Home
Categories
EXPLORE
True Crime
Comedy
Business
Sports
Society & Culture
History
Fiction
About Us
Contact Us
Copyright
© 2024 PodJoint
00:00 / 00:00
Sign in

or

Don't have an account?
Sign up
Forgot password
https://is1-ssl.mzstatic.com/image/thumb/Podcasts211/v4/68/4e/25/684e25db-ea1f-82fd-1906-0af37a3c514e/mza_14948271686012328498.jpeg/600x600bb.jpg
AKTIV
Nikolaj Dylsing og Coach Kallon
62 episodes
3 days ago

Velkommen til AKTIV – podcasten, hvor en professionel træner møder en passioneret amatør til ærlige samtaler om træning, løb og livet i bevægelse.


Her får du inspiration til både styrke og cardio, tips til et sundere liv, og et kig ind i de nyeste tendenser inden for fitness og velvære.


Af Nikolaj Dylsing og Coach Kallon.




Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
Health & Fitness
Sports
RSS
All content for AKTIV is the property of Nikolaj Dylsing og Coach Kallon and is served directly from their servers with no modification, redirects, or rehosting. The podcast is not affiliated with or endorsed by Podjoint in any way.

Velkommen til AKTIV – podcasten, hvor en professionel træner møder en passioneret amatør til ærlige samtaler om træning, løb og livet i bevægelse.


Her får du inspiration til både styrke og cardio, tips til et sundere liv, og et kig ind i de nyeste tendenser inden for fitness og velvære.


Af Nikolaj Dylsing og Coach Kallon.




Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
Health & Fitness
Sports
Episodes (20/62)
AKTIV
Med Julie Hyld – hvordan ender man hos Nike og bliver en kreativ kraft i sporten?

Hvis du går op i løb – og er på Instagram – så ved du højst sandsynligt, hvem dagens gæst er. Julie Hyld har været en del af den aktive verden i mange år. Også længe før løb blev allemandseje og feedet begyndte at flyde over med Strava-screenshots.


Hyld opdager trends, før de fleste. Og ofte er hun også med til at forme dem. I sit arbejde som kreativ konsulent bevæger hun sig i krydsfeltet mellem sport, æstetik og kultur – og mange, der deler deres løbeture online, drømmer om at være på hendes “venneliste”.


I afsnittet fortæller hun om rejsen frem til, hvor hun er den dag i dag: Fra at være muse for Nike, til at arbejde for dem – og videre til livet som selvstændig med brands som Adidas, Arc’teryx og Salomon på kundelisten.


Vi ser også tilbage på 2025: Hvad var fedt? Hvad håber vi der kommer mere af? Hvilke brands laver de bedste kampagner? Og hvilke forudsigelser har vi hver især for det nye år?


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
3 days ago
1 hour 23 minutes 13 seconds

AKTIV
Hvordan var 2025 – og hvordan kommer du stærkt i gang i januar?

Vi gør status på året, der er gået: Hvad var vores højdepunkter – og hvad gik knap så godt? Nåede Nikolaj sine 300 træninger? Lykkedes det Kallon at træne kongefamilien? Og hvilke mål tager vi med os ind i 2026?


Vi taler om at sætte de rigtige mål – og om hvorfor mange fokuserer på det forkerte, når de planlægger deres træning og ambitioner.


Selvfølgelig taler vi også om januar. Hvordan kommer du ordentligt i gang efter ferien? Og er du klar til at tage de første skridt mod dit livs form i det nye år?


Denne episode er bragt i samarbejde med AIOSS – et produkt, vi selv har haft virkelig gode oplevelser med. Vil du vide mere, så besøg aioss.dk og brug koden AKTIV. Så sparer du 100 kr. pr. måned de første tre måneder og støtter samtidig podcasten.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
1 week ago
50 minutes 48 seconds

AKTIV
Med Mathias "Zanka" Jørgensen – hvordan er livet som fodboldspiller og familiefar i USA?

Vi møder Mathias Zanka Jørgensen midt i hans måske længste off season nogensinde. Hvordan holder han sig fit, når sæsonen er slut? Og følger han egentlig det træningsprogram, klubben har sendt med hjem?


Vi taler om store klubvalg, perioder han helst havde været foruden, og hvordan det ændrede hans tilgang til fodbolden at blive far, ligesom balancen mellem liv og sport altid har været afgørende for ham: "Ellers var jeg knækket," fortæller han.


Vi runder landsholdet, som Zanka kalder “en glorificeret lejrskole”. Hvorfor stoppede han egentlig? Og så dykker vi ned i hans første sæson i MLS hos LA Galaxy, som langt fra har været en sportslig succes. Hvordan er livet i L.A.? Lever det op til forventningerne? Og ville han hellere have endt i New York?


Til sidst taler vi om hans seneste iværksættereventyr. Sammen med sin kone Nanna har han startet børnetøjsbrandet Bobben’s Department. Bliver det hans fuldtidsjob, når han er færdig med fodbold? Og hvad er visionen og ambitionerne bag?


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
2 weeks ago
1 hour 14 minutes 32 seconds

AKTIV
Med Emma Østergaard – hvordan føles det at stå på verdens højeste bjerge?

Mange drømmer om Mount Everest. De færreste tør forsøge. Og endnu færre gennemfører.


I dette afsnit har vi besøg af Emma Østergaard – Danmarks eneste professionelle bjergbestiger og den yngste danske kvinde nogensinde til at nå toppen af Mount Everest. Et sted, hvor fejl ikke kan rettes, og hvor konsekvenserne kan være fatale.


Vi spørger hende helt direkte: Hvordan føles det egentlig at være et sted, hvor én fejl kan koste livet? Hvad er dødszonen – og hvordan mærker man den i kroppen, når ilten forsvinder?


Vi kommer også forbi Korpset. Emma kom langt, selv med hænder flænset helt op. Men oplevelsen var hård, og hun lægger ikke skjul på, at hun ikke var fan – og aldrig ville stille op igen.


Derudover fortæller hun om en ekspedition, hvor hun trak sig fra sit hold, fordi hun ikke kunne forsvare at gå mod toppen på det aftalte tidspunkt. En beslutning, der ikke var populær – men som måske var den rigtige.


Og så taler vi om prisen for det hele. Hvad koster det egentlig at bestige et bjerg som Everest? Økonomisk. Mentalt. Og menneskeligt. Og hvordan er det at møde døden på bjerget – og vide, at man selv kan være den næste, hvis man mister fokus bare et øjeblik?


Et ærligt afsnit om ekstreme mål, svære valg og et liv, der leves helt ude på kanten.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
3 weeks ago
1 hour 33 minutes 53 seconds

AKTIV
This or That: Hvad ville du vælge?

I denne episode kommer vi helt tæt på både Nikolaj og Kallons præferencer. For hvad vælger de egentlig, når det kommer til stykket? Træne en halv time hver dag – eller en time hver anden dag? Opvarmning eller cooldown? Løbetøj med eller uden logo? Wimbledon-finale eller VM-finale? Armbøjninger eller squats? Zone 2 eller intervaller? Trappeløb eller jump squats?


Vi tester holdninger og præferencer – og hjælper måske dig med at finde dine egne. Hvilket brand ville Nikolaj vælge, hvis han kun måtte gå i ét? Og hvor foretrækker Kallon egentlig at lave outdoor-træning?


Til sidst inviterer vi til årets sidste event, og det er næsten åndssvagt ikke at melde sig til. Lyt med og hør, hvordan du sikrer dig en plads!


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
1 month ago
59 minutes 43 seconds

AKTIV
Hvordan kommer du bedst igennem julen med din træning?

Nikolaj har overlevet en træning med Coach, der bestemt ikke var for børn. Efterdønningerne? De sad i kroppen i dagevis.


Derudover har vi lavet den ultimative guide til at have god samvittighed hele julen – selv når du skyller december ned med alkohol og julemad. Det handler om carb loading, og så har vi ikke sagt for meget. Det handler selvfølgelig også om at få passet sin træning.


Vi vender London Marathons nyeste – og helt vanvittige – påfund (det lugter af en bøde), og Coach kommer med et vigtigt opråb til dig, der vil holde formen gennem julen. Plus et par hurtige tip til dig med dårlig holdning eller stramme hofter.


Og er det egentlig en bøde at snakke i en sauna?


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
1 month ago
1 hour 3 minutes 41 seconds

AKTIV
Hvad er årets bedste julegaver til de aktive?

Den gode julegave kan være svær. Rigtig svær. Derfor skal du lytte med nu, hvor vi giver vores bedste bud på de rigtig gode gaver til den aktive — måske endda til dig selv.


I dette afsnit guider vi dig gennem de bedste julegaveidéer til dem, der lever et aktivt liv. Vi kommer vidt omkring: Fra oplevelsesgaver og simple home-gym-løsninger til den perfekte løbesok, ab-wheels, om Satisfy stadig 'har den', og om det egentlig er en god idé at give sin far et par løbesko, fordi man synes, han bør løbe mere.


Vi deler også, hvad vi selv ønsker os — og hvilke brands vi har optur over lige nu.


Og er det en bøde at droppe julefrokosterne, fordi man vil holde formen eller skal løbe langt dagen efter?


Et afsnit fyldt med ærlige takes, konkrete anbefalinger og et par overraskelser undervejs.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
1 month ago
1 hour 5 minutes 17 seconds

AKTIV
Med Kristian Uldbjerg Hansen – hvordan løber man sig mod verdenseliten?

Danmarks absolut bedste 800m- og 1500m-løber er i studiet. Og det er på trods af, at vores første “møde” med Kristian Uldbjerg Hansen ikke var helt godt – han var nemlig ude med riven i AKTIVs helt tidlige dage. Vi får snakket ud: Har vi stjålet hans podcast 'Sidelinjen's koncept? Og hvad er nogle af Kristians egne yndlingsbøder?


Mere vigtigt dykker vi ned i UHs (som han også bliver kaldt) allerede imponerende karriere. Han fortæller om sin drivkraft, sin vej ind i løb, og om han altid har været god. Vi tager også turen tilbage til årene på college i USA, hvor faciliteterne var vilde – men var træningen lige så god? Og hvad lærer man egentlig af at flytte til den anden side af jorden som 17-årig?


Vi vender hans store 2025-sæson, som både indeholdt enorme opture og et svært VM. Og så tager han os med ind i, hvordan en uges træning ser ud, når man drømmer om de helt store finaler.


Et stort indblik i maskinrummet hos Danmarks måske bedste løber.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
1 month ago
1 hour 14 minutes 16 seconds

AKTIV
Med Laura Kassem vol. 2 – hvordan optimerer du din kost som aktiv?

Vi har programmets første genganger med – og det er ikke hvem som helst. Sidst var I vilde med hende, og det forstår vi godt. For Laura Kassem er hende, man gerne vil lytte til, når det handler om kost, ernæring og performance.


Denne gang dykker vi blandt andet ned i, hvordan man spiser op til et race: Hvordan carb-loader man rigtigt? Hvad gør man på selve dagen? Og hvordan finder man ud af, hvad der virker for én?


Et centralt råd fra Laura er “train your gut” – for maven skal, ligesom resten af kroppen, trænes til at præstere.


Vi taler også om, hvordan kosten kan bruges strategisk til at forebygge skader og fremme restitution, og hvorfor øget aktivitet ikke altid er svaret, hvis du vil tabe dig.


Derudover stiller vi de store spørgsmål: Er det en bøde at flexe en god sleepscore på Instagram? Og kan man faktisk spise for mange æg?


Episoden er bragt i samarbejde med AIOSS. Få 100 kr. i rabat de første tre måneder med koden AKTIV på aioss.dk.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
1 month ago
1 hour 18 minutes 2 seconds

AKTIV
Hvad har vi lært af et år med AKTIV?

Et år er gået med AKTIV; vi gør status. Er podcasten blevet, som vi drømte om? Hvor skal vi blive bedre? Og hvilke gæster håber vi på i det kommende år?


Vi taler også om, hvorfor det er vigtigt at kende sit hvorfor i træningen – og om, at fremgang sjældent er lineær. Til sidst tager vi temperaturen på både den aktive træningskultur, men også løbescenen, hvor der netop er sat en uofficiel verdensrekord på 10 km på løbebånd til en særlig butiksåbning i København.


Programmet er bragt i samarbejde med det danske kosttilskudsbrand, SUPPLME.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
2 months ago
58 minutes 4 seconds

AKTIV
Med SUPPLME – hvad bør du vide om elektrolytter og optagelse af vitaminer?

I dag har vi besøg af to hårdtarbejdende og visionære iværksættere: Nicklas Vang og Leopold Henriksen fra kosttilskudsbrandet SUPPLME.


Vi dykker ned i, hvad der egentlig er galt med de traditionelle vitamintilskud – og hvorfor du måske slet ikke optager alle de vitaminer, du tror, du får. Hvad betyder optagelse i kroppen i det hele taget? Og hvad gør SUPPLME anderledes?


Derudover taler vi om elektrolytter – hvad er de, hvornår har du brug for dem, og kan de virkelig kurere tømmermænd? Du får også guiden til, hvordan du faktisk bør drikke vand, hvis du vil være ordentligt hydreret hver dag.


Nicklas og Leopold deler ærligt ud af rejsen som iværksættere: om dengang deres fabrik gik konkurs, pengene slap op – og 60.000 pakker, der bare ikke kunne åbnes. Vi taler også om samarbejdet med FC Midtjylland, og hvorfor netop de har valgt SUPPLME som partner.


Til sidst fortæller Kallon om sit nye iværksættereventyr, vi diskuterer om det er en bøde at løbe med hvide løbesko i regnvejr, og så har vi en stor invitation til et nyt event, der er lige på trapperne.


Dagens episode er bragt i samarbejde med SUPPLME.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
2 months ago
1 hour 25 minutes 50 seconds

AKTIV
Med Mads Tærsbøl – hvordan bliver du en bedre løber?

Hvis der er én, der ved, hvad der skal til for at blive en bedre løber, så er det Mads Tærsbøl. Han har selv løbet nogle vilde tider, men i dag bruger han sin erfaring som træner og sparringspartner for både OL-atleter og nogle af verdens bedste Ironman-profiler.


I denne episode dykker vi ned i alt fra træningszoner og teknik til kost og restitution. Mads fortæller blandt andet, hvorfor du ikke nødvendigvis skal tro på al den hype, der er omkring zone 2 (du har faktisk brug for at træne i alle zoner). Vi spørger også, om de fleste løber for hurtigt på deres rolige ture.


Så kan vi heller ikke komme uden om dataens rolle i moderne træning: Er vi i dag blevet så afhængige af tal, at vi har glemt at mærke efter?


Derudover deler Mads sine tanker om maratontræning – og hvorfor det er så svært at lave en god overgang mellem cykel og løb.


Han fortæller også om sin kommende laktatmåler, som han udvikler sammen med sin kone – et projekt, der kan ændre måden, vi måler og forstår træningsintensitet på.

Og så runder vi selvfølgelig af med spørgsmålet: Er det en bøde at droppe søvnen for at nå morgenens træning?


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
2 months ago
1 hour 30 minutes 45 seconds

AKTIV
Med Emil Albrechtsen – hvad kan man lære af en shitstorm og en tærskeltest?

Vi har besøg af Emil Albrechtsen – fysioterapeut, løbetræner, ultraløber, Hyrox-atlet og meget mere. For noget tid siden stod han midt i en shitstorm på sociale medier, efter det kom frem, at han havde pyntet på en præstation til et særligt løb. Det taler vi åbent med ham om: Hvordan er det pludselig at stå i modvind, når alle øjne er rettet mod én? Og hvordan ender man et sted, hvor ens vilde præstationer ikke længere føles som nok?


I anden del af episoden dykker vi ned i zonetræning og tærskeltest. Du har sikkert hørt om zone 2, tærskel og intervaller – men hvad betyder det egentlig i praksis? Og hvordan finder man sine egne zoner? Nikolaj har selv fået lavet en tærskeltest af Emil, og sammen taler de om, hvad man kan lære af den.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
2 months ago
1 hour 14 minutes 22 seconds

AKTIV
Er løbeklubber de nye dating hotspots? Med Laura fra Seriedateren

Er datingen flyttet ud af barerne og natklubberne og ind i løbeklubberne og på Strava? Sammen med Laura Adria Kamariza Hermansen fra Seriedateren undersøger vi, hvordan dating ser ud i det aktive liv.


Med sig har Laura også en række hypoteser, som vi testede gennem Seriedaterens Instagram inden afsnittet. Fx hypotesen om, at det er vigtige at se godt ud rundt om en tur om søerne vs. på Søpavillonen. Og om Strava er et bedre sted at stalke folk end LinkedIn. Få svarene i afsnittet.


Vi taler også om alt fra flirt i fitnesscentret og saunagus som date, til hvordan den perfekte Tinder-profil ser ud. Er det en fordel at være en del af et moderne fitness-community – eller bliver det for meget?


Vi pitcher også det perfekte speeddating-koncept for løbende singler, og stiller selvfølgelig spørgsmålet: Er det en bøde at hyre en datingcoach?


Alt det – og Nikolaj, der absolut ikke er fan af Coachs anbefaling i denne uge – i denne episode af AKTIV.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
3 months ago
1 hour 9 minutes 13 seconds

AKTIV
Hvad gør du, når raceday går galt?

Du har trænet hårdt, gjort alt det rigtige – og så på raceday rammer du bare ikke den tid, du havde håbet på. Det er frustrerende og skuffende, og det kender de fleste, der har sat sig et ambitiøst mål.


I denne episode taler vi om, hvordan du samler dig selv op bagefter. For har træningen været spild, eller har den stadig givet dig noget værdifuldt? Skal du bruge tid på at sunde dig, eller er det bedre bare at finde et nyt race med det samme?


Vi tager også fat i den famøse lange caption på SoMe – er det for meget, eller helt fair? Og så runder vi både forskellen på den officielle tid og Strava-tiden, og hvorfor Coach bestemt ikke er tilfreds med Nikolajs anbefaling.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
3 months ago
1 hour 1 minute 41 seconds

AKTIV
Part 2: Hvad er AKTIVs uskrevne regler for træningstøj?

Vores første afsnit om uskrevne regler for træningstøj satte gang i store debatter. Det elskede vi – og derfor kommer her en part to.


Her kommer vi blandt andet forbi:


Fungerer det med sorte sokker? Hvor længe må man have sin løbsmedalje på? Hvad siger vi til en joggetur i racesinglet?


Vi kommer også forbi, hvornår det giver mening at løbe i carbonsko – og hvornår det måske bare er overkill.


Hvad med den omvendte kasket? Og hvordan ser vi på smykker under motion? Hør også, hvordan Nikolaj fik stjålet sit ur i et highend fitnesscenter.


Som altid runder vi af med “Er det en bøde?”, hvor vi ikke helt kan bestemme os for, om et businesskald i fitness er galt eller genialt. Og så har Coach en udfordring til alle lyttere.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
3 months ago
1 hour 56 seconds

AKTIV
Hvordan undgår du skader? Med atletiklandsholdets osteopat Anne Møller

Hvorfor bliver man skadet – og hvordan undgår man det? Det er temaet i denne episode, hvor vi dykker ned i de mange faktorer, der spiller ind, når kroppen siger stop.


Til at gøre os klogere har vi besøg af Anne Møller. Hun er 12-dobbelt dansk mester på 60 og 100 meter hæk, hvor hun blandt andet repræsenterede Danmark under VM. I dag er hun osteopat. Blandt andet for atletiklandsholdet og Spartas elitehold – og ikke mindst Nikolajs faste behandler, der har reddet ham utallige gange.


Vi taler om alt det, der kan føre til skader: søvn, stress på jobbet, toiletbesøg, og hvorfor dine hurtige sko måske gør mere skade end gavn nogle gange. Vi spørger også til udstræk og styrketræning. Virker det egentlig? Og hvor ondt må det gøre under motion, før du skal stoppe? Til sidst hører vi selvfølgelig også om Annes rolle til VM i Tokyo med atletiklandsholdet. For hvad laver man egenlig, når man skal sikre, at Danmarks ypperste elite skal performe deres aller bedste?


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
3 months ago
1 hour 9 minutes 58 seconds

AKTIV
Er du klar på 'The Great Lock In'? Fire måneders all in

Er du klar på at gå all in de næste fire måneder? Coach er – og han opfordrer dig til at komme med.


Vi er gået ind i årets sidste fire måneder. Har du opnået årets mål? Er du dér, hvor du havde forestillet dig at være på nuværende tidspunkt, da året begyndte? Hvis ikke, er The Great Lock In måske noget for dig. Coach er i hvert fald på – og den er til dig, hvis du er klar på at udfordre dig selv lidt. Men giver det mening? Skal vi ikke også huske at leve lidt? Vi tager temperaturen.


Og hvad vil det egentlig sige? Skal man altid køre på – eller er rest days mindst lige så vigtige? Vi taler også om den tomhed og manglende motivation, der kan ramme efter et stort løb som CPH Half, og giver vores bud på, hvordan du finder tilbage i rytmen, hvis du har været lidt off.


Til sidst vender vi blikket mod sommeren: Hvad vil vi tage med ind i de mørkere måneder – og hvad vil vi lægge bag os? Og vi opfordrer selvfølgelig dig til at stille dig selv de samme spørgsmål. Måske der faktisk kommer noget interessant ud af svarene?


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
4 months ago
45 minutes 58 seconds

AKTIV
Med Simon Makienok – hvordan ser han tilbage på sin fodboldkarriere?

Fodboldspilleren Simon Makienok har netop sat punktum for en lang og begivenhedsrig karriere, der bød på både landsholdskampe, store kontrakter og hårde skader – og ikke mindst fodbold i hele fem lande. Men hvor glad er han egentlig for sin karriere? Og hvorfor sagde han engang nej til et voldsomt tilbud fra Rusland på hele 50 millioner kroner?


I episoden fortæller Simon ærligt om både op- og nedturene, transfervinduet set fra en spillers perspektiv, sit forhold til penge – og hvordan han altid har hadet at løbe og aldrig har været god til en BIB-test. Vi taler også om den skæbnesvangre episode, der satte ham to år tilbage, og om hvad der gjorde, at han kunne udleve sin drengedrøm som professionel fodboldspiller.


Simon fortæller også om sit nye liv på cyklen, en lille anekdote fra dengang han var model for Nikolaj – og til sidst spørger vi: Er det en bøde at skifte til en rivalklub? Eller at gå med en fodboldtrøje med sit eget navn på ryggen?




Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
4 months ago
1 hour 17 minutes 24 seconds

AKTIV
Hænger sex, træning og performance sammen? Med sexolog Anna Juhl

Skal man afholde sig fra sex inden en stor konkurrence – eller er det bare en skrøne?


Vi har sexolog Anna Juhl i studiet til en snak om sex, træning og præstation. For hvor meget hænger de egentlig sammen?


Vi taler om, hvordan man som par kan få træningen til at fungere sammen, og om fysisk aktivitet faktisk kan øge lysten. Samtidig spørger vi Anna, hvad hun tænker om den massive Ironman-træning – og hvilke konsekvenser den kan have for et parforhold.


Lyt til podcasten og få svarene.


Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.

Show more...
4 months ago
1 hour 2 minutes 20 seconds

AKTIV

Velkommen til AKTIV – podcasten, hvor en professionel træner møder en passioneret amatør til ærlige samtaler om træning, løb og livet i bevægelse.


Her får du inspiration til både styrke og cardio, tips til et sundere liv, og et kig ind i de nyeste tendenser inden for fitness og velvære.


Af Nikolaj Dylsing og Coach Kallon.




Hosted on Acast. See acast.com/privacy for more information.