var det afgørende. Det afgørende var, at de alle – uanset herkomst, status og måde Gud åbenbarede sig på, havde et og samme endemål; Jesus Kristus, Guds søn og han som født som sandt menneske.
Juleevangeliets aktører bliver i dette et billede på hver enkelt af os. Vi er alle på vores livs vandring, og vi har alle et og samme mål, at Gud må åbenbare sig for os i hans søn Kristus. Det må vi ikke glemme som kristne, og det må vi i særdeleshed ikke glemme som kirker, menigheder og forsamlinger.
Varighed 26 minutter
Prædikenen kan også ses på youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=HYb40rLYqgY
og høres på: Apple Podcast: https://podcasts.apple.com/us/podcast/rejsen-til-morgenstjernen/id1662386818?i=1000681867658 Spotify https://open.spotify.com/episode/6p1jBQwttDLjqLrEJgHoRG
FÆLLESSKABETS NØDVENDIGHED
v/ Simon Griis
I Apostlenes Gerninger 2.42 læser vi, hvad de første kristne holdt fast ved i deres trospraksis. Noget af det mest fundamentalt var fællesskabet, ikke billedligt, at de så sig selv som en del af et større folk, men praktisk, at de kom sammen og holdt sig sammen.
Lige så vel som de holdt fast ved apostlenes lære, brødets brydelse og bønnerne, så holdt de fast ved fællesskabet. De ”holdt fast”, de gjorde en indsats, de arbejdede på at tage del i et menighedsfællesskab.
I 2.47 står der at Herren dagligt føjede nogle til, som blev frelst. I dette ligger ikke, at Herren føjede til en billedlig størrelse. Nej, Herren føjede mennesker til den lokale menighed, til et fysisk såvel som åndeligt fællesskab. Han føjede sjæle til, som lod sig frelse, fordi det er Herrens vilje, at sjæle ikke alene skal frelses, men også føjes til et gensidigt forpligtende fællesskab.
Vi siger at den kristne tro er en relation og ikke en religion. Det er i virkeligheden kun en halv sandhed. Hele sandheden er, at vor tro er en relation med vor Here og frelser, OG det er en relation, som erfares og leves ud i vores relation med trossøskende. Ingen er kaldede til en eremittilværelse. Vi er alle kaldede til et liv i et samfund, til en relation, der både er vertikal og horisontal.
Når du som kristen fravælger at deltage i en lokal menighed, er det faktisk ulydighed mod Skriften.
Lyt med her og find ud af hvorfor det er ulydighed, og hvorfor det er så vigtigt i Guds øjne, at du er deltager i en forsamling.
Du kan se og lytte til forkyndelsen her:
Apple podcast:
Spotify:
https://open.spotify.com/episode/4Wmj9zKMsKcu7KPdM4XmrZ
Youtube:
Prøvelser & fristelser
Af Simon Griis
”I skal ikke undre jer over den ildprøve, I gennemgår!”
Sådan skrev Peter til sine medkristne. Livet går op og ned, gode tider, dårlige tider, fremgang og modgang – Én ting er sikkert: Du vil få problemer! Ganske givet endnu flere når du bliver kristen.
Mennesket har brug for tre ting for at overleve mentalt: Overskuelighed, håndtérbarhed, og mening. Vi kan ind imellem komme til at stå magtesløse i svære situationer, hvor vi mister både overskueligheden og håndterbarheden i vore liv. Det eneste vi har tilbage, er meningen med det hele – hvis vi i det mindste har det.
Det er derfor Peter skriver: ”I skal ikke undre jer …”. Det første århundredes kristne levede ofte under vanskelige og ind imellem livsfarlige forhold. Det var vigtigt, de i det mindste havde en forståelse af, hvad der foregik, og hvorfor de gennemlevede det, de gennemlevede.
Vi møder prøvelser & Fristelser på vor vej. Det er godt at vide, hvad der er hvad, og hvordan vi skal forholde os i de forskellige situationer, hvor livet går os imod. Prøvelsen er fra Gud og har til formål at gøre os stærke. Fristelsen er fra Satan og har til formål at vælte os, og om muligt, holde os nede.
Det og meget mere kan du høre om her.
Apple Podcast
https://podcasts.apple.com/dk/podcast/pr%C3%B8velser-fristelser/id1662386818?i=1000643259629&l=da
Spotify
https://open.spotify.com/episode/2nNqJDG9SxDxgVC84XebZm
Youtube
https://www.youtube.com/watch?v=1f4owF6CYMs
SÅDAN UNDGÅR DU AT BLIVE EN GAMMELTESTAMENTLIG KRISTEN!
Prædiken af Simon Griis
Vi lever i en tid med øget polarisering, og kristne deltager ivrigt i fordømmelsen og fordummelsen. Hvor ofte hører vi ikke en kristen, der råber mod både det ene og det andet og den ene og den anden som en anden gammeltestamentlig profet.
Men hvad er vi egentlig kaldede til som kristne? Det kan du finde ud af i denne prædiken baseret på Guds Ord.
Alle kan råbe ad sine meningsmodstandere og dem, der er anderledes. Mange kristne har fordømmelsens nådegave, og er stolte af den. De mener, de er specielt åndelige fordi kan fordømme.
Johannes siger om Jesus, at I ham er livet og livet blev menneskenes lys, et lys, som skinner i mørket. Alle kan forbande mørket, og kristne beviser alt for ofte hvor nemt det er, men hvem har fået nåde af Gud til at tænde et lys i menneskers hjerter? Det er den slags kristne, vi har brug for i dag. De andre er der nok af, ja der er endda ganske rigeligt af dem.
Den kristne, som fordømmer, udfører dødens tjeneste, siger Paulus til korintherne, mens den kristne, der står i Åndens tjeneste, bringer retfærdighed og herlighed. Det er på tide, vi vælger, hvilken tjeneste vi vil stå i, tage konsekvensen og sætte fokus.
Du kan lytte til og se denne prædiken her:
Apple Podcast
https://podcasts.apple.com/us/podcast/s%C3%A5dan-undg%C3%A5r-du-at-blive-en-gammeltestamentlig-kristen/id1662386818?i=1000631515774
Spotify
https://open.spotify.com/episode/3vSGqMifkXmDS5DR7kDeuf
Youtube
https://www.youtube.com/watch?v=nM0vte591gc
ER DER KONSEKVENSER, HVIS MAN LÆSER BIBELEN FORKERT?
(Når vi fejllæser lignelserne om de 5 talenter og de 10 pund)
Vi er vel alle enige om, at der er konsekvenser, når vi mislæser Bibelen, og vi forsøger med alle tilrådeværende midler at forstå det, vi læser, på en ret måde.
Ikke desto mindre vil vi ind imellem opleve, at manglen på viden, på kendskab til bibelsk tids mennesker og deres tankegang, og på gode trosfæller med indsigt i Skriften kan hindre os i en dybere forståelse af Bibelens budskaber.
Tag nu for eksempel de to lignelser; lignelsen om de 5 talenter i Matthæus 25 og lignelsen om de 10 pund i Lukas 19. Hver gang vi læser dem eller hører en forkyndelse ud fra dem i en traditionel fortolkning, præsenteres vi for en Gud, der er hård og uretfærdig, en Gud, der stjæler fra os, en Gud, der deler ud af sine gaver, ikke af fri nåde, men i forhold til de evner, vi i forvejen har, og ikke mindst, en Gud, der konsekvent slår sine fjender ihjel.
Det stemmer selvfølgelig ikke overens med den Gud, vi tror på, og derfor må vi file på lignelserne og fortælle, at det ikke skal forstås bogstaveligt, og at Gud ikke helt er sådan som beskrevet, eller at det er en gammeltestamentlig Gudsforståelse, som præsenteres.
Men hvad nu, hvis de mennesker, som lyttede til Jesu tale for 2.000 år siden, havde en helt anden forståelse af, hvad han sagde, og ejede en baggrundsviden, der gjorde, at de fik noget helt andet ud af hans tale, end vi som moderne mennesker gør i dag?
Måske er lignelsernes budskab et helt andet, og måske kan vi få fat i den egentlige oprindelige mening med Jesu tale, hvis vi kender den historiske baggrund for hans undervisning.
Det vil da være et forsøg værd, vil det ikke?
Lyt med her, smag og se, om ikke det forholder sig sådan!
Undervisningen kan ses og høres her:
Youtube:
https://www.youtube.com/watch?v=aoyuB8Kr7RE
Apple Podcast:
https://podcasts.apple.com/us/podcast/er-der-konsekvenser-n%C3%A5r-man-l%C3%A6ser-bibelen-forkert/id1662386818?i=1000618731658
Spotify:
https://open.spotify.com/episode/1LyHdPvSCJ3C73QOI9DOsV
DER VAR ENGANG EN LILLE GRIS
En prædiken af Simon Griis
”Der var engang en sød lille gris” handler de to naturer beskrevet i Ny Testamente. Den ene er den gamle natur, kaldet gamle Adam, vores medfødte menneskelige natur. Den, der er ”os”, ”mig” på godt og ondt. Den anden er det nye liv, som fødes fra Gud ind i enhver, som tager imod Jesus som sin personlige frelser og bliver født på ny.
I prædikenen beskrives nødvendigheden af at blive født på ny. Bibelen taler ikke om forbedringer af vores gamle natur. Det er en misforståelse at tro, at det kristne budskab handler om at vi skal blive bedre mennesker og blot gøre det så godt, vi kan.
Evangeliet er radikalt, og taler om død og begravelse for det gamle menneske og om en helt ny begyndelse for hver enkelt af os som en ny skabning i Kristus Jesus.
I dette er kravene til selvforbedring afskaffet, og vi opdager at vores nye liv med Gud ikke kan produceres af os selv, men er en gave fra Gud, som kun kan modtages i tro.
50 minutter
Prædikenen kan også ses og høres på Youtube
ÅH! AT VÆRE EN TROENS HELT!
Prædiken af Simon Griis
Denne prædiken er for dig, der længes efter at se Guds storhed midt i Guds folk. For dig, der måske selv gerne vil være en Guds tjener med kraft og saft og salvelse og visdom. En tjener, der sætter sit aftryk, som bliver et tegn til dom og frelse.
Du ønsker at stå frem som en ny Noa, Abraham, David, Daniel, Paulus, Luther, Catherine Booth, Wesley, eller Finney!
Du har måske allerede ”bedømmelsens nådegave”, og har en holdning til alle præster og prædikanter, du kommer i nærheden af? Men er du sikker på, du ved, hvad det vil sige at være en Herrens tjener?
Disse Guds mænd og kvinder er alle bærere af en hemmelighed. En hemmelighed, som også må blive en integreret del af dit liv, dersom du vil tjene Herren.
59 minutter
Denne undervisning kan høres og ses her:
Youtube
https://www.youtube.com/watch?v=pcl4rdcb-2E
Spotify
https://open.spotify.com/episode/44d1ae2lJytaODgcggAzKe
Apple Podcast
Podcasters
https://podcasters.spotify.com/pod/show/etordtilvejen/
Kæmperne i dit liv
af Simon Griis
43 minutter
Ind imellem støder vi på en kæmpe i vort liv, en gigant, som er større end vores styrke og formåen. I sådanne tilfælde hjælper ingen peptalk, motivationsspeaker eller coach. I sådanne tilfælde er vi afhængige af et mirakel fra Gud.
Israel havde et stort problem i bogstaveligste forstand, da de stod over for Goliat. Saul var Israels ypperste, et hoved højere end alle andre, en trænet kriger og en stærk konge, men selv Israels bedste havde ikke en chance.
Ind imellem gør vi vores brødre og søstre en bjørnetjeneste, når de står i en uoverkommelig livssituation, som de på ingen måde kan klare, og vi råder dem til at kæmpe og gå på, og ikke lade sig besejre. Bedre var det, om vi bad Gud for et mirakel i de tilfælde, hvor kun et mirakel kan løse problemet.
Du har sikkert hørt mennesker sige, at der ikke findes problemer, kun udfordringer. Sådanne mennesker har aldrig stået over for et problem. Den dag, de står i et problem, de ikke kan løse ved egen kraft, må de finde et andet ordsprog.
Det jeg prøver at sige, og som jeg uddyber i forkyndelsen her er, at vi alle på et eller andet tidspunkt i vores liv kommer til at stå i en situation, hvor livet rammer os med noget, der er større end vi selv kan magte at overkomme. Her hjælper det ikke at appellere til motivationen, kampgejsten og stædigheden. Her hjælper det kun at overlade sit liv i Guds hænder.
Da Israels allerbedste ikke kunne stille noget op over for Goliat, vandt David over ham. Ikke ved egen kraft og styrke. Det var Gud, der handlede og udfriede Israel af kæmpens hånd.
Prædikenen kan ses på youtube https://www.youtube.com/watch?v=C9M0Rda7AcQ
Dette er en af de vigtigste – måske den vigtigste prædiken, jeg har holdt det sidste års tid. Jeg håber du vil lytte, og jeg beder for, at du vil få noget ud af den.
Bitterhed bliver ind imellem betegnet som en folkesygdom blandt kristne. Om du ikke selv har været bitter, så kender du dog nok nogle, som er det; sårede mennesker, vrede, kede af det, skuffede – og det ganske givet med god grund. Elskede kristne brødre og søstre, der langsomt men sikkert formørkes i deres sind af dårlige oplevelser.
Vrede, sorg og skuffelse må vi alle igennem her i livet, men når disse følelser ikke finder deres naturlige afslutning, kan de sætte sig som bitterhed, og så ødelægges et menneskeliv ved langsom tæring, ligesom omgivelserne og relationerne, gennemgår en nedbrydende erosion.
Der findes ikke noget der, som bitterhed, kan ødelægge et Guds barn og tilintetgøre det liv og det kald, vi alle bærer.
Du har måske hørt om Absalom. Har du hørt om Akitofel? Begge var Guds gode mænd og helte i Israel, tro mod kong David. Men noget hændte i begge mænds liv, og gjorde dem bitre i hu. De to mænd er lærerige eksempler på, hvordan gode kristne kan overmandes af bitterhedens flamme og lade sin tro langsomt gå til grunde.
De to mænds skæbne lærer os også, hvad vi selv skal være på vagt over for i egne liv, og hvordan vi skal forholde os til en mulig bitter rod, som er på vej i vort eget sind.
Se den på youtube her: https://www.youtube.com/watch?v=SMu02tmKFMY
Det kræver sin mand at proklamere, at man er i stand til at forkynde verdens kedeligste prædiken. Der er stor og benhård konkurrence på det felt. Men jeg er den mand! Og jeg har stor erfaring udi dette!
Hvis du stadig, efter at have lyttet til denne prædiken, ønsker at tjene Herren, ja overhovedet har din tro bevaret, så kan det kun være fordi Gud virkelig har fat i dig, og har udgydt af sin Ånd i dit indre. Vi ønsker alle at se Gud arbejde midt iblandt os, vi vil have vækkelse, vi vil se mennesker overgive deres liv til Gud, og vi vil erfare, at der sker tegn og undere og mirakler. Vi glæder os over helbredelser og forvandlinger. Men i virkeligheden er det ikke her, at vores trosprøve står.
Enhver kan stå, når alting er medgang og overflod. Troens egentlige prøve står mellem inspirationstiderne, mellem vækkelserne. I kedelige tider, når alle de fantastiske, overåndsfyldte og ekstreme kristne er faldet fra og kirken generelt er lullet i søvn, bedøvet af hverdagens evindelige ligegyldigheder.
Hvem vil så tjene?
Hvem vil stå for Herren?
Hvem vil tage det lange seje træk?
Hvem vil slide for det, der i virkeligheden har værdi?
Hvem er trofast og loyal og langmodig?
Hvem vil tærske hvede i vinpersen?
Lad mig recitere Nikolaj Frederik Severin Grundtvig ”Men pløj din fure, strø Guds sæd!” Dette er det sande Kristusliv! Når alle de fantastiske kristne, der nærer sig ved det fantastiske, er væk, når alle de ekstreme, der nærer sig ved dramaet og konflikten er væk, så læg hånden på din plov, pløj du din fure, Læg et lige vedvarende, frugtgivende skær, fuldend dit løb og din tjeneste, se dig ej tilbage, tjen Herren sagtmodigt, konstant og kontinuerligt! Ja, jeg ved det er kedeligt – men dette er det sande Kristusliv!
Ja, jeg ved det er kedeligt – men det er sandheden!
Video: https://www.youtube.com/watch?v=exCXv4bKzDM
Varighed 55 minutter