Klimaforandringerne rejser ikke kun spørgsmål om politik og regulering, men udfordrer de grundlæggende begreber, vi bruger til at forstå magt, ansvar og demokrati. Professor i statskundskab, Lars Tønder, præsenterer her et anderledes perspektiv på klimakrisen: som et fænomen, der gennemtrænger samfund, videnskab og politiske institutioner – og som afslører begrænsningerne i et menneskecentreret magtbegreb.

”Vi er kommet derhen, hvor voldsomme oplevelser næsten automatisk omtales som livsomvæltende og behandlingskrævende. Men sådan er virkeligheden ikke,” siger Karen-Inge Karstoft, professor i psykologi ved Københavns Universitet, og forfatter til bogen "Hvorfor taler alle om traumer?” Hun fortæller i denne episode af 'Verden forsøgt forklaret', hvordan traumebegrebet er rykket fra fagtidsskrifterne til sociale medier og hverdagskulturen – og hvorfor det er et problem, når vi begynder at forvente, at alle voldsomme oplevelser nødvendigvis kræver behandling.

Hvad siger vores madvaner om den verden, vi er blevet til – og den, vi er på vej imod? I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ udfolder antropolog Cecilie Rubow sit nye feltarbejde blandt regenerative jordbrugere og undersøger, hvorfor noget så hverdagsnært som en tomat kan åbne for grundlæggende spørgsmål om arbejde, natur, vaner og menneskets forbindelse til jorden.

Vi har effektiviseret vores landbrug, slået vores græsplæner og bygget motorveje og kunstige øer. Men vi har glemt at regne på, hvad det koster os, når insekterne forsvinder, og naturen bliver stille. Både vores mentale tilstand og vores økonomi risikerer nemlig at blive ramt, hvis ikke vi værdisætter naturens ressourcer. Arter uddør, vores luft er forurenet og det danske samfund taber mellem 200 og 300 mia. kr. om året pga. skader på klima, miljø og biodiversitet. Økonomiprofessor Peter Birch Sørensen har været med til at udvikle et grønt BNP. Tanken er at værdisætte naturens ressourcer, så vi får tænkt naturen ind i vores økonomiske politik.

Hvor sund du er, og hvordan du bliver syg, bestemmes ikke bare af de gener, du er født med. Det bestemmes også af din levevis og af, hvad du og din krop har oplevet. Af rækkefølgen du har haft dine sygdomme i. Og af hvor du står på din vej gennem livet. I denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ møder vi Søren Brunak, professor i systembiologi og sundhedsinformatik, som gennem en lang forskerkarriere har udviklet og introduceret videnskabelige strategier for anvendelse af enorme mængder sundhedsdata.

Vi lever omkring en tredjedel af vores liv med lukkede øjne. Sådan burde det i hvert fald være. Men de seneste årtier er vores søvn blevet stadig mere udfordret. Hvad er implikationerne på kort sigt af den forstyrrede søvn for børn, unge og voksne? Hvad er de langsigtede konsekvenser for folkesundheden? Og kan vi hver især overhovedet stille noget op?

Kan man tale et menneske med psykose til fornuft? Er de psykotiske farlige? Og kan vi alle blive så syge, at vi bliver farlige? Psykosen er en skræmmende, men også fascinerende tilstand. I denne samtale med forfatteren Peter Øvig, der har beskrevet sine egne erfaringer med psykose i flere bøger, forsøger professor Merete Nordentoft at besvare spørgsmålet om, hvad der sker i hovedet på et menneske, der er ramt af psykose.

Politikerne vil sætte digitale dørmænd foran internettets p*rn*grafi og forbyde unge under 18 år adgang. Men er p*rn* virkelig så farligt – eller er det snarere vores blik på den, der trænger til at blive nuanceret?

I fællessangen diskuterer vi, hvem vi selv er, og hvad der er dansk. Men hvad er egentlig en fællessang? Hvad er udtryk for noget såkaldt dansk? Og er der noget, vi ikke kan synge om? Det taler Michael Fjeldsøe, professor i musikvidenskab, med forfatter og sangskriver Dy Plambech om i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’.

Der findes næsten ikke noget mere skamfuldt end at have dårlige tænder. For dem er man jo selv uden om, ikke sandt? Så er det nærliggende at konkludere, at man også er et dårligt menneske – og så bliver det nemmere bare at gemme sig. For tandlægen. Og for verden. Sådan er tandskammens logik, men sådan behøver det ikke at være, siger Esben Boeskov Øzhayat, som du møder i dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’. Han forsker i sammenhængen mellem oral sundhed og samfund og undersøger de forhold, der afgør, hvorfor nogle af os går igennem et liv uden særlige problemer med tandsættet, mens det for andre er kilde til en nedadgående social og økonomisk spiral, drevet af skam og skyld.

Hvorfor førte AIDS-krisen til styrkede rettigheder for danske homoseksuelle, mens den havde den modsatte effekt for andre berørte grupper? Og hvorfor er det nødvendigt at genfortælle historien om HIV/AIDS på stadigt nye måder? Bliv klogere på de kulturelle og politiske efterdønninger af en epidemi, når køns- og kulturforsker Michael Nebeling Petersen i denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’  fortæller om, hvordan HIV ramte velfærdsstaten.

Hvad får vi mennesker egentlig ud af at dele vores hjem med hunden? Og hvad får hunden selv ud af livet som familiehund anno 2025? Er fedme, kedsomhed og ekstrem avl et godt hundeliv? Det er nogle af de spørgsmål, professor i bioetik, Peter Sandøe, svarer på, når han i denne episode af ‘Verden forsøgt forklaret’ tager os med ind i sit forskningsfelt og fortæller om det unikke forhold mellem menneske og hund.

Har du mærket trygheden ved endnu en Marvel-film, hvor spandexklædte superhelte løser sagerne i en sort/hvid verden? Hvor du kender plottet lige så godt som i din mors godnathistorier, og hvor virkelighedens moralske gråzoner og mudrede problemer aldrig forstyrrer? Din kultur er blevet infantiliseret, siger kriminolog og kulturteoretiker Keith Hayward i denne episode af VERDEN FORSØGT FORKLARET. Langsomt, snigende, én fjollet ’kidult’, altså børnevoksen, ad gangen har vi sluppet forbindelsen til en verden, hvor det at blive voksen handlede om at tage ansvar. [Engelsksproget episode]

Hvordan lyder en trussel egentlig – og kan vi på sproget genkende forskellen på formuleringer, der ”bare” skræmmer, og dem, der rent faktisk bliver fulgt op af kriminel handling? International forskning peger på, at de mest ukonkrete og implicitte trusler kan være de farligste. Tanya Karoli Christensen er professor i dansk sprog og dykker med sin forskning i retslingvistik ned i de mørkeste sider af mennesket. Hun forsker i det kriminelle sprog – fra trusler til terrormanifester – og hun rådgiver politi og advokater i sager, hvor sprogligt bevismateriale spiller en central rolle.

Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser – men også en grundfølelse, vi alle kender. Hvor går grænsen mellem normal nervøsitet og behandlingskrævende angst? Hvordan kan angst forebygges, og kan man trænes til at modstå angst? I dette afsnit mødes to forskere fra vidt forskellige felter: Sonja Breinholst, lektor i klinisk børnepsykologi og leder af Center for Angst, og Markus Floris Christensen, ph.d. i litteratur og forfatter til bl.a. ‘Angstens gave’. Sammen udfolder de angstens mange former – fra kliniske diagnoser til eksistentielle erkendelser.

Professor Serge Belongie har fået en vild idé. Han leder Pioneer Centre for AI og er en af kræfterne bag det nye nationale Center for Kunstig Intelligens i Samfundet, CAISA. I et ambitiøst projekt, han kalder ’VoresAI’, undersøger Belongie nu, hvordan vi kan udvikle en helt ny AI-infrastruktur, der bygger på nordiske værdier som gennemsigtighed, tillid og menneskefokus. [ENGELSKSPROGET EPISODE]

Når samtidens største debatter går i hårdknude, må vi se kritisk på de normer og antagelser, der former samtalen. Det mener lektor i systematisk teologi, Johanne Stubbe Teglbjærg Christensen. Hun er stifter af Center for Paradoksstudier på Københavns Universitet og forsker i den slags problemer, der virker uløselige: eksistentielle paradokser, etiske dilemmaer og videnskabelige gåder. Måske skal vi stille nogle helt andre spørgsmål, end vi plejer? I denne episode af ‘Verden forsøgt forklarer’ kan du høre Johanne Stubbe Teglbjærg Christensen forklare, hvorfor samtidens største gåder løses bedst i mødet mellem spritny kreativitet og teologiens ældgamle tænkning.

Er der begået krænkelse af internationale forpligtelser i Grønland i forbindelse med spiralkampagnen? Har borgere i Grønland adgang til samme standarder for menneskerettigheder som borgere i Danmark, og er der her et problem fra et menneskerettighedssynspunkt? Det er nogle af de spørgsmål, som lektor og jurist Miriam Cullen forsker i. Hun er internationalt anerkendt ekspert i menneskerettigheder og har arbejdet for Den Internationale Straffedomstol, for FN og har udforsket en række mørke kapitler af kolonimagternes møde med oprindelige folk.

Familiehemmeligheder er ikke bare fortidens skam – de er også nutidens kampe om, hvad der skal deles, og hvad der bør ties ihjel. Professor i historie, Karen Vallgårda, åbner damebladsbrevkasser, skilsmisseprotokoller og andre arkiver fra det 20. århundrede for at vise os, hvordan hemmeligheder har præget familielivet og skiftet betydning med tiden. I dette afsnit af ‘Verden forsøgt forklaret’ folder Vallgårda sammen med journalist Camilla Stockmann de mekanismer ud, der gjorde utroskab, vold og ’uægte’ børn til noget, man skjulte.

Grønlands undergrund har længe været genstand for storpolitiske fantasier. USA har ønsket at købe øen eller slet og ret overtage den. Præsident Trump mener, at Danmark forhindrer Grønland i at udvinde sine rigdomme. Men hvad siger forskningen? Den verdenskendte geolog Minik Rosing punkterer myter og overdrivelser om guld, olie og sjældne jordarter – og tegner i stedet et andet og mere håbefuldt perspektiv: At Grønlands egentlige skat ligger i enorme mængder naturligt forekommende gletsjermel, som kan bruges både som naturlig gødning og til at trække CO₂ ud af atmosfæren.