I dette afsnit af Gentænk – Bourdieu i praksis taler vi med Mads Meier Jæger, professor i sociologi ved Københavns Universitet, der har undersøgt, hvordan vores kulturelle smag fortsat afspejler sociale skel i Danmark – og hvordan musik, mad og fritidsinteresser fungerer som små markører for status. Med afsæt i artiklen From Metallica to Mozart: Mapping the Cultural Hierarchy of Lifestyle Activities dykker vi ned i, hvordan danskernes forestillinger om “fin” og “folkelig” kultur stadig organiserer vores sociale liv.  Samtalen udfolder, hvordan den moderne “kulturelle altæder” er blevet et symbol på dannelse og fleksibilitet, og hvorfor vores smag kan få betydning for alt fra, hvordan andre vurderer os, til hvem der bliver kaldt til jobsamtale. Vi diskuterer også, hvor smag egentlig kommer fra – og hvorfor Jæger mener, at genetiske faktorer kan spille en større rolle end familie og opvækst, når det gælder kultur og klasse.

I dette afsnit af Gentænk – Bourdieu i praksis taler vi med Anton Grau Larsen, lektor ved Roskilde Universitet og Christoph Houman Ellersgaard, lektor ved Copenhagen Business School. Sammen med Jacob Lunding har de kortlagt det danske magtfelt i artiklen The Established and the Delegated. De viser, hvordan 423 personer udgør kernen i Danmarks magtelite – og hvordan denne gruppe er præget af spændinger mellem gamle netværk og nye aktører, mellem magt baseret på offentlig opbakning og på privatøkonomi, og mellem ledere fra provinsens industri og Københavns statsadel. Med begreber som felt, effektive aktører og korrespondanceanalyse diskuterer vi, hvem der egentlig trækker i trådene, når de store beslutninger i Danmark skal træffes – og hvordan Bourdieu kan hjælpe os til at forstå magtens arbejdsdeling i en dansk kontekst.

I dette afsnit af Gentænk – Bourdieu i praksis taler vi med Laura Gilliam, ph.d. og lektor i pædagogisk antropologi ved DPU, om minoritetsdanske drenges skoleliv. Laura fortæller, hvorfor nogle drenge finder og fastholder lysten til skolen, mens andre møder barrierer, der skubber dem væk. Med begreber som illusio, situationelt og strukturelt rationale viser hun, hvordan klasse, etnicitet og læreres forventninger spiller sammen i drengenes møde med skolen – og hvordan skolens egne kulturer både kan åbne og lukke for faglig anerkendelse.  Afsnittet giver både et samfundsanalytisk blik på skolens selektionsmekanismer og et praksisnært perspektiv til lærere og pædagoger: Hvad skaber lyst til skolen – og hvad risikerer at tage den fra eleverne?

I dette afsnit af Gentænk – Bourdieu i praksis taler vi med Simone Mejding Poulsen, ph.d. i pædagogik, om ulighed i de danske universiteter. Simone fortæller om hvordan køn, karakterer og klasse spiller sammen i valg og adgang til videregående uddannelse. Med begreber som habitus, stratifikation og korrespondanceanalyse viser hun, hvordan uddannelsessystemet ikke blot sorterer – men også former – de unge, der træder ind i det. Afsnittet giver både et samfundsanalytisk blik på universiteternes sociale opdeling og et praksisnært perspektiv til dem, der arbejder med unge og vejledning: Hvem vælger hvad – og hvorfor? Hvem får adgang – og på hvilke betingelser?

I dette afsnit af Gentænk dykker vi ned i, hvordan samtidslitteratur kan give nye indsigter i gentrificeringen af København med ph.d. Christian Steentoft Andersen. Vi taler om, hvordan romaner skildrer sociale eksklusioner, boligjagt og klassemobilitet – og hvordan det føles at være “forkert” i sit eget hjem. Sammen gentænker vi begreber som habitus, symbolsk vold og social mobilitet og undersøger, hvordan litteraturen kan bruges som et vindue ind i byens sociale transformationer – og som et redskab til at forstå mennesker med andre livsbetingelser end vores egne.

I dette afsnit af Gentænk dykker vi ned i, hvordan krop og sundhed påvirker børn og unges trivsel med postdoc Katrine Vraa Justenborg fra Aalborg Universitet. Vi undersøger, hvordan kroppens udtryk bliver en form for kulturel kapital i skolen, og hvordan det relaterer til trivsel, køn og social klasse. Sammen gentænker vi begrebet Hexis og ser nærmere på, hvordan kropslige normer formes og forhandles på tværs af klassetrin. Hvilken betydning har disse dynamikker for børn og unges mentale sundhed i dagens uddannelsessystem?

I dette afsnit taler vi med lektor Henrik Koll om, hvordan kulturelle og historiske strukturer påvirker succesfulde forandringer i organisationer.  Med udgangspunkt i Henriks feltstudie af en større skandinavisk tele-virksomhed undersøger vi, hvordan begreberne Narrativ Habitus og Hysteresis kan belyse de udfordringer og muligheder, som både medarbejdere og ledere står over for, når en organisation gennemgår forandringer.

I dette afsnit dykker vi ned i forholdet mellem sociologi og historie i et Bourdieusk perspektiv. Det gør vi med afsæt i lektor Christian Sandbjerg Hansens forskning om prostitution i 1930’ernes København. Sammen gentænker vi begrebet habitus, der giver adgang til en historisk sociologisk forståelse af hvordan fx normer gennem tiden har påvirket kvinders handlemuligheder.

I dette afsnit dykker vi ned i unges livsbaner og vej ind i detailhandlen med lektor Marianne Høyen. Vi taler om, hvordan unge finder vej ind i detailhandlen, og hvordan familie, køn og klasse har indflydelse på de unges valg af uddannelse og arbejde.  Sammen gentænker vi livshistorier, habitus og habitat i relationen til uddannelsesveje og valg af arbejdsliv.

I dette afsnit dykker vi ned i gadens liv på Nørrebro med adjunkt Hakan Kalkan. Vi taler om, hvordan unge mænds liv på gaden er struktureret af bl.a. vold, kriminalitet og alder, for at opnår anerkendelse og en magtposition. Sammen gentænker vi begreberne voldskapital, gadesocial kapital og habitus i relation til gaden som felt.

I dette afsnit dykker vi ned i gadens liv på Nørrebro med adjunkt Hakan Kalkan. Vi taler om, hvordan unge mænd gennem udstødelse og modkultur, marginaliseres i samfundet og finder vejen ind i gadens liv. Sammen gentænker vi skole, social klasse og etnorace ift. socialisering og muligheder i vores samfund.

I dette afsnit dykker vi ned i, hvordan det kan have negative konsekvenser for patienter med hjerneskade, at sundhedsvæsenet ikke har blik for sociale relationers betydning for rehabilitering sammen med ph.d. Mette Ryssel Bystrup. Sammen gentænker vi begreberne doxa og felt i relation til neurorehabilitering. 

I dette afsnit dykker vi ned i, hvordan unge marginaliseres fordi de ikke passer ind i middelklassens forventninger til, hvordan man håndterer blandt andet humor, small talk og vrede sammen med professor Annick Prieur. Sammen gentænker vi begreberne social kompetence og følelsesmæssig kapital i relation til klasse.

I dette afsnit dykker vi ned i “udsatte boligområder” sammen med lektorerne Kristian Nagel Delica og Troels Schultz Larsen. Sammen gentænker vi begreberne stigmatisering og destigmatisering.

I dette afsnit dykker vi ned i ulighed indenfor sundhed med professor Kristian Larsen. Vi taler om, hvad sundhedskapital er, hvordan den kan ændre vores blik på ulighed i sundhed, og hvordan den legitime krop ser ud.