Hvordan kan vi bruge viden om hjernen i pædagogisk arbejde? Det spørgsmål tager vi op i ugens afsnit af Pædagogisk kvarter.   

Til at hjælpe med at svare på det har vi Anette Prehn, der er forfatter til en række bøger om hjernen, blandt andre bøgerne ”Hjernesmart pædagogik”og ”Hjernesmarte børn”. Anette Prehn øser i podcasten af sin store viden om hjernen.

Hun fortæller, hvorfor og hvordan viden om hjernen kan være nyttigt i det pædagogiske arbejde. Og hvordan børnene selv kan bruge viden om hjernen. Det har hun nemlig en række øvelser til, som hun også fortæller om.

Med som altid har vi programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen. Og hun er ikke i tvivl om at viden om hjernen kan styrke pædagogikken.

”Det er vanvittigt afgørende, at pædagoger og lærere har indblik i, hvordan hjernen fungerer. Særligt fordi, at hjerner jo er så formbare og plastiske, som de er. Så det at vide noget om hjernen, får betydning for børnene. Vi kan træde så mange uhensigtsmæssige stier i børns hjerner, hvis vi ikke er klar over, hvad sproget gør, og hvad vores tilgang gør,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen i podcasten.

Anette Prehn er desuden foredragsholder og holder workshops. Og så har hun sin egen podcast, som du kan lytte til her. 

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. 

Foto på cover: Maria Sattrup

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg
Redigering: Ida Frisk Carstensen

”For hver gang vi siger, at det er hjemmeforholdene, der er problemet, fratager vi os selv muligheden for at gøre en forskel. Så holder vi op med at arbejde. Og det er et dobbelt svigt. For selv hvis forældrene svigter barnet, må vi aldrig gøre det samme.”

Sådan siger psykolog Bo Hejlskov i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor han sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om børnesyn.I denne uge med fokus på forældresamarbejdet og forældrenes ansvar for det, der sker i skolen eller dagtilbud.

For hvad sker der egentlig, når pædagoger og lærere forsøger at ’aktivere’ forældrene gennem Aula-beskeder og formaninger om, at barnet burde gå tidligere i seng eller øve sig på at samarbejde bedre? ”Vi tror, vi har en fjernbetjening til barnet,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen og fortsætter:

”Men det gør både fagprofessionelle og forældre magtesløse. Forældrene kan jo ikke ændre på en situation, de ikke selv har adgang til.”

Bo Hejlskov beskriver, hvordan fokus på forældrenes ansvar ofte bliver en måde at fralægge sig sit eget ansvar på.

”Vi tænker, at jo mere ansvar, forældrene tager, jo mindre behøver jeg at tage. Men ansvar fungerer ikke som et nulsumsspil. Alle har 100 procent ansvar – hver især. Når vi begynder at tale om, at hjemmeforholdene er problemet, så har vi allerede opgivet arbejdet.”

Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener begge, at det ikke kun gør arbejdet sværere, men også rammer fagligheden og arbejdsglæden, når man sender ansvaret tilbage til barnets forældre.

”Når teams og stuemøder bruger det meste af tiden på at tale om, hvad forældrene eller barnet burde gøre, bliver der kun få minutter tilbage til at tale om det, vi selv kan ændre. Og så vokser følelsen af afmagt,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Bo Hejlskov peger desuden på, at samme mekanismer findes på politisk niveau.

”Når en børne- og undervisningsminister taler om ”pissedårlig opdragelse”, lukker han sine egne handlemulighed ned. Han placerer skylden hos forældrene – og gør dermed sig selv magtesløs.”

Lyt med, når Bo Hejlskov og Anja Kristine Hvidberg Olsen sammen folder ud, hvordan vi kan bevare vores handlekraft som fagprofessionelle – og hvorfor ansvaret ikke bliver lettere af at blive sendt ud af huset.

Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne. Herudover har Bo Hejlskov i mange år arbejdet med arbejdsmiljø. Bo Hejlskov har skrevet en række fagbøger om pædagogik, etik og adfærd, ligesom han medvirker i en række podcasts.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Pædagogisk kvarter udgives af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg.

Når vi siger, at børn gør det godt, hvis de kan – hvad betyder det så i praksis? Og hvordan hænger den tanke sammen med det at stille krav, holde fast og skabe struktur?

Det er temaet i denne uges ”Pædagogisk kvarter”, hvor psykolog Bo Hejlskov igen er gæst og sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortsætter samtalen om det nye børnesyn.

De taler begge om den skepsis, som de indimellem oplever, at pædagoger og lærere møder udsagnet ”børn gør det godt, hvis de kan” med. Og de fortæller, hvorfor det alligevel kan være et af de mest virksomme perspektiver i pædagogisk praksis.

”Uanset om vi tror på det eller ej, så giver det os flere handlemuligheder, når vi arbejder ud fra det. For så bevarer vi nysgerrigheden og fleksibiliteten,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Kritikere af det nye børnesynet har fremført, at børn også skal mødes med krav frem for blot en tro på, at de gør deres bedste. Bo Hejlskov peger på, at det, børnesynet ikke handler om, er, at man skal lade stå til.

”Selvfølgelig skal vi stille krav. Men kravene skal give mening for barnet – ellers bliver de bare endnu en måde at fortælle barnet på, at det ikke lykkes.”

Lyt med og hør, hvorfor modstanden mod det nye børnesyn ofte er størst i skolens overbygning, hvad der sker, når voksne placerer ansvaret uden for sig selv – og hvordan kravtilpasning og refleksion kan være en vej til både bedre trivsel og et mere bæredygtigt arbejdsliv.

Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og forfatter til en række bøger om low arousal-pædagogik.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

”Pædagogisk kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Når vi vælger at tro, at barnet gør sit bedste, tager vi handlemulighederne tilbage til os selv – og skaber bedre betingelser for læring og ro.

Sådan siger psykolog og forfatter Bo Hejlskov, der gæster Pædagogisk kvarter i tre programmer om børnesynet.

Sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen taler han om forskellen på at tro, at børn gør det godt, hvis de vil – og at de gør det godt, hvis de kan. Og om hvorfor det ikke svækker fællesskabet, men gør det stærkere.

”Når vi tænker, at nogen burde kunne, gør vi dem forkerte,” siger Bo Hejlskov.

”Ofte handler det ikke om manglende vilje, men om at de voksne mangler metoder.”

Lyt til et program om menneskesyn, pædagogik og fællesskab – og om, hvordan forståelse virker bedre end moralisering.

Bo Hejlskov er psykolog, konsulent og foredragsholder i Danmark og Sverige med speciale i konflikt- og adfærdsproblemer hos børn, unge og voksne.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Pædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Skriv dig op til nyhedsbrevet

”Når vi arbejder med vores relationskompetence, får vi ikke bare bedre kontakt til børnene – vi får også øje på alt det, der faktisk virker.”

Sådan siger pædagog og tidligere institutionsleder Tina Brandt, som igen i denne uge gæster ”Pædagogisk kvarter” sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.

I programmet fortæller de, hvorfor relationskompetence er en forudsætning for at skabe udvikling, trivsel og tryghed – og hvordan små ændringer i den voksnes adfærd kan få stor betydning for børnene.

”Vi, der arbejder med mennesker, er jo selv redskabet. Derfor er det afgørende, at vi har blik for, hvad vi bringer med os ind i relationen – med vores stemmer, ansigter og måde at være på,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Sammen gennemgår de fem kendetegn på god relationskompetence, som skoleforsker Louise Klinge har udviklet, og de giver samtidig konkrete eksempler på, hvordan man kan arbejde med dem i praksis.

Lyt med og få inspiration til:

• Hvordan du styrker din professionelle relationskompetence
• Hvordan du skaber bedre kontakt og mindre modstand
• Hvorfor det virker at fokusere på det, der lykkes

Pædagogisk kvarter er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Hvad sker der, når personalet hele tiden bliver udskiftet – og børnene igen og igen skal knytte sig til nye voksne?

Det er emnet for ugens udgave af ”Pædagogisk kvarter”.

Programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler med pædagog og tidligere institutionsleder Tina Brandt om, hvordan kontinuitet – eller mangel på samme – påvirker kulturen i et dagtilbud.

”Det værste er jo, at børnene får nogle helt særlige erfaringer med at knytte sig til andre mennesker, når der er så stor udskiftning,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Tina Brandt fortæller, hvor sårbar kulturen kan være, når ledelsen skifter, eller når mange nye medarbejdere kommer til. For når kontinuiteten brydes, risikerer man, at jungleloven tager over – og at børnene bliver dem, der mærker konsekvenserne først.

”Når ledelsen sætter ud, sætter jungleloven ind,” siger Tina Brandt i podcasten og uddyber:

”På få uger kan en velfungerende kultur ændre sig, hvis ingen holder fast i retningen.”

Hør, hvordan man som leder og personale kan holde fast i de fælles værdier, støtte nye kolleger og skabe en refleksiv kultur, der beskytter både børn og voksne.

Lyt med og få inspiration til:

• Hvordan kontinuitet påvirker tryghed og relationer
• Hvordan kultur kan styrkes – også når mange er nye
• Hvad ledelsen kan gøre for at undgå “jungleloven”
• Hvorfor fælles refleksion er afgørende for kvaliteten

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

”Pædagogisk Kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Få vores nyhedsbrev her

Når støjen i dagtilbuddet bliver for høj, peger vi ofte på børnene. Men hvad hvis det i virkeligheden er os voksne, der skaber den uro, som børnene bare reagerer på?

Det spørger vi om i ugens udgave af ”Pædagogisk kvarter”, hvor pædagog og tidligere institutionsleder Tina Brandtgæster programmet.

Sammen med programmets faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen taler hun om det, Tina kalder for ”støjtapetet” – den summen af musik, bevægelse, beskeder og hektisk tempo, som mange daginstitutioner er præget af.

Hun har som institutionsleder selv taget fat på at se kritisk på, om ”støjtapetet” i virkeligheden kom fra både pædagoger og forældre.

”Børn gør, hvad vi gør. Hvis vi farer rundt som hovedløse høns, så gør de det samme. Hvis vi sidder stille, så falder de også til ro,” siger Tina Brandt, der i dag er selvstændig foredragsholder og underviser samt forfatter til bogen ”Pædagogens relationskompetence”.

”Vi bevæger os for hurtigt, vi taler hen over hovederne på børnene – og så kalder vi det deres uro,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Hør, hvordan man som personale og ledelse kan registrere sin egen rolle i uroen – og tage konkrete skridt mod et roligere miljø, hvor børnene trives bedre.

Det handler blandt andet om at trække tempoet ud af pædagogikken, tydeliggøre rollerne og turde sidde stille – også når man føler, man “ikke laver noget”.

Lyt med og få inspiration til:
• Hvordan tempo og adfærd hos voksne påvirker børns nervesystem
• Hvilke små greb der kan skabe mærkbar ro i hverdagen
• Hvorfor tydelige roller og klare rammer dæmper støj
• Hvordan ro og nærvær kan gøres til en fælles faglig værdi

Anna Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Udgivet af Socialt Indblik. Tilrettelæggelse: Niels Svanborg 

Supervision kan være afgørende, når frustration og afmagt fylder i hverdagen. Men hvordan skaber man et trygt rum, hvor fagprofessionelle tør dele tvivl og udfordringer – og hvad kræver det af supervisoren?

”Jeg havde supervisorer, der var meget tydelige i rammerne, og det gjorde, at jeg kunne slappe af og finde nye handlemuligheder. Når rammen manglede, brugte jeg alt for meget energi på bare at være i rummet,” fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i ugens udgave af ”Pædagogisk kvarter”, der fortsætter sidste uges fokus på vigtigheden af supervision.

Gæst er igen Kirstine Hockerup. Hun har 20 års erfaring som lærer på specialområdet, og så er hun uddannet psykoterapeut og supervisor.

Kirstine giver et indblik i, hvordan hun arbejder med psykologisk tryghed og sit ”etiske kompas” i supervision.

”Jeg skal komme ind med et roligt nervesystem, så de fagprofessionelle kan læne sig ind i det. Supervision er ikke bare en hyggesnak – det er et rum, hvor man kan blive udfordret på en tryg måde og finde ny energi til arbejdet.”

Sammen med Anja Kristine Hvidberg Olsen fortæller hun, hvordan supervision kan forankres i hverdagen i dagtilbud og skoler, og hvorfor det ikke må blive en luksus, man kun tager frem i krisesituationer.

Lyt med og få inspiration til:

• Hvordan tydelige rammer skaber tryghed i supervision
• Hvorfor psykologisk tryghed er en forudsætning for læring og refleksion
• Hvordan ledere kan præsentere supervision som en investering i trivsel
• Hvad der kendetegner en god supervisor

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

”Pædagogisk kvarter” er udgivet af Socialt Indblik.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Supervision er iltmasken for den fagprofessionelle – den maske, der gør, at vi kan blive ved med at give relevant støtte til de børn og unge, vi arbejder med.”

Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen i ugens udgave af ”Pædagogisk kvarter”, der denne uge sætter fokus på vigtigheden af supervision.

”Supervision betyder overblik. Det er et rum, hvor man kan folde sine dilemmaer ud og finde nye handlemuligheder sammen med andre,” forklarer Kirstine Hockerup, der er ugens gæst i ”Pædagogisk kvarter”.

Hun har 20 års erfaring som lærer inden for specialområdet og er videreuddannet som narrativ terapeut, psykoterapeut og supervisor. Kirstine Hockerup giver et indblik i, hvad der faktisk sker i et supervisionsrum, og hvordan man opdager sit eget behov for supervision – også når man tror, man ikke har tid.

Både Anja Kristine Hvidberg Olsen og Kirstine Hockerup oplever begge, at supervision er en stor mangelvare i både dagtilbud og skoler.

I programmet fortæller de, hvorfor supervision er så afgørende netop i en travl hverdag, og hvordan den kan forebygge forråelse, styrke den psykologiske tryghed og skabe mere arbejdsglæde.

Lyt med og få inspiration til:
• Hvordan supervision kan være en livline i det pædagogiske arbejde
• Hvornår man opdager, at man har brug for supervision
• Hvordan gruppesupervision kan skabe fælles sprog og styrke teams
• Hvordan man kan organisere kollegial supervision og refleksion

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”En god konfliktkultur er dér, hvor vi tør være nysgerrige på hinandens faglige uenigheder – uden at det opleves som et angreb. Det kræver tillid og klare rammer – og det kommer ikke af sig selv.” 

Det fortæller Mette Madelaire. Hun er gæst i denne uges udgave af ”Pædagogisk Kvarter”, hvor vi taler om, hvordan man kan udvikle en sund konfliktkultur, der både styrker fagligheden og skaber mere trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladsen.

Mette Madelaire er uddannet konfliktmægler fra Center for Konfliktløsning og rådgiver og underviser ledere og medarbejdere i konflikthåndtering.

Programmets faste ekspert, Anja Kristine Hvidberg Olsen, peger på, at især i dagtilbud kan ønsket om at være konsensussøgende og enige give benspænd.

Hvis fagligheden skal udvikles, kræver det, at personalet tør belyse uenigheder og blande sig i hinandens praksis – også når det føles ubehageligt.

I programmet deler Mette Madelaire konkrete modeller og erfaringer fra sit arbejde med dagtilbud, skoler og ungdomsuddannelser og fortæller, hvordan man kan opbygge trygge rammer og et fælles sprog om konflikter, så både medarbejdere og ledere bliver klædt på til at tage svære samtaler i ”fredstid” frem for i ophedede situationer.

Lyt med og få inspiration til:

• hvorfor konflikter og uenighed er en styrke, hvis de håndteres rigtigt
• hvordan ledere kan gå forrest og skabe trygge rammer for faglig uenighed
• konkrete modeller og greb til at arbejde systematisk med konflikter
• hvordan et fælles sprog og fælles værktøjer kan løfte både faglighed, trivsel og psykologisk tryghed

Anja Kristine Hvidberg Olsen er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og indehaver af Relationsformidlerne.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik.
Skriv dig op til nyhedsbrevet.
Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

”Jeg er nok selv konfliktsky. Jeg finder stort ubehag ved konflikter. Og jeg har klart en tendens til at prøve at undgå dem. Jeg trækker mig og bliver ”strusseagtig”, indtil jeg alligevel bliver nødt til at kigge på det.” 

Det fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er medvært og ekspert i Pædagogisk kvarter, der denne uge handler om, hvordan man kan bruge viden om en konflikthåndtering til at styrke samarbejdet, trivsel og psykologisk tryghed på arbejdspladsen.  

Gæst i denne uge er Mette Madelaire, der uddannet konfliktmægler ved Center for Konfliktløsning, og blandt andet holder kurser og workshops til ledelse og medarbejdere i konflikthåndtering.

“Konflikter er en helt naturlig del af hverdagen. Når vi tager hånd om dem, kan vi løfte både faglig kvalitet og psykologisk tryghed på arbejdspladsen. Mange ledere bruger rigtig meget energi på at være på bagkant med konflikterne. Ved at arbejde aktivt med dem, kan du stå mere roligt og få overskud til kerneopgaven," siger Mette Madelaire.

Lyt med og bliv inspireret til at skifte fra at være på bagkant af konflikterne – til at stå stærkt og frigøre energi til kerneopgaven.

• Få indblik i, hvorfor konflikter ikke er farlige – men kan blive en ressource, hvis du håndterer dem rigtigt
• Lær, hvordan du som leder kan løfte både faglighed, trivsel og psykologisk tryghed gennem konflikthåndtering
• Opdag dine egne triggerpunkter – og lær at omsætte dem til nysgerrighed og handlemuligheder
• Få konkrete værktøjer til at balancere mellem hensynet til fællesskabet og den enkeltes behov.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg 

”Når vi siger ”gå ind på værelset og kom ud, når du er glad igen”, kan vi lige så godt sige, ”kom ud, når du kan flyve”. Et lille barn kan ikke regulere sig selv. Vi skal låne barnet vores ro.”

Det fortæller Christina Abilgaard, der i ugens Pædagogisk kvarter fortæller om børns selvregulering og den helt afgørende rolle, de voksne spiller i at hjælpe børn tilbage til ro.

“Selvregulering er evnen til at registrere en følelse og få den til at finde sin plads. Det udvikles over tid – jo flere gange børn møder rolige voksne, jo mere udvikler de selvreguleringen, siger hun”

Christina Abildgaard er uddannet pædagog og har taget mange forskellige efteruddannelser, som fx Marte Meo-supervisor, og så er hun forfatter til bogen ”I stedet for skældud”, som hun har skrevet sammen med Erik Sigsgaard.

Sammen med fast medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen taler hun om, hvordan vi omsætter viden om nervesystemer til konkret pædagogisk praksis i dagtilbud og skole.

De taler om de klassiske hverdagssituationer – når børnene græder ved aflevering, børn der nægter at tage gummistøvlen på, konflikter der hurtigt blusser op – og om hvorfor voksne ofte selv bliver triggede. Hvad gør man, når man har “prøvet alt” og alligevel mærker afmagten stige?

Lyt med, og bliv klogere på, hvordan din egen ro bliver børnenes vigtigste værn i store følelser.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg 

”Pædagog, du er familie for mig. Jeg elsker dig. Vi ses på mandag.”

Sådan skrev musikeren Thomas Blachman i et opslag på Facebook i slutningen af sommerferien.

Det blev hurtigt delt ivrigt på sociale medier og var en kærlighedserklæring til de pædagoger, der hver eneste dag udfører et vigtigt job for samfundet, forældrene og selvfølgelig for børnene.

I dette afsnit af ”Pædagogisk kvarter” taler fast ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen med pædagog Christina Abildgaardom, hvorfor netop sådan en stemme kan være med til at ændre fortællingen om pædagogfaget. Og hvordan der er brug for, at flere taler pædagogfaget op.

”Vi har brug for, at det pædagogiske fag bliver anerkendt meget mere. Det er det fornemmeste hverv – og den anerkendelse mangler vi at se,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Christina Abildgaard er uddannet pædagog og har taget mange forskellige efteruddannelser, som fx Marte Meo-supervisor, og så er hun forfatter til bogen ”I stedet for skældud”, som hun har skrevet sammen med Erik Sigsgaard

.Både hun og Anja Kristine Hvidberg Olsen mener, at både forældre, fagfolk og politikere kan være med til at give professionen et tiltrængt løft.

Og de fortæller, hvordan de selv blandt andet gennem en række events vil ”drysse glimmer over pædagogikken” uden at skjule virkelighedens udfordringer ude i dagtilbuddene. Pædagogik skal præsenteres og iscenesættes på nye måder, mener de.

Lyt med og få inspiration til, hvordan små handlinger og store fællesskaber kan skabe energi og stolthed i pædagogfaget.

Vil du se mere om den event, som Anja Kristina Hvidberg Olsen og Christina Abildgaard taler om, kan du se det her.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Skriv dig op til nyhedsbrevet.

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg 

Ekstra info: Her link til et afsnit om indretning og farver som omtales i podcasten

For børn kan det være hårdt at vende tilbage fra en ferietid med mindre stress, færre regler og et andet tempo – og så lige pludselig igen stå i en institution med mange børn på få kvadratmeter og få voksne. 

Det skal pædagoger og ledere være klar til at håndtere fra første dag efter ferien – også selvom de måske lige er lidt nede i tempo. Der fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen, der er fast ekspert i ”Pædagogisk kvarter”. 

”Skru ned for ambitioner og planer i den første tid efter ferien. Det handler om nærvær og at understøtte børnene i deres tætte, nære relationer og få fællesskaberne godt på vej. Der er noget arbejde i at tænke, hvordan kan vi lave mindre grupper og lave nogle voksenstrukturerede pauser, så vi ikke lader børnene træde direkte ind i det kaos, som det nogle gange kan være i dagtilbuddene,” siger Anja Kristine Hvidberg Olsen. 

Hvad det betyder for børnene at vende tilbage, og hvordan man som pædagog kan hjælpe børnene til en god start, fortæller Anja Kristine Hvidberg Olsen mere om i podcasten.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne, cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Ensomhed er ikke det enkelte barns ansvar. Det er fællesskabets ansvar. Og det er i fællesskabet, at vi skal hjælpe børn, der er ensomme.

Det mener pædagog og forfatter Anne Søgaard, der har introduceret begrebet vensomhed.

Hvad det så er, fortæller hun om i ugens udgave af Pædagogisk kvarter, hvor Anja Kristine Hvidberg Olsen som altid er med som fast ekspert. Hun husker selv, hvordan hun kunne være ensom som barn, uden at der var en voksen, der lagde mærke til det.

Anja Kristine Hvidberg Olsen ser, at ensomhed i dag er noget, der fylder mere hos børnene, end vi måske går og tror.

For Anne Søgaard skal alle børn være vennevigtige, og derfor skal vi i blandt andet i dagtilbud og skole skabe en vensom kultur. Det fortæller hun om i ugens afsnit, og i næste afsnit fortæller hun, hvordan vi så skaber den vensomme kultur. 

Anne Søgaard er uddannet pædagog og har skrevet bogen Vensomhed. Hun holder foredrag og workshops og arbejder med at skabe en kultur, der fremmer trivsel og venskaber blandt børn og unge. 

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Tilrettelæggelse og redigering: Niels Svanborg

Udgivet af Socialt Indblik www.socialtindblik.dk

Pædagogerne var nogle af velfærdssamfundets frontløbere for 40 – 50 år siden. Pædagogikken var et magtfuldt fag, der var med til at forme samfundet, og det skabte en enorm energi og selvtillid til det pædagogiske fag. 

Den magt skal pædagogikken erobre tilbage, siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion.  

Bent Madsen mener, at pædagogikken bør fylde langt mere i samfundsdebatten, fordi den ifølge ham rummer svar på en lang række af de udfordringer om ikke mindst mistrivsel, som samfundet har i dag.

For pædagogfaget har mistet magten over faget. Hvad han mener med det, og hvilken magt faget skal have, taler han om med Anja Kristine Hvidberg, der nu gennem 85 programmer har været med i programmet som fast ekspert og medvært.  

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev 

”Vi behøver ikke flere forskningsprojekter, der beviser, at hvis pædagogik skal lykkes, så skal der være tid, rum og kontinuitet til at skabe tillid og tryghed. Det har pædagoger sagt hele tiden.” 

Sådan siger Bent Madsen, der har beskæftiget sig med pædagogik de sidste 50 år. Han er cand.pæd.pæd., tidligere lektor ved DPU og Københavns Professionshøjskole og leder af Nationalt Videnscenter for Inklusion og Eksklusion.  

Han ser at tempoet er blevet skruet alt for højt op for børn og unge, og hvor mål i dagtilbud og skole mere handler om at nå noget inden for en bestemt tidsramme end at børnene trives.

Hvad det opskruede tempo betyder for børnene, taler Bent Madsen om sammen med programmets faste medvært Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Anja ser en fare for at de mange krav om hastighed også får aftryk på den pædagogiske hverdag, hvor man risikerer at sætte kerneopgaven til side for at nå de mange mål, som er udstukket administrativt. Så hvordan kan vi selv sænke tempoet for os selv og børnene?

Anja Kristine Hvidberg Olsen er fra Relationsformidlerne og Kompetenceuniverset. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev 

Tilrettelæggelse: Niels Svanborg

Lyt til vores nye serie "Kanariefuglenes stemmer" - Hvad skal vi forstå om trivslen blandt børn og unge? På Apple På Spotify

”Når vi er i hovedet, så tænker vi, og vi tænker, og vi tænker. Vi tænker hele tiden, hvordan vi har det, og vi tænker over, hvad andre tænker, og vi tænker over vores egne tanker, og vi tænker over vores følelser. Men vi mærker det ikke. Og ofte bruger vi faktisk ikke engang vores hoved særlig optimalt, fordi vi tænker meget de samme tanker.” 

Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.

I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. Hun har selv erfaret, hvad det betyder, når det hele foregår i hovedet, og kroppen ikke følger med. Og i ”Pædagogisk kvarter” taler hun med programmets faste ekspert og medvært, Anja Kristine Hvidberg Olsen, om, hvad det betyder. Og hvordan man får kontakt til kroppen.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.     

”Jeg kommer fra elitedansen, som handler om at præstere og blive bedst. Det handler om at være flot og dygtig. Jeg er vokset op i præstation, og jeg har været min egen største konkurrent. Og hvis ikke jeg selv var det, så havde jeg en dansepartner eller en træner, der var det. Tilmed er jeg vokset op foran et spejl. Så jeg har hele tiden set mig selv udefra, og det var aldrig godt nok”. 

Sådan fortæller Mie Moltke, som de fleste nok kender som professionel danser fra Tv2-programmet ”Vild med dans”.

I dag arbejder Mie Molkte med krop, sind, sjæl og spiritualitet, og hun holder foredrag og workshops. I dag har hun fundet modet til at leve autentisk. Og hun taler for, at vi sætter langt mere fokus på det autentiske liv.  

Det taler hun om sammen med programmets medvært og faste ekspert Anja Kristine Hvidberg Olsen.

Hun mener, at vi ikke mindst for vores børns skyld har brug for at finde ind til vores autentiske liv. Vi skal nemlig være bedre rollemodeller for vores børn, så de måske kan sænke skuldrene og slippe præstationsræset.

Men hvordan lever vi så autentisk? Og viser vi det til vores børn? Det er emnet for ugens Pædagogisk kvarter.

Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev. 

”Når jeg bliver stor, så vil jeg tale med børn om de svære ting. Og jeg vil lære de voksne, hvordan. For de er elendige til det.” 

Ordene kommer fra en niårig Susanne Schwartau, der i dag er uddannet socialpædagog og blandt andet har udviklet modellen ”TALK”, der er en samtaleguide til samtaler med børn og unge.

Susanne Schwartau oplevede som barn flere store svigt, som de voksne forbigik med tavshed.

Første gang da hun som fireårig fik at vide, at hendes far var død i en arbejdsulykke, og sidenhen da hun nogle år efter blev anbragt på et børnehjem. Hun blev kørt til børnehjemmet og efterladt her sammen med sin søster. Og ingen talte med hende om hvorfor, eller hvornår hun igen skulle hjem til sin mor, der var psykisk syg. Hverken mens hun var anbragt eller i årene efter.  

”Når jeg så forsøgte at tale med en lærer, eller en pædagog nede i klubben, så de virkelig ud, som om de syntes, det var ubehageligt, at jeg talte om det. Så sagde de, ’Kom skal vi ikke gå ud og spille bold ude i gården’,” fortæller Susanne Schawartau.

Hør, hvordan det kom til at påvirke hendes barndom og ungdomsliv, og hvordan hun siden har gjort det til sin mission, at vi skal blive bedre til at tale med børn om de svære ting. For selvom hendes historie ligger mange år tilbage, så er vi stadig dårlige til det, fortæller hun.

Susanne Schwartau er uddannet socialpædagog og har blandt andet videreuddannet sig som Marte Meo-terapeut, Licensed Marte Meo-supervisor og psykoterapeut. Hun er ejer af virksomheden selvindsigt.com

Anja Kristine Hvidberg Olsen er indehaver af Relationsformidlerne. Hun er cand.pæd. i pædagogisk psykologi og forfatter til flere bøger.

Programmet er udgivet af Socialt Indblik. Få vores nyhedsbrev.