Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Society & Culture
News
Sports
History
Science
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts211/v4/5d/00/ef/5d00ef12-9f7c-5dda-5168-697b577f757f/mza_1292122581197431518.jpg/600x600bb.jpg
Vores Parforhold
Styrk Familierne
31 episodes
1 week ago
Ifølge forskning er parforholdet noget af det vigtigste i vores liv – ikke mindst for børns tryghed og trivsel. Samtidig ved vi fra statistikken, hvor svært det er med den kærlighed. Næsten halvdelen af os danskere går fra hinanden. I denne podcast taler vi om de glæder og udfordringer, der knytter sig til parforholdet. I studiet har vi både eksperter og kendte par, som fortæller om deres parforhold. Vært: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Styrk Familierne.
Show more...
Relationships
Society & Culture
RSS
All content for Vores Parforhold is the property of Styrk Familierne and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Ifølge forskning er parforholdet noget af det vigtigste i vores liv – ikke mindst for børns tryghed og trivsel. Samtidig ved vi fra statistikken, hvor svært det er med den kærlighed. Næsten halvdelen af os danskere går fra hinanden. I denne podcast taler vi om de glæder og udfordringer, der knytter sig til parforholdet. I studiet har vi både eksperter og kendte par, som fortæller om deres parforhold. Vært: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Styrk Familierne.
Show more...
Relationships
Society & Culture
Episodes (20/31)
Vores Parforhold
32. Nicoline Skotte “Hvor var der egentlig en voksen henne - og hvem passede på Nicoline i alt det her?”

Det spørgsmål dukkede først op hos filminstruktør Nicoline Skotte, da hun selv blev voksen, og var godt i gang med at lave en dokumentarfilm om sine forældres skilsmisse og sidenhen meget anstrengte forhold til hinanden. Dokumentarfilmen hedder ”En fantastisk familie” (kan ses på bl.a. Filmstriben), og i den undersøger Nicoline sin barndom; hvad skete der mellem hendes forældre, da de blev skilt, og kan de i nutiden blive forsonet med hinanden igen?

 

I dette afsnit af podcasten ’Vores Parforhold’ har direktør for Styrk Familierne, Mattias Stølen Due, inviteret Nicoline Skotte - og hendes lille baby - i studiet til en snak om processen med at dykke ned i et smertefuldt kapitel af barndommen, og hvordan en betændt skilsmisse sendte lille Nicoline på et gevaldigt følelsesmæssigt overarbejde. Et arbejde hun stadig mærker konsekvenserne af i dag.

 

Podcasten er produceret af Laundry.

Show more...
2 weeks ago
58 minutes 24 seconds

Vores Parforhold
31. Michael Graversen ”Jeg oplevede aldrig mine forældre være kærlige over for hinanden” 

Da filminstruktør Michael Graversen fik konstateret akut leukæmi som 4-årig blev ikke bare hans, men også hans forældres verden forandret for altid. For mens Michael i årevis kæmpede mod sygdommen og til sidst også overvandt kræften – tabte hans forældre sideløbende forbindelsen og kærligheden til hinanden. En af årsagerne til det, var farens tiltagende pille-og alkoholmisbrug, som gjorde ham til en bifigur i Michaels barndomshjem.

 

Til trods for sygdom, misbrug og økonomiske problemer blev Michaels forældre sammen, og da faren mange år senere ringer til Michael og fortæller, at han er blevet clean, beslutter Michael sig for at undersøge, hvad der skete dengang i hans barndom imellem forældrene. Hvad blev der af kærligheden og kan den genetableres efter så mange år?

 

Svaret på dette kan bl.a. findes ved at se Michael Graversen rørende dokumentarfilm ”Mr. Graversen” – men også ved at lytte til det nyeste podcastafsnit af ”Vores Parforhold”, hvor psykolog og direktør Mattias Stølen Due taler med Michael Graversen om hans opvækst og forhold til sine forældre – både dengang og i dag.

 

Podcasten er produceret af Laundry.

Show more...
1 month ago
58 minutes 47 seconds

Vores Parforhold
30. Nola Gaardmand ”Der er den dag, jeg besluttede at slukke for mine følelser, og den dag, hvor jeg besluttede at tænde for mine følelser”

Misbrug, selvmordstanker og ensomhed. Tv-vært og journalist Nola Gaardmands opvækst var på flere måder præget af alt andet end den ro, overskud og glæde, som hun i dag udstråler som vært på bl.a. Aftenshowet.  

 

For i et hjem præget af misbrug i hendes tidlige barndom, en flytning fra USA til Danmark og ikke mindst hendes forældres skilsmisse, lærte Nola Gaardmand tidligt i sit liv at slukke for sine følelser for at klare sig igennem utryghed og uforudsigelighed. En omstændighed, der kom med en høj pris for både lille Nola – og til dels også for voksne Nola. 

 

Hør hvad det var, som Nola Gaardmand oplevede som helt lille, og hvilke spor det satte i hende – dengang, som nu. Bliv også klogere på hendes forhold til sine forældre i dag, og hvordan et særligt projekt bragte Nola en oplevelse af forståelse og ømhed for sin mor.

 

Det er alt sammen i podcasten ’Vores Parforhold’, der har psykolog og direktør for Styrk Familierne, Mattias Stølen Due, som vært.

 

 OBS: Podcasten med Nola Gaardmand kommer omkring tanker om at tage sit eget liv. Går du selv med tanker om selvmord eller kender andre, som gør, så kontakt Livslinien på 70 201 201 for at få hjælp.

 

Podcasten er produceret af Laundry

 

Show more...
1 month ago
1 hour 2 minutes 25 seconds

Vores Parforhold
29. Morten Pape "Det var normen i mit hjem, at mine forældre råbte og skændtes på alle tider af døgnet.

Han er kendt for at fortælle om sin rå opvækst i det ghettolignende boligområde Urbanplanen på Amager. Men det var ikke kun livet udenfor gadedøren, som var råt for forfatter Morten Pape, det var stemningen indendørs også.

Mortens forældre skændtes ofte højlydt foran Morten og hans søskende, og det gjorde ham med egne ord både ”bange og ulykkelig”. En dag tog han sagen i egen hånd for at forsøge at få forældrene til at enes og holde af hinanden.

Hør, hvad det var, Morten Pape gjorde, og hvordan en barndom præget af forældrenes konflikter og senere skilsmisse påvirkede ham dengang - og i dag.

Det er alt sammen i podcasten ’Vores Parhold’, som i denne sæson handler om, hvad det gør ved et barn, når forældrene har hyppige konflikter. Vært på podcasten, psykolog og direktør, Mattias Stølen Due,  inviterer gæster i studiet, som på den ene eller den anden måde har været præget af dette tema i deres opvækst.

Første gæst er altså forfatter Morten Pape, som bl.a. er kendt for bestsellerromanen ”Planen”, og som d. 28. oktober er aktuel med bogen ”Månebarn”.

Podcasten er produceret af Laundry

Show more...
2 months ago
59 minutes 54 seconds

Vores Parforhold
28. Dine, mine - og vores parforhold i en sammenbragt familie

Lige så berusende og dejligt et nyt kærlighedsforhold efter en skilsmisse kan være, lige så svært kan det gå hen og blive. Især hvis begge parter kommer med børn fra tidligere ægteskab, og man nu skal til at leve som en sammenbragt familie.  

 

I dette podcastafsnit vender vi nogle af de udfordringer, man som par kan rammes af i den sammenbragte familie – og også hvordan man kan løse dem.

 

Parterapeut med speciale i sammenbragte familier, Anne Hartung, og parterapeut og afdelingsleder i Styrk Familierne, Søren Marcussen, kommer bl.a. omkring skiftedage, forskellige måder at opdrage børn på, ensomhedsfølelse, alliancer, at have alenetid med hinanden, og hvordan man håndterer det faktum, at alle ikke nødvendigvis elsker alle i den sammenbragte familie.

 

Direktør i Styrk Familierne, Mattias Stølen Due, stiller spørgsmålene og binder det hele sammen.

 

Podcasten er produceret Laundry.

Show more...
5 months ago
59 minutes 21 seconds

Vores Parforhold
27. Parforholdet når depression, stress eller ADHD er følgesvend

Det er noget, der vil ramme stort set alle parforhold på et tidspunkt. Psykiske lidelser, der kræver kontakt med psykiatrien eller receptpligtig medicin, rammer nemlig 82 procent af danskerne.

 

Nogle af de mest hyppige lidelser er depression, stress og ADHD – og netop disse lidelser tager vi op i denne podcast og spørger: hvordan påvirker det parforholdet, når en eller begge parter rammes af en psykisk lidelse.

 

Med i studiet til at gøre os klogere på emnet er to garvede psykologer fra Center for Familieudvikling, der har særlig interesse og erfaring indenfor dette emne - nemlig afdelingsleder, Maria Techow og parterapeut Josephine Støjberg Kardyb.

 

Direktør og psykolog Mattias Stølen Due stiller spørgsmålene og binder det hele sammen.

 

Podcasten er produceret af Laundry.

Show more...
6 months ago
1 hour 10 seconds

Vores Parforhold
26. Har vi bare en krise eller skal vi skilles?

Knap halvdelen af alle ægteskaber ender i en skilsmisse. Mens det er et faktum, så er processen op mod et brud langt mere nuanceret og individuel. Nogle skændes måske mere med hinanden, andre trækker sig fra hinanden, og for en del, kommer det som et kæmpe chok, at ens partner vil skilles.

 

Men hvornår ved man egentlig, at det at gå fra hinanden, er den bedste løsning? Hvad kendetegner processen op mod en mulig skilsmisse? Hvilke tegn og stemninger vil børn f.eks. opleve i hjemmet? Og hvilke følelser kan man blive ramt af, når man står midt i bruddet? 

 

Spørgsmålene omkring skilsmisse er mange og store – og i denne podcast forsøger vi at give et bud på svarene. Gæster i studiet er psykolog og forfatter til bogen ”Bliv skilt”, Jan Kaa Kristensen, og psykolog med speciale i skilsmisse, Else Marie Schmidt Andersen. Vært og direktør for Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due, binder det hele sammen.

 

Podcasten er produceret af Laundry

Show more...
7 months ago
1 hour 3 minutes 1 second

Vores Parforhold
25. Et sexet parforhold?

Let’s talk about sex.. eller manglen på samme. For mange par i længevarende parforhold er sexlivet og forskelle i lyst et tilbagevendende tema. Men hvorfor er sex overhovedet vigtigt? Hvad kendetegner god sex – er det f.eks. den såkaldte PIV-sex? Og hvordan taler man med sin partner om sin lyst eller manglende lyst?

 

Det er blot nogle af de spørgsmål, som den nyeste udgave af podcasten ’Vores Parforhold’ tager under kærlig behandling. Med i studiet er psykolog, sexolog og forfatter til bogen ”Samtalen om sex” Karina Kehlet Lins og psykolog og parterapeut hos Center for Familieudvikling, Dragana Lyduch.

 

Vært på podcasten er psykolog og direktør på Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due.

 

Podcasten er produceret af Laundry.

Show more...
7 months ago
1 hour 5 minutes 52 seconds

Vores Parforhold
24. Hvad gør det ved parforholdet, når man er vokset op i en familie med alkoholmisbrug?

Nogen vil helst klare sig selv og gør sig sjældent sårbar i parforholdet. Andre vil konstant have bekræftelse af partneren. Og så er der alle dem indimellem, som reagerer på helt andre måder, når de skal til indgå i parforhold.

 

Et er sikkert. At vokse op i en familie, hvor ens mor eller far (eller begge) har haft et alkoholmisbrug, trækker spor langt ind i voksenlivet. Spor der bliver tydelige, når pardannelse og sidenhen børn kommer til.

 

For hvad er det for en virkelighed, som børn i familier med alkoholmisbrug vokser op i? Og hvordan påvirker denne familiebaggrund én, når man bliver voksen og skal indgå i relationer? Og hvad kan man som partner gøre, når ens kæreste eller ægtefælle har haft en opvækst præget af alkoholmisbrug?

 

I en samtale med direktør for Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due, giver parterapeut på Center for Familieudvikling, Steen Kruse, og psykoterapeut ved TUBA, Tina Kaspersen, et bud på svarene.

 

Dette er anden afsnit i tredje sæson af podcastserien Vores Parforhold. I denne sæson taler vi med forskellige eksperter om velkendte temaer i parforholdet.

 

Podcasten er produceret af Laundry.

Show more...
8 months ago
1 hour 31 seconds

Vores Parforhold
23. Hvad gør det ved parforholdet, når vi får børn?

Flere konflikter, mindre søvn, manglende sex og et kaotisk følelsesliv. At blive forældre er for mange en følelsesmæssig rutsjebanetur og en stor livsomvæltning, som også kan mærkes i parforholdet.  Fra kun at have tid og blik for hinanden inden barnet kom til verden, kigger vi nu i højere grad på vores barn, end på hinanden.

 

Men hvad betyder den proces konkret for vores parforhold? Hvad er det for nogle følelser eller mønstre, vi kan ryge ind i, når vi er nybagte forældre og i tiden derefter? Hvad sker der med sexlivet? Og hvordan takler vi det alt sammen med hinanden?

 

I en samtale med psykolog og direktør på Center for Familieudvikling, Mattias Stølen Due, giver to eksperter i forældreskab og parforhold dig et bud på svarene. Med i studiet er nemlig psykolog og forfatter til bogen ”Kærlighed og kaos”, Amalie Vatne Brean, og psykolog med speciale i forældreskab, Katrine Spiegelhauer.

 

Dette er første afsnit i tredje sæson af Vores Parforhold. I denne sæson sætter vi sammen med en række eksperter fokus på forskellige aspekter af parforholdet.

 

Podcasten er produceret af Laundry

Show more...
8 months ago
54 minutes 32 seconds

Vores Parforhold
22. Sådan overlever dit parforhold julemåneden - To parforholdseksperter vender dilemmaer og problematikker, der kan opstå imellem os i december.

Gaver, julefrokoster, familietid og traditioner. Denne tid på året er fyldt med alt det, der burde være kærligt, festligt og hyggeligt, men som desværre også kan ende i konflikter, skuffelser og jalousi imellem os.


For hvad gør man f.eks., hvis ens ægtefælle eller kæreste går langt mere op i gaver, end man selv gør? Og hvad er overhovedet en god gave? Hvordan håndterer man utrygheden ved at den anden skal til julefrokost for at feste med charmerende kollegaer? Og hvad gør man, når forskellige traditioner mødes i f.eks. den sammenbragte familie? 


Det er blot nogle af de spørgsmål, som journalist på Center for Familieudvikling, Ellen Nybo, stiller til psykolog og parterapeut Stephanie Høngaard Green og psykolog og direktør, Mattias Stølen Due.

Få deres svar i denne podcast, der sætter fokus på meget af det, der kommer spil imellem os i julen – og i parforholdet i øvrigt – uanset højtid.


Podcasten ’Vores Parforhold’ er produceret af Laundry


Show more...
11 months ago
56 minutes 2 seconds

Vores Parforhold
21. Derfor skal du og din partner tage et par-tjek - Særafsnit om hvad et Par-tjek er, og hvad det kan gøre for jeres parforhold

Parforholdet. Lige så dejligt det kan være, lige så svært kan det være. Især når vi har mindre børn. Midt i hverdagens travlhed kan det være vanskeligt at finde tid til at tale med hinanden – og måske endnu vanskeligere at finde mod til at tale om det, der udfordrer os som par. Med et Par-tjek kan du og din partner – via et spørgeskema, I begge svarer på – få inspiration og hjælp til at tage nogle af de samtaler, hvad enten de handler om det, der går godt imellem jer eller det, der udfordrer jer. 

 

Men hvordan tager man et Par-tjek, hvad viser det om parforholdet, og hvad kan det åbne for imellem jer som par? Det er blot nogle af de spørgsmål, som direktør på Center for Familieudvikling Mattias Stølen Due og psykolog Stephanie Høngaard Green svarer på i dette særafsnit af podcasten ”Vores Parforhold”. I podcasten kan du også møde forældreparret Mia og Mikkel, der fortæller hudløst ærligt om, hvad et Par-tjek satte gang i af samtaler og refleksioner hos dem.

 

OBS: Dette podcastafsnit er særlig relevant for borgere i Syddjurs, Mariagerfjord, Gentofte, Ikast-Brande kommune, Ballerup, Roskilde, Vordingborg, Hedensted, Favrskov, Herning og Struer hvor Par-tjek tilbydes gratis. For par, der er bosat i andre kommuner, kan Par-tjek købes for 95 kr. via Center For Familieudviklings hjemmeside. 

 

Podcasten er produceret af Laundry

Show more...
12 months ago
44 minutes 25 seconds

Vores Parforhold
20. "Vi lever i en syv-syv ordning med hinanden" - En samtale med forfatter Dy Plambeck og Magnus Restofte

En samtale med forfatter Dy Plambeck og hendes kæreste Magnus Restofte om at leve i en sammenbragt familie.


Det var Dys smil der først fangede Magnus’ interesse. De gæstede begge den samme festival og faldt tilfældigt i snak. Og selvom det kun blev til smil og sludder, så var noget langsomt begyndt at spire imellem dem.

 

Et år senere mødes de på en kajkant. Over en flaske hvidvin omhyggeligt indpakket i avispapir starter en samtale, ingen af dem har lyst til at stoppe.

 

Midt i forelskelsen må de dog erkende, at de er nødt til at gå på kompromis med lysten til at være sammen uafbrudt. Både Magnus og Dy har nemlig børn fra tidligere forhold, og dem skal der også tages hensyn til. Så da Dy bliver gravid med deres fælles datter, tager de en lidt radikal beslutning: de vil kun bo sammen halvdelen af tiden.

 

Hør parret fortælle om hvad den beslutning har betydet for dem – både praktisk og følelsesmæssigt. Sorg, miskommunikation, hvileløshed, ekstern stress, men også en stor og dyb kærlighed er nogle af ingredienserne i den historie.

 

Og så taler vært og psykolog Mattias Stølen Due bl.a. om at opgive håbet for at få det bedre.

 

Dette er femte samtale i tredje sæson af podcasten ”Vores Parforhold”, hvor kendte danskere fortæller om deres parforhold.

 

Podcasten er produceret af Laundry.

Show more...
1 year ago
1 hour 4 minutes 35 seconds

Vores Parforhold
19. "Vi følte os så alene, da vi fik Nalina - vi kendte ingen, der havde børn med diagnoser” - en samtale med En samtale med Karina og Kasper, forældre til Nalina og Noor

En samtale med Karina Hvid Arensbach og Kasper Emil Hvid Jensen, forældre til Nalina og Noor – kendt fra TV 2 programmet ”De Sjældne Danskere”

De arbejdede begge i Bauhaus og brugte et år på at være irriterede på hinanden. Men et kys til en sommerfest forseglede skæbnen for Karina og Kasper, der siden har dannet par og ikke mindst er blevet forældre til Nalina og Noor, der begge er født med det sjældne Sticklers Syndrom.


På TV 2 har seerne over mange år og i bedste sendetid kunne følge familiens liv med alt hvad det indebærer af bekymringer for børnene og praktiske udfordringer. Men hvordan har parforholdet haft det undervejs? 

Det har vi spurgt Karina og Kasper om, der i en samtale med vært og psykolog Mattias Stølen Due fortæller om den ensomhed og fortvivlelse der følger af i første omgang ikke at kende andre par, der har børn med særlige udfordringer.  De fortæller også om at føle sig fremmede over for hinanden og tage konsekvensen og flytte hver til sit midt i forældreskabet. Og endelig om at være hinandens anker til trods for store forskelle i personlighed og føle sig forbundet og stærke midt i kriser.

Og så afslører Karina og Kasper, hvad der har rørt dem mest ved at dele deres liv med seerne i ”De Sjældne Danskere”.

 

Dette er fjerde samtale i tredje sæson af ”Vores Parforhold” – en podcast hvor kendte danskere fortæller om deres parforhold.

 

Podcasten er produceret af Laundry

Show more...
1 year ago
1 hour 7 minutes 14 seconds

Vores Parforhold
18. ”Der ligger en kæmpe ro i at turde at tage valget om at blive sammen” - En samtale med Caroline og Pelle Hvenegaard

En samtale med podcastvært og jurastuderende, Caroline Hvenegaard samt forfatter, podcastvært og tidligere tv-vært på bl.a. ”Dagens Mand”, Pelle Hvenegaard.

 

De havde begge været gift før, var i midten af 30’erne og var egentlig ret færdige med at date. Alligevel blev en sejltur en varm sommeraften til det perfekte stævnemøde mellem Caroline og Pelle. Siden har de været sammen uafbrudt – også igennem hvad de begge kalder ”seks år i fertilitets- og adoptionshelvede”.

 

Hør Pelle og Caroline Hvenegaard fortælle om deres kamp for at blive forældre, og hvordan udsigten til ikke at kunne få et biologisk barn fik Caroline til at stille Pelle spørgsmålet ”Vil du hellere være sammen med en, der kan give dig et barn?”

 

Hør også hvordan adoptionen af deres datter Ukhona er blevet til et fælles projekt for parret, hvordan skilsmisse absolut ikke er en mulighed for dem og hvordan Pelles nye bog er en kærlighedserklæring til datteren – og en hyldest til kærligheden over tid.

 

Og så taler vært på podcasten, direktør og psykolog Mattias Stølen Due, om betydningen af forpligtelse i et parforhold, og hvordan man kan være forbundne, selvom man ikke nødvendigvis er god til at tale om sine følelser.

 

Dette er tredje samtale i tredje sæson af podcasten” Vores Parforhold” – en podcast hvor en række kendte danskere fortæller om deres parforhold.

 

Podcasten er produceret af Laundry.

Show more...
1 year ago
56 minutes 23 seconds

Vores Parforhold
17. ”Jeg har nemmere ved at holde af mig selv, når jeg er sammen med dig” - en samtale med Frederik Haun og Morten Kjeldgaard

En samtale med influencer og Bagedyst-finalist, Frederik Haun, og online-coach samt tidligere danser i Vild med Dans, Morten Kjeldgaard.

 

Den ene er hurtig og spontan, den anden er langsom og grundig. Den ene er social, den anden har brug for ro. Den ene har altid ville have børn, den anden ville ikke have børn.

 

For influencer samt tidligere Den Store Bagedyst-finalist, Frederik Haun, og online-coach samt tidligere danser i Vild med Dans, Morten Kjeldgaard, var det historien om, at modsætninger mødes, da de faldt for hinanden. En historie der i øvrigt også indeholder årevis af flirt før en første date, hvor en myg i den gale hals pludselig blev tiltrækkende.

 

I dag er parret gift og bliver om kort tid fædre til tvillingepiger. Det gør de med hjælp fra en kvinde, de indtil for få år siden aldrig havde mødt.

 

Hør parret fortælle om kampen for at blive fædre, om at mangle forbilleder at spejle sig i og frygten for ikke at være en god nok far – eller partner.

 

Og så giver direktør og vært på podcasten, Mattias Stølen Due, sit bud på hvad ingredienserne til ’den gode nok relation” er – og hvordan konflikter

over en ny glasvæg i badeværelset kan vendes til en styrke i parforholdet.

 

Dette er det andet afsnit i tredje sæson af podcasten ”Vores Parforhold”, hvor en række kendte mennesker fortæller om deres parforhold.

  

Medvirkende: Frederik Haun og Morten Kjeldgaard

Vært: Mattias Stølen Due, Direktør og Psykolog, Center for Familieudvikling

 

Podcasten er produceret af Laundry

Show more...
1 year ago
1 hour 12 minutes 18 seconds

Vores Parforhold
16. ”Hvis vi nogensinde skal gøre det, så er det nu!” - en samtale med Lene og Anders Beier

For tv-vært Lene Beier, kendt fra bl.a. ’Landmand søger kærlighed’, og hendes mand, tv-vært og ejendomsudvikler, Anders Beier, har det været en livslang drøm at købe et hotel og drive det sammen. Nu har de realiseret drømmen og flytter om kort tid til Østrig sammen med deres to teenagedrenge.

 

Vi har talt med parret om at turde tage skridtet ud i det ukendte. Om at grine af det, som ved første øjekast ikke nødvendigvis er sjovt. Og om behovet for at tale sammen 10 gange om dagen.

 

I podcasten kan du også høre parret fortælle, hvornår de har følt sig allermest magtesløse og stressede i deres forhold, og hvordan kedsomheden er deres akilleshæl.

 

Vært på podcasten er direktør og psykolog Mattias Stølen Due. I sin samtale med Lene og Anders kommer han ind på, hvordan forskelligheder i et parforhold kan være både berigende og udfordrende, og hvilken betydning oplevelsen af ”We-ness” kan have.

 

Samtalen med Lene og Anders er første afsnit i tredje sæson af podcasten ’Vores Parforhold’. En podcast hvor en række kendte danskere fortæller om deres parforhold, og vært Mattias Stølen Due bidrager med psykologfaglige perspektiver. 

 

Podcasten er produceret af Laundry.


Show more...
1 year ago
1 hour 1 minute 26 seconds

Vores Parforhold
14. Forpligtelse, forbindelse og frikadeller – En samtale med Ane Øland Bækgaard og hendes mand Kasper Popp Enevoldsen.

Forpligtelse, forbindelse og frikadeller

– En samtale med Ane Øland Bækgaard, sognepræst og vært i DR-programmet ”Størst af alt er kærligheden”, og hendes mand Kasper Popp Enevoldsen.

 

Kasper tænkte, at det krævede en strategi, hvis han skulle score den populære Ane. Strategien gik ud på at ignorere hende fuldstændigt. Og så ellers være morsom. 

 

Og det virkede 100%.

 

Historien om Ane og Kasper er en historie om et fritidsjob i en boghandel. Om forskellige strategier for at score hinanden i ungdomsårene. Og om en bænk i Skanderborg, hvor de to skulle finde ud af, om de skulle være sammen. Sådan for alvor. Og på den lange bane. 

 

Ane Øland Bækgaard er sognepræst i Folkekirken og kendt som tv-vært i DR-programmet ”Størst af alt er kærligheden”. Hun er gift med sin gymnasiekæreste Kasper Popp Enevoldsen. I dag bor parret i Ishøj og har to børn sammen.

 

I podcasten Vores Parforhold fortæller de deres historie om, hvordan det hele startede. De fortæller om deres forskellige behov for, hvor meget de skal være sammen, hvornår de skal begynde planlægningen af sommerferien, og hvorvidt deres samtaler skal vare i fem minutter – eller i timevis.

 

Og så deler de tre ord, som er blevet centrale i deres ægteskab: Forpligtelse, forbindelse og frikadeller. Hvad går de ord ud på? Det finder du ud af i dette afsnit af podcasten.

 

Samtalen med Ane og Kasper er den syvende i 2. sæson af podcasten ’Vores Parforhold’, hvor en række danskere fortæller om deres parforhold.

 

Vært: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling.

Medvirkende: Ane Øland Bækgaard, præst, forfatter og tv-vært på DR, og Kasper Popp Enevoldsen, gymnasielærer. 

 

Podcasten er produceret af Laundry.

Show more...
1 year ago
1 hour 10 minutes 23 seconds

Vores Parforhold
13. Parterapien reddede deres parforhold – En samtale med Catrine Madsen og Thomas Vollkmann fra Klovborg

Da de er allermest tyndslidte, tager Catrine og Thomas et Par-tjek. De sætter sig på sofaen i deres hjem i Klovborg og udfylder et Par-tjek online, som giver en tilstandsrapport på deres parforhold. Og det ser ikke særlig godt ud.

 

”Det var en kæmpe lussing”, fortæller Thomas. ”Vi vidste godt, at det var skidt, men vi regnede ikke med, at det var så skidt.”

 

I dette podcastafsnit fortæller Catrine og Thomas historien om deres parforhold. En historie, som startede med en fælles omgangskreds, en dating app og en biltur ude omkring Vestkysten. Og som senere bragte dem nogle udfordrende år med en fødselsdepression, en svær diskusprolaps og et grædende ørebarn, der satte sit præg på deres parforhold. Kommunikationen gik skævt, og der kom en større og større afstand imellem dem. Indtil parret nåede nulpunkt, hvor de ikke længere så en fælles fremtid for sig.

 

Det sidste halve år har parret gjort brug af Vores Parforhold, som aktuelt udbydes i Ikast-Brande Kommune, hvor Catrine og Thomas bor med deres to små børn. Det første Par-tjek og det parterapeutiske forløb, som de efterfølgende fik tilbudt gennem indsatsen, havde de til at begynde med ikke stor tiltro til. Men så landede de foran parterapeuten Benny, som – billedligt talt – lånte dem sit håb.

 

Samtalen med Catrine og Thomas er den sjette i anden sæson af podcasten ’Vores Parforhold’, hvor en række danskere fortæller om deres parforhold.

 

Vært: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling.

Medvirkende: Catrine Madsen, ansat i hjemmeplejen, og Thomas Vollkmann, selvstændig erhvervsdrivende. De er forældre til Valdemar og Vilja, og sammen bor familien på en landejendom ved Klovborg i Midtjylland.


Show more...
1 year ago
57 minutes 20 seconds

Vores Parforhold
12. Du er min bedste ven - En samtale med Nibras Aziz og Obaid Ul-Hassan, også kendt som vindere af TV2-programmet ”Nybyggerne”.

Nibras og Obaids forhold startede ikke med den klassiske stormende forelskelse og romantiske dates. Det begyndte mest af alt med faglige kaffemøder – og et varmt venskab.

 

I dette afsnit af Vores Parforhold fortæller parret om at mærke en stærk – og næsten sjælelig – forbindelse, bl.a. i kraft af fælles værdier. De tænker tilbage på en gåtur på Kerteminde Strand, som blev et vendepunkt i deres forhold. Og så fortæller parret ærligt om deres indbyrdes forskelligheder og oplevelsen af at tale hver sit sprog, hvilket godt kan ’clashe’ – som dengang i ”Nybyggerne”, hvor Obaid kom hjem med det forkerte gulv til ’rødt hus’. Alligevel vover de ind imellem at gå sure i seng, fordi de grundlæggende hviler i, at de hører hjemme sammen.

 

Samtalen med Nibras og Obaid er den femte i anden sæson af podcasten Vores Parforhold, hvor forskellige par fortæller, hvordan de oplever kærlighedens væsen. Både når solens stråler lyser den andens ansigt op, og på regnvejrsdage hvor den anden mest af alt er temmelig irriterende.

 

Vært: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Center for Familieudvikling.

Medvirkende: Nibras Aziz, konsulent i Dansk Industri, og Obaid Ul-Hassan, konsulent i Kriminalforsorgen. Også kendt som vinderparret af sidste sæson af ”Nybyggerne” på TV2.


Podcasten er produceret af Laundry

Show more...
1 year ago
54 minutes 57 seconds

Vores Parforhold
Ifølge forskning er parforholdet noget af det vigtigste i vores liv – ikke mindst for børns tryghed og trivsel. Samtidig ved vi fra statistikken, hvor svært det er med den kærlighed. Næsten halvdelen af os danskere går fra hinanden. I denne podcast taler vi om de glæder og udfordringer, der knytter sig til parforholdet. I studiet har vi både eksperter og kendte par, som fortæller om deres parforhold. Vært: Mattias Stølen Due, psykolog og direktør for Styrk Familierne.