Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Sports
Society & Culture
Business
News
History
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts211/v4/cb/6f/08/cb6f084a-269f-6280-232e-2e26d37ad419/mza_17225723725925303973.jpg/600x600bb.jpg
Fri mig for integration
Socialt Indblik
7 episodes
3 days ago
Hvornår er man egentlig integreret? Hvad betyder integration? Kan vi overhovedet bruge begrebet i socialt arbejde? Og hvordan får vi bedre fokus på de reelle sociale problemer i integrationsdebatten.

Det undersøger vi i podcasten ”Fri mig for integration” med Shadman Salih.  

Vi taler med en række eksperter, om vi kan bruge integrationsbegrebet. Eller om vi hellere skal skrotte det og tale om socialt arbejde, hvor fokus er på den enkelte frem for kultur eller etnicitet. 

I podcasten møder du Shadman Salih som faglig vært. Shadman er uddannet socialrådgiver og har en lang erfaring i at arbejde med familier og børn med psykosociale udfordringer. Han er desuden stifter og direktør i konsulentvirksomheden Sivitas. 

Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik er journalistisk vært.

Podcasten er produceret i et samarbejde mellem Socialt Indblik og Sivitas.
Show more...
Education
RSS
All content for Fri mig for integration is the property of Socialt Indblik and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.
Hvornår er man egentlig integreret? Hvad betyder integration? Kan vi overhovedet bruge begrebet i socialt arbejde? Og hvordan får vi bedre fokus på de reelle sociale problemer i integrationsdebatten.

Det undersøger vi i podcasten ”Fri mig for integration” med Shadman Salih.  

Vi taler med en række eksperter, om vi kan bruge integrationsbegrebet. Eller om vi hellere skal skrotte det og tale om socialt arbejde, hvor fokus er på den enkelte frem for kultur eller etnicitet. 

I podcasten møder du Shadman Salih som faglig vært. Shadman er uddannet socialrådgiver og har en lang erfaring i at arbejde med familier og børn med psykosociale udfordringer. Han er desuden stifter og direktør i konsulentvirksomheden Sivitas. 

Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik er journalistisk vært.

Podcasten er produceret i et samarbejde mellem Socialt Indblik og Sivitas.
Show more...
Education
Episodes (7/7)
Fri mig for integration
7. Vi kan ikke ændre en families kultur eller religion. Men vi kan hjælpe dem til at finde deres egne løsninger og tilgange.
”Jeg ved godt, at vi har brug for at sætte problemerne i nogle kasser. Det er fint. Men i stedet for en kasse, der hedder integration, så vil jeg gerne dele integrationskassen i forskellige kasser som kriminalitetsproblemer, arbejdsløshedsproblemer, skoleproblemer, opdragelsesproblemer. Dem har jeg selv arbejdet med. Og jeg har set resultaterne.” 

Det fortæller Shadman Salih i sidste afsnit af ”Fri mig for integration”.  

I seks interviews har vi undersøgt, hvordan det sociale arbejde kan blive kapret af et særligt fokus på én forståelse af et menneskes eller en families kultur eller religion.

Shadman Salih har selv oplevet, hvordan problemer i en familie kan få en forklaring i kultur eller religion, fordi det var det, socialrådgiveren, pædagogen eller læreren fokuserede på. Eller fordi det var det, borgeren selv fokuserede på. Måske blev det ligefrem brugt som en undskyldning for borgerens handling.  

Men vi er nødt til at se på den enkelte familie eller borger, hvis vi skal løse de problemer, der er blandt etniske minoritetsborgere, uanset om det handler om arbejdsløshed, kriminalitet, opdragelse eller social kontrol. Og vi er nødt til at finde løsningerne og tilgangene for den enkelte borger. 

Det uddyber Shadman Salih i sidste afsnit af podcasten ”Fri mig for integration”.

Han giver i podcasten et bud på, hvad vi skal sætte i stedet for integration, og hvad der sker, når man forklarer problemerne ud fra en kulturforståelse, som måske slet ikke gælder den borger, det handler om.

Og så fortæller han, hvorfor en pædagog i sønnens børnehave spurgte ham, om de brugte kniv og gaffel derhjemme.  

I podcasten nævner Shadman Salih et Kierkegaard-citat. Her får du hele citatet, som fint rammer hele podcastserien ind.

At man, naar det i Sandhed skal lykkes En at føre et Menneske hen til et bestemt Sted, først og fremmest maa passe paa at finde ham der, hvor han er, og begynde der".
Søren Kierkegaard, en ligefrem meddelelse”, 1859


Medvært: Shadman Salih, socialrådgiver og stifter og direktør i Sivitas

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik i samarbejde med Sivitas  
Show more...
1 year ago
47 minutes

Fri mig for integration
6. Hvorfor er det kun, når mennesker er brune, at vi er så optagede af deres kultur og værdier? Med Marianne Skytte og Shadman Salih
”Det er kun, når det er brune mennesker, eller når det er nogle, vi udseendemæssigt kan definere som anderledes end os selv, at vi bliver så optaget af det her med værdier. Så får det sådan en negativ klang. I og for sig burde du jo som socialarbejder altid være meget interesseret i den enkelte borger, som du nu skal prøve at hjælpe. Der burde du jo altid interessere dig for, hvad det enkelte menneskes værdier er.” 

Sådan fortæller socionom, ph.d. og tidligere lektor på kandidatuddannelsen i socialt arbejde ved Aalborg UniversitetMarianne Skytte i podcasten ”Fri mig for integration”.  

Marianne Skytte, der i dag er pensioneret, skrev i 1996 bogen ”Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde”, et område, der har haft hendes interesse igennem hele hendes arbejdsliv. Bogen er udkommet i fire udgaver siden. Hun har uddannet kommende socialrådgivere i at skulle ud og arbejde med borgere med en minoritetsetnisk baggrund, og hun har fulgt debatten om indvandrere og flygtninge siden 1980’erne.

Hun fortæller i podcasten, hvordan hun ser en stor forandring i måden, hvorpå socialarbejdere går til arbejdet med sociale problemer blandt etniske minoriteter på.

Men hun oplever, at der stadig hersker en tendens til at ville forklare sociale problemer ud fra nogle generelle forklaringer om forskellige minoriteters kultur.  

Og så mener hun også, at det er tid til at se kritisk på integrationsbegrebet, som det anvendes i dag. 

I podcasten taler hun med programmets medvært Shadman Salih om integration og brugen af kulturforståelse i det sociale arbejde. Hun giver en lille lektion i de mange forskellige tilgange, der er til at forstå andre menneskers kultur. Og hun fortæller, hvordan det påvirker det sociale arbejde.  

Medvirkende: Marianne Skytte, ph.d. og tidligere lektor på kandidatuddannelsen i socialt arbejde. Forfatter til bogen ”Etniske minoritetsfamilier og socialt arbejde”.  

Medvært: Shadman Salih, socialrådgiver og stifter og direktør i Sivitas

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik i samarbejde med Sivitas 
Show more...
1 year ago
49 minutes

Fri mig for integration
5. Vi skal have en bevidsthed om det at være en minoritet. Med Laila Lagermann og Shadman Salih
Vi har ikke brug for en masse viden om kulturer eller religioner, når vi skal forstå unge mennesker med en anden etnisk baggrund end dansk. Men vi har brug for at være nysgerrige. Og vi har brug for en bevidsthed om, hvad det vil sige at have en minoritetsposition i et land som Danmark. 

Det mener cand.pæd. og ph.d. i pædagogisk psykologi Laila Lagermann, der igennem 20 år har forsket, skrevet og undervist om racisme, diversitet og etniske minoriteter i pædagogisk praksis.

Laila Lagermann er gæst i femte afsnit af ”Fri mig fra integration”, hvor Shadman Salih er faglig vært.  

I podcasten fortæller Laila Lagermann om sin forskning, og hvordan hun mener, at lærere og pædagoger har mere brug for nysgerrighed end viden om kultur og religion.

Du skal høre, hvordan det er at være barn eller ung og samtidig være en del af en etnisk minoritet. Hvordan det er at være andetgjort. Hvordan det kan blive til en modstand. Hvordan vi kan forstå den modstand, og hvorfor lærere og pædagoger ikke skal være farveblinde men derimod kritisk farvebevidste.

Medvirkende: Shadman Salih, socialrådgiver og stifter og direktør i Sivitas
Laila Lagermann, cand. pæd. og ph.d. i pædagogisk psykologi, ungdomsforsker og forfatter til flere bøger som Gode intentioner er ikke nok og Socialt retfærdig pædagogik

 Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik i samarbejde med Sivitas  
Show more...
1 year ago
52 minutes

Fri mig for integration
4. "Jeg har ikke brudt min sociale arv. Jeg har brugt min sociale arv". Samtale med Mahmoud Zamzam og Shadman Salih live fra Folkemødet
”Jeg fik en gang at vide af en skoleinspektør: ’du bliver ikke andet end et pizzabud’. Men så endte jeg med at blive hans kollega.”

Det fortalte den læreruddannede Mahmoud Zamzam på Folkemødet til en samtale med Shadman Salih i en liveudgave af podcastserien ”Fri mig for integration” optaget foran publikum på Folkemødet.

Shadman Salih og Mahmoud Zamzam fortæller om at være henholdsvis første- og andengenerationsindvandrer i Danmark og mere blive set som repræsentanter for en kultur og som fremmede, end blive set som det de er, nemlig henholdsvis en socialrådgiver og en skolelærer i Danmark.  

Shadman Salih kom til Danmark i 1999 som flygtning og har siden uddannet sig til socialrådgiver og stiftet virksomheden Sivitas. Mahmoud Zamzam er søn af libanesiske flygtninge og er opvokset i Stengårdskvarteret i Esbjerg, der er på regeringens liste over parallelsamfund.  

Men selvom de begge er succesfulde, så ser de integrationen som en stempling. For hvorfor skal samfundet se på dem som afvigere, spørger de. Hvorfor ikke bare betragte dem som borgere i det danske samfund?  

Shadman fortæller i podcasten, at han har svært ved at vide, hvad det vil sige, når man spørger ham, om han er integreret i det danske samfund. For hvis det at være dansk er lig med at tro på demokrati og ligestilling, så var jeg jo dansk, før jeg kom til Danmark, fortæller han.

Mahmoud udgav tidligere på året bogen ”Hej, du taler med Mark….moud.”, hvori han skriver om sin barndom og sin vej i livet. Blandt andet om, hvorfor han begynde at kalde sig Mark i stedet for Mahmoud.

I podcasten fortæller han, hvordan han pludselig fik succes med navnet Mark, men også hvorfor han ikke kunne blive i den identitet og derfor gik tilbage til sit rigtige navn, Mahmoud.

Medvirkende: Shadman Salih, socialrådgiver og stifter og direktør i Sivitas

Mahmoud Zamzam, uddannet lærer og stifter og direktør i FRESH Academy

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Lydredigering: Jakob Ranum

Udgivet af Socialt Indblik i samarbejde med Sivitas
Show more...
1 year ago
49 minutes

Fri mig for integration
3. Vi skal først se på det enkelte menneske – derefter kulturen. Med Iben Jensen og Shadman Salih
Kulturforståelsen er et repertoire af viden, som man kan bruge som ramme til at forsøge at forstå mennesker og menneskers handlinger. Men før det kulturelle blik på mennesker og menneskers handlinger skal man først se på det enkelte menneske. 

Det fortæller Iben Jensen om i et nyt afsnit af ”Fri mig for integration” med Shadman Salih.  

Iben Jensen er kultursociolog og og Lektor på Institut for Kultur og Læring ved Aalborg Universitet. Hun har de sidste 30 år arbejdet med kulturforståelse. 

I podcasten møder du Shadman Salih som faglig vært. Shadman Salih er uddannet socialrådgiver, og han har lang erfaring med at arbejde med familier og børn med psykosociale udfordringer. Han er desuden stifter og direktør i konsulentvirksomheden Sivitas.  

Iben Jensen og Shadman Salih taler om, hvordan man kan bruge kulturforståelsen i det sociale arbejde. Fjerner man fokus på individet, når man bruger kulturforståelsen i der sociale arbejde?

Du skal høre Iben Jensen forklare, hvordan hun ikke ser kulturforståelse og en individuel tilgang til den enkelte borger som modsætninger. Og hvordan hun oplever, at den politiske retorik om flygtningen og udlændinge påvirker det sociale arbejde, der bliver udført i praksis.

Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik, er journalistisk vært.

Podcasten er udgivet i samarbejde mellem Socialt Indblik og Sivitas.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Show more...
1 year ago
39 minutes

Fri mig for integration
2. Integration fylder for meget i det sociale arbejde. Med Lars Uggerhøj
”Integration er i sig selv blevet gjort til et socialt problem. Integration kan måske være noget af det, der giver problemer, men det har i sig selv nærmest fået en position som begreb, at det er i sig   selv et problem. Har man en anden etnisk baggrund end etnisk dansk, så er integrationen i sig selv blevet noget, man som socialarbejder virkelig skal arbejde dybt med. Og det går efter min mening imod den måde, man normalt ser socialt arbejde og sociale problemstillinger.”

Sådan siger Lars Uggerhøj, der er uddannet socialrådgiver og professor i socialt arbejde ved Aalborg Universitet.

Han mener, at integration fylder for meget i socialt arbejde, og det risikerer ikke bare at fjerne fokus fra de reelle problemer, det risikerer også at stigmatisere borgere af anden etnisk oprindelse.

Lars Uggerhøj frygter at den politiske retorik i debatten om flygtninge og indvandrere påvirker socialarbejderne og ikke mindst påvirker den forståelse af integration, som de arbejder efter.

Hør hvad det betyder for både borgere og socialrådgivere og hvorfor socialrådgiverne skal træde mere frem i den offentlige debat. 

I podcasten møder du Shadman Salih som faglig vært. Shadman er uddannet socialrådgiver og han har en lang erfaring i at arbejde med familier og børn med psykosociale udfordringer. Han er desuden stifter og direktør i konsulentvirksomheden Sivitas.  

Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik er journalistisk vært.

Podcasten er produceret i et samarbejde mellem Socialt Indblik og Sivitas.   
Show more...
1 year ago
50 minutes

Fri mig for integration
1. ”Jeg ved ikke, om jeg er integreret, for hvad betyder det?” Med Shadman Sahlih
”Man gør flygtninge og indvandrere til afvigere og svage, så snart de kommer til Danmark. Og så begynder de at opføre sig som afvigere og svage.” 

Sådan siger socialrådgiver Shadman Salih, der vil gøre op med begrebet integration og sætte fokus på den enkelte borger og familie. 

Fra hans perspektiv fylder integration, kultur og etnicitet for meget i det sociale arbejde.  

Shadman Salih vil fri af integration. Og hvorfor uddyber han i første afsnit af podcastserien, som tager integrationsbegrebet under lup. 

Hvornår er man egentlig integreret? Hvad betyder integration? Kan vi overhovedet bruge begrebet i socialt arbejde? Og hvordan får vi bedre fokus på de reelle sociale problemer i integrationsdebatten. 

I podcasten møder du Shadman Salih som faglig vært. Shadman kom til Danmark i 1999 som flygtning og er i dag uddannet socialrådgiver. Han har en lang erfaring i at arbejde med familier og børn med psykosociale udfordringer. Han er desuden stifter og direktør i konsulentvirksomheden Sivitas.  

Sammen med journalist og redaktør på Socialt Indblik Niels Svanborg taler Shadman Salih i 8 programmer med en række eksperter om integration og kulturforståelse, og målet er at give socialarbejdere nye perspektiver og indsigter i deres arbejde.

Podcasten er produceret i et samarbejde mellem Socialt Indblik og Sivitas.
Show more...
1 year ago
40 minutes

Fri mig for integration
Hvornår er man egentlig integreret? Hvad betyder integration? Kan vi overhovedet bruge begrebet i socialt arbejde? Og hvordan får vi bedre fokus på de reelle sociale problemer i integrationsdebatten.

Det undersøger vi i podcasten ”Fri mig for integration” med Shadman Salih.  

Vi taler med en række eksperter, om vi kan bruge integrationsbegrebet. Eller om vi hellere skal skrotte det og tale om socialt arbejde, hvor fokus er på den enkelte frem for kultur eller etnicitet. 

I podcasten møder du Shadman Salih som faglig vært. Shadman er uddannet socialrådgiver og har en lang erfaring i at arbejde med familier og børn med psykosociale udfordringer. Han er desuden stifter og direktør i konsulentvirksomheden Sivitas. 

Niels Svanborg, journalist og redaktør på Socialt Indblik er journalistisk vært.

Podcasten er produceret i et samarbejde mellem Socialt Indblik og Sivitas.