I dagens afsnit har jeg besøg af Peer medarbejder, Sabrina. Hun har været på Syrenparken i ca 2 år og fortæller om hendes egen baggrund med bl.a en bipolar lidelse. Et forløb i Vejle Kommune fik Sabrina på rette køl igen. Der var kravs frihed og det lettede det pres som samfundet havde sat op for hende.
Hun er glad for at være landet på Syrenparken og at hun nu kan bidrage med hendes egne levede erfaringer.
Det at have en fælles forståelse for hinanden og ikke altid behøver at spørge ind. Blot at være og støtte op om den enkelte. Samt at være en inspiration for andre og være med til at finde motivationen frem i det enkelte menneske, glæder Sabrina.
Måske personen blot er gået i stå og har svært ved selv af finde motivationen igen.
Sabrina er meget kreativ og laver bl.a papirblomster som også blev den indgangsvinkel hun brugte da hun startede på Syrenparken. Det gav anledning til nogle uforpligtende snakke. En nysgerrighed fra beboerne og en ro for Sabrina i at lave noget velkendt. Herudover har hun haft gang i S og Monopolet på Syrenparken. Hun lavede en masse kort med spørgsmål. Bl.a Hvad er den værste gave du har fået? En veksling imellem sjove og dybe spørgsmål.
En dejlig uforpligtende måde at snakke sammen på. For, hvordan invitere vi egentlig ind til fællesskab? Sabrina sætter sig som regel blot i fælles området. Det spontane kan mange gange blive den største succes. For der kender den enkelte sit eget overskud på tidspunktet. I nuet. Det at have lovet noget, man lige pludselig ikke kan overholde er svært. Udfordringer ved at lave noget fast, kan være, at det giver et pres omkring forventninger. Samt antallet af personer der dukker op.
Sabrina har været på et frivilligt Peer Mentor kursus igennem kommunen.
At vælge socialpsykiatrien frem for lokalpsykiatri var klart det bedste valg for Sabrina hvor der bliver dannet tættere relationer og der er længere varende forløb. Samtidig med at der var en af borger med til ansættelsessamtalen.
Det er et vigtigt arbejde Peer medarbejderen laver – som er ligeværdig – de ved hvilket pres der kan være fra forskellige sider. Det er ekstremt svært at stå alene i systemet. Det er et stort pres at stå alene. Både i den behandling man får tilbudt men også samtaler med jobcentret etc.
Sabrina hjælper med støtte til at borgerne, så de kan sætte egne ord på deres behov og drømme igennem forskellige statements. Så borgen får støtte til det de egentlig har brug for. At finde ind til kernen, af deres behov.
Det har været lidt af et afsavn for Sabrina at have været inde i systemet i så mange år - næsten 10 år – man er ikke rigtig samme sted som dem man gik i folkeskolen med. Så det at få lov til at bidrage som Peer medarbejder giver et håb om at det ikke har været spildt at være nået så langt i sin proces og kan være med til at hjælpe den anden vej. Sabrina hjælper bl.a med:
- Social aktivitet - at opbygge social relationer, venskaber og nye bånd
- Praktisk færdigheder
Sabrina har taget kurset som inddragelses facilitator, som gavner hende i hendes arbejder på Syrenparken.
Hun fortæller om, at det er vigtigt at huske hvor man selv har været – at det der nu føles nemt for en, kan være svært for borgeren der er igennem det. Der er mange processer på vejen hen til recovery. Jeg har udviklet mig selv meget og jeg er ikke så ked af min fortid mere. Det at jeg faktisk er lykkedes.
Hun drømme om et flexjob og være med til at gøre en endnu større forskel.
Starten var præget af usikkerhed og manglende selvværd. Det er kommet lidt bag på Sabrina, at det tager forholdsvis lang tid/længere tid end forventet at skabe tillid og knytte bånd til andre. Sabrina fik også en øjenåbner over for sig selv og sin egen proces. Hun var glad på arbejdet men var trist når hun kom hjem. Så der var tid til selvrefleksion. Var der noget hun ikke havde...
